<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>
<rss version="2.0">
<channel><generator>iloblog 1.0</generator><title>cykeldagbog Feed</title><link>http://dagbog1.onthedustyroad.dk/</link><description></description><item><title>The Final Note</title><link>http://iloapp.onthedustyroad.dk/blog/dagbog1?Home&amp;post=377</link><description><![CDATA[  The Final Note  
 Jeg sad netop og læste dagbogsindlægget for turens første cykeldag. Det var fra dengang hvor jeg stadig var ganske grøn i det turcyklistiske miljø og ikke anede hvad i alverden jeg kunne forvente. Jeg havde dog forventninger og håb, men om nogle af de billeder og tanker som prægede mit indre, nogensinde ville holde stik, vidste jeg intet om.  
 Jeg sidder nu her, præcist et år senere, og kan kigge tilbage på en hel vild, men ganske fantastisk cykeltur. Jeg har oplevet mere end jeg havde turde håbe på, men også oplevet mere end jeg turde frygte! Der har været få nedture og uheldige episoder, men de fylder virkelig ikke meget i forhold til de mange helt vidunderlige oplevelser jeg har haft både i naturen, med mig selv, med mødet med de lokale og den lokale kultur.  
 En anden cyklist skrev til mig kort før jeg tog af sted at ”the Andes er ikke børn…”! Jeg kan ikke give ham mere ret. Rent fysisk var de centrale Andesbjerge vanvittig hårde, og musklerne blev ofte presset til det sidste, når gearet ikke kunne komme lavere. Psykisk var der også til tider vanvittige perioder, hvor jeg ihærdigt prøvede at bibeholde overskuddet, imens stigningerne ingen ende havde, vejene var fyldt med store sten og imens der konstant kom kys, fløjt, piften og kommentarer fra de lokale, som ikke kunne gøre andet end at undre sig over hvad i alverden en lys pige på cykel lavede i området!  
 For mig blev det en vanesag at tackle de ting, som i starten virkede temmelig umenneskelige. Jeg oplevede derfor imponerende udsigter, samt møder med de lokale som jeg aldrig glemmer. Det er i virkeligheden de små pudsige oplevelser, som i sidste ende har samlet sig sammen i en klump og ofte gjort et fantastisk samlet indtryk på mig.  
 Personligt har jeg lært en del mere om mig selv, og måden hvorpå jeg reagerer i forskellige situationer. Jeg har siddet over 800 timer i sadelen og mange tanker er derfor blevet drøftet i det indre diskussionsforum. Ofte var det dog de samme tanker om livet og verdenssituationen jeg rodede rundt i, så som: ”Verden er smuk…lev livet, oplev verden!”….  
 Da jeg i sin tid besluttede mig for at tage på cykeltur igennem Sydamerika, var der ikke mange der i sidste ende troede at jeg ville gennemføre projektet. Hele tiden har jeg dog ikke selv tvivlet på noget, men mere set det som en selvfølge. Det har selvfølgelig givet mig en ordentlig portion selvtillid og tro på at fremtidige drømme bliver udlevet.  
 Jeg håber at min tur har inspireret andre til at skubbe hverdagen lidt til side, for at gøre plads til udlevelsen af alle de drømme der trygt florere i det indre, men som venter på at blive til virkelighed…  
 Jeg siger tak til alle som har valgt at følge min tur. Tak til mine sponsorer og tak til alle de mails der er kommet fra nær og fjern med en masse forhåbningsfulde ord. Tak til min familie og mine venner for en uforbeholden støtte.  
 Det har været et stort eventyr – et eventyr jeg aldrig glemmer. Jeg vil til hver en tid opsøge den højtelskede eventyrsfølelse igen. Kun fremtiden vil vise om de næste eventyr bliver oplevet i det tørre Sahara, det golde Tibet, det kolde Grønland eller et helt fjerde sted…  
 Drømmene er der. Det handler bare om at give dem ben at gå på!!!  
 Kærligst,  
 Eva  
 ]]></description><pubDate>Tue, 03 Jun 2008 23:02:42 +0200</pubDate><category>cykling</category></item><item><title>Home sweet home!</title><link>http://iloapp.onthedustyroad.dk/blog/dagbog1?Home&amp;post=376</link><description><![CDATA[  Lørdag d. 31/5 
 Dag 365 
  Haslev - Bangsebro/home sweet home!  
 KM i dag: 87 km 
 Tid på cyklen: 3 t 57 min 
 Gennemsnit: 22 km/t 
   KM ialt: 12.745 km   
   Tid ialt på cyklen: 857 timer 52 minutter!   
 Efter præcist et år fik jeg i dag det længe ventede gensyn med venner og familie. Det var fra starten kaldt et surprisepary, men mens gæsterne glædede  mig til at se det overraskende udtryk i mine øjne, havde min kære far lægget al surprise-information til mig, mens jeg lidt efter lidt har bevæget mig længere og længere nordpå! 
 Dagen startede dog langt fra Bangsebro og langt fra liv i gaderne.  Festlighederne var dog ikke på det højeste, da jeg i morges ved 7-tiden kravlede ud af sengen - til gengæld kunne jeg var 365'ens tyvende gang smile ved tanken om endnu en cykeldag i selskab med mig selv og min Koga - et selskab som selvfølgelig aldrig fejler! 
 Kaffefiltrende var ikke til at finde i min søster's køkken, og jeg kørte derfor ganske kaffeløs afsted fra Haslev. Turen sydpå gik virkelig hurtigt. Benene var i god form og med stor lyst til at kværne igennem en sidste gang. Koga'en var i hopla og solen skinnede. Jeg nød cyklingen og nød når lårmusklerne blev presset hårdt og jeg kunne mærke hvordan de arbejede ihærdigt for at få mig sikkert i mål på denne sidste dag.  
 Efter smuk kørsel over Storstrømsbroen, kom jeg endelig til Falster, dog kun for, en halv times tid efter, at forlade den igen til fordel for naboøeen Lolland. Jeg blev inviteret fordi til en frugtjuice, af en god veninde's forældre, og nød lidt mere familiært selskab, imens den friske juice gjorde kroppen klar til det sidste stykke ned til Nykøbing... 
 Turen igennem Nykøbing var overraskende normal - som var jeg på vej hjem på en ganske almindelig lørdag eftermiddag. Jeg så ingen kendte ansigter og ville egentlig bare gerne hurtigst muligt hjem til Bangsebro. Jeg kørte igennem skoven, hvorefter jeg endelig kunne dreje til venstre op ad alléen. Smilet var stor og da jeg så huset og alle menneskene ude foran, blev det kun større.  
 Jeg blev mødt af en stor flok venner og familie som stod og hujede og klappede. Min gode ven, Rune, kom løbende og fik en hel flaske champagne sprøjtet ud over en Koga i hyldest! Gensynsglæden var selvfølgelig stor...virkelig stor! 
 Resten af dagen stod den på ualmindelig god mad, god vin, god fadøl og selvfølgelig fantastisk selskab. Der blev fortalt masser af røverhistorier samt hørt et par røvere fra året der gik i Danmark. Hvilken fantastisk finale efter et helt fantastisk og ganske uforglemmeligt og eventyrrigt cykelår i Sydamerika. 
 Mange kærlige hilsener fra Eva 
 ]]></description><pubDate>Sun, 01 Jun 2008 18:30:06 +0200</pubDate><category>cykling</category></item><item><title>Moster-Eva i levende live!</title><link>http://iloapp.onthedustyroad.dk/blog/dagbog1?Home&amp;post=375</link><description><![CDATA[  Fredag d. 30/5 
 Dag 364 
  København - Haslev  
 KM i dag: 47 km 
 Tid på cyklen: 1 t 55 min 
 Gennemsnit: 24,51 km/t 
 KM ialt: 12658 km 
 Jeg sidder nu her i Haslev og kigger lidt tilbage. Når jeg får spørgsmål om de tidllige dage tilbage i Equador, kan jeg knapt huske hvad jeg oplevede, hvor jeg boede og hvad jeg spiste. Jeg glæder mig ualmindeligt meget over at jeg har valgt at føre dagbog og glæder mig til at læse mine oplevelser igennem, når jeg en dag har tid, lyst og en lille smule mod til at vende snuden tilbage! 
 Jeg har efterhånden vænnet mig til at være i Danmark og glæder mig nu til at komme hjem til Falster. Dagens mål var Haslev, hvor min søster bor sammen med sin kæreste og søn - min gode og snart 3-årige lille nevø Carl! I lang tid har jeg glædet mig til at se dem igen, og allerede fra morgenstunden var jeg opsat på at komme så hurtigt sydpå som muligt!  
 Jeg startede dog først med lidt morgenmad af den gode slags. Dot havde sørget fra tebirkes og spandauer, og med et par kopper kaffer, kunne det vist ikke gøres meget bedre. Dot bor lige nord for København, og for at undgå at skulle igennem hele hovedstadsmyldret, kørte hun mig udenom al byen, saa jeg kunne starte dagens cykling ved Brøndby strand... 
 Vinden kom lidt bagfra og lidt fra siden, hvilket gjorde mig flyvende det meste af dagen. Gammel Køgelandevej og virkelig flad, så der var intet der kunne spolere rytme eller gøre lårbasserne trætte. Efter 47 virkelig hurtige kilometer, ramte jeg Haslev, og fandt hurtigt frem til deres hus. Spændeningen var stor, da jeg bankede på døren, men faldt en god del da jeg til min skuffelse måtte indse at der ingen hjemme var! 
 Jeg ventede i haven, og få minutter senere kom Signe kørende på sin christiana-cykel, hvori Carl sad. Dejligt gensyn, selvom Carl de første par minutter lige skulle vænne sig til synet af en moster-Eva i live og ikke i posserende stil på de mange billeder han har kigget på i løbet af det seneste år. 
 Saftevand i haven, blev til frokost, som ydermere blev til en velfortjent middagslur til os alle tre. Da Signe's kæreste, Peter, kom hjem var der dog igen liv i huset, hvorefter de tre hurtigt kørte mod Falster... 
 Jeg selv blev i huset i Haslev og nød lidt god mad, lidt god vin og lidt dansk fjernsyn!  
 I morgen er turens sidste dag. Det er ikke til at forstå. Der er så mange tanker, som er svært helt at få samlet sammen til noget fornuftigt. Faktum er dog at jeg glæder mig fantastisk meget til at se min familie, venner og hvem der ellers skulle finde på at troppe op i Bangsebro i morgen eftermiddag! De fornuftige tanker må vente til senere... 
 Mange kærlige hilsener fra Eva 
 ]]></description><pubDate>Fri, 30 May 2008 22:35:36 +0200</pubDate><category>cykling</category></item><item><title>KØBENHAVN!!</title><link>http://iloapp.onthedustyroad.dk/blog/dagbog1?Home&amp;post=374</link><description><![CDATA[  Torsdag d. 29/5 
 Dag 363 
  Roskilde - København  
 KM idag: 64 km 
 Tid på cyklen: 4 t 3 min 
 Gennemsnit: 15,86 km/t 
 KM ialt: 12611 km 
 Jeg vil lige starte med at nævne, til de bekymrede, at den fod der i går morges ikke var til at gå på, kom i løbet af dagen i bedring. Bente lavede fodbad til mig før jeg i går gik i seng, så alt burde være under kontrol, hvad angår mine ankelproblemer! Alt andet var i morges dog også ganske godt under kontrol. Jeg nød en hyggelig morgenstund med Bente, hvorefter hun smuttede på arbejde... 
 Jeg tog det dog selv stille og roligt, og kom henad formiddagen afsted igen. Turen gik nordpå og da vinden havde taget en del af, var det temmelig god cykling op igennem de nordsjællandske marker. Der er vist ikke helt andre som kan gennemskue mit valg af rute, end jeg selv! For hvorfor i alverden skulle jeg nu også ligepludselig køre nordpå?! 
 Jo, min kære mor ligger begravet oppe ved Uggeløse Kirkegård, og jeg synes at det var et godt tidspunkt at komme forbi og sige hej. Hun lærte mig rigtig mange ting i livet og om livet, blandt andet ikke at sætte en stopper for sine drømme. Jeg er sikker på at hun, hvis hun stadigvæk havde været her, villle have været drønnervøs hver eneste af de dage jeg havde været afsted. Hun ville dog også have elsket mine oplevelser og have elsket det faktum at jeg søgte drømmene i stedet for at lade dem florere indeni i det uvisse... 
 Graven lignte sig selv, så efter et par tanker og et smil, kørte jeg videre, denne gang ind mod København. Kort efter at have drejet fra Uggeløse, faldt jeg i snak med en gut som også cyklede til København. Det var hyggeligt med lidt selskab og jeg nød virkelig turen ind til centrum. Kenneth, som han hed, havde ikke cyklet i evigheder og havde derfor store bagdelsproblemer! 
 København lignede sig selv. Eneste markante umiddelbare forskel var et stigende antal af cykelhjelme i bybilledet. Jeg mødtes på hovedbanegården med journalisten, Karen Fich, fra vores allesammens lokale Folketidende! Sammen med en fotograf gik vi over på Rådhuspladsen, hvor der blev fortalt lidt røvere, hvorefter der blev stillet op til nogle billeder... 
 Min far kunne ikke vente, så hen på eftermiddagen kom også han til Rådhuspladsen og vi nød et par dejlige far-datter øjeblikke over en kold fadøl. Dot, Finns kæreste, kom og joinede os og vi fik endnu en fantastisk middag. Senere på aftenen tog vi alle hjem hos Dot, hvor endnu en flaske rødvin blev åbnet, og den stearinoplyste terasse, blev hjemsted for mere hyggelig snak. Det er som om at rutschebanen med de gode middage og hyggelige stunder, lige er startet og ikke kan finde sin ende...dejligt! 
 KH Eva 
 ]]></description><pubDate>Fri, 30 May 2008 09:56:23 +0200</pubDate><category>cykling</category></item><item><title>Æggene og pandekagerne!</title><link>http://iloapp.onthedustyroad.dk/blog/dagbog1?Home&amp;post=373</link><description><![CDATA[  Onsdag d. 28/5 
 Dag 362 
  Fåborg - Roskilde  
 Km i dag: 83 km 
 Tid på cyklen: 5 t 29 min 
 Gennemsnit: 15,17 km/t 
 KM ialt: 12546 km 
 Da jeg i går gik i seng, var det med dårlig ankel, men da jeg vågnede i morges var det med en ubevægelig ankel, som ikke kunne bruges til hverken stort eller småt. Jeg stod tidligt op og stod klar til afgang allerede ved 7-tiden. Jeg var dog et stort spørgsmålstegn hvad angik et besøg til skadestuen eller ej. Det var dog kun min gang som var hæmmet - cyklingen gik fint og jeg besluttede derfor at prøve at køre uden skadestuebesøg! 
 De indre billeder af min danske entré, bestod af en Eva K, som sad i solen på et lille landsby konditori, imens kaffe blev drukket i selskab med et par meget savnede og cremefyldte spandauere. I går fandt jeg intet idyllisk landsbykonditori, og trangen til spandauer blev i morges saa stor, at jeg droppede idyllen, og i stedet stoppede ved Statoil, købte tanken fri for spandauere, og endte med at sidde ude på kantstenen i bilos, imens spandauerne glædelig fandt deres vej til maven... 
 Cyklingen gik fint. Ingen ankelproblemer men i stedet en heftig modvind. Det var virkelig hård kørsel, og derfor tiltrængt da et ældre ægtepar inviteret mig på formiddagskaffe... 
 Jeg var udover kaffepausen virkelig fokuseret i formiddagens kørsel. Det overraskede mig hvor kuperet et terræn fyn havde at byde på. Da jeg i Sydamerika fortalte om danmark, beskrev jeg et land som var fladt som en pandekage, set bort fra de to-tre 150m+ peaks vi dog har at byde på. Men i virkelighedens verden havde den ellers så flade pandekage i den grad fået tilsat alt for mange æg - pandekagen var fyldt til randen med buler...som i virkeligheden var mange mange bakker! 
 Det var dog fantastisk kørsel og bakkerne gav smukke udsigter. Jeg blev i løbet af formiddagen temmelig forelsket i fyn og havde lyst til at cykle rundt på hele øen, for at se hvad den ellers kunne byde på. I dag var dog dagen hvor jeg ville krydse over på Sjælland. Jeg tog toget over broen til Korsør, hvorefter jeg på ny kørte ud i vinden, som dog denne gang kom en del mere imod mig og med større styrke.  
 Jeg bandede og svovlede hele vejen til Slagelse, og var helt kvæstet og vindblæst da jeg endelig ankom. Efter en kort pause fortsatte jeg nordpå, men nåede ikke langt. Modvinden var stadigvæk hård og jeg forsatte min banden og svovlen. "Fanme nej", tænkte jeg til mig selv. "Det her gider jeg  simpelthen  ikke"! Det var langt fra de ideer jeg havde inde i hovedet om cykling her i Danmark og jeg syntes simpelthen at det var for åndsvagt at bbuge de sidste par dage af min lange cykeltur på at være i elendigt humør over en omgang hård modvind.  
 Derfor vendte jeg om og tog fra Slagelse toget til Roskilde. Det var virkelig syret at køre rundt i Roskilde's gågade, Algade, med min tungt oppakkede turcykel. To meget forskellige verdener blev pludselig forenet! Jeg overvejede hvor jeg mon kunne overnatte, og tænkte på en god ven af familien, den gode Bente. Jeg kunne dog ikke komme i kontakt med hende via telefon, så jeg fortsatte lidt byvandring i den hyggelige by.  
 Pludselig så jeg dog en rød bil med en vinkende og storsmilende kvinde bag rettet. Det var Bente! Gensynsglæden var stor og jeg kørte med det samme med hjem til huset, hvor hendes to yngste sønner var. Resten af aftenen blev brugt af fantastisk selskab og med ekseptionel mad. Thomas på 14 var grillmester og havde det helt rette øje for hvordan at de bøffer og lammeculotter skulle grilles indtil de var helt perfekte!   
 Dejlig dejlig afslutning, på en ellers ganske hård cykeldag! 
 KH Eva 
 ]]></description><pubDate>Thu, 29 May 2008 09:51:57 +0200</pubDate><category>cykling</category></item><item><title>Der er et yndigt land!</title><link>http://iloapp.onthedustyroad.dk/blog/dagbog1?Home&amp;post=372</link><description><![CDATA[  Tirsdag d. 27/5 
 dag 361 
  Flensburg  -  Fåborg  
 KM i dag: 78 km 
 Tid paa cyklen: 4 t 41 min 
 Gennemsnit: 16,61 km/t 
 KM ialt: 12463 km 
 Jeg vågnede sent, da de gode gardiner holdt sollyset, som normalt vækker mig, ude fra vaerelset. Kom først sent ud på cyklen, og startede dagen med endnu en ny omgang band og svovl over den tyske vejvisning. Jeg fulgte de få skilte der var, men endte alligevel med at køre rundt i Flensburg en times tid inden jeg endelig fandt cykelstien mod Kruså! 
 Jeg var helt oppe at ringe. Virkelig. Som var jeg på stoffer...det var helt vildt. Da jeg for første gang så Dannebrog flavre i vinden og skilte med æ,ø og å'er tog følelserne over og jeg kunne pludselig intet se, fra de tårefyldte øjne! Jeg stoppede ind paa det første supermarked, og kunne slet ikke holde mig selv fra at storsmile og smågrine hele tiden. Det var så absurd....så surrealistisk pludselig at befinde sig i Danmark og være omringet af dansktalende mennesker! 
 Jeg var et stort smil hele dagen i dag. Virkelig i hopla var jeg, og elskede at køre i Danmark. Solen skinnede og alle hilste med et smil. Nogle få heppede mig endda på vej, højst sandsynligt uden at vide hvor i alverden jeg kom fra på cykel! Jeg kørte forbi Dybbølmølle, og nød en knoppers, hvorefter jeg ramte Sønderborg, som var fyldt med liv og glade dage. Jeg var stadigvæk i en kæmpe rus over at være i danmark! 
 Jeg drønede videre med ekseptionelt gode ben til Fynshav, hvor jeg ventede en time på færgen. Jeg snakkede med en kvinde, som brokkede sig lidt over den lange ventetid. Jeg så nu anderledes på sagen, og fandt en times ventetid, som en gave. En time, hvor man var tvunget til at saette sig ned og slappe af....holde pause fra livets ellers travle hverdag! ...Men jeg lever selvfølgelig også et liv på cykel... 
 Færgeovergangen gik som smurgt i selskab med en frankfurter, en kop kaffe og en politiken! Fyn bød på absolut idyl og endnu engang var jeg et stort smil som nød cyklingen indtil jeg ramte Fåborg. Her spurgte jeg på en restaurant om opfyldning af vandflaskerne, og faldt i snak med den bundrelle fynbo, Simone. Hendes kollega Kenneth, hørte med på røverhistorierne og tilbød at jeg kunne sætte mit telt op i han og kærestens kolonihave. Super at være i Danmark! 
 Kolonihaven var lille, men fyldt med græs, og var derfor perfekt til teltet. Lige før jeg satte teltet op, trådte jeg på siden af en lille tornegren, hvorefter en torn rasede ind i anklen. Det gjorde hammer nas, og anklen blev mere og mere ubrugelig som aftenen og natten skred frem... 
 Med håb om en bedre ankel sagde jeg farvel til Danmark og goddag til drømme om at være i Danmark, og krøb ned i den altid trofaste sovepose! 
 KH Eva 
 ]]></description><pubDate>Wed, 28 May 2008 11:58:32 +0200</pubDate><category>cykling</category></item><item><title>Helt elendig tysk vejvísning!</title><link>http://iloapp.onthedustyroad.dk/blog/dagbog1?Home&amp;post=371</link><description><![CDATA[  Mandag d. 26/5 
 Dag 360 
  Eckernförde - Flensburg  
 KM i dag: 72 km 
 Tid paa cyklen: 4 t 3 min 
 Gennemsnit: 17,68 km/t 
 KM ialt: 12386 km 
 Det styrtede ned hele natten lang, mens vinden rev haardt i teltdugen. Jeg stavlede dog lidt cykeltasker udenfor teltaabningen, saa vand i teltet ikke blev et problem! Da jeg vaagnede i morges, var der stadigvaek heftig regnvejr, saa jeg blev inde i teltet hele formiddagen, imens jeg hyggede mig med Crüsli og endelig fik afsluttet den bog jeg startede paa helt tilbage i Ushuaia... 
 Vinden var imod mig hele dagen lang og selvom regnen stoppede, gjorde den kolde vind stadigvaek min krop frygtelig kold, hvor eneste gang jeg holdt selv den mindste pause. Jeg styrede derfor direkte mos Schlesvig, hvorefter jeg i lang tid ledte efter cykelvejen til Flensburg - det sidste tyske stop! 
 Skiltningen mellem Schlesvig og Flensburg var dog helt elendig, og jeg fór konstant vild. Jeg koerte lidt efter kompasset, men stadigvaek kom jeg ud paa de helt forkerte landeveje. Vinden blaeste og det var topfrustrerende at koere med foelelsen af at jeg slet ikke var paa rette vej. Hele tiden tog jeg mig i selv i at raabe ud i vinden..."Typisk Tyskland..." 
 Jeg koerte op ad en masse bakker lige foer jeg naaede frem til Flensburg og kunne derfor tage skue over hele byen og fjorden. Da jeg i sin tid besluttede mig for at laegge min vej forbi Danmark havde jeg billeder i mit hoved om hvordan min ankomst til Danmark ville foregaa. Billederne boed paa en masse sol og smilende mennesker. Da jeg kiggede ud over Flensburg og det sydligste af danmark, saa jeg intet andet end kulsorte skyer, hvis eneste erinde var at lade de danske gader og straeder flyde med vand... 
 Derfor...blev jeg endnu en nat i det tyske. For foerste gang i Europa indlogerede jeg mig paa et hostal, og fik et vaerelse i tiptop stand. Efter en lille gaatur i Flensburg centrum, gik jeg traet hjem til vaerelset, hvor der blev skaalet i romaensk roedvin og en masse ost! 
 I morgen er der vist ingen tvivl. Jeg ankommer til Danmark, og kan kun haabe paa at mine indre billeder om solskin og smil, bliver til virkelighed... 
 Mange kaerlige hilsener fra Eva 
 ]]></description><pubDate>Tue, 27 May 2008 15:12:10 +0200</pubDate><category>cykling</category></item><item><title>Dagen der bare skulle overstaas!</title><link>http://iloapp.onthedustyroad.dk/blog/dagbog1?Home&amp;post=370</link><description><![CDATA[  Soendag d. 25/5 
 Dag 359 
  Kremperheide - Eckernförde  
 Km i dag: 110 km 
 Tid paa cyklen: 6 t 24 min 
 Gennemsnit: 17,19 km/t 
 Km ialt: 12314 km 
 Jeg havde en virkelig dejlig morgenstund, og noed at blive vaekket i absolut stilhed da solens straaler ramte den groenne teltdug. Efter de soevnloese nattetimer, var det virkeligt fantastisk at opleve saa smuk og stille en morgen. Jeg blev paa graesplaenen en god times tid, mens et par kopper kaffer glaedeligt roeg ned i selskab med nogle kiks og lidt chokolade... 
 Vinden var igen i dag temmelig haard og imod mig og med et par traette laarben, gik det soereme da ikke helt nemt. Det var som om at dagen i dag bare skulle overstaas, og i sidste ende handlede det om at komme saa langt nordpaa som overhovedet muligt. Jo laengere jeg kom, jo stoerre ville chancerne for at naa Danmark i morgen vaere... 
 Jeg naaede sent paa eftermiddagen frem til byen Rendburg, som jeg koerte direkte igennem for at finde vejen til Eckernförde. Til trods for den fine skiltning og masser af cykelstier, gjorde traethed og blaest mig super negativ over at cyklisterne  skulle  koere paa cykelstierne som var hullede og elendige, imens bilernes asfalt var som en glatbarberet barnenumse - hvor saert det end lyder! 
 Traetheden tog fuldstaendig over og de sidste kilometer foer jeg naaede til Eckernsförde var ren overlevelse. Inde i byen valgte jeg at forklaele  mig selv med en seng, men byens 'jugenherberge' ville ikke have mig boende uden HI medlemskort. Jeg blev temmelig negativ over at de ikke kunne lave en undtagelse, men der var absolut intet at goere, end at fortsaette paa cyklen, og vinke farvel til en nat i en seng! 
 Vinden blev haardere da jeg koerte ud af byen igen for at finde en campingplads, og jeg endte med at koere temmeligt laenge inden jeg kom frem. Det eneste jeg havde lyst til var en kop roedvin og noget mad, men maatte til min store skuffelse sande at kiosken, med mad og roedvin, var lukket, og jeg noejedes derfor med at indtage mit sidste tyske maaltid i form af nudler og tomatsauce. Regnen startede og jeg kroeb ned i posen...what a day... 
 Jeg haaber og tror dog paa at jeg er kommet langt nok nordpaa, til at jeg i morgen paany kan forene mig med det ganske land... 
 KH Eva 
 ]]></description><pubDate>Mon, 26 May 2008 15:20:18 +0200</pubDate><category>cykling</category></item><item><title>&quot;Skaaaal, für die dänischen!&quot;</title><link>http://iloapp.onthedustyroad.dk/blog/dagbog1?Home&amp;post=369</link><description><![CDATA[  Loerdag d. 24/5 
 Dag 358 
  Beverstedt - Kremperheide  
 Km i dag: 97 km 
 Tid paa cyklen: 5 t 34 min 
 Gennemsnit: 17,41 km/t 
 KM ialt: 12204 km 
 Jeg aftalte jo i gaar med den soede Inge at vi ville ses til morgenmaden. Som sagt som gjort stroeg jeg ud af teltet klokken otte og fik et dejligt langt bad inden morgenmaden blev serveret. Jeg imponerede mig selv, da jeg rent faktisk kunne foelge med i familiens samtale og selv komme med (tyske) indskydelser...temmelig fed fornemmelse! 
 Inge lavede en frokostpose til mig, men saa ingen ende paa hvad hun kunne finde paa at proppe ned i posen. Jeg endte med at tage fra den rare familie med en stor plastikpose fyldt op til randen med diverse kiks, chokoladebarer, energibarer, slik, frugt - you name it! 
 Jeg havde kraftig modvind fra starten af og i det smaabakkede terraen var formiddagens cykling en temmelig haard affaere. Jeg styrede direkte imod Elmen, som i og for sig var dagens maal. Det tog tyve minutter at krydse med faergen, og jeg stod udenfor og hundefroes, inden jeg endelig var kommet helskindet over og igen kunne nyde solens varme.  
 Jeg var virkelig traet og kunne ikke taenke klart, saa besluttede mig for at ramme centrum af byen Glückstadt, hvor det viste sig at der var byfest. Masser af liv og musik gjorde torvet til  the place to be,  og jeg blev der et par timer og fik endnu engang tankerne paa rette spor. Jeg koerte foerst fra byen hen ad aftenen, og lod igen oejnene tage paa udkig efter overnatningsmuligheder! 
 Jeg kom forbi et hus hvor tre kvinder stod og snakkede. Jeg spurgte dem om de vidste hvor jeg kunne campere, og den ene kvinde, som boede i huset viste mig om i baghaven. I baghaven var der gang i en stor havefest og det viste sig at kvinden var Angelita, som fejrede sin 60 aars foedselsdag. Jeg blev inviteret til at sidde ned og oel, snaps og et vaeld af god mad blev hurtigt serveret foran mig! 
 De fleste af gaesterne var fra den lokale tennisklub og de blev enige om at jeg saktens kunne slaa teltet om ved tennisklubbens graesareal, saa efter middagen, en masse klapsalver og "skaal für die dänischen...", blev jeg fulgt hen til tennisbanerne. Her havde byens unge dog indtaget klubhuset, og var parat til at holde stor fest... 
 Jeg lod mig dog ikke genere, og slog teltet op ved graesplaenen. Musikken var hoej og der var meget larm, men efter en cykeldag i haard vind, skulle der en del mere til at hindre mig fra at ramme droemmene. jeg laa derfor i dyb soevn da en topirriterende teenagetoes vaekkede mig. "Dette er privat grund og du maa ikke sove her. Vi ringer til die polizei hvis du ikke forsvinder..." 
 Jeg blev godt irriteret paa hendes forsoeg paa at faa magt og respekt. Jeg gad hende ikke og sagde at hun var velkommen til at ringe til politiet...jeg var hammer ligeglad og ville bare sove i fred. Selvfoelgelig kom der intet politi, men hun kom igen lidt senere og proevede at provokere mig noget mere, dog uden held! Resten af natten var praeget af fred i teltet, men tonsvis af larm og hoej musik udenfor den trygge teltdug! 
 Forresten kan jeg berette om at jeg har lagt min rute til at gaa igennem Danmark i stedet for det nordlige Tyskland. Dermed soeger jeg nu nord mod Schlesvig-Holstein, og havner forhaabentlig om nogle dage derfor i Soenderjylland! Hjemkomstdatoen er dog stadigvaek den samme...loerdag d. 31/5 rammer jeg Falster! 
 KH Eva 
 ]]></description><pubDate>Sun, 25 May 2008 12:47:38 +0200</pubDate><category>cykling</category></item><item><title>&quot;Du muss hunger haben&quot;!</title><link>http://iloapp.onthedustyroad.dk/blog/dagbog1?Home&amp;post=368</link><description><![CDATA[  Fredag d. 23/5 
 Dag 357 
  Detern - Beverstedt  
 Km i dag: 118 km 
 tid paa cyklen: 6 t 12 min 
 gennsmnit: 18,96 km/t 
 Km ialt: 12107 km 
 For det meste bliver jeg vaekket af solen, nar den lysner min verden baade indvendig og udvendig. I dag var klokken 4.30 da jeg blev vaekket af solens ankomst, men jeg synes da godt at jeg lige kunne klare et par timer til. Jeg stod dog op kun et par faa timer efter, da jeg begyndte at kunne hoere de absolutte A-mennesker gaa tur med hunden... 
 Jeg havde ikke behov for at vaere attraktion for lokalbefolkningen og pakkede derfor hurtigt mit telt sammen, hvorefter jeg satte mig paa legepladsen og endelig kunne starte de mere faste morgenritualer som kaffebrygning, morgenmad og kortkigning! 
 Det koerte alletiders i dag. Uden de store problemer kom jeg til storbyen Oldenburg, hvor jeg blev en tre timers tid. En kort stund paa internettet, hvorefter jeg ramte en af byens parker og noed solen. Sokker, sko og cykeltroeje kom af, mens bog, kaffe og frokosten kom frem. Som en forbipasserende fyr kaekt sagde: "Jah, saadan kan man ogsaa koere paa cykel..."!  Han skulle bare vide , taenkte jeg dog for mig selv... 
 Det blev senere og senere og jo laengere jeg kom ud paa aftenen, jo bedre blev benene og dermed cyklingen. Jeg noed det virkelig, men spekulationer om overnatning var ogsaa saa smaat begyndt at komme. Jeg for lidt vild i byen Beverstadt og stoppede ved et hus, hvor et par damer stod ude i indkoerslen og snakkede.  
 Jeg spurgte om de vidste hvor jeg kunne slaa et telt op. Den kaepestore have med nyslaaet graes, stod og smilede bag dem, men de vred virkelig deres hjerner for at taenke hvor jeg om muligt kunne slaa mit telt op. Foerst efter lang tids spekulation kom de i tanke om at de jo faktisk havde en temmelig stor have. Det obligatoriske spoergsmaal "Er du alene", gjorde udslaget og jeg blev inviteret ind i haven! 
 Foer jeg naaede at hive taskerne af cyklen, blev jeg dog med det samme inviteret ind til til mad. "Du muss hunger haben", som den topsympatiske og absolutte sweetheart, Inge sagde til mig. Inde i koekkenet var hele familien samlet. De havde netop brugt hele dagen paa at forberede soesterens aeresport, da hun dagen efter havde 40 aars bryllupsdag!  
 Imens jeg tog for mig af de gode sager der stod fremme paa bordet, fortalte jeg om min tur - paa tysk selvfoelgelig(!) - og en den lille familieflok sad alle tilbage med aabne munde og polypper! Nogle gange gider jeg ikke fortaeller detaljer om min tur, mens jeg andre gange nyder at forbloeffe folk paa det groveste!  
 Inge inviterede mig paa morgenmad og morgenbad, og oenskede mig ellers en god nat. Med de nyheder kroeb jeg ind i mit telt, og kunne ikke goere andet end at glaede mig til at se hvad morgendagen boed paa... 
 KH Eva 
 ]]></description><pubDate>Sat, 24 May 2008 12:58:33 +0200</pubDate><category>cykling</category></item></channel>
</rss>
