cykeldagbog

cykeldagbog

The Final Note

cyklingPosted by eva køngerskov Tue, June 03, 2008 23:02:42

The Final Note

Jeg sad netop og læste dagbogsindlægget for turens første cykeldag. Det var fra dengang hvor jeg stadig var ganske grøn i det turcyklistiske miljø og ikke anede hvad i alverden jeg kunne forvente. Jeg havde dog forventninger og håb, men om nogle af de billeder og tanker som prægede mit indre, nogensinde ville holde stik, vidste jeg intet om.

Jeg sidder nu her, præcist et år senere, og kan kigge tilbage på en hel vild, men ganske fantastisk cykeltur. Jeg har oplevet mere end jeg havde turde håbe på, men også oplevet mere end jeg turde frygte! Der har været få nedture og uheldige episoder, men de fylder virkelig ikke meget i forhold til de mange helt vidunderlige oplevelser jeg har haft både i naturen, med mig selv, med mødet med de lokale og den lokale kultur.

En anden cyklist skrev til mig kort før jeg tog af sted at ”the Andes er ikke børn…”! Jeg kan ikke give ham mere ret. Rent fysisk var de centrale Andesbjerge vanvittig hårde, og musklerne blev ofte presset til det sidste, når gearet ikke kunne komme lavere. Psykisk var der også til tider vanvittige perioder, hvor jeg ihærdigt prøvede at bibeholde overskuddet, imens stigningerne ingen ende havde, vejene var fyldt med store sten og imens der konstant kom kys, fløjt, piften og kommentarer fra de lokale, som ikke kunne gøre andet end at undre sig over hvad i alverden en lys pige på cykel lavede i området!

For mig blev det en vanesag at tackle de ting, som i starten virkede temmelig umenneskelige. Jeg oplevede derfor imponerende udsigter, samt møder med de lokale som jeg aldrig glemmer. Det er i virkeligheden de små pudsige oplevelser, som i sidste ende har samlet sig sammen i en klump og ofte gjort et fantastisk samlet indtryk på mig.

Personligt har jeg lært en del mere om mig selv, og måden hvorpå jeg reagerer i forskellige situationer. Jeg har siddet over 800 timer i sadelen og mange tanker er derfor blevet drøftet i det indre diskussionsforum. Ofte var det dog de samme tanker om livet og verdenssituationen jeg rodede rundt i, så som: ”Verden er smuk…lev livet, oplev verden!”….

Da jeg i sin tid besluttede mig for at tage på cykeltur igennem Sydamerika, var der ikke mange der i sidste ende troede at jeg ville gennemføre projektet. Hele tiden har jeg dog ikke selv tvivlet på noget, men mere set det som en selvfølge. Det har selvfølgelig givet mig en ordentlig portion selvtillid og tro på at fremtidige drømme bliver udlevet.

Jeg håber at min tur har inspireret andre til at skubbe hverdagen lidt til side, for at gøre plads til udlevelsen af alle de drømme der trygt florere i det indre, men som venter på at blive til virkelighed…

Jeg siger tak til alle som har valgt at følge min tur. Tak til mine sponsorer og tak til alle de mails der er kommet fra nær og fjern med en masse forhåbningsfulde ord. Tak til min familie og mine venner for en uforbeholden støtte.

Det har været et stort eventyr – et eventyr jeg aldrig glemmer. Jeg vil til hver en tid opsøge den højtelskede eventyrsfølelse igen. Kun fremtiden vil vise om de næste eventyr bliver oplevet i det tørre Sahara, det golde Tibet, det kolde Grønland eller et helt fjerde sted…

Drømmene er der. Det handler bare om at give dem ben at gå på!!!

Kærligst,

Eva

  • Comments(0)

Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.