cykeldagbog

cykeldagbog

C'est la vie...

cyklingPosted by eva k√łngerskov Fri, May 09, 2008 14:15:56
Torsdag d. 8/5

Dag 342

Boncquemont - Villers

Km i dag: ca 112 km
Tid paa cyklen: ca 6,5 timer
Gennemsnit: ca. 18,50 km/t
Km ialt: 11165 km


Jeg vaagnede tidligt med en kaempe lyst til at hoppe direkte ud paa cyklen, saa efter lidt morgenmad koerte jeg igen forbi de mange marker med koeer, faar og en vaeld af flotte foraarsfarver. Det er altid svaert at planlaegge om man skal kvaerne derudaf eller tage den med ro, da benene er sidste ende dem som bestemmer...I dag beestemte de at kvaerne igennem til den helt store guldmedalje.

Hele tiden foelte jeg at jeg havde hele dagen foran mig. Den sene solnedgang er simpelthen en kaempe gave, og giver mig en hel del mere frihed, da jeg ikke skal planlaegge, men egentlig bare koere derudaf.

Da klokken var 18 mente jeg stadig at have hele dagen foran mig. Jeg kom ind i en fabelagtig rytme og koerte hurtigere end laenge. Aftenens lange skygger, kombineret med den koelige sol goer disse timer helt fantastiske, og jeg havde ikke lyst til at dagens cykling skulle stoppe.

Faktum var dog at solen skulle ned - om jeg ville det eller ej. Og jeg skulle finde et sted at sove inden det blev moerkt. Efter at have banket med tre doere uden held i kasketten, var troen paa en graesplaenenat ikke stor. Landsbyens sidste hus lukkede dog doeren op, og jeg fik lov til at saette teltet op i baghaven.

Det var den midaldrende Henry som boede i det lille hus sammen med hunden Max. Han inviterede mig paa aftensmad og kaffe og jeg accepterede, til trods for det faktum at vi paa ingen maade kunne snakke sammen! Jeg proevede lidt at saette de faa franske ord jeg har laert sammen til smaa saetninger, men han blev ved med ikke at forstaa en bjaelde af mine fremstamninger.

Paa Falster naar der ikke er meget gang i en samtale, blir den som regelt koert i langdrag med kontinuerlige konstateringer om at..."Saaaaaa...Det jo meg' godt" eller "Saaaaa...Saa'n er det bar'"...

I Henry's selskab blev jeg moedt med den franske udgave af ovenstaaende...omkring 8-10 gange i loebet af aftensmaden, kom der et sukkende...."Saaaa....C'est la vie", frem fra Henry's mund. Jeg selv koerte med paa vognen af C'est la vie'er...

Vi proevede at faa lidt snak igang, men i sidste ende tror jeg at jeg spurgte i oest og han svarede i vest. Eneste ting vi begge kunne forstaa og vaere enige om, var dog at "....Le soleil....tres bien!"...

Jeg gik i seng i haabet om at morgendagens ben ville fortsaette i samme rille som de i dag koerte i...

KH Eva

  • Comments(0)

Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.