cykeldagbog

cykeldagbog

Da foelelserne tog over...

cyklingPosted by eva køngerskov Tue, April 22, 2008 16:49:28

Mandag d. 21/4

Dag 325

Ushuaia - Buenos Aires

Da jeg tidligt i morges vaagnede havde jeg en fornemmelse af at dagen godt kunne bringe lidt foelelser op i frk Koengerskov. I hvilken grad var dog ukendt. Jeg vidste at jeg rent fysisk skulle afsted fra Ushuaia og i nat ville falde i soevn i Buenos Aires. Men psykisk var jeg hele dagen i Tierra del Fuego - og ikke parat til at tage til storbyen...

Til at starte med, stod jeg tidligt op - timer foer at solen gik op. D. 21/4 er min kaere mors foedselsdag og jeg havde paa forhaand besluttet at gaa mig en lille mindegaatur. Jeg gik ude i moerket og kulden fra hostellet og ned til vandet, hvor hver en tanke blev sendt til himlen. Hun ville vaere fyldt 60 aar, og en lille skaal blev sendt afsted sammen med de mange kaerlige tanker.

Tilbage i hytten, laa Ty og Rose stadigvaek og boblede(som planlagt) saa jeg roerte en pandekagedej sammen og gik i gang med et vaeld af pandekager, mens det ultimative morgenbord blev daekket. Intet manglede! Jeg vaekkede Ty og Rose med et "happy weddingday" og nyheden om at den nybryggede kaffe stod klar. Vi havde en vidunderlig morgenstund sammen, og noed alle tre de sidste par timer i hinandens selskab inden jeg forlod trekloeveren og fortsatte solo.

Efter morgenmaden blev de sidste ting pakket og jeg tog til lufthavnen, for at checke alt ind. En heftig overvaegtsboede stod for skud, og selv ikke en heftig omgang flirt fra min side, kunne aendre regningens stoerrelse. Med alle tingene tjekkede ind, roeg jeg i fuld fart tilbage til byen, med haab om at Rose og Ty allerede havde taget afsted til Registro Civil, hvor brylluppet fandt sted.

Timingen var perfekt og jeg udnyttede lidt alenetid i hytten til at goere klar til at det nygiftede par vendte tilbage. Champagne, chokolade og lidt frugt stod klar og jeg tog derefter afsted og moedtes med dem nede paa Registro Civil. De fik skrevet under paa et par papirer og kunne endelig kalde sig selv for "husband and wife"!

Efter "brylluppet" var det igen tid til at tage til lufthavnen. At sige farvel til Ty og Rose var ikke noget jeg havde glaedet mig til - af gode grunde. Vi har tilbragt en maaned sammen, og har stort set vaeret sammen 24 timer i doegnet, hvilket har gjort det til et af de mest intense moeder nogensinde. Uden at roebe for meget kan jeg vel saktens noejes med at sige at en stor maengde taarer var involeret i afskeden med de to!

Flyet gik klokken 14 og landede i Buenos Aires tre timer senere. Jeg havnede paa et lidt tilfaeldigt hostel i San Telmo bydelen, og naaede at tilbringe et par minutter paa stedet, inden jeg begav mig ud i det store net af gader. Jeg var blevet inviteret til middag hos nogle bekendte - det danske par Kasper og Inge-Marie, som studerer her i byen.

Det var super cool at moedes med dem. Jeg har aldrig moedt dem foer, men snakken floed glat over den gode omgang spaghetti med koedsauce. Det var rart igen at vaere i dansk selskab - sidste danske selskab oplevede jeg tilbage i starten af februar, da jeg moedtes med min far her i Buenos Aires.

Efter en lang lang dag, tog jeg tilbage paa hostellet, hvor jeg endnu engang forenede mig selv med en fantastisk seng - dejligt!

Jeg blir i BA indtil paa torsdag, hvor jeg flyver til Paris!

KH Eva

  • Comments(2)

Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.
Posted by Eva Wed, April 23, 2008 17:01:27

Hejsa Mie,

Jah, jeg er uhyre taet paa en EU-ankomst. Regner med at vaere i Europa en maaneds tid inden styret svinger sin vej ned ad bangsebro allé...Vi ses snart, Mie...Ha det fjong...Ciao!

Posted by Mie Wed, April 23, 2008 12:29:08

Hej Ephi

Hvor er det crazy... Du er snart i EU, så mangler du bare det sidste stykke. Hvor lang tid regner du med at bruge på ruten fra Paris - DK?