cykeldagbog

cykeldagbog

Hillebergen saaret!

cyklingPosted by eva køngerskov Mon, April 07, 2008 19:43:59

Torsdag d. 3/4

Dag 307

Laguna Amarga - Camping v. Hostería Los Torres

KM i dag: 14 km

Tid paa cyklen: 1 t 24 min

Gennemsnit: 9,71 km/t

Km ialt: 9609 km

Natten boed paa heftig blaest, som flere gang fik mig til stikke hovedet ud ad inderteltet, for at tjekke at alt er som det skal vaere. Vindmaessigt var det fint nok. Vaerre er, at lynlaasen til yderteltet i gaar aftes gik i stykker, og hver gang hovedet roeg ud, blev jeg mindet om at Hillebergen er saaret. Med kraftig vind, var det ikke den heldigste drejning teltet har taget...

Jeg faldt dog tilbage i soevn, forsikret om at teltet flyver ingen vegne. For flyver teltet, flyver jeg med - et syn, der overgaar min fantasi! Efter lidt morgenmad, starter regnen sin haergen. Det pisker ned, hvilket hurtigt faar os ind i teltene igen. Ingen af os kan overskue at skulle ud i regnen, saa vi venter med taalmodighed paa at vejret vender!

Ved middagstid er regnen stoppet og vi koerer afsted mod indgangen til Torres del Paine. At bede om en vejrmelding er lidt af en joke her i omraadet, da det siges at alle dage praeges af alle fire saesoner. Alligevel spurgte vi parkbetjenten om en melding, og han fortalte at vinden i dag ville komme op paa 80 km/t. Dog forsikrede han os lovende om at det i morgen ville blive bedre og "kun" blaese med 70 km/t...!

Turen til dagens campingspot boed paa svaer cykling, da blaesten gjorde sit bedste for at bestemme cykelretningen. En enkelt gang skubbede den saa haardt at mit styr blev drejet 180 grader den forkerte vej!

Vi kom ved frokosttid frem til campingpladsen v. Hostería Los Torres, som var et superhyggeligt sted, hvor der var varme bade og baalplads - alt hvad vi turde haabe paa! Snakken koerte derudaf hele dagen og aftenen, indtil regnen paany startede og tvang os hver til sit. Jeg fortsatte aftenen i teltet, som jeg forresten har fundet en midlertidig lynlaasloesning paa!

KH Eva

  • Comments(0)

Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.