cykeldagbog

cykeldagbog

Día numero 300!

cyklingPosted by eva køngerskov Fri, March 28, 2008 21:53:35
Torsdag d. 27/3

Dag 300

Estancia La Leona - Lago Argentino

KM i dag: 69 km
Tid paa cyklen: 3 t 50 min
Gennemsnit: 18,06 km/t
KM ialt: 9294 km

Jeg vaagnede da jeg hoerte hvordan baalet igen var koerende. Udenfor teltet havde Ty netop lavet kaffe - super timing! Dagens morgenmad bestod af oste -og banan sandwicher - den evige vinder!!

Igen i dag tog vi et smut forbi caféen, foer vi hoppede op paa de pakkede cykler. Estancia la Leona var et temmeligt specielt, smukt og interessant sted. Lige saa specielt, smukt og interessant var dog deres banenkager, som nok mest af alt smagte himmelsk!

Vi startede koerslen paa grusvej, og med en solid sidevind. Det var nu ganske fin koersel, selvom forhjulet efter mange maaneder uden en punktering matte kapitulere, og lade en lille sten give gummislangen en fint lille hul. Imens jeg skiftede slange havde Ty og Rose fundet et hyggeligt lille hjem, hvor frokosten blev indtaget.

Hjemmets beboer, en hyggelig lille mand, med en stor og velpolstret mave, havde masser ting at fortaelle, og mange grin blev delt ud. Han var af den type som var sikker paa hvad man spurgte om efter at vaere halvejs inde i saetningen, saa hvis jeg fx. spurgte om hvor mange kilometer der var til naeste by, svarede han smilende tilbage -"Jah - der bor 20.000 mennesker..."!

Ved fire-tiden kom vi frem til endnu flok traaer. Her i pampaen er traaer en ekstrem sjaeldenhed, og da vinden tog virkelig meget til, slog vi lejr bag traeerne. Der var lae, en flod og et udemaerket ildsted...Rent faktisk var det ganske hyggeligt!

Vi slog teltene op og mens Ty med fiskestangen under armen tog paa fiskejagt, blev Rose og jeg ved teltene, mens der blev snakket om alt fra barndom til snakken om livet's smaa mirakler. Hyggeligt var det, og da Ty kom skuffet og fiskeloes tilbage, blev baalet taendt og endnu engang blev en omgang pasta med tomatsovs bikset sammen...

I loebet af dagen begyndte halsen at goere godt og grundigt ondt. Det blev kun vaerre og jeg kunne paa ingen maade overskue udsigterne til endnu nogle dage med sygdom...Med haabet om at en god og varm nattesoevn kunne skabe mirakler, fik jeg en forholdsvis tidlig start paa natten...

KH Eva

  • Comments(0)

Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.