cykeldagbog

cykeldagbog

Det Uforglemmelige Eventyr...

cyklingPosted by eva k√łngerskov Mon, March 24, 2008 17:17:24

Loerdag d. 22/3

Dag 295

Villa O'Higgens - Lago del Desierto

Km i dag: 29 km

Tid paa cyklen: 4 t 49 min + ca. 4 timer udenfor computerens maaling...

KM ialt: 9079 km

Dagen i dag var helt ekstrem. Turens mest ekstreme af slagsen. En dag jeg aldrig vil glemme, men heller aldrig vil gentage! Det var en dag hvor eventyrsfoelelsen var i top, hvor naturens ynde ikke kunne blive bedre og endelig en dag jeg foelte mig mere i live end nogensinde foer - men samtidig foelte at kroppen til hver en tid ville bryde sammen og at mine dage ville ende midt inde i den fuldt bevoksede skov.

Vi stod tidligt op og pakkede alle tingene, hvorefter vi cyklede de syv kilometer til faergen. Vi brugte tre gode timer om bord, mens vi noed udsigterne paa den smukke faergetur. Vi naaede endelig frem, pakkede paany tingene...tid til at begynde!

Vi startede med at traekke. og traekke, traekke og traekke. Meget opad og paa smaa veje, med ekstremt mange loese og store sten. Det var haardt arbejde og jeg var hurtigt blandt de sidste, da min cykel vejede mest af alle. Efter tre kvarters tid, kom det amerikanske par, Ty og Rosa, op til mig med nyheden om at passet skulle have vaeret stemplet nede ved faergen....Great!

En god gaatur ned til faergen og op igen, fik mig langt bag alle de andre, som fandt det overfloedigt at faa sit pas stemplet! Det gjorde mig dog intet, da jeg paa den maade kunne goere tingene i mit helt eget tempo, hvilket ofte er en del langsommere end andres...

Efter at have trukket i tre timer, kom jeg op til toppen af passet og kunne nyde nogle fabelagtige udsigter af det smukke bjerg, Mount Fitz Roy, som med sin store klippeblok, stiger sig over hele Fitz Roy Nationalparken. Jeg kunne endelig komme op paa cyklen og koere igennem et fantastisk omraade, hvor alt var groent. Selv "vejen" var daekket med graes og det var ganske eventyrligt at vaere omringet af saa mange groenne farver paa en gang!

Jeg noed omgivelserne, da jeg pludselig blev tvunget til at stoppe. En flod kom til syne, men broen over floden gik kun halvejs over, hvorefter den midt paa floden stoppede brat, hvilket bestoed at taskerne maatte af og alt skulle baeres over! Kort derefter naaede jeg skiltet "Bienvenidos a Argentina". Samme oejeblik forsvandt vejen...

Tilbage var en lillebitte spor. En lille sti. Jeg troede knapt mine egne oejne. Kunne ikek lade vaere med at le - det var simpelthen for surrealistisk! Det endte dog med fire meget meget haarde timer, hvor otte kilometer skulle passeres. Konstant var der store roedder, faldne traaer, smaa floder og mudderhuller som skulle passeres.

Hele tiden sad taskerne fast i buske og grene, og ofte var stien simpelthen var smal til at jeg kunne komme forbi. Jeg var frygtelig traet til sidst og kunne ikke se en ende paa det. Koga'en,taskerne og mine ben blev godt smadret. Benene, fordi der ikke var plads til baade cyklen og jeg saa hele tiden smadrede pedalerne ind i mine laegge, hvilket gjorde super nas...

Hvis noget skete mig her, ville jeg vaere temmelig alene. ingen folk andre end en flok krydsende cyklister end gang om ugen, kommer forbi, saa det var med at passe paa at ingen ankler vred om, eller haender forstuvede!

Jeg kom endelig ned til Lago del Desierto og var taet paa et sammenbrud. At vaere naaet frem efter saa heftig en dag, var bare stort og det var fantastisk igen at moedes med de andre, som havde slaaet lejr ved soeen, og var begyndt at lave mad...

Sjaeldent har paproedvin og pasta med tomatsauce smagt bedre, og sjaeldent har en bloed sovepose vaeret saa elsket som den var da jeg endelig kapitulerede og lod kroppen slappe af efter denne absolut uforglemmelige dag...dette uforglemmlige eventyr...!

Kaerlig Hilsen Eva

  • Comments(0)

Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.