cykeldagbog

cykeldagbog

Frokost bestaaende af broed, paalaeg og stoev...

cyklingPosted by eva køngerskov Mon, March 10, 2008 14:26:48

Fredag d. 7/3

Dag 280

El Bolsón - Villa Rivadavia

KM i dag: 97 km

Tid paa cyklen: 7 t 57 min

Gennemsnit: 12,22 km/t

KM ialt: 8513 km

Jeg stod tidligt op og fik dermed oplevet den heftige morgenkulde der florerer under disse breddegrader. Er solen fremme, er det meget meget varmt. Og der skygge er det dog vanvittigt koldt. At cykle ind og ud af skygger fra traeer, bjerge etc, er som at cykle ud og ind af en lang raekke koeleskabe - selvom det umiddelbart kan virker som en temmelig forskruet tanke!

De foerste 40 kilometers tid gik som smurgt. Jeg var flyvende og i min es-tilstand droenede jeg derudaf, uden saa forfaerdeligt meget andet i hovedet end en masse gode sange, der hoejlydt blevet skraalet med paa...

Kaffepausen blev holdt i mere eller mindre perfekte omgivelser. Em lille hyggelig cafe, som havde en tagterasse med udsigt over alle bjergene. Her sad jeg alene og noed min kaffe og de friske hindbaer. Sangteksterne var nu blevet skiftet ud med smukke tanker om livet.

Da jeg koerte videre, kom dilemmaet saa ellers ogsaa. Jeg havde et rutevalg at skulle tage mig af. Selvom den asfaterede rute ville byde paa god vej og medvind, valgte jeg den ringe grusvej, som foerte til nationalparken, Parque National Los Alerces...

Efter at have koert to kilometer, var aergelsen stor efter valget af ruten. Kunne maerke at det ville blive en meget meget lang dag - og det blev det. Vejen var absolut elendig, og mange gange maatte jeg staa af og traekke cyklen. Vinden var uregerlig, og stoevet farede konstant i mine oejne. Min frokost bestod dermed af broed, paalaeg og en ordentlig omgang dust...

Hen paa aftenen kom jeg forbi et lille skur, hvor en kvinde med sit barn solgte hjemmelavet is. det var simpelthen det bedste der kunne ske for mig! Jah - til tider skal der ikke meget til! Isen var perfekt og jeg blev i lang tid og snakkede med kvinden om loest og fast, mens barnet for det meste proevede at overbevise mig om at hun rent faktisk ejede en motorcykel. OG den var rigtig - ikke kun af plastik, som moren paastod!!

Lige foer moerket kom, fandt jeg frem til en lillebitte campingplads, hvor teltet blev slaaet op. Hurtigt kom en flok maend hen og snakkede med mig. De var argentinske cyklister, som var paa vej igennem hele Argentina. De inviterede paa aftensmad - et tilbud jeg selvfoelgelig ikke afslog!

Foer jeg gik op til faelleslokalet til aftensmaden, fik jeg lige set mig selv i spejlet, og fik et chok. Jeg var moerkebrun i hele ansigtet - paa naer der hvor brillerne havde siddet. Foerst troede jeg at det var solens vaerk, men hurtigt indsaa jeg hvordan det var et ordentlig lag snavs, der havde lagt sig over hele ansigtet. ..

Med ansigtet vasket kunne jeg endelig saette mig til bords hos den otte-mand store cykelgruppe. De repraesenterede alle aldre, alle meninger og alle former for humor. Det var en broget flok, som brugte det meste af aftenen paa at diskuttere alt fra Abba tekster til hundeopdragelse. Det var en underholdende forestilling, og jeg noed selskabet!

KH Eva

  • Comments(0)

Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.