cykeldagbog

cykeldagbog

Paa rundtur i den hollandske cykelmanege...

cyklingPosted by eva k√łngerskov Sat, May 17, 2008 23:50:59

Loerdag d. 17/5

Dag 351

Brasschaat - Utricht(Holland)

Km i dag: 121 km

Tid paa cyklen: 6 t 23 min

Gennemsnit: 19,04 km/t

Km ialt: 11625 km

Der var koert et sort lagen over vinduet i vaerelset hvor jeg i nat sov, saa da jeg i morges vaagnede var jeg helt konfus over at klokken var 9, men at det var absolut moerkt...smart var det dog, selvom jeg maa indroemme at jeg selv nok er mere til at blive vaekket af dagslyset, som stille og roligt kan faa sindet aabnet og droemmene omformet til tanker om den forudliggende dag!

Jeg noed en rolig morgenstund med George og Els, hvorefter jeg ved 11-tiden sagde farvel og tak for nogle hyggelige stunder. Regnen havde hele natten vaeltet ned, og til trods for formiddagens toervejr, lignede det i aller hoejeste grad en dag i regndraabens tegn.

Kort efter at have forladt byen og kommet godt igang startede regnen, som mere eller mindre fortsatte resten af dagen. Jeg var nu ligeglad. Humoeret var helt i top. Det var naesten skraemmende saa meget der blev smilet til Gud og hver mand jeg koerte forbi. Reaktionerne paa min hilsen og smilen til hele den belgiske verden var forskellige. Nogle gange blev der maabet for fuld skrue, mens der andre gange, inde fra den opvarmede bil blev sendt et fint smil tilbage.

Jeg indsaa ikke at jeg havde krydset den hollandske graense, foer jeg entrede en by og overalt saa Rabobank og Heiniken-skilte flavre ude i blaesten og regnen. Forskellen paa Belgien og Holland har hidtil vaeret minimal, men det er nu alligevel dejligt at vaere her...

Cykelstierne har dig ingen ende og skiltningen paa stierne er helt formidabel. Det er en droem at vaere cyklist i Holland, ingen tvivl om det. Kun faa gange loeb de smaa stier loebst med mig og fik mig ud paa et par rundture i cykelmanegen. Benene var dog virkelig i stoedet til at kvaerne derudaf, saa ingenting kunne i dag paavirke mig negativt.

Pauserne var faa og korte, da det var temmelig koldt. En enkelt gang holdt jeg pause imens jeg cyklede. En haandfuld engelske vingummier blev lagt oevnpaa styrtasken og saa knaskede jeg ellers derudaf, inden jeg ikke havde mere luft tilbage...

Jeg udsatte hele tiden tankerne om hvor jeg skulle finde paa at sove, men kom pludselig forbi et nabolag i en forstad til storbyen Utricht, som saa super sympatisk ud(!). Jeg bankede paa en doer, og blev moedt af Caas, som efter lidt snakken frem og tilbage med sine kone Wielhelmien, inviterede mig indenfor til et bad, efterfulgt af aftensmad, kaffe og en seng.

Derudover oplevede jeg endnu en gang glimrende selskab og fantastisk gaestfrihed. Jeg synes at der i ojeblikket ruller en lavine af held ned over skuldrene paa mig. Det er fantastisk og jeg nyder at tilbringe saa mange gode stunder i selskab med de lokale i stedet for at sidde paa en campingplads, hvor de sociale aktiviteter ikke har vaeret i hoejsaedet...

Men jah...alt er godt...virkelig godt!

KH Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post362