cykeldagbog

cykeldagbog

Hvilken morgen...

cyklingPosted by eva køngerskov Mon, May 05, 2008 14:23:53

Loerdag d. 3/5

Dag 337

Hviledag i Alençon

Midt i nattens mulm og maerke begyndte maven at opfoere sig underligt. Foer jeg havde set mig om og inden jeg havde naaet at loebe ud i en busk, laa jeg halvejs ud af teltet, mens jeg aflagde det fysiske bevis paa at maven havde det skidt. Ikke en eneste gang i Sydamerika gik min mave i madforgiftningens farlige forspor - men ironisk nok sker det i Europa...

Solen varmede dejligt da jeg vaagnede hen paa morgenen - maven var stadig lidt skidt. Jeg kiggede ud og blev mindet om den oedelagte lynlaas i teltdugen. Det eneste jeg havde brug for og lyst til var en kop kaffe. Jeg kroeb derfor ud af soveposen, hvorefter jeg i et dumt og uopmaerksomt oejeblik traeder direkte ud af teltet - ud i de roede tomater, jeg fik braekket op i nat!

Tilbage til kaffetankerne. Braenderen kan jeg ikke faa til at virke - hvilken morgen. Uden den mindste snaert af overskud koerer jeg ned til bycentrum, hvor jeg bestiller to store kopper kaffe paa en café. Caféen viser sig at have gratis brug af internet og jeg finder til min store glaede et par mails fra venner, som ikke har andet end kaerlige ord, som jeg med stor glaede tager til mig.

Kaffe og internet faar overskuddet frem, og jeg starter den lange soegen paa rensebenzin, som instiktet siger mig at braenderen har brug for. Endelig finder jeg en hardware butik som har rensebenzin. Ekspedienten loeber og kommer tilbage med en 30 euro dyr og 5 liter stor benzindunk...Hun forklarer at jeg kan bruge de resterende 4 liter til at rengoere mit koekken - jah tak, madame...og jeg smutter tomhaendet ud af butikken igen.

Jeg finder endelig den svaert opnaaelige rensebenzin, og droener tilbage til campingpladsen, hvor braenderen bliver renset og igen virker. Solen skinner for fuld droen og jeg nyder at ligge paa min madras, mens god musik spiller i oerene, kaffen koerer ned i store stroemme og bogen jeg for nylig har paabegyndt, bliver mere og mere interessant!

Hen paa eftermiddagen faar Koga'en en ordentlig tur i vaskeriet. Specielt kaeden har i flere dage udtrykt utilfredshed, saa der bliver ikke sparet paa petroleum, kraefter, tid og kaerlighed. Cyklen staar bagefter saa god som ny - det foeles godt baade for mig og cyklen!

Efter en mindre heldig morgen, kan jeg glad og tilfreds lappe en god portion aftensmad i mig. Alt fungerer nu, bortset fra teltet, men jeg har valgt at haabe og tro paa en maj maaned uden regn, i stedet paa at fokusere paa en masse "hvad nu hvis'ere" som ingen i sidste ende faar noget som helst godt ud af...

Mange hilsener fra Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post347