cykeldagbog

cykeldagbog

Sulten, der ikke kunne besejres!

cyklingPosted by eva køngerskov Tue, April 08, 2008 01:20:56

Soendag d. 6/4

Dag 310

Río Serrano - Puerto Natales

KM i dag: 84 km

Tid paa cyklen: 5 t 36 min

Gennemsnit: 14,99 km/t

KM ialt: 9743 km

Vi havde aftalt at en tidlig afgang ville blive noedvendigt hvis vi skulle naa byen, Puerto Natales i dag. Dermed stod vi op da klokken var seks og moerket stadig intakt. De tre pandelamper sad i stilhed og drak lidt varmt vand og spiste lidt kiks. Det regnede og det var hunde hamrende koldt...

Jeg oplevede i dag en konstant sult, som startede fra det oejeblik hvor mine oejne aabnedes og fortsatte helt indtil jeg igen kunne lukke dem! For os alle tre var denne dag i allerhoejeste grad praeget af regn, kulde og sult, og ingen af os havde nogen saertlig tro paa at dagen skulle bringe noget godt frem, da vi tidligt i morges satte os tilrette i cyklerne.

Regnen blev kun staerkere og i sidste ende handlede det om at faa kvaernet en ordentlig bunke kilometer! Min kaede viste dog for foerste gang paa turen alvorlige svaghedstegn, og faldt flere gange af eller satte sig i spaend paa kransen. det var frygteligt frustrerende...

Vi indhentede efter et par timer det amerikanske par Matt og Cindy, som havde cyklet helt fra San Diego. De havde dog undladt at cykle i Peru, da de "havde hoert om en pige som blev overfaldet ved kysten"!! De var dog ogsaa selv blevet overfaldet i Nicaragua, saa lysten til at koere igennem endnu et farligt omraade var forstaaelig nok ikke stor.

Da vi foelte at vi absolut ikke kunne blive mere vaade, holdt vi en lille frokostpause paa cyklen. En vanddunk fyldt op med linser samt en pakke kiks blev budt velkommen af de tre knurrende maver. Jeg var dog stadig sulten da vi fortsatte...

Humoeret fik dog et stort ryk i den rigtige retning da vi ved et vejside-museum fik lov til at koge lidt pasta, og varmt vand. Samtidig stoppede regnen for en stund og vi kunne nu igen lukke op for humoren, som havde vaeret stillestaaende hele dagen. Ti kilometer foer vi naaede byen blev vi endda moedt med glat asfalt!

Slutningen paa dagens koersel var temmelig fantastisk. Vi koerte i sol, men kunne se hvordan himlen forude var kuldsort og absolut udstraalede storm og regnskyld - men smukt var det! En stor regnbue praegede havnebyen, Puerto Natales, da vi - godt traette - endelig kunne entre byen. Vi var alle tre ekstremt ubeslutsomme, og vi stod i lang tid i et vejkryds og bare kiggede ned i asfalten - ingen gad at foere an.

Vi havnede dog paa et superhyggeligt hospedaje, hvor vi blev budt velkommen med varm kaffe, smaakager og noedder. Kulminationen paa den vaskeaegte regnvejrsdag kom dog, da Ty foldede sig ud i koekkenet og lavede fantastisk middag, som blev nydt til det fulde i selskab med god vin og et opvarmet koekken.

Maethedsfornemmelse var der dog ingen af. Efter fire portioners aftensmad, maatte jeg kapitulere og endnu engang lade sulten vinde. Med knorrende mave, kryb jeg ned under de mange taepper, fast besluttet paa at morgendagen skulle vaere dagen, hvor jeg igen ville blive maet!

KH Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post319