cykeldagbog

cykeldagbog

Kampen i den rumlende bus...

cyklingPosted by eva k√łngerskov Mon, March 24, 2008 16:19:12

Torsdag d. 20/3

dag 293

Bus fra Cochrane - Villa O'Higgens

I gaar fik jeg som sagt skaffet en af de dyrebare billetter til bussen, som i dag ville forlade Cochrane til fordel for La Carretera Austral's absolutte endestaion - landsbyen Villa O'Higgens...

I morges koerte José og Ulrike videre og de andre beboere havde aabenbart samme intension, saa foer jeg havde set mig om, sad jeg som den eneste tilbage og drak kaffe sammen med den rare ejer, Ana Luz - hvor var det dejligt igen at opleve den absolutte stilhed, efter i mange dage at vaere sammen med mennesker hele tiden.

Jeg brugte formiddagen paa at uploade billeder til hjemmesiden, og kunne dermed staa paa bussen med et par ganske gode og produktive timer paa samvittigheden. Koga'en fik ogsaa en billet og alt var pakket og parat til den sidste tur paa La Carretera Austral...

Klokken 14.30 koerte bussen og jeg satte mig med tilfredshed ind paa det aller forreste saede, velvidende at mine talenter indenfor rumlende busture aldrig har staaet oeverst paa CV'et. Jeg fik dog paent besked paa at saette mig paa den plads, som nummeret paa billetten indikerede, hvilket betoed at jeg endte med at sidde helt bagerst i bussen paa et absolut smadret saede.

Bussen koerte og det blev hurtigt tydeligt hvem der var cyklist og hvem der var bustransportist. Der gik ikke mange minutter foer jeg - i bogstaveligste forstand - hang med hovedet ud ad vinduet, imens jeg kaempede en brag kamp imod den tynde spyt, som syntes at komme i stoerre og stoerre maengder...

Der blev kaemper til det sidste, for at undgaa at paafoere bussens side en brun og grumset substans og i sidste ende kunne jeg med stolthed lukke vinduet i og og laene mig tilbage i saedet - sejrrig! Endnu engang blev jeg mindet om min glaede ved at rejse paa cykel!

Efter syv haarde timer, kom vi endelig frem til det jeg vil ynde at kalde for Verden's Blindgyde nummer et - landsbyen, Villa O'Higgens. Sammen med den spanske fyr, Iker, som jeg moedte i Cochrane, fandt jeg frem til Hostal el Mosco, som havde en hyggelig og ikke mindst hjemlig atmosfaere.

Det var dog som om at koeresygen fulgte mig i haelene resten af aftenen. maven foeltes stadig som var den haengt paa hovedet, og appetitten var ikke-eksisterende. Iker lavede dog lidt salat som jeg fik spist en smule af, inden jeg sagde godnat til flokken af rejsende og cyklister og meget traet kunne laegge mig under de tre tygge uldtaepper og starte filmen som koerte paa indersiden af oejenlaagene..

KH Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post302