cykeldagbog

cykeldagbog

Fra Futalaufquen til futaleufu...

cyklingPosted by eva k√łngerskov Mon, March 10, 2008 15:14:28

Soendag d. 9/3

Dag 282

Villa Futalaufquen - Futaleufu

KM i dag: 88 km

Tid paa cyklen: 6 t 58 min

Gennemsnit: 12,63 km/t

KM ialt: 8662 km

Det var vindstille, men hundehamrende koldt da jeg vaagnede. Med rystende fingre fik jeg spist lidt morgenmad, inden jeg med isfingre og istaeer pakkede tingene sammen. der skulle gaa en halv times cykling foer jeg fik varmen og kunne laegge det yderste lag toej, og nyde morgenens friskhed...

For det var virkelig vaerd at nyde. Det var helt klart og koldt som en smuk december formiddag i Danmark. De foerste tyve kilometer koerte jeg paa asfalt og jeg noed cyklingen. Martin - en af de argentinske cykelryttere, indhentede mig og vi cyklede sammen, indtil vores vejes skilte, og de fortsatte af den asfalterede vej, mens jeg fortsatte af grusvejen, som skulle foere mig til graenseovergangen...

Jo flere timer der gik, jo varmere blev det, og jeg endte med at smide stort set alt overtoejet. De foerste 20 kilometers cykling paa grusvejen, noed jeg ikke rigtigt. Vejen var elendig og omgivelserne mindre specielle. Jeg blev frygtelig frustreret over de daarlige veje, som jeg ikke tror at jeg nogensinde bliver i stand til at kapere!

Jeg bevaegede mig dog stille og roligt ind paa bjergene, hvor der var dejligt. Vejen var stadigvaek daarlig, men omgivelserne var ganske fantastiske. Moerkegroenne traaer og smukke sneklaedte bjerge praegede landskabet. Jeg foelte mig heldig (vejene til trods) for at vaere her og noed (vejen til trods) cyklingen...

Graensen blev krydset uden problemer. Tolderen ville ikke lade mig krydse med de to argentinske aebler jeg havde, saa dem fik jeg spist og kunne endelig krydse ind til Chile igen. Det er for mig altid en milepael at krydse en graense, og denne gang var ingen undtagelse. At krydse til Chile betyder at jeg nu er kun faa dages koersel fra den legendariske Carretera Austral, som blandt turcyklister baade er kendt, elsket og frygtet...

Jeg kom frem til den lille bjerglandsby, Futaleufu, som er kendt for sine floder. Det siges at stedet her er verden's bedste raftingsted. Dermed er byen temmelig turistet og det vrimler med gummibaade, kajakker og aarer...

Det bliver dog ikke til rafting for mig i denne omgang. Pengepungen er tom og tiden er knap. I stedet koerer jeg i morgen videre, for forhaabentlig at kunne paabegynde koerslen paa la carretera Austral i overmorgen...time will tell...!

mange hilsener fra Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post291