cykeldagbog

cykeldagbog

I de argentinske cyklisters selskab...

cyklingPosted by eva k√łngerskov Sat, March 01, 2008 15:23:22

Fredag d. 29/2

Dag 273

Lago Panguipulli - Puerto Pirihueico

KM i dag 20 km

Tid paa cyklen: 2 t 16 min

Gennemsnit: 8,73 km/t

KM ialt: 8044 km

Det var en dejlig morgen at vaagne op til. Soeens udsigter kunne simpelthen ikke nydes laenge nok. Jeg skulle dog videre op i bjergene, saa pakkede cyklerne og kom afsted - men noed stadigvaek udsigterne over soeen. Vejen koerte langs med og var af asfalt. Der var ingen biler og jeg noed at have den glatte asfaltvej helt for mig selv...

Ifoelge kortet skulle den asfalterede vej foelge mig hele vejen til den argentinske graense, og jeg havde en god fornemmelse af at jeg kunne se frem til en fabelagtig cykeldag.

Kortet svigtede dog, og efter faa kilometers asfaltkoersel, blev jeg budt velkommen af en af de vaerste veje jeg har koert paa i lang tid. Det var et sandt helvede - selvom det selvfoelgelig stadigvaek var gudesmukt. Det begyndte dog at opstaa lidt problemer. Det var virkelig varmt, og jeg var saa godt som loebet toer for vand. Som jeg koerte laengere og laengere og jeg stadigvaek ikke passerede nogle huse, der kunne fylde flaskerne op, blev jeg mere og mere urolig, over vandsituationen.

Heldet kom til mig, da en roed pick-up'er med to knaegte koerte forbi mig og stoppede, for at hoere om jeg ville ahve et lift. Alletiders. Vi skulle samme sted hen og jeg koerte derfor med dem de sidste 30 kilometer til landsbyen Puerte Fui. Derfra gik en faerge over til den anden side af soeen, men til min skuffelse var timingen elendig og jeg fik lov til at vente 5 timer i Puerte Fui.

Det skulle dog vise sig at vaere fem super hyggelige timer. For det foerste var stedet som en lille bid af paradis. Det var ganske ubegribeligt saa smukt det kunne vaere. Vejret var perfekt og jeg noed at haenge ud.

Jeg saa dog hurtigt to andre turcyklister, som jeg faldt i snak med. Det var de to argentinere, Betina og Dario, som var et meget sympatisk par. De havde cyklet en uge rundt i bjergene, og var nu paa vej tilbage til Argentina - som jeg.

Jeg brugte resten af eftermiddagen i deres selskab og snakken lod aldrig til at have en ende. Hele tiden var der nye samtaleemner og nye interessante historier. Foer faergen gik ankom to nye cyklister - de to argentinske maend, Eduardo og Ardo - som blev en del af det velfungerende selskab.

Faergeturen var vanvittig smuk, selskabet i top og vejret kunne naeppe have vaeret meget bedre. Efter halvanden times sejlads kom vi frem til den 5 huse store landsby, Puerto Pirihueico, hvor vi fandt en fantastisk stykke graes et stenkast fra soeen, hvor teltede blev sat op.

Lyset var saa smukt. Der var helt stille og idyllen var i top. Betina havde en plan om at fange fisk, saa jeg tog med hende paa en fisketur, som startede paa kysten, men sluttede i en jolle, da en lokal fiskermand, hentede os og sejlede os ud paa midten af soeen, hvor vi gav alt hvad vi havde af fiskeevner. Det blev ikke til nogle fisk, men turen var alligevel smuk og uforglemmelig.

Aftenen var superhyggelig og foregik i de argentinske cyklisters selskab. Der blev drukket oel og fortalt et uendeligt antal af vittigheder fra den pudsige fyr, Ardo.

Fantastisk dag.

KH Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post281