cykeldagbog

cykeldagbog

Blaabaer-minder...

cyklingPosted by eva køngerskov Fri, February 22, 2008 15:01:47

Onsdag d. 20/2

Dag 264

Chillán - Saltos de Laja

KM i dag: 82 km

Tid paa cyklen: 4 t 38 min

Gennemsnit: 17,66 km/t

Km i alt: 7655 km

Efter at have lagt nye billeder ind paa siden her, var det afsted igen - sydpaa, sydpaa...og sydpaa. Det var en dag som startede i det tunge hjoerne, men som lidt efter lidt gik hen i nogle historisk hurtige sidste tyve kilometer...

Jo laengere jeg er kommet syd paa jo mere er jeg begyndt at kunne se vulkaner, som stadigvaek er temmelig langt vaek, men smukke er de jo, som kaempekegler, der stritter op fra jordens overflade. Jeg glaeder mig til at komme laengere sydpaa, saa jeg kan se vulkanerne paa taettere hold.

Langs vejen var der mange brombaerbuske, og mange brombaerplukkere, som senere hen solgte deres indsamlede gevinst. Jeg koerte tankerne 13 aar tilbage til dengang jeg cyklede med familien i Tjekkiet. Der var mange blaabaersaelgere, og jeg kunne ikke goere andet end at droemme mig frem til den perfekte fremtid som blaabaersaelger. Senere hen saa vi i Tjekkiet, prostituerede, og da min mor saa paedagogisk som muligt havde forklaret mig hvordan de tjente deres penge, var jeg forvirret. For hvorfor i alverden ville nogle nogensinde vaelge prostitution fremfor blaabaersalg?!

Tilbage til virkeligheden. Hen ad eftermiddagen begyndte benene at give lyd fra sig og varmen var helt ekstrem. Tidligere var der paa motorvejen overalt tankstationer, caféer, boder og restauranter. Pludselig var det som om alle var faldet af paa den, og da jeg stod uden mere vand, var der ingen muligheder for opfyldning. Det gik mig virkelig paa og jeg havde svaert ved at taenke paa saa forfaerdelig meget andet end hvor toerstig jeg var.

Det var en kaempestor naaletraesskov jeg koerte i, og foerst da skoven sluttede, kom en lille café, som havde vaeret nummer et paa oenskelisten i det der virkede som en uendelighed. En god vandpause og lidt pause til benene, gjorde godt og da jeg kom ud igen, var jeg intet mindre end flyvende.

Det var fantastisk cykling, som stoppede da jeg naaede frem til de store vandfald ved Saltos de Laja, hvor jeg indlogerede mig paa en meget hyggelig campingplads. Der var meget smukt - specielt da jeg saa solen gaa ned over floden...

Dog kunne jeg ogsaa maerke hvordan en god forkoelelse pressede sig paa, og jeg laa derfor tidligt i termoundertoej og halsterklaede nede i den varme sovepose - absolut storsvedende!

KH Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post272