cykeldagbog

cykeldagbog

Oscar-show...

cyklingPosted by eva køngerskov Mon, February 25, 2008 16:33:24

Soendag d. 24/2

Dag 268

Collipulli - Temuco

KM i dag: 100 km

Tid paa cyklen: 5 t 40 min

Gennemsnit: 17,67 km/t

KM ialt: 7861 km

Vaagnede lettere forkoelet, men kunne ikke klare endnu en dag i sengen, saa pakkede cyklen og koerte videre. Det koerte super godt og jeg endte i byen Temuco, hvor der vrimler med liv og glade dage...

De foerste halvtreds kilometer gled det smertefrit og uden pauser, hvilket ogsaa betoed at jeg ikke maerkede noget til forkoelelsen, da den kun var tilstede naar der var ro paa tingene. Der var en heftig modvind, som der har vaeret hele vejen ned igennem Chile, og jeg taenkte ofte paa hvor let og smertefrit det ville have vaeret, hvis jeg var koert fra syd mod nord...

Men jeg var dog glad og tilfreds. Ekstremt kegleformede vulkaner kunne ses langt ude i horisonten, og det var et meget smukt syn. Vejen var glat som en babynumse og trafikken holdte sig langt vaek fra "min" cykelsti...

Jeg koerte forbi et busskur, som var blevet overtaget af en aeldre mand. Han kaldte det hans hjem, og havde haengt toejsnore rundt om skuret, for at holde de ventende paa afstand. Toejsnoren var fyldt med nyvaskede skjorter, bukser og undertoej og manden udtrygte stor tilfredshed med sit lille hus!

Vinden tog mere og mere til som jeg kom laengere og laengere ud paa eftermiddagen og de sidste 20 kilometer var vanvittigt haarde. Benene var tunge og vinden gav mig fornemmelsen af at blive hevet bagud, selvom jeg kaempede en brag kamp for at koere fremad...

Jeg naaede dog frem til Temuco og fandt et meget familiaert hostel, med fantastisk soede ejere. Aftenen havde jeg i mange uger glaedet mig til - ene og alene paa grund af at der i aften var doemt - oscaruddeling! Siden min soester for ti aars tid siden introducerede mig for at holde mig vaagen hele natten for at se oscar-showet live, har jeg ikke misset det...

Det gode ved at vaere paa denne side af kloden er dog at det var et aftenshow i stedet for et natteshow. The downside af at se det i Chile er den latinamerikanske tendens til at oversaette alt til spansk. Det var hammerbelastende, og det tog en del af oplevelsen at en aeldre spansktalende kommentator med monoton og rusten stemme talte henover den smukke og foelelsesladede Marion Cotillard...

Det var dog en god dag, med en god aften og jeg faldt i soevn med et stort smil paa laeberne...

KH Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post276

HVordan kan det blive ved?!

cyklingPosted by eva køngerskov Sun, February 24, 2008 02:32:06

Loerdag d. 23/2

Dag 267

sygedag

Natten foregik roligt, og med haabet om at jeg ville vaere cykelklar naar jeg vaagnede op. Saa let skulle det dog ikke vaere, og i stedet for at cykle videre sydpaa, laa jeg i sengen stort set hele dagen - ude af stand til at lave de helt store mirakler.

Det er utroligt som man vaerdsaetter det faktum at man - set bort fra de ca. to dage om aaret - er saa godt som rask. Jeg er ret sjaeldent syg, men hold da fest hvor jeg kommer til at vaerdsaette naar jeg igen i morgen eller i overmorgen kan gaa en tur i en by, uden at taarerne triller som vandfald ned af kinderne og naesen bliver pudset konstant, selvom der naesten ikke er mere hud tilbage paa den...

Ikke desdo mindre var det saadan det var i dag. Jeg gik to smaa ture i dag og maatte begge gange kapitulerere, pga mit naesten eksploderende hoved. Hjemme paa hotelvaerelset var den store udfordring, ikke at loebe toer for pudse-naese papir, hvilket ikke var nemt.

Et par gange maatte jeg ind paa nogle toiletter paa gangen og gaa paa toiletrulle-rov, for at faa det til at haenge sammen! Hoteldamen var soed at komme op paa vaerelset med frokost og kaffe til mig. Hun kaempede en brag kamp for at faa lov til at komme ind og rede min seng, men jeg kunne simpelthen ikke tillade hende adgang til et vaerelse hvor to tredjedele af gulvet var fyldt med snaatpapir...

Jeg kan ikke forstaa hvordan det kan blive ved. Jeg er kommet af med mere vaeske i dag, end jeg goer paa en haard bjergetape paa cyklen. Og det bliver ved. Min naese er fyldt helt op og det er svaert at vurdere om mine oejne er haevede eller om det taarer der er klar til at trille ud, der har gjort dem saa hammer store...

Som i gaar, vil jeg nu gaa op i seng med haabet om at jeg i morgen kan fortsaette sydpaa - ned til der, hvor vulkanerne vokser!

KH Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post275

Klatkager eller oejne?!?

cyklingPosted by eva køngerskov Sat, February 23, 2008 19:54:55

Fredag d. 22/2

Dag 266

Los Angeles - Collipulli

KM i dag: 69 km

Tid paa cyklen: 4 t 14 min

Gennemsnit: 16,19 km/t

Km ialt: 7761 km

Da jeg vaagnede i morges, syntes forkoelelsen at have taget en smule af. Jeg pakkede derfor mine ting, og var hurigt paa cyklen igen. Det var et helt andet landskab og omgivelser der moedte mig i dag, og til trods for nogle kraevende stigninger, noed jeg skoenheden der omringede mig...

Der gik ikke lang tid foer bakker begyndte at tage form, og inden laenge koerte jeg op og ned ad virkelig stejle stigninger. Moerkegroenne grantraeer dominerede udsigterne og duften af trae og natur, var ikke til at tage fejl af...

Naar jeg cyklede gik det fint, men saa snart jeg stoppede for pauser loeb det ud ad oejne og naese, og ved frokostpausen, da taarerne trillede ukontrolleret ned af kinderne, var det tegn nok for mig, til at find en seng og en kop varm te...

Saa snart jeg kom i seng, blev det vaerre, vaerre og vaerre. Mange meter toiletpapir blev kryllet sammen ved siden af min seng og min oejne var ophaevede, og mindede mere om et par klatkager, end egentlige oejne.

Jeg skulle dog have lidt mad og drikke, og da jeg ikke foelte for at blotte mine ophaevede oejne mere end godt var, moedte jeg op i supermarkedet ifoert solbriller. Solen var gaaet ned, og det gjorde ikke opmaerksomheden mindre...

Hjem i seng og med usikkerheden om hvorvidt morgendagen ville finde sted i sengen eller paa Koga'en lod jeg oejne og sind hvile for en stund...indtil det igen var frem med pudse-naese papiret!

God Bedring til alle syge...

KH Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post274

En god og gammeldags omgang forkoelelse...

cyklingPosted by eva køngerskov Fri, February 22, 2008 15:16:31

Torsdag d. 21/2

Dag 265

Saltos de Laja - Los Angeles

Km i dag: 38 km

Tid paa cyklen: 2 t 28 min

Gennemsnit: 15,27 km/t

Km ialt: 7693 km

Inden jeg koerte videre, var jeg ude at se de store vandfald, som var den stoerste attraktion paa stedet. De var vaeldig smukke, som vandfald jo generelt er. Efter det lille kik, koebte jeg et par stenovnsbagte broed, hvorefter jeg igen saa mig selv koere med Koga'en mod motorvejen...

Den forkoelelse jeg syntes at maerke i gaar, var nu blevet en del vaerre. Saa med propper i oererne, snotten, hosten og vaedede oejne, koerte jeg videre, med den konstatering at cykeldagen i dag ikke ville blive af de laengere af slagsen. Det handlede mest om at komme ind til byen, Los Angeles, saa jeg kunne faa en seng og forhaabentlig blive lidt mere rask.

Efter to og en halv time, naaede jeg byen, og fandt mig en fin seng paa et billigt hotel. Resten af dagen, paanaer en lille tur i supermarkedet, forloeb saaledes i sengen, i selskab med et par ruller pudsenaese-papir...

Forhaabentlig at en god nats soevn kan rette lidt op paa helbredet...

KH fra Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post273

Blaabaer-minder...

cyklingPosted by eva køngerskov Fri, February 22, 2008 15:01:47

Onsdag d. 20/2

Dag 264

Chillán - Saltos de Laja

KM i dag: 82 km

Tid paa cyklen: 4 t 38 min

Gennemsnit: 17,66 km/t

Km i alt: 7655 km

Efter at have lagt nye billeder ind paa siden her, var det afsted igen - sydpaa, sydpaa...og sydpaa. Det var en dag som startede i det tunge hjoerne, men som lidt efter lidt gik hen i nogle historisk hurtige sidste tyve kilometer...

Jo laengere jeg er kommet syd paa jo mere er jeg begyndt at kunne se vulkaner, som stadigvaek er temmelig langt vaek, men smukke er de jo, som kaempekegler, der stritter op fra jordens overflade. Jeg glaeder mig til at komme laengere sydpaa, saa jeg kan se vulkanerne paa taettere hold.

Langs vejen var der mange brombaerbuske, og mange brombaerplukkere, som senere hen solgte deres indsamlede gevinst. Jeg koerte tankerne 13 aar tilbage til dengang jeg cyklede med familien i Tjekkiet. Der var mange blaabaersaelgere, og jeg kunne ikke goere andet end at droemme mig frem til den perfekte fremtid som blaabaersaelger. Senere hen saa vi i Tjekkiet, prostituerede, og da min mor saa paedagogisk som muligt havde forklaret mig hvordan de tjente deres penge, var jeg forvirret. For hvorfor i alverden ville nogle nogensinde vaelge prostitution fremfor blaabaersalg?!

Tilbage til virkeligheden. Hen ad eftermiddagen begyndte benene at give lyd fra sig og varmen var helt ekstrem. Tidligere var der paa motorvejen overalt tankstationer, caféer, boder og restauranter. Pludselig var det som om alle var faldet af paa den, og da jeg stod uden mere vand, var der ingen muligheder for opfyldning. Det gik mig virkelig paa og jeg havde svaert ved at taenke paa saa forfaerdelig meget andet end hvor toerstig jeg var.

Det var en kaempestor naaletraesskov jeg koerte i, og foerst da skoven sluttede, kom en lille café, som havde vaeret nummer et paa oenskelisten i det der virkede som en uendelighed. En god vandpause og lidt pause til benene, gjorde godt og da jeg kom ud igen, var jeg intet mindre end flyvende.

Det var fantastisk cykling, som stoppede da jeg naaede frem til de store vandfald ved Saltos de Laja, hvor jeg indlogerede mig paa en meget hyggelig campingplads. Der var meget smukt - specielt da jeg saa solen gaa ned over floden...

Dog kunne jeg ogsaa maerke hvordan en god forkoelelse pressede sig paa, og jeg laa derfor tidligt i termoundertoej og halsterklaede nede i den varme sovepose - absolut storsvedende!

KH Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post272

Fra slatten asparges til ustyrlig energibombe...

cyklingPosted by eva køngerskov Wed, February 20, 2008 15:41:21

Tirsdag d. 19/2

Dag 263

Parral - Chillán

KM i dag: 66 km

Tid paa cyklen: 3 t 50 min

Gennemsnit: 17,27 km/t

KM ialt: 7573 km

Da jeg vaagnede i morges, kunne jeg igen i dag se frem til en dag med ren motorvejskoersel. Dagens maal var byen, Chillán, men det skulle vise sig at tage hele dagen, foer jeg naaede frem...

De foerste tredive kilometer var usaedvanligt haarde, og foregik i selskab med en god portion modvind, samt endnu en omgang med mavekramper. Jeg naaede til at punkt, hvor jeg ikke kunne cykle og jeg fandt heldigvis en vejside-café, hvor jeg i lang tid sad og ventede paa at kroppen var klar igen.

Jeg startede cyklen igen med fornyet mod og med Elvis Costello og Burt Bacharach i oererne, gik jeg fra at vaere en energiloes cyklende asparges, til at flyve derudaf i et tempo der sjaeldent er sent. Den sidste del af dagens etape var dermed ganske uforglemmelig og den voksende energi ville ingen ende tage.

Jeg naaede frem til storbyen Chillán, som sprudler med liv. Det er en by med gang i og jeg noed virkelig atmosfaeren paa en lille byvandring, inden jeg saa smaat fór vild og matte bruge et godt stykke tid paa at faa mig selv back on track.

Jeg fandt dog tilbage til hotellet og tilbage til min seng, hvor jeg gik direkte groggy og droemte for livet loes paa indersiden af oejenlaagene...

KH Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post271

Moedet med Mario...

cyklingPosted by eva køngerskov Tue, February 19, 2008 16:48:22

Mandag d. 18/2

Dag 262

Talca - Parral

KM i dag: 102 km

Tid paa cyklen: 5 t 31 min

Gennemsnit: 18,54 km/t

Km ialt: 7507 km

Jeg havde jo aftalt med campingejeren, Mario, at moedes til morgenmad, og saa snart jeg havde faaet pakket telt og cykel sammen, kom han og hentede mig. Vi gik op til hovedvejen, hvor Mario boede sammen med sin mor og med sin soester paa besoeg.

Moren var 80 aar, og sengeliggende. Fik mad igennem maven, og kunne ikke snakke. Der var absolut ingen hjaelp at hente fra det chilenske sundhedssystem, saa Mario havde sat sit liv paa pause, for dedikere hver dag og nat til sin mor, som dermed fik den bedst mulige pleje. Jeg blev dog alligevel forarget over at de to soeskende stod helt alene i situationen, som i sidste ende var en meget dyr affaere.

Jeg kunne ikke goere andet end at se dem pleje deres mor, og sige at de gjorde det fantastisk godt, hvilket var sandt. Vi spiste morgenmad og det var fantastisk hyggeligt. Mario og hans soester var fortraeffelige mennesker, som havde de stoerste hjerter...

Efter en god portion morgenmad var det dog op paa cyklen igen og fortsaette gaardsdagens motorvejskoersel. IGen i dag gik det som smurgt. Solen skinnede og smilet var det meste af dagen en obligatorisk del af ansigtet.

Ved 19-tiden naaede jeg frem til byen Parral, hvor baade krop og sind havde brug for en pause. Det kunne saktens maerkes i benene at jeg det meste af dagen bare havde kvaernet derudaf uden at tage hoejde for anstrengelserne!

KH Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post270

Det gode cykelliv paa motorvejen...

cyklingPosted by eva køngerskov Tue, February 19, 2008 15:18:01

Soendag d. 17/2

Dag 261

Curicò - Talca

KM i dag: 53 km

Tid paa cyklen: 3 timer 0 min

Gennemsnit: 17,58 km/t

Km ialt: 7404 km

Det tog mig et godt stykke tid at faa alt klar og parat, saa jeg kunne komme afsted. Til gengaeld kan jeg berette om at min kaere far er kommet godt og sikkert hjem til Falster igen...

Afsted jeg kom og jeg tilbragte hele dagen paa den taettrafikkerede motorvej - Ruta 5! Det viste sig dog, meget imod mine forventninger at vaere alletiders at cykle paa motorvejen. Det koerte absolut glimrende og uden de store bestraebelser paa at foelge med de store lastbiler. I stedet koerte jeg i min helt egen verden.

Da "cykelsporet" var ret stort, var der ingen bekymringer om hvorvidt jeg ville blive koert ned eller ej. Det var derfor en droem at lukke alt ude og kun fokusere paa min egen verden, som ioevrigt blev beriget af en masse god musik. Flere gange havde jeg lyst til at raekke begge haender i vejret og bare raese videre i de rusende stunder - cyklens vaegt forhindrede mig dog i at slippe styret med begge haender!!

Jeg troede, at det ville vaere kedeligt, det her motorvejskoersel, men hele tiden er der ting at kigge paa - tankstationer, restepladser, restauranter, hoteller og derudover et vaeld af reklameskilte med slogans, som saktens kunne give et godt grin eller tre!

Kort foer jeg naaede byen, Talca, koerte jeg forbi en meget sympatisk campìngplads, hvor jeg slog teltet op. Kunne saktens have koert videre, men valgte at udnytte den billige overnatning og idylliske udsigt.

Efter at have sat Hillebergen(teltet, red.) op, fik jeg en fin lille sludder med campingdamen:

Eva: Kan man koebe noget i boden her?

CD: Nej, ikke andet end lidt kiks.

Eva: Saa man kan ikke koebe noget at drikke?!

CD: Nej, slet ikke. Det eneste vi har er oel og sodavand!!

Eva's tanker: Hva filen er "naaet at drikke" ifoelge chilenske campingdamer?!

Foer sengetid, faldt jeg i snak med ejeren af campingpladsen, som var vaeldig flink. Saa snart han fandt du af at jeg i Danmark arbejdede med de aeldre, fortalte han om din 80-aarige mor, som laa derhjemme og var meget syg. Det ville betyde meget for ham hvis jeg ville kigge forbi og kigge til hende. Vi aftalte derfor at spise morgenmad sammen i morgen...

KH Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post269

Gysershow...

cyklingPosted by eva køngerskov Tue, February 19, 2008 14:58:07

Loerdag d. 16/2

Dag 260

Hviledag

Jeg vaagnede sent, stod sent op og oplevede saa snart jeg kom paa hoejkant, at jeg havde en meget slem omgang menstruationssmerter. Jeg har foer cyklet med heftige mavekramper og det var en elendig oplevelse, hvor jeg var noedsaget til, hvert femte minut, at laegge mig i groeften...

Med de udsigter, valgte jeg at blive i Curicò, som ikke har saa meget andet at byde paa end en masse gader, en masse huse, en masse butikker - men ikke saa forfaerdeligt meget liv.

I dag spiste jeg paa restaurant for foerste gang i fem dage. Chile er dyrt og det ville ruinere mig fuldstaendig hvis jeg - som i de andre lande - spiste paa restaurant hele tiden. Derudover har de chilenske byer masser af supermarkeder, som alle er spaekket med laekkert broed, skinke, ost, frugter og groensager, som bliver spist i rigelige maengder.

Min mave var skidt og jeg tog derfor i biffen, for at lukke alt ude og udelukkende koncentrere mig om en god film i en god stol. Imidlertid var udvalget af film saa snaevert at mine valg stod paa: 1. Hamstertegnefilm 2. Gyser...

Jeg valgte gyseren, da jeg paa ingen maade kunne overskue en flok skrigende unger(jah, fordomme er der nok af...). Dog har gysere aldrig vaeret mig og jeg var ikke alt for vild efter at finde min vej til biografens roede saeder. Kom dog ind og saa mig selv sidde i en fuldstaendig tom biograf, mens jeg overvejede udgangspunktet for gyserfilmen!

Forfilmene begyndte og jeg var stadigvaek alene. Det hele blev mere og mere creepy, indtil et kaerestepar faa minutter foer filmens start entrede biografen. En stor lettelse, og selvom jeg ikke noed at se blod, blod, blod og hoveder hugget af, noed jeg den fred man oplever under en tur i (en naesten tom) biograf...

KH Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post268

Ankomst til Ruta 5

cyklingPosted by eva køngerskov Sun, February 17, 2008 17:47:53

Fredag d. 15/2

Dag 259

Santa Cruz - Curico

Km idag: 58 km

Tid paa cyklen: 3 t 37 min

Gennemsnit: 16,15 km/t

KM i alt: 7351 km

Igen i dag var det virkelig varmt og det paavirkede absolut tempoet kroppens lyst til at yde det optimale. Jeg er i allerhoejeste grad meget bedre til at cykle naar der er skyer og briser!

Enten skyldtes det vejret - ellers var det bare en dag, hvor benene ikke var klar. Nar alt kommer til alt var det i hvert fald ikke dagen, hvor Kogaen som et lyn droenede igennem det chilenske landskab. Hele tiden maatte jeg af og holde pauser, som ioevrigt var ganske dejlige!

Midt paa dagen skulle jeg over en lille pas, og en lastbil koerte omkring 7 km/t 30 meter foran mig. Jeg lavede et lille maal, som loed paa at jeg skulle kaempe mig op til lastbilen. Det var dog en virkelig virkelig stejl stigning og efterhaanden som jeg foelte hvordan luften i lungerne blev mindre og mindre, maatte jeg stille og roligt droppe maalet.

Til gengaeld var jeg resten af turen til toppen af det lille pas, fuldstaendig udkoert og sveden vaeltede ned som aldrig foer.

Jeg moedtes med den stoerste hovedvej i Chile - Motorvejen, Ruta 5 - som gaar fra det nordligste helt ned til Patagoniens start. Heldigvis var der dog en cykelvej lige ved siden af, som jeg kunne foelge indtil jeg naaede til den stoerre by, Curico.

Jeg var helt flad da jeg naaede frem og roeg direkte i seng med cykeltoej paa, inden jeg havde samlet kraefterne nok sammen til et bad!

Mange hilsener fra Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post267

Cykling, sang og vin...

cyklingPosted by eva køngerskov Fri, February 15, 2008 14:32:35

Torsdag d. 14/2

Dag 258

Litueche - Santa Cruz

KM i dag: 85 km
Tid paa cyklen: 4 t 39 min
Gennemsnit: 18,26 km/t
KM ialt: 7293 km

Det var et virkelig behageligt sted - hotellet hvor jeg sov i nat. Ren venlighed fra personalet og en seng der kom paa top ti-listen over turens bedste senge. Dog var det dejligt at komme afsted i dag. I modsaetning til i gaar, gik det helt fantastisk - lige fra starten af...

Hele cykeldagen var til UG. Det koerte paa skinner og humoeret var i top. Jeg holdte jaevnligt smaa aeblepauser, hvor kroppen fik en pause og kaeden fik lidt pleje. Der blev hoert musik, der blev sunget og smil blev givet ud til hoejre og til venstre.

Jeg koerte i dag vaek fra kysten og ind i landet, og det kunne i den grad maerkes paa tempraturen. Varmen var helt vild og svedens renden havde ingen ende. Som jeg kom naermere og naermere paa dagens maal - byen Santa Cruz - blev benene af gode grunde mere og mere traette.

Det viste sig dog at jeg helt tilfaeldigt havde fundet min vej ind i den kendte Colchagua-dal, som er hjemsted for en stor del af Chile's vine. Jeg overvejede lidt om jeg skulle besoege en af vingaardene, men koerte af fornuftige grunde videre ned ad dalen.

Faa kilometer foer jeg naaede til Santa Cruz stod der dog skilt mod vingaarden, MontGras, som er fast indventarer i diverse Netto og Foetex'er, og som desuden var en af mine personlige favoritter inden jeg forlod Danmark. Jeg saa intet andet valg end at aflaegge besoeg paa stedet...

Det var et virkeligt smukt sted, og efter en lille rundtur, fik vi smagt paa de bedste vine. Det hele var meget afslappet, samtidig med at der var stil over sagerne - alt ialt gjorde det det til et af de bedste vinbesoeg jeg endnu har haft. Det viste sig derudover at 5% af MontGras's vine bliver i Chile, mens 55% bliver eksporteret til rsten af verden - paanaer Danmark...som faar 40% af produktionen!!

Jeg koebte en flaske med og fortsatte saa de sidste par kilometer ind til Santa Cruz - pudsigt nok, med gode ben og endnu bedre humoer! Byen her er et virkeligt hyggeligt sted, og folk virker simpelthen saa venlige...ned ad hovedgaden blev jeg mange gange moedt med et smil og et "hola"...

Den gode dag blev afsluttet med god roedvin og sushi...

KH Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post266

Dagen, hvor det gik op for mig at jeg havde travlt...

cyklingPosted by eva køngerskov Thu, February 14, 2008 00:57:22

Onsdag d. 13/2

Dag 257

Llo Lleo - Litueche

Km i dag: 73 km

Tid paa cyklen: 4 t 47 min

Gennemsnit: 15,27 km/t

Km ialt: 7208 km

I dag oplevede jeg hvordan kroppens kraefter og vilje saa godt som skiftede til det komplet modsatte, efter hver kilometer jeg koerte. Mest af alt vil jeg dog huske denne dag som "Dagen, hvor det gik op for mig at jeg havde travlt..."!

Efter kun otte kilometer paa cyklen traadte jeg forpustet af cyklen og holdt en meget tiltraengt "hold da fest, hvor er det bare haardt"-pause. Jeg formaaede slet ikke at komme ind i et godt traad, formaaede ikke at nyde naturen og formaaede specielt ikke at lad vaere med at lade mig distrahere af al trafikken...

Et aeble gjorde godt, og jeg fortsatte med iPod'en skruet godt op i oererne, hvilket virkelig hjalp. Jeg glemte de traette ben og fik i stedet masser af gode minder sendt direkte til tankesystemet....simpelthen saa dejligt.

Efter en kort pause, gik jeg dog lidt i staa igen, men kom saa ind at taenke paa tid og kilometer i forhold til at naa Sydamerika's endestation i tide inden jeg flyver til Paris. Jeg kom frem til at jeg pludselig kun har omkring to maaneder at cykle de naesten 3000 kilometer som stadigvaek mangler foer jeg naar frem til Sydamerikas sydligste by, Ushuaia...

Samtidig med at det goer friheden, til at stoppe hvor end jeg vil, en del mindre, er det dog ogsaa sjovt, spaendende og meget udfordrende at der nu er tidspress. Jeg ville dog i midlertid havde foretraekket at have al den tid i verden jeg havde brug for...

Jeg har dog givet mange dagpauser til Koga'en paa det sidste, saa tror det er godt for cyklingen at hun nu er tvunget til at koere flere dage i traek foer jeg giver hende en pause.

Det var dagens ord. Jeg kan lige naevne at jeg endte cyklingen i den meget hyggelige landsby Litueche, hvor jeg har fundet et vaerelse til en urimlig billig pris...men det klager jeg skam ikke over - specielt ikke i Chile, som er dobbelt saa dyrt som alt andet i Latinamerika.

KH Eva

  • Comments(1)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post265

Det svigtende goeremaal...

cyklingPosted by eva køngerskov Wed, February 13, 2008 01:18:46

Tirsdag d. 12/2

Dag 256

Jeg vaagnede og var lidt usikker paa hvad jeg skulle stille op med dagen. Lysten var der til at koere videre, men hele dagen i gaar blev brugt paa at saette billeder ind paa computere som ikke virkede. Under morgenmaden revurderede jeg lige hele sagen og kom frem til at de billeder simpelthen skulle saettes ind...og det skulle vaere i dag...

Det var dog nemmere sagt end gjort. Faktisk ville jeg hellere have vaeret igennem en dag med urimlig haard cykling, end jeg ville foretraekke denne dag med computersoegning og en frustration som gradvist voksede sig stoerre og stoerre...

Jeg startede i byen Llo Lleo men gik hurtigt mod nabobyen San Antonio. Gaaturen var paa ca. 6 kilometer og til trods for heftig trafik var det saamaend en hyggelig tur. Jeg kunne dog maerke at paranoia'en var stor. Det var nemlig i dag foerste gang jeg gik paa gaden med taske siden den dag i Valparaíso hvor, tasken blev stjaalet.

Jeg var derfor meget paa vagt overfor en hver mandlig aktion i 100 meters omkreds. Saagar naaede jeg at overveje om hvorvidt den humpende gamle hvidhaaret mand virkelig havde daarlige hofter eller om det var rent skuespil saa han kunne gaa direkte til angreb paa mig!!

Ingen computere gav gevinst og jeg havde saadan set opgivet dagens goeremaal og satte mig derfor opgivende paa en baenk midt paa byens torv. Jeg faldt lidt ned og indsaa hvor idyllisk et landsbyliv der var gang i paa torvet. En lille pige stod foran veninderne i tyldskoert og udoevede ballet af bedste kunnen. Mange boern koerte rundt omkring i torvet i go-karter, og var de selv for smaa til at koere blev de skubbet af storebroren eller moren. Der var masser af boder med bogudsalg og de mennesker som ikke var i aktivitet sad, ligesom jeg og noed det liv som udfoldede sig foran oejnene paa dem...

Jeg glemte alt om billederne, og gik i stedet for i supermarkedet, hvor jeg koebte ind til lidt aftensmad. Et sidste computerbesoeg blev det til, da der i den daglige rutine helst indgik lidt dagbogsskrivning. Lidt for sjov forsoegte jeg med billederne igen. Og 15. gang var lykkens gang. Billederne kom ind...men denne gang kunne hjemmesideprogrammet ikke starte...great!

Med teknikken strejkende, lukker jeg nu ned for alt hvad der hedder teknik, og smutter tilbage paa hotellet, aabner en kold bajs og laeser lidt god bog - det er i sidste ende et goeremaal som aldrig svigter!

Kaerligst, Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post264

De computere er ikke til at stole paa...

cyklingPosted by eva køngerskov Tue, February 12, 2008 01:48:44

Mandag d. 11/2

Dag 255

Cartagena - Llo Lleo

KM i dag: 11 km

Tid paa cyklen: 48 min

Gennemsnit: 13.73 km/t

KM ialt: 7135 km

Turens hidtil korteste dag startede med en fabelagtig portion morgenmad i selskab med hotellets flinke ejer, som ikke havde det helt godt med at sende mig alene afsted, da den tid kom. Efter knus og kys kom jeg dog afsted, men hele tiden var jeg klar over at denne dag ville blive ekstrem kort...

Samtidig med at jeg meget gerne vil saa langt sydpaa som muligt, vil jeg ogsaa gerne holde hjemmesiden her opdateret. De sidste par dage har jeg derfor rendt rundt med et lille haengeparti som bestaar af at en ordentlig moegfuld billeder skal uploades. Jeg valgte dagen i dag til at faa styr paa det, samtidig med at jeg havde et par foedselsdagsboern at ringe hjem til!

Jeg koerte dog lige ud af Cartagena, igennem byen San Antonio og ind i byen Llo Lleo, hvor jeg fandt et billigt og hyggeligt sted at bo. Llo Lleo er ganske hyggelig og efter en lille rundtur i byen, var det tid til billedeuploadning!

Som det er sket saa mange gange foer, gaar tingene ikke altid som man planlaegger dem. Det gjorde det absolut heller ikke i dag. Ingen computere ville acceptere mit kamera, og dermed blev der sat en stor fed streg under det faktum at det ikke var i dag at billederne skulle uploades.

Jeg var paa de foerste 7 net-caféer, da jeg kapitulerede og gik hjem og drak kaffe og laeste videre. I oejeblikket laeser jeg om den foerste kvindelige ekspedition som gaar til Sydpolen, og jeg kan ikke lade vaere med at lade mig inspirere og droemme mig langt vaek samt maaske at haabe paa at det en dag er mig der fortaeller historien om "Dengang jeg gik til Sydpolen..."...

Tilbage til virkeligheden og tilbage til computerne som til sidst endte med at faa mit pis til at naerme sig kogepunktet. Jeg er nu ved sidste netcafè for i aften, og har simpelthen faaet nok. Saa nu gaar jeg over i supermarkedet og koeber en god portion aftensmad og saa maa jeg ellers vente og se hvad morgendagen bringer...

Mange hilsener herfra,

Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post263

Stejl, stejl og endnu mere stejl...

cyklingPosted by eva køngerskov Mon, February 11, 2008 15:50:33
Soendag d. 10/2

Dag 254

Quintay - Cartagena

KM i dag: 57 km
Tid paa cyklen: 4 t 32 min
Gennemsnit: 12,49 km/t
KM ialt: 7124 km

Jeg maa indroemme at jeg ikke helt kunne overskue at tage afsted i morges, da jeg vidste at jeg kunne se frem paa de stejleste stigninger paa turen hidtil. Jeg startede derfor dagen med lidt kaffe, aeg og boglaesning...kom dog henad formiddagen ud paa cyklen og det gik langt bedre end forventet...

Det var virkelig haardt arbejde at komme over det vaerste stykke, men de forbikoerende biler gav mig en del energi med tilraab som: "Tu puedes - TU PUEDES..."!(du kan, du kan, red.). Jeg var i hopla og kunne endda nyde omgivelserne...

Efter at have steget de syv kilometer ind i landet, fortsatte zig-zag'eriet og jeg kunne ad en virkelig dejlig nedkoersel koere ned til kysten igen. Med formidable udsigter og selvtilliden i god behold, kunne jeg under nedkoerslen se den naeste stigning der ventede - men paa det tidspunkt kunne jeg komme op ad alt - lige meget stigningsprocenterne!

Den tanke fik sig dog et godt og grundigt skred da jeg stod face to face med den naeste stigning. Aldrig i mit liv har jeg set saa stejl en vej. Den gik simpelthen stik op i vejret. Jeg startede paa cyklen, men maatte hurtigt i gang med at traekke...

Bare det at traekke var dog svaert og naesten umuligt. Jeg gik maaske en enkelt kilometer i timen - maaske endda langsommere. Hvis jeg holdt pause skred cyklen, da bremserne ikke kunne holde dens vaegt. Da alt saa mest sort ud, kom en pic-up truck dog og tilboed mig en lift til toppen. Aldrig har timingen vaeret bedre og jeg takkede mange gange og koerte med den rare chilener, Arturo.

Han satte mig af et par kilometer senere og jeg koerte nogle timer ved baade kyst og skov inden jeg endelig kom frem til byen Cartagena. Byen er ikke noget at raabe hurra for, men jeg fik en tiltraengt pause og stoppede dagens cykling her, med et par meget meget traette ben...

KH Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post262

Zig-zag koersel...

cyklingPosted by eva køngerskov Mon, February 11, 2008 15:25:45
Loerdag d. 9/2

Dag 253

Viña del Mar - Quintay

KM i dag: 49 km
Tid paa cyklen: 4 t 33 min
Gennemsnit: 10,78 km/t
Km ialt: 7068 km

En veninde skrev lige til mig at de daarlige dage er faelles for alle, og at man naeste dag, vaagner med fornyet overskud og bedre humoer. Det holdt stik. Jeg var super overskudsagtig hele morgenen, og kom afsted fra Viña. Det skulle dog vise sig at det ikke bare var lige til at forlade byen...flere umenskellige stigninger skulle nemlig foerst besejres...

Opad, opad og opad - og samtidig med at benene gjorde mere og mere nas, blev udsigterne til havet flottere og flottere. I sidste ende var det bestraebelserne vaerd. Jeg endte ude paa motorvejen, som ikke var fantastisk at koere paa. Med meget trafik og mindre store cykelspor, kom jeg langsomt men sikkert laengere og laengere vaek fra havet og ind i landet, hvor granskove dominerede og gav fantastiske dufte...

Foerste mulighed for at forlade motorvejen blev dog udnyttet og jeg fandt frem til en virkelig hyggelig skovvej, som foerte ud til havet igen. Saadan er det her i Chile. Man kan enten foelge den eneste vej der gaar direkte sydpaa - som er Ruta 5 - landets store motorvej, hvor jeg har ladet mig fortaelle at cykling er mindre sjovt...

Derfor har jeg foreloebig valgt at komme sydpaa via de smaa hyggelig zig-zag veje, hvor man koerer i en evighed, men ikke flytter sig saa forfaerdeligt meget sydpaa. I sidste ende er det fantastisk smukt, frodigt og idyllisk!

Jeg koerte ad den lille skovvej, som koerte ned til byen, Quintay - som laa ved vandet. Vejen var blind, saa i morgen gaar turen tilbage ad samme vej, og dermed var det ikke med den stoerste glaede i sindet at jeg koerte ned af nogle virkelig heftige nedkoersler.

Med solen skinnende ned i det blaa hav, var det dog virkelig smukke udsigter jeg blev udsat for og i sidste ende kunne jeg ikke lade vaere med at nyde nu'et og glemme morgendagens strabadser.

Jeg kom ned til byen Quintay som havde alle hoteller, hytter og hostals fuldt booket op. Jeg fik dog at vide at en campingplads laa ved en strand i naerheden. Jeg skulle dermed op ad nogle heftige stigninger, hvorefter jeg kunne koere ned til stranden.

Jeg fandt campingpladsen og blev moedt med skiltet: "CAMPING MILITAR"! Great - med ingen campingplads, ingen hoteller, ingen naerliggende by og en sol der gjorde klar til at gaa ned, foelte jeg mig helt lost...

Jeg fandt dog en eng, hvor der var en par buske, saa der roeg teltet op. Da jeg lige havde faaet overblik over situationen, var det slet ikke saa skidt. Teltet blev sat med udsigt til havet og jeg sad dermed med en pose marshmallows i den ene haand og en bog i den anden haand mens solen langsomt gik ned bag det smukke hav.

KH Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post261

Down-dag...

cyklingPosted by eva køngerskov Mon, February 11, 2008 00:32:21
Fredag d. 8/2

Dag 252

Jah, kort og godt - Jeg kom ikke afsted i dag! HVorfor ved jeg ikke...faktum var at jeg vaagnede sent paa formiddagen og var fuldtseandig kvaestet - af ingenting. Jeg var i den tilstand, hvor man simpelthen er saa traet, maaske pga for lidt aktivitet...

Efter en dag paa cyklen, er jeg traet - men paa en helt anden og absolut overskudsagtig maade. I dag var jeg bare traet og nok ikke i det bedste humoer - maaske fordi jeg ikke rigtigt har cyklet i lang tid.

Det meste af eftermiddagen gik dermed med at spise og sove og spise og sove. Hen paa aftenen tog jeg mig dog et bad, efterfulgt af en dejlig gaatur langs vandet. Det kvikkede i den grad humoeret op. Der var ved vandet fyldt op med en masse liv og glade mennesker, samt mange musikere der spillede stemningsfyldt musik...

Solnedgangen var virkelig smuk og jeg noed denne aften til det fulde og fik overskudet tilbage paa sin plads...

KH Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post260

At saette pris paa cyklen...

cyklingPosted by eva køngerskov Mon, February 11, 2008 00:19:10
Torsdag d. 7/2

Dag 251

Jeg moedtes med Finn til morgenmad, og jeg fik hans cykeltaske, som egentlig var grunden til at jeg i foerste omgang kom til Argentina. Vi fik sagt farvel, og hurtigt sad jeg i taxa'en paa vej mod lufthavnen...

Jeg tog den med usaedvanlig rolighed i lufthavnen og var hele tiden sikker paa at jeg havde helt styr paa tiden. Da jeg kom trissende hen imod gate 8, var der dog "Last Call" paa skaermen, ingen passagerer og en Eva der pludselig var mindre overskudsagtig end foerst antaget!

Flyet gik, flyet landede, taxa'en gik, taxa'en kom, bussen koerte, bussen naaede frem og jeg var pludselig, efter en god portion transport, tilbage i Chile - og tilbage til Viña del Mar. Jeg glaedede mig ikke saa meget til at komme til Viña, da jeg nu har vaeret her et godt stykke tid.

Til gengaeld glaedede jeg mig dog til at vaere tilbage i Chile, af helt andre grunde. Det er saa simpelt at jeg bare glaeder mig virkelig meget til at komme i gang med at cykle igen. Siden jeg tog fra Mendoza har cyklingen vaeret praeget af en masse pauser og afbrydelser for eksempel pga mit lille uheldige overfald...

Jeg foeler dog stadigvaek at jeg ikke helt har styr over mine ting - men haaber virkelig at jeg kommer afsted igen imorgen...

Efter at have brugt hele dagen imellem busser, taxa'er og fly, koerte mine tanker ind paa "transport". Jeg taenkte i lang tid paa hvor glad jeg var for at have oplevet kontinentet via cykel og ikke ved hjaelp af offentlig transport. Paa cyklen ser jeg saa mange ting og kommer saa meget taettere paa landet, naturen saavel som kulturen og jeg saetter meget mere pris paa at vaere her og laere landet at kende...

KH Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post259

Kaelderstrip...

cyklingPosted by eva køngerskov Thu, February 07, 2008 16:11:58

ONsdag d. 6/2

Dag 250

Jeg maa indroemme at jeg var en god portion groggy, da jeg i formiddags vaagnede. I gaar lagde jeg et fint program for dagen, og glaedede mig til at se ting som blandt andet Evita's grav. Jeg brugte dog i stedet det meste af dagen paa at komme over den manglende nattesoevn - jah, man er jo ikke sytten laengere!!!

Saa i stedet for min Evitadag, tullede jeg rundt i midten af centrum endnu engang. Det har virkelig vaeret varmt i dag saa brugte det meste af tiden paa at sidde paa caféer og drikke kolde drikke eller spise is - det var livet som var lige til at overskue...

Finn, som har vaeret paa besoeg nordpaa til de store Iguazu-vandfald, kom i aftes til byen, og jeg moedtes med ham til middag. Det var rart med at gensyn, og mange ting skulle snakkes om efter at have tilbragt en god maaneds tid vaek fra hinanden.

Den koengerskovske aftenscene gentog sig. Dermed blev der spist en ordentlig moegfuld moert moert koed og drukket god argentineroedvin paa en god restaurant lige ved vandet. Finn bestilte det der hed "babybeef" og fik den stoerste koedluns jeg laenge har set - det gav mig nogle sekunder med en god omgang undren...

Foer vi sluttede aftenen af, ville jeg lige have en revanche i pool. Vi spurgte lidt omkring hvor vi kunne spille pool, og blev vist hen til en lille sted i en kaelder. Stedet var en smule usselt - men what the heck - der var pool...

Imens jeg stod og sigtede efter kuglen, saa jeg dog noget i oejenkrogen! En pige var godt i gang med at smide toejet og stod hurtigt - saa godt som noegen - og stripdansede op ad en jernpael. Det var muligvis det sidste jeg havde regnet med at opleve paa denne(og alle andre) far/datter-aften(er)...

En oel blev haeldt ned, tre spil spillet og saa var det ellers afsted fra kaelder-strippen...

Kaerlig hilsen Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post258

22 aars adskillelse...

cyklingPosted by eva køngerskov Wed, February 06, 2008 22:15:46

Tirsdag d. 5/2

Dag 249

Jeg vaagnede op og kunne ikke helt rumme det faktum at jeg rent faktisk befandt mig i Buenos Aires. Derfor tog jeg et hurtigt kig ud ad vinduet, og fik det stoerste smil paa. Den var god nok. Trafikken rasede paa den seks-baner brede vej og de moderne hoejhuse stod flotte og smilede til den skyfri himmel...

Der var ikke meget bagage at slaebe paa, saa jeg noed at kunne gaa rundt og nyde byen, inden jeg fandt et hotel. Langsomt men sikkert fik jeg bevaeget mig ned mod det hyggelige kvarter, San Telmo. Her er en rolig stemning og et vaeld af antikvitetsforhandlere!

For foerste gang paa hele turen her i Sydamerika koebte jeg mig ind paa et dorm vaerelse. Det er ellers noget jeg aldrig har brudt mig saa forfaerdelig meget om - men det var nu meget hyggeligt, trods alt!

Hele dagen gik med byvandring. Jeg naaede kun at tage et kig paa centrum af centrum, hvor der var virkelig meget liv og glade dage og mennesker fra alle samfundets grupper. Jeg havde en fornemmelse af at Buenos Aires er en by der er vaerd at bruge mere tid i...

Tilbage paa hotellet faldt jeg i snak med danske, Nicoline, som det efter lidt snak viste sig at jeg moedte som baby - maaske i en alder der har vaeret et sted mellem 0 og 1 aar. Men saadan er det jo at moede danskere i udlandet - lige meget hvordan man vender og drejer det, vil man naesten altid kende hinanden paa den ene aller den anden maade - eller ogsaa kender man nabo's farbror's bedste venindes soen...eller noget i den dur!

Nicoline og jeg lod snakken koere, og foer vi havde set os om befandt vi os som de sidste paa en bar, som var ved at lukke - klokken var blevet 6, og efter en alle tiders dag i Buenos Aires kunne jeg endelig faa en god omgang tiltraengt soevn...

KH Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post257

Dagen hvor det planlagte fik et stort spark i roeven...

cyklingPosted by eva køngerskov Tue, February 05, 2008 17:07:22

Mandag d. 4/2

Dag 248

Saa kom jeg afsted. Klokken blev tolv, jeg tjekkede ud af hotellet og gik direkte til busterminalen, hvor der som ventet ikke var nogle Argentina-busser ledige. Jeg hoppede derfor paa en bus til Santiago i haab om at udbuddet var stoerre der...

Efter en hyggelig tur til Santiago, blev jeg moedt med synet af et busudbud, der var noejagtig ligesaa stort som det der var i Viña del Mar. Forskellen var bare at der her i Santiago var mange flere folk der kaempede om de faa pladser!

Efter en god times soegen efter en bus, blev jeg grebet af en god portion frustration. Da lysten til at vente i mange dage paa en bus var absolut minimal, overtog irrationaliteten og ligegyldigheden over saldoen paa min bankkonto, og resolut tog jeg derfor en taxa direkte til Santiago's internationale lufthavn, hvor jeg koebte en billet til Buenos Aires..

I sidste ende var det den hurtigste, nemmeste og hold da fest hvor har jeg lyst til at sige 'billigste' loesning. Det var det ikke. I sidste ende sad jeg dog i lufthavnen og var virkelig glad over den hurtige beslutning om at krydse kontinentet i form af fly i stedet for bus...

Jeg ankom sent i aftes til Buenos Aires, og tog en bus direkte til centrum - aah, saa dejligt at vaere kommet frem. Planer kan aendre sig saa hurtigt. Nogle gange vil man gerne foelge det planlagte - andre gange er det bare fantastisk naar planerne faar et stort spark i roeven, saa spontaniteten kan komme til...

KH Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post256

Og afsted jeg - ikke - kom...

cyklingPosted by eva køngerskov Tue, February 05, 2008 16:46:09

Soendag d. 3/2

Dag 247

Jah, i dag skulle jeg jo saa afsted fra Viña med haab om at ende i buenos Aires - eller i hvertfald ende i en bus der gik mod den argentinske hovedstad. Der var dog for det foerste ingen busser at faa. For det andet ville Finn alligevel ikke vaere at finde i Buenos Aires, da han er paa udflugtstur til de kaempestore Iguazu-vandfald...

I sidste ende var det dog maaske bare en daarlig undskyldning for at blive en ekstra dag, hvor jeg ikke fik brugt tiden til saerlig meget konstruktivt, men det gjorde ikke noget for jeg hyggede mig ganske meget alligevel.

Efter en gaatur i byen, fandt jeg frem til en lille og meget smagfuld restaurant. Den havde simpelthen saa meget charme og personlighed, at jeg i lang tid efter frokosten blev siddende - uden andet formaal end at nyde det hyggelige sted, hvilket samtidig fik tankerne til at koere derudaf...!

Jeg brugte det meste af eftermiddagen paa at rense cyklens dele og kaede med en ordentlig moegfuld petroleum - det gjorde godt baade for Koga'en og for mig - selvom haender og foedder i den grad saa ganske forfaerdelige ud bagefter!

Imorgen tar jeg helt sikkert fra Viña. Jeg ved at der ikke er pladser paa nogle af de direkte busser som gaar til Buenos Aires, saa jeg proever at ta den i smaa bidder!

KH Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post255

Den mislykkedes eftersoegning...

cyklingPosted by eva køngerskov Sun, February 03, 2008 01:58:28

Loerdag d. 2/2

Dag 246

I dag var det paany afsted til valparaíso. Jeg vidste hvad jeg kom efter og jeg var virkelig opsat paa at finde det - eneste problem var...hvor i alverden skulle jeg lede. valparaíso er kaempestor og absolut umulig at finde rundt i, pga sit bakkede terraen...

Jeg gik hen til stedet hvor jeg i gaar mistede cykeltaske med indhold, og taenkte at jeg kunne vaere heldig hvis roeverne hurtigt kiggede i tasken, fandt ud af at ingen vaerdier var at finde og derfor valgte at smide den, saa jeg kunne finde den...

saa let skulle det dog ikke vaere. Jeg kiggede i alle buskadser i omraadet - men uden held. Jo laengere jeg gik, jo mere oede, forladt og fattigt virkede omgivelserne, men jeg fortsatte dog eftersoegningen, indtil jeg saa en kvinde igennem et vindue vinke mig vaek fra stierne med en finger paa struben som et tegn paa at jeg ville blive drabt hvis jeg fortsatte...

Hun kom ned, og vi faldt i snak. Hurtigt inviterede hun mig indefor og fortalte at der var virkelig mange roevere i valparaíso og at der ogsaa havde vaeret mange overfald, drab og voldtaegter paa turister - ligemeget om de havde vaerdi paa sig eller ej...

det var dog ganske hyggeligt med kvinden og hendes familie og inden jeg fik set mig om sad jeg med ved spisebordet omgivet af saftig kylling og friske tomater! Det endte med at jeg blev i det lille hus hele eftermiddagen, og de tilboed mig husly naeste gang jeg kom til Chile...

efter adresser, telefonnumre, knus og kys var blevet udvekslet droppede jeg jagten paa mine ting og tog i stedet tilbage til Viña del Mar. Jeg ville meget gerne hurtigt videre, da jeg de sidste par dage virkelig har savnet det fantastiske cykelliv. Jeg ved dog ogsaa at jeg ikke kan komme videre foer jeg har fundet en loesning eller alternativ til min manglende cykeltaske...

Sidste gang jeg mistede cykeltasken var alternativet en ryksaek som med elastikker og snor sad elendigt paa cyklen og var hammer belastende at koere rundt med. Derfor valgte jeg at tage sagen i egen haand, og gaa direkte efter en ny cykeltaske...

Eneste mulighed for det er at moedes med Finn i Buenos Aires. han har en ekstra cykeltaske som jeg kan faa. Jeg har derfor foreloebig bestilt en bus til santiago i morgen, med haab om at jeg derfra kan finde en direkte forbindelse til Buenos aires. i alt bliver det nok en tur paa et doegns tid - men saa laenge at turen ender med en ny cykeltaske, kan jeg kun vaere tilfreds!

Mange hilsener fra Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post254

HVor var kampmentalitet da jeg allemest havde brug for den???

cyklingPosted by eva køngerskov Sat, February 02, 2008 18:27:40

Fredag d. 1/2

Dag 245

Noglegange kigger man tilbage paa visse situationer og overvejer hvad man kunne have gjort anderledes i den givne situation og hvad ikke. Efter at jeg i juli maaned blev overfaldet i Peru, har jeg tit taenkt tilbage paa om jeg ville have gjort tingene anderledes, hvis jeg havde vaeret forberedt paa det hele. HVer gang kommer jeg til den konlusion at jeg gjorde ligepraecis hvad jeg skulle og burde goere, og har dermed ingen fortrydelser...I aftes mens jeg saa solen gaa ned - taenkte jeg ikke paa andet end alt det jeg skulle have reageret anderledes paa denne dags uheldige situation...

For lige at starte ved starten, kan jeg fortaelle at dagen i dag var afsat til at besoege nabobyen, Valparaíso, som skulle vaere ganske fantastisk. Til at starte med kunne jeg ikke helt forene mig med den generelle fascination af byen her. Saa jeg endte hurtigt paa en cafe, med en kop kaffe, et stykke kage og min hidtil absolutte yndlingsbog, Blekingegadebanden, som i den grad har fanget mig mere end nogen anden bog...

Jeg fandt dog derefter ud af at jeg vandrede rundt i det ikke-fantastiske kvarter, og tog derfor op i byens "fantastiske" kvarter, hvor jeg oplevede en helt speciel stemning i en helt speciel bydel. Stedet var praeget af smaa krummede og stejle gader, med huse i alverdens farver, og smukke graffiti-vaerker malet paa alle vaegge. Det var helt unikt, og jeg gik derfor i krig med kameraet...

Med cykeltasken over den ene skulder og det gode Canonkamera over den anden, noed jeg endelig byen og dens personlighed, indtil jeg pludselig maerkede noget der pillede ved min taske...

Det var soereme i chilensk tyveknaegt, der proevede at klipse remmen af tasken. Det startede med det samme en god slaaskamp - om tasken. Han fik dog efter meget kaempen revet remmet af og dermed flaaet tasken fra min skulder, hvorefter han sammen med sine to venner loeb vaek. Jeg brugte resten af dagen paa at aergre mig over slaaskampen. Jeg aergrede mig over at jeg gik efter tasken og ikke ham. Havde jeg bare givet han en god naeve i hovedet eller skridtet havde han garantrisset droppet maalet, da der i situationen ikke ville vaere tid til at slaa igen...

Men fred vaere med det - han fik cykeltasken, som indeholdt en bluse, en fleece, et partisanertoerklaede og tre boeger. Og det pissede mig godt og grundtigt af, at det var ting som faktisk betoed rigtig meget for mig, men paa ingen maader har nogen vaerdi for enhver chilener...

Og hold nu godt fast - Hvad jeg havde paa mig - i lommer og om skulderen, og som ikke blev stjaalet var: mit Canon digital spejrefleks, mit lille panasonix lumix kamera, min iPod, pas, dankort og en masse kontanter!! saa lidt heldig var jeg vel...

Efter roeveriet, kom politiet hurtigt paa sagen, og mens jeg tog tilbage til Viña del Mar, koerte de rundt og ledte efter tingene. I morgen tar jeg nok selv tilbage til Valparaiso og leder efter tingene, hvis altsaa ikke at politiet har fundet dem inden da.

I sidste ende. En meget uheldig dag, hvor heldet i den grad var med mig - tilbage var kun en store aergren over min manglende kampmentalitet!

KH fra Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post253

Viña...

cyklingPosted by eva køngerskov Fri, February 01, 2008 17:03:31

Torsdag d. 31/1

Dag 244

Jeg var ikke helt tilfreds med situationen da jeg i morges vaagnede i den tomme og fremmede lejlighed. Mest af alt gik irritationen nok paa at jeg ikke fik meget soevn, pga den chilenske natte"kulde". Da der kun var et tyndt taeppe, laa jeg og voldfroes hele natten lang!

Jeg fik derfor hurtigt pakket cyklen og koerte ellers afsted igen - dog ikke langt. Det var dog alletiders koersel op ad den smukke kystvej. syv kilometer blev der koert inden jeg ankom til byen, Viña del Mar...

Her fandt jeg et hyggeligt hotel, og det var nu rigtig rart at betale for et rum, da jeg samtidig betalte for sikkerheden for at jeg ikke ville skulle flytte midt om natten. Viña del Mar er en alletiders by, med en masse liv - saa dagen i Viña blev i det store hele udelukkende brugt paa at gaa rundt i byen, kigge paa en masse mennesker og nyde det afslappende byliv!!

KH Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post252

En dejlig dag med en mindre dejlig afslutning!

cyklingPosted by eva køngerskov Thu, January 31, 2008 17:51:01

Onsdag d. 30/1

Dag 243

"En dejlig dag med en mindre dejlig afslutning!" Det var dagens sidste tanke, da jeg efter meget paastyr, i nat, kunne laegge mig til at sove - for anden gang!! Men som sagt var det en super god dag - hvor jeg brugte det meste af tiden paa at gaa rundt i omraadet og virkelig nyde min ankomst til havet!

Omraadet her er fyldt op med en masse liv i alle gader og straeder. Det er her hvor de rige chilenere enten er bosatte eller paa ferie. Her er spaekket med gode restauranter og funky barer - noget jeg i allerhoejeste grad har formaaet at udnytte!

Under en gaatur op ad kysten stoedte jeg ind i min nye Roomie, Christian, samt vennerne fra i gaar. Hele flokken er rutinerede paraglidere, og laver reklame for forskellige selskaber. I disse dage er der netop en tennis ATP-turnering igang i byen, hvor mobilselskabet Movistar er hovedsponsor. Saaledes skulle de flyve med "Movistar"-faldskaerme over hele byen...

Det var superspaendende at se dem komme i luften. Den slags paraglites de bruger naar de laver reklame, har en motor og propil i ryggen - dermed blev der floejet rundt i et godt stykke tid, nydt den smukke udsigt og lavet et godt stykke arbejde imens...

Efter deres flyvetur gik jeg videre op ad kysten, hvor der blev mere og mere liv ved kyststraekningen. Jeg sluttede gaaturen af med at forarge, overraske, imponere eller forbavse tre amerikanske turister, ved at - hold nu fast - bestille en drink!! De morede sig vaeldigt meget over det faktum at jeg sad alene og noed et Dry Martini, mens solen langsomt gik ned bag det smukke hav! - jeg saa det som den mest naturlige ting i verden!

Jeg kom hjem og gik i seng, men fik godnatlaesningen afbrudt, da en kvinde kom ind i lejligheden. Hun praesenterede sig selv som Christian's kaereste, men aendrede efter at have snakket lidt med mig sin status, saa hun nu var hans soester, som var paa besoeg fra Santiago...

Hun gik ud og ledte efter Christian, hvorefter jeg faldt i en god soevn. Ved to-tiden i nat kom Christian hjem, og bad mig om at flytte. Kvinden fra tidligere var aabenbart en ekskaereste(eller kaereste om man vil!) som var blevet super jaloux, og var overbevist om at den 46-aarige Christian og den 22-aarige Eva havde en romance!!

Hun havde derfor bedt Christian om at "faa mig flyttet" - og Christian gjorde aabenbart lige praecis hvad eks'en befalede. En meget traet og halv-negativ Eva maatte saa midt i nat pakke sine ting og flytte hen i en anden lejlighed, laengere nede ad vejen som stod tom - og hvor jeg ikke ville kunne goere nogen skade!!

Som jeg startede beretningen var det dermed "En dejlig dag, med en mindre dejlig afslutning"!

KH Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post251

Ankomst til det smukke Stillehav!

cyklingPosted by eva køngerskov Wed, January 30, 2008 17:36:50

Tirsdag d. 29/1

Dag 242

Catemu - Reñaca

KM i dag: 68 km

Tid paa cyklen: 3 t 42 min

Gennemsnit: 18,33 km/t

KM ialt: 7016 km

Efter morgenmaden, tog jeg et smut paa netcafe, hvor jeg kunne se alle billederne fra EM-sejren. Jeg kunne dog kun forestille mig hvordan det maatte vaere at staa midt inde paa Raadhuspladsen! En mail fra min kaere far, fortalte mig ikke saa forfaerdelig meget andet end: "He hecho cumbre(jeg naaede toppen, red.). Jeg har overtaget foerstepladsen i familiens hoejdekonkurrence..."...

Det var super godt at hoere at Finn var kommet sikkert op og ned af Aconcagua, som med sine 6962 meter er det hoejeste bjerg udenfor Himalaya. Mindre fantastisk var dog at erkende at jeg maa videregive min foersteplads i den Koengerskovske hoejdekonkurrence til Finn samt indse at jeg skal indtage Himalayabjergene, foer jeg igen kan indtage den prestigefyldte foersteplads!

Jeg fik sagt farvel til Christian og Gloria, som gav mig en adresse paa en restaurantsejer i en by ved Stillehavet, hvis relativ jeg kunne bo hos. Dermed var naeste stop - Stillehavet!

Jeg koerte i dag paa alverdens forskellige veje. Startede ud paa en smuk smuk og meget kringlet vej som koerte langs floden. Fra den ultimative idyl, blev jeg sammenfoert med en af vejverdenens "real bad boys"...-motorvejen! Selvom trafikken ad gode grunde var ret saa haeftig, var det paa sin vis super fedt at koere der...Som en lille groenskoling der bliver indlemmet i selskabet hos de helt store drenge...!

Efter et stykke tid paa motorvejen, koerte jeg i lang tid paa en landevej, som var ved at blive omformet til en motorvej, som naesten var faerdig og koereklar. Vejene var faerdige, men manglede kun smaating, saasom streger etc. Et vaeld af biler, busser og lastbiler kunne derfor deles om en enkelt vejbane, mens jeg som cyklist boltrede mig alene paa de tre halvfaerdige, tomme vejbaner - hvilket var alletiders!

Jeg kom til sidst frem til Stillehavet. Det gode stillehav, som jeg ikke har set i mange maaneder, men som er saa smukt saa smukt! Cyklen blev trukket helt ned til sandet, hvor ankomsten blev nydt til det fulde!

Laengere sydpaa fandt jeg frem til den restaurant som Christian og Gloria havde anbefalet - dog uden nogen ejer og ingen med nogen kendskab til ejerens relativ, som jeg kunne bo hos. Det saa sort ud, indtil en ny Christian kom og jeg faldt i snak med ham. Det var restaurantejerens bror, som hurtigt inviterede mig til at bo i hans lejlighed...

Jeg tog dermed med ham hjem til lejligheden, som ligger lige ved vandet. Bagefter tog vi ud til diverse venner og bekendte, som alle var fantastisk flinke og super gaestfrie!

Jeg bliver her i Reñaca i nogle dage, da omraadet her er super flot og der virker til at vaere mange spaendende steder at se...

Mange hilsener fra Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post250

Foerste moede med den chilenske gaestfrihed...

cyklingPosted by eva køngerskov Wed, January 30, 2008 16:29:52

Mandag d. 28/1

dag 241

Panquehue - Catemu

KM i dag: 16 km

Tid paa cyklen: 53 min

Gennemsnit: 17,96 km/t

KM ialt: 6949 km

Jeg kom dejligt tidligt af sted i dag. Klokken ni sad jeg paa cyklen, hvilket er usaedvanligt tidligt hernede, hvor jeg de fleste dage er startet ved middagstid! Det var rart at komme tidligt afsted og dermed have hele dagen til opleve omraadet. Nogle gange gaar planerne helt som forventet - mens en plan, andre gange aendrer sig hurtigere end man nogensinde forventer - noejagtigt som den gjorde i dag!

Jeg stoppede efter 16 kilometer paa en tank, for at faa lidt morgenmad. Her faldt jeg foerst i snak med en hyggelig fyr, som insisterede paa at give mig lidt mere at spise saa jeg ikke loeb toer for energi. Jeg takkede paent hvorefter jeg faldt i snak med den naeste mand som entrede tanken...

Det var den 54-aarige chilener Christian, som havde rejst i hele verden, og blandt andet boet et godt stykke tid paa Island. Han var typen som hele tiden havde tusinde forskellige projekter i gang. Han inviterede mig med hjem til frokost, men foerst tog jeg med ham ud til en stationsplads, hvor naeste projekt stod og ventede!

Det var en gammel togvogn, som han havde faaet hjul paa og som nu skulle goeres i stand, saa den faerdiggjort ville fungere som en koerende tog-cafe! "Vi" fik togvognen transporteret hjem i haven, hvor den fik sin egen lille holdeplads! Derhjemme ventede ex-konen, Gloria, som var en fantastisk soed kvinde. Jeg sad og snakkede og drak kaffe med hende resten af formiddagen og store dele af eftermiddagen.

Christian og Gloria var nogle super spaendende mennesker og vi fik snakket om alt mellem himmel og jord! Deres hus var overalt dekoreret med de maerkeligste ting - alt sammen meget svaert beskriveligt. I lang tid kunne jeg sidde og kigge rundt paa alle de ting de havde liggende, haengende og staaende...med mindre at jeg altsaa blev afbrudt af en af de seks hunde der ogsaa boede der!!

Jeg fik et vaerelse jeg kunne sove i natten over, og kunne derfor ved midnatstid gaa i seng - taknemmelig over den chilenske gaestfrihed, jeg moedte i dag!

KH Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post249

Naar energien bliver brugt paa alt andet end cykling!

cyklingPosted by eva køngerskov Wed, January 30, 2008 15:59:29

Soendag d. 27/1

Dag 240

Los Andes - Panquehue

KM i dag: 31 km

Tid paa cyklen: 1 t 40 min

Gennemsnit: 18,44 km/t

Km ialt: 6933 km

HVordan jeg lige skulle goere mig selv opdateret paa den danske EM-finale, blev morgenmadens helt store emne. Dog blev jeg under kaffen enig med mig selv om at - i Danmark eller i Chile - jo, EM-finalen skulle foelges live!

Jeg checkede derfor ud af hotellet og stroeg til byens eneste soendagsaabne internetcafe, hvor jeg roeg direkte ind paa P3-sporten, som kommenterede kampen med alt hvad det indebar - raab, skrig og naervaerendehed som sjaeldent hoeres paa dansk radio!

Jeg sad selv og kom med smaa raab ovre fra hjoernet... - men det hoerer jo med. Efter kampen kunne jeg endelig med god samvittighed tage afsted fra Los Andes. OM al energien var brugt paa haandbolden, eller om det var den staerke chilenske eftermiddagsvind, ved jeg ikke - faktum var dog at jeg var helt brugt op efter meget kort tid paa cyklen...

Dermed blev det en af de korteste dage hidtil og jeg slog mit telt op paa den foerste campingplads jeg passerede! Efter at have slaaet teltet op, sad jeg ved siden af teltet i meget meget lang tid - og bare stirrede ud i luften, fuldstaendig smasket...

Endelig fik jeg taget mig sammen til at lave en portion suppe med nudler, hvorefter jeg roeg direkte i posen. Forhaabentlig kommer morgendagen til at forloebe med en smule mere energi!

Mnage hilsener fra Eva...

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post248

At have haandbold-feber...

cyklingPosted by eva køngerskov Sun, January 27, 2008 17:01:15

Loerdag d. 26/1

Dag 239

Egentlig var planen at koere videre i dag, men da jeg i formiddags tjekkede mailen og net-avisen, blev jeg grebet af de gode haandboldnyheder. Jeg saa derfor intet andet valg end at laegge mig mig syg med haandboldfeber...

Jeg tilbragte dermed store dele af eftermiddagen paa netcaféen, hvor jeg igennem radio og politiken.dk, med spaendthed kunne foelge den danske EM-semifinale. At foelge de store sportsevents over nettet, har jeg tidligere erfaret, slet ikke er uden spaending - tvaertimod. Jeg sad derfor som de fleste andre danskere med et hjerte der pumpede 50% mere end normalt og med naermest rystende haender...

Da forloesningen endelig kom og sejren var hjemme, endte jeg i en besynderlig sejrstilstand, hvor jeg selv var helt oppe at ringe - men jeg havde ingen at fejre sejren med. Derfor blev det, minutterne efter kampen, til et opkald direkte til DK, for lige at evaluere kampen med min soester....ja, der bliver rigtig noerdet den, naar det drejer sig om sport!!

Men der er ikke noget, som naar der er sportsfeber i Danmark. Folk som aldrig har interesseret sig for sporten, kan nu navne paa alle spillere, taktic-forslag og en vindermentalitet som sjaeldent bliver set. Jeg husker ogsaa hvordan jeg sidste aar ved VM i herrehaandbold, var paa arbejde under kvartfinalen, og naar jeg ikke sad hjemme hos borgerne og gik op i kampen med liv og sjael, ja saa sad jeg ude i kommunebilen og raabte og skreg...

Problemet med at laegge sig haandboldsyg, er at man ikke kan noejes med at vaere syg under bare semifinalen. Nu er det jo et must at foelge finalen ogsaa, men det betyder at jeg bliver her i byen, som ikke har saa meget andet at byde paa end et vanvittigt dyrt hotel...

Men nu venter jeg lige til i morgen, og tar den derfra - det plejer at vaere en god ide...!

Mange hilsener fra Eva

  • Comments(2)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post247

Tour-cykling som olympisk disciplin...?

cyklingPosted by eva køngerskov Sat, January 26, 2008 20:17:53

25/1

Dag 238

Puente del Inca - Los Andes(chile)

Km i dag: 85 km

Tid paa cyklen: 5 t 8 min

Gennemsnit: 16,45 km/t

Km ialt: 6902 km

I dag var det farvel til Argentina og goddag til Chile. Argentina har budt paa saa mange gode oplevelser, og jeg er derfor ogsaa vaeldig glad for at jeg vender tilbage til landet lidt laengere sydpaa...

Jeg startede dagen med en virkelig haard stigning op til toppen af passet. Stigningerne var en del mere stejle end dem jeg oplevede i gaar, imens at trafikken var taet nok fyldt op med store busser og lastbiler til at pladsen til mig og koga'en var absolut minimal...

Efter et par timer, naaede jeg dog op til graensen. Sidst jeg var her var da vi skulle til Chile for at bestige El Plomo. Dengang fik vi lov til at vente i godt fire timer, og det var derfor med en fantastisk fornemmelse i kroppen at jeg let og elegant kunne springe foran alt hvad der hedder busser og biler...

Eneste problem ved graenseovergangen var en pose noedder som tolderen mente jeg proevede at smugle ind - og det gjorde jeg vel egentlig ogsaa. Af ren protest, valgte jeg dog at spise det halve kilo noedder ved selve graensen, saa de ikke var helt spildt!

Meget noeddemaet paabegyndte jeg dermed den lange nedkoersel til Los Andes. Turen nedad startede med en virkelig smuk haarnaalevej, som simpelthen var et kunstvaerk uden lige. Derefter gik det jaevnt nedad, hvilket var et herligt grundlag for en dejlig omgang cykling.

Jeg koerte forbi en hyggelig lille vejsiderestaurant, og blev i restauranten moedt af et amerikansk aegtepar, som i den grad var imponerede over min faerd. De insisterede paa at koebe frokost til mig, hvilket foerte til god mad og hyggeligt selskab. De havde rejst over hele verden, og vidste naermaest mere om Europa end jeg selv gjorde...

Kvinden var en pudsig lille en, som flere gange naevnte hvordan jeg mere end rigeligt burde vaere kandidat til at deltage i sommerens Tour de France...hun syntes til gengaeld ogsaa at der burde vaere en "tourcykling"-diciplin paa det olympiske program!! Det var et hyggeligt moede med de to amerikanere, og jeg fortsatte i super godt humoer mod byen Los Andes.

Los Andes havde ikke saa forfaedeligt meget at byde paa. Den ligner den argentinske gennemsnitsby - bare uden alle isbutikkerne! Det var dog rart igen at sove i en god seng og faa et godt maaltid mad!!

KH Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post246

The "verbale roevfuld" of the year...

cyklingPosted by eva køngerskov Sat, January 26, 2008 15:11:51

Torsdag d. 24/1

Dag 237

Uspallata - Puente del inca

Km i dag: 72 km

Tid paa cyklen: 5 t 31 min

Gennemsnit: 13,12 km/t

Km ialt: 6818 km

Efter en effektiv morgen kunne jeg klokken elleve i morges sige farvel til de andre campinggaester og paabegynde en lang tur, hvor jeg skulle stige 1000 meter i hoejden. Det skulle dog vise sig at begyndelsen paa cykeldagen blev mindre heldig...

Fem kilometer udenfor byen, blev jeg stoppet af en anden cyklist - en argentinsk cyklist paa traeningstur. Han var meget interesseret i at vide om jeg rejste alene eller ej - et spoergsmaal jeg aldrig har vaeret glad for at svare paa. Jeg svarede derfor lidt tvetydigt, mens han insisterede paa at vide med sikkerhed om jeg var alene eller ej...

Jeg gad ham ikke, og da jeg kunne maerke hvordan han begyndte at laegge an paa mig, gjorde jeg klar til at cykle videre. Da jeg maerkede hans haand paa min roev, blev der dog pludselig raabt med meget store bogstaver. Han fik en kaempe verbal roevfuld - en roevfuld som sjaeldent bliver givet fra frk. Koengerskov's mund...

Han fangede budskabet og koerte videre ind mod byen, imens jeg - lidt rystet - koerte videre op i bjergene. Tankerne forblev et godt stykke tid paa oplevelsen. For selvom det ikke var andet end en haand paa en roev, kunne det have udviklet sig helt anderledes, hvis det ikke havde vaeret for den taette trafik...

Resten af dagen var jeg ret saa suspekt overfor de fleste hankoen jeg faldt i snak med. Cyklingen i dag gik dog supergodt og til trods for den haeftige trafik, noed jeg den smukke tur igennem dalen. Der var nogle stejle stigninger, men med "lidt-efter-lidt"-metoden, kom jeg langsomt og stille laengere og laengere op ad passet.

Hen ad eftermiddagen ankom jeg til byen Puenta del inca, som viste sig at vaere landsbyen, hvor mange bjergbestigere efter endt tur til Aconcagua tager ned og fejrer topturen. Brok-fyldt sad jeg dermed ved aftensmaden og med em kaempe portion jalousi i sindet, og kunne kigge paa alle de glade og fejrende grupper af bjergbestigere...

I morgen gaar turen til Chile, og det bliver dejligt at starte et nyt kapitel af turen. Et kapitel, som ikke kommer til at indeholde sporet af bjergbestigning, men i stedet forhaabentlig fantastisk smuk cykling igennem det Chile, jeg har hoert saa mange gode ord om...

Kaerligst, Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post245

"Dansker??...Saa maa du kende Maria..."

cyklingPosted by eva køngerskov Thu, January 24, 2008 14:29:36

Onsdag d. 23/1

Dag 236

Jeg vaagede klokken elleve, og der skulle ikke gaa mange sekunder foer jeg maerkede hvordan min krop var fuldstaendig smadret. De sidste to dage har aabenbart taget haardt paa benene. Da jeg begyndte at se frem paa dagens etape, som skulle bringe mig tusind meter hoejere op i det tynde luftlag, viste kroppen endnu flere traethedstegn - tegn som i sidste ende fik mig til at blive i Uspallata en enkelt dag til...

Dermed stod den paa afslapning samt oplevelsen af at vaere boende paa en rigtig campingplads. Der er en hel speciel campingstemning, og man ser familier slappe af og hygge sig med hinanden paa en hel anden maade, end det normalt opleves...

Selv moedte jeg et meget pudsigt par, som med sikkerhed i stemmen ikke kunne forestille sig andet end at jeg maatte kende "Maria" fra Danmark - en af deres venner...hmmm...muligvis har de ret! Da de hoerte at jeg hed Eva, broed de med det samme ud i en Eva-sang, som camping-ejeren ogsaa fik sunget lidt med paa...

Alt ialt hyggede jeg mig virkelig meget baade paa campingpladsen og i selve byen, hvor jeg ogsaa stoedte paa en masse rare argentinere. I dag var lige en dag jeg havde brug for, og haaber at jeg i morgen er klar til at erobre endnu et bjergpas!

Mange hilsener fra Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post244

At vaere turistattraktion!

cyklingPosted by eva køngerskov Wed, January 23, 2008 19:19:52

Tirsdag d. 22/1

Dag 235

Villavicencio - Uspallata

KM i dag: 58 km

Tid paa cyklen: 6 t 39 min

Gennemsnit: 8,67 km/t

KM ialt: 6745 km

"Look there's a bike", "what a GREAT area" og "Is it possible to camp here...?" var de saetninger jeg blev vaekket af. Allerede fra klokken otte i morges kom turistbus efter turistbus og skulle alle sammen lige forbi det groenne Hilleberg-telt for at se hvem i alverden der havde overnattet her natten over...

Jeg laa dog trygt og godt nede i posen og vaagnede langsomt, som flere og flere kommenterede cyklen og teltet. Ventede dog med at forlade teltet til der pause i menneskemyldret! Saa var det ellers afsted og jeg oplevede en meget haard dag, men ogsaa en af de bedste dage paa turen!

Jeg skulle i dag stige omkring 1300 meter i hoejden, og saaledes koerte jeg de foerste fem timer opad, opad og opad. Der var dog flere fantastiske ting ved opkoerslen. dels var udsigten helt faenomenal, og flere gange maatte jeg staa af cyklen, saa jeg rigtigt kunne nyde de smukke bjerge. Det bedste ved turen op var dog moedet med alle de argentinske turister, som alle viste kaempe interesse for min tur...

Ingen koerte forbi mig uden at smil og vink fulgte med, og det smittede direkte af paa mig, og fik en masse energi tilfoert til de traette muskler. Flere gange blev jeg moedt af kameralinser og videokameraer samt af utallige mennesker der stoppede for at hoere min historie...

Jo laengere jeg kom op ad bjerget, jo mere dominerende blev kulden, vinden og taagen. Vejret i dag var ikke i top og jeg kunne ikke lade vaere med at taenke paa hvordan det ikke maatte vaere for Finn oppe paa bjerget, naar det i bare 2700 meters hoejde var vaeldig koldt og blaesende...

Paa toppen af passet var det virkelig koldt. Jeg satte mig for at spise lidt medbragt frokost, mens jeg taenkte tilbage paa sidst jeg var der sammen med Finn, Mads og Rikke. For tre uger siden koerte vi over netop dette pas i bil, og jeg huskede tydeligt hvordan vejret var perfekt og vi kunne se Aconcagua. I dag blaeste det, regnede det og jeg kunne ikke se noget som helst der mindede om et bjerg...

Saa i stedet spiste jeg mine serrano-skinke sandwich og koerte ned fra passet. Ned til byen, Uspallata, hvor jeg for foerste gang paa turen havnede paa en en rigtig campingplads - super hyggelig. Der er doemt ren "familie-paa-camping"-stemning, hvilket jeg godt kan vaenne mig til!

Med haab om bedre vejr til Finn K i morgen, takker jeg af for nu...

Kaerligst, Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post243

Haard opstart

cyklingPosted by eva køngerskov Wed, January 23, 2008 00:59:57

Mandag d. 21/1

Dag 234 Mendoza-Villavicencio

KM i dag: 49 km

Tid paa cyklen: 4 t. 17 min

Gennemsnit: 11,46 km/t

Km ialt: 6687 km

Saa kom jeg endelig afsted, efter en hektisk formiddag. OG "endelig" er jo slet ikke ordet at bruge, naar der er snak om Mendoza. De sidste fem uger i byen har nemlig vaeret til et kaempe stort UG - og kan man oenske mere end det?! Mit mendozianske liv satte dog fra starten af dagen sine tydelige spor!

Konsumeringen af boeffer og roedvin har i loebet af min tid i Mendoza klart overgaaet sundhedsstyrelsens anbefalinger for indtagelser af disse sager(har de overhovedet en "max kg moert argentinsk oksekoed pr uge"?!) Faktum var dog at formen ikke var som den har vaeret!

Efter lige at have vaennet mig til at cykle med vaegt paa igen, var jeg ellers godt paa vej ud af byen, som virkede uendelig. Da jeg i sin tid ankom til Mendoza var jeg godt traet at livet paa den argentinske pampa, med sine doedssyge lige straekninger! Da jeg kom ud af byen, gentog historien sig, og frk Koengerskov var endnu engang havnet in the middle of nowhere...

Hele dagen koerte jeg paa de, efterhaanden legendariske, usynlige stigninger, som virkelig tog livet af mig. Jeg koerte vestpaa og dermed ind til Andesbjergene, som jeg ramte sent paa eftermiddagen. Stigningerne blev mere aabenlyse og landskabet smukkere. I takt med de stejlere stigninger, endte jeg dog ogsaa cykeldagen, en time efter indtraedenen i bjergene - fuldtaendig moerbanket og uden mere vand.

Jeg kom meget meget langsomt pedallierende forbi stedet hvor park-patroljen holder til. De tilboed mig teltplads, samt alt det flaskevand jeg ville have(omraadet her er kendt som en af landets stoerste distributoerer af flaskevand! Efter en masse hyggelig snak med de to skovfogeder, om man vil, samt lidt historier fra de mange forbipasserende, spiste vi faelles aftensmad - og hvad mere skovfogedagtigt end dyrekoelle!

Efter at de halvtreds kilometer jeg koerte i dag naermest tog livet af mig, kiggede jeg i aftes frem og syntes pludselig at Ushuaia - det sydligste af det sydligste af Sydamerika - ligger vanvittigt langt vaek. Kilometermaessigt er der ca. 3000, saa forhaabentlig kommer kroppen ud af sin roedvins/koed rus og kan fortsaette fornuftigt indtil turens stoerste maal - Ushuaia - er naaet!

Mange hilsener fra eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post242

The Perfect way to say goodbye!

cyklingPosted by eva køngerskov Mon, January 21, 2008 13:18:43

Soendag d. 21/1

Dag 234

Naar man har vaeret paa et sted - i en by - i lang tid, vil man gerne have at den sidste dag paa stedet bliver saa perfekt som mulig. Min sidste dag i Mendoza kunne ikke have vaeret bedre, da overskuddet og lysten til at nyde det sidste af Mendoza var helt i top...

Det meste af for -og eftermiddagen brugte jeg saaledes i byens store park. Det var soendag og dermed en god anledning for alle byboere til at tage paa tur vaek fra byen, til fordel var en omgang kvalitetstid med sine naermeste. Min "naermeste" var mig selv, og til trods for det manglende selskab, skulle jeg ikke snydes for den perfekte soendag med kvalitetstid til mig selv.

Saaledes tog jeg ud i parken med et stort taeppe, ingredienser til salat, vindruer, en bog og selvfoelgelig det obligatoriske kamera. Jeg fandt et hyggeligt sted i skyggen, hvor der blev hakket salat og nydt den til det fulde. Da jeg rejste med Finn, laeste han "Blekingegadebanden" - to gange. Saa kom Mads og han fik ogsaa laest den et par gange. Efter mange snakke omhandlende bogen og dens personer, var det i dag endelig min tur til at tage hul paa den kendte Blekingegadebande-historie...saa de naeste par uger skal nok blive brugt i godt selskab!

Efter mange dejlige timer i parken, tog jeg tilbage til centrum, hvor jeg besoegte den lokale poolbar - et sted med 40-50 poolborde samt den aeldre argentinske mand's allerbedste legestue. Jeg spillede af gode grunde ikke med mig selv. I stedet satte jeg mig i baren og drak kaffe efter kaffe, imens jeg observerede de aldre maend.

Det var helt fantastisk bare at sidde at kigge og opleve den intense atmosfaere der var omkring spillet. Nogle af maendene var ikke i den bedste fysiske tilstand - men pool sku der sq spilles. Andre maend kom som mig bare for at kigge paa og drikke kaffe.

Efter pool oplevelsen, var jeg mere overskudsagtig end jeg har oplevet det laenge. Der blev dermed hilst paa alt hvad der var at hilse paa, og jeg blev samtidig overvaeldet af selve Mendoza og de fantastiske oplevelser den har givet mig i loebet af de sidste fem ugers tid.

Haabet om et tidligt moede med droemmen, faldt dog sammen med min coffein-indtagelse tidligere samt den danske Caroline Wozniachi's kamp der blev sendt live paa argentinsk fjernsyn. Der blev raabt, skreget, klappet opmundtrende og givet gode raad til Wozniachi i det lille hotelvaerelse. Det endte jo dog desvaerre med et nederlag til hende, samt tre timer i sengen til en lysvaagen Eva K, som for fremtiden maa taenke sig mere om naar hun tyger til kaffen...

For sidste gang i denne omgang - GODNAT TIL MENDOZA...

Mange kaerlige hilsener fra Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post241

Naar helbredet overskygger produktiviteten...

cyklingPosted by eva køngerskov Sun, January 20, 2008 15:26:01

Loerdag d. 19/1

Dag 232

Puha - vaagnede fyldt op med en krop, der langt fra var uden smerter! Jeg oplevede at have en god blanding af frygtelige menstruationssmerter, nogle faa toemmermaned fra gaarsdagens vin samt en traethed, som gjorde situationen komplet...

Det meste af dagen gik dermed ud paa at lave saa lidt som muligt, og jeg tror at denne dag kom paa foerstepladsen paa listen: "Dage med mindst produktivitet.." Foerst hen paa aftenen kom jeg ud og gaa lidt i byen, hvilket var ganske rart.

Mens jeg husker det, kan jeg berette om at Finn i gaar skrev en mail fra Plaza de Mulas - basecamp'en paa Aconcagua. Alt er som forventet i bedste orden - det eneste der mangler deroppe er undertegnede. For hver dag der gaar, og jo laengere han kommer op, taenker jeg mere og mere paa, hvor aergeligt det er at jeg er "laast fast" til lavlandet...Dermed bliver det nok godt at jeg snart kommer ud paa cyklen igen...

Tvillingerne fra i gaar spurgte om jeg ikke var med paa at tage ud og udforske mendoza's natteliv endnu engang, men jeg var simpelthen for groggy. Derudover var fristelsen for at blive i Mendoza og have en soendag uden traethed, simpelthen for stor...

Det blev til en tidlig sengetid, da dagen i morgen skal bruges paa at nyde til sidste af Mendoza - livet i gaderne, livet paa den gamle poolbar og ikke mindst livet i den dejlige park...

Kaerligst, Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post240

Afskedsmiddagen

cyklingPosted by eva køngerskov Sat, January 19, 2008 22:36:44

Fredag d. 18/1

Dag 231

Alt det jeg ikke fik ordnet i gaar - fik jeg styr paa det i dag? svaret er nej. Og dog - faa ting blev streget af listen. Ting som tog en krig at klare. Naar det drejer sig om udstyrsindkoeb, kan det tage meget meget lang tid - specielt hvis man hedder Eva Koengerskov...

Jeg koeber efter "hvad nu hvis de har naaet bedre et andet sted..."-princippet, hvilket ofte er en smule langsommeligt. Men solbriller blev koebt, samt en kaempestor vandtaet pose, til telt, sovepose og liggeunderlag, saa jeg kan sove toert og godt naar jeg kommer ned til det regnfulde Patagonien.

I aften havde jeg afskedsmiddagen med Mendoza planlagt. Det foregik paa restauranten med byens bedste mad - La Sal! Der var simpelthen doemt selvforkaelelse og nydelse fra starten af. Det var virkelig tilfredsstillende at saette sig ved et bord, bestille den bedste ret paa kortet samt den bedste roedvin...

Det faktum at jeg sad alene, gjorde servicen fra tjeneren endnu bedre. Maaske han havde ondt af den lyshaarede dansker der nu sad alene og spiste. Jeg havde alt andet end ondt nogle steder - jeg var bare i super godt humoer, og noed at kunne spise en god middag, som samtidig fik mine tankerne langt vaek...

I ny og nae kom folk fra personalet ud til bordet, for lige at hilse - og hoere hvad "de andre" laver(det skal ikke vaere nogen hemmelighed at vi spiste her en del!)! Efter en fabelagtig middag og en virkelig god portion dessert, faldt jeg i snak med to mendozinas piger, efter at den ene pige havde lagt maerke til at jeg drak vin fra vingaarden, hvorpaa hun arbejdede...

Faa ord udvekslet, blev hurtigt til tre toeser ved et bord med en ekstra flaske vin. Det var simpelthen saa hyggeligt, og det var fantastisk saadan aabenhed der var fra de to tvillinger, som de rent faktisk viste sig at vaere!

Efter middagen, tog den ene hjem, mens den anden - Gabi - og jeg fortsatte ud i Mendoza's natteliv. Vi startede paa en hyggelig bar, hvorefter vi tog paa det mest intetsigende diskotek jeg nogensinde har oplevet. Der faldt jeg godt og grundigt sammen og tog derfor tilbage til centrum, hvor jeg endte natten med et besoeg paa den lokale poolbar, hvilket ogsaa endte med en rigtig hyggelig snak med de to bartendere...

Klokken seks var jeg hjemme, og jeg faldt direkte i braedderne...hvilken nat. En god nat dog, selvom den viste sig at vaere alt andet end jeg havde regnet med!

KH fra Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post239

Frk. Cykelsmed!

cyklingPosted by eva køngerskov Sat, January 19, 2008 21:56:06

Torsdag d. 17/1

dag 230

I dag var dagen hvor jeg skulle vaere lidt praktisk og faa styr over tingene. Der var dog alt for mange smaa ting paa listen, til at jeg helt kunne overskue situationen. Derfor var det maegtigt nemt at lade sig friste af den ledige dag som fulgte i morgen, og jeg lod derfor fristelserne raade - og fik ikke saa hammer meget ud af dagen!!!

Dagens vigtigste opgave blev dog fulgt godt til doeren - bikecare! Cyklen har vaeret laast inde i et rum i en maaned nu, og det var i dag tid til at give dem al den omsorg, kaerlighed og opmaerksomhed den havde brug for...

Vi tog derfor ned i parken, hvor vi fandt en hyggelig lille krog. Naar jeg siger "vi", mener jeg selvfoelgelig mig og Koga'en - saa fik vi ogsaa det paa det rene! I den lille hyggelige skyggefulde krog kom der i den grad frk. cykelsmed over mig. Jeg fik skiftet bremsekloderne, justeret gear og renset kaeden. Det var alletiders at sidde tilbage med fornemmelsen af at "man godt kan selv...", naar det drejer sig om cykelreperation...

Aftensmaden blev konsumeret i sengen, da mit vaerelse ikke bestaar af meget mere end en lille seng. Jeg orkede ikke at tage paa restaurant, saa fik i stedet en hyggelig aften med tomat og mozarella-salat samt lidt rar musik!!

KH fra Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post238

Italiensk Daaseskjul...

cyklingPosted by eva køngerskov Thu, January 17, 2008 18:42:28

Onsdag d. 16/1

Dag 229

I morges var det tid til, efter tre maaneder i hinandens selskab, at tage afsked. Finn hoppede paa bussen med sit ekspeditionshold, og jeg fik vinket farvel til papsen, som jeg foerst kommer til at se naar jeg igen melder min ankomst til Bangsebro.

Jeg tog selv rygsaekken paa, og spadserede ud i den smukke by, hvor der skulle findes et nyt hjem for de naeste par dage. Det skulle dog vise sig at ALT var optaget. Saa foerst mange gader og straeder efter, fandt jeg et ledigt vaerelse paa et lille hostal...ikke noget fint og fancy - men ganske brugbart!

Efter at jeg havde sat billeder ind paa fotosiden, kiggede jeg lidt rundt paa forskellige turcyklisters hjemmesider, hvor jeg fandt frem til at de kaere italienere jeg koerte sammen med i Peru, var kommet til Mendoza. What to do? jeg havde ingen ide om hvor de boede, saa skrev en mail, hvorefter jeg tog paa en meget stor daaseskjulsudflugt i byen....

Jeg travede rundt i hele byen resten af dagen, og udover at jeg ikke saa en eneste italiener, var det virkelig alletiders at komme rundt i byen. Hvert eneste hjoerne gav den ene eller den anden slags minde, fra min tid her i Mendoza, og alle de minder som sprang frem, fik mig i et aldeles glimrende humoer.

Jeg endte dagens italiener-soegning, paa en fortovsreaturant, hvor jeg sad og kiggede paa de forbipasserende, imens jeg noed et glas roedvin. Pludselig var der et kendt ansigt imellem en masse ukendte - det var Rodolfo, som kom slaentrende ned ad gaden...

Det var super rart med et gensyn, og vi moedtes efter en kort snak med Andrea, hvorefter vi delte en flaske vin og fik lidt aftensmad sammen. De koerer i morgen videre sydpaa, og vi aftalte at moedes igen laengere sydpaa, hvilket nok skal blive sjovt!

En herlig afslutning paa en herlig dag, hvor jeg kunne genstarte mit solo-eventyr!

Mange kaerlige hilsener fra Eva

  • Comments(2)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post237

Goodbye, my Loooove...

cyklingPosted by eva køngerskov Wed, January 16, 2008 05:59:31

Tirsdag d. 15/1

Dag 228

I dag var den helt store skaebnedag. Havde jeg brok? Havde jeg ikke brok? Og hvis jeg havde brok...-Ville jeg kunne tage med paa Aconcagua? Ville jeg kunne fortsaette cykelturen? Ville det vaere noedvendigt med operation? Og i saa fald - hvor skulle den operation finde sted og hvem skulle betale?!!!

Foer jeg tog paa hospitalet, var det dog tid til at starte dagen, med at skifte hotel. Egentlig var det imod vores vilje, men da ekspeditionen begyndte i dag, og den foerste dag foregik paa det fire-stjernede hotel, Hotel Aconcagua, havde vi intet valg. Hotellet var dog udemaerket - dog vil det aldrig vaere saa godt som vaeret allerbedste og mest personlige apart-hotel, som vi har boet paa i loebet af den sidste maaned i Mendoza!

Klokken to var det tid til siesta. Jeg var hammer traet, men havde jo en ret saa vigtig aftale med mavespecialisten paa hospitalet. I ventevaerelset fik jeg min siestalur, og naaede endda en tur i droemmeverdenen, inden jeg blev vaekket af laegen som raabte et navn...

Det var min tur. Tre laeger konstateret med sikkerhed min mave brok-ramt. Dog sagde de at jeg saktens kunne tage med op paa Aconcagua. Jeg vidste ikke om det var gode eller daarlige nyheder, da alle andre laeger jo hidtil har anbefalet mig at holde mig vaek fra fysisk anstrengelse, indtil jeg faar en brok-operation...

En snak med forsikringen, der i sidste ende gik ud paa om de "betaler redningsaktion eller ej...", hvis jeg gaar op, endte med en snak med Gouda's laege, som var en vaeldig rar mand. Efter at have snakket frem og tilbage, fraraadede han mig, hvorefter han forboed mig at tage op paa bjerget. Det hoeje tryk, ville faa brokken til at svulme helt op, og derfor ende i en rimlig omfattende maveoperation....

De gode nyheder var dog at der ikke ville ske noget med mavsen hvis bare jeg blev nede under de 3000 meter. Dermed kan jeg saktens fortsaette cykelturen - YIPIYIPIJAEAEH!

I loebet af eftermiddagen realiserede jeg, hvor mange penge man kan bruge paa ingenting. ALT hvad jeg har betalt hidtil til turen(leje af udstyr etc.) dvs. omkring 3500 kroner, forblev i mendozianske haender. Jeg var ikke meget tilfreds med de oekonomiske kynister, der var hjernerne bag vores noeje udvalgte firmaer. Det kom til syne - i saerdeleshed - da et kaempe skaenderi med en hammer irriterende og super koldblodet og inhuman faetter-guf, som arbejdede i en udlejningsbutik, fandt sted...!

Klokken ni moedtes vi saa med hele crewet som skal op paa bjerget. Der var fire deltagere udover Finn samt to guider. Vi spiste middag sammen, og det var simpelthen en alletiders oplevelse - ikke mindst for Finn. Guiderne var super sympatiske og det samme var de andre ekspeditionsdeltagere. Under middagen, sad jeg og aergrede mig mere og mere over at jeg ikke kan joine turen - but that's life...jeg ved jo at jeg vaenner tilbage og tager Aconcagua med storm...

Jeg har i stedet besluttet mig for at koere videre paa cykel. Det gjorde derfor denne aften til vores sidste aften sammen - indtil vi igen ses i Bangsebro. At rejse med Finn i loebet af de sidste tre maaneder, har vaeret helt suvaeraent. Vi har selvfoelgelig haft vores opgoer - men de opgoer har udgjort 1,99 procent af de ellers virkelig fantastiek stunder vi har haft sammen.

Aftenen sluttede med at Finn bankede mig for haardt i pool....

De kaerligste hilsnere fra Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post236

...Og brokken er (maaske) tilbage...

cyklingPosted by eva køngerskov Tue, January 15, 2008 05:42:18

Mandag d. 14/1

Dag 227

Det har vaeret en super eventfuld dag, som ikke noedvendigvis har gjort dagen specielt "super"! Mere end alt har det vaeret en dag, fyldt op til randen af bekymringer, tanker og "hvad nu hvis'er"...!

Det hele startede rent faktisk paa El Plomo, hvor jeg konstant havde paranoia over hvorvidt jeg havde brok eller ej. Indtil videre havde en laege sagt ja, til brok, og en laege sagt nej. Paa El Plomo var jeg meget langt vaek fra alt og alle, hvis jeg pludselig blev daarlig, og jeg holdt derfor noeje oeje med, hvor tit mit affoering kom(ja, brok har aabenbart naaet med aff. at goere..., red.)

Derfor besluttede jeg mig for at se en sidste laege inden jeg tog paa Aconcagua, og det skulle af gode grunde vaere i dag, da hele showet starter i morgen. Jeg tog hen paa byens bedste hospital, og en vaeldig flink laege sagde at hun umiddelbart mente at det var brok, men at hun ville sende mig videre til en specialist, som kunne sige det med sikkerhed. Jeg ventede med spaendthed i to timer, hvorefter den rare laege sagde at jeg blev noedt til at vente med at se ham til imorgen - altsaa efter at vi er blevet en del af ekspeditionen!

Da det er et ret vigtig faktum om jeg har brok eller ej, fik jeg dog lavet en tid til at se specialisten i morgen. Han skal saa komme med et godt og grundigt vind eller forsvind svar....som var det et svar der betyder "tab eller vind"... Jeg ved dog at jeg, hvis laegen fortaeller mig det "forkerte" - eller det jeg ikke vil hoere - paa ingen maade kan fortsaette efter udtrygget, "tab og vind med samme sind"! Jeg kan slet ikke paa nyvaerende tidspunkt overskue hvad det vil betyde hvis jeg har brok. Finn og jeg har snakket lidt om det, men er kommet frem til at vi "tar' det derfra" naar svaret kommer imorgen eftermiddag klokken to!

I aftes kom jeg dog paa helt andre tanker. Vi havde reserveret tid til vinsmagning, og det skulle vise sig at det var en af de bedste vinoplevelser vi har haft hernede so far. Folk var helt vildt soede, aabne og naturlige. Vinen blev sat i hoejkoebet og man kunne maerke hvordan der - fra stedet's personale - baade var stor respekt samt stor kaerlighed til vinen.

Vi smagte ti vine, og laerte en masse om dem. Det var til UG og jeg er naesten sikker paa at vi kommer tilbage igen og smager mere vin en skoenne dag. Det var i hvertfald en skoen oplevelse, som blev efterfulgt af en fantastisk middag paa en af byen's bedste restauranter - og den dyreste middag hidtil. Man maa jo fejre mens man kan, for vi ved jo aldrig om morgendagen skal fejres eller skal vaere dagen hvor Eva K drikker sig hammer lam i en god omgang soergeroedvin!!!

Aftenen blev sluttet af med en omgang pool, paa den lokale poolbar. saa snart jeg naevner pool, ved vi vist godt allesammen hvem der vandt aftenens dyst...

Nu sidder jeg paa hotellet, klokken er mange og jeg er hammer nervoes for laegens konklusion i morgen. Hvad han siger, kommer til at afhaenge helt af hvor og hvad jeg kommer til at lave i loebet af den naeste maaned...

Mange kaerlige hilsener fra Eva



  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post235

En Vaskeaegte Sundown'er...

cyklingPosted by eva køngerskov Mon, January 14, 2008 22:51:38

Soendag d. 13/1

Dag 226

Aldrig har jeg sovet saa godt som jeg gjorde i denne natbus. Til trods for en lang pause ved graensen midt i nat, fik jeg en god portion soevn - noget jeg ellers sjaeldent oplever i selskab med en (nat)bus...

Til trods for en fin bussoevn, gik vi begge helt og aldeles omkuld da vi ankom til hotellet. Hele dagen gik derfor ogsaa udelukkende med at slappe af - virkelig!!

I aftes gjorde vi dog brug af min kaere farmor's julegave - en sum penge som skulle bruges paa en vaskeaegte sundown'er(drink som bliver nydt ved solnedgang, red.). Vi valgte en vanvittig god roedvin ud, tog den med op paa terassen og skaalede ud til farmor'en/mor'en - Vi brugte ogsaa anledningen til at give en stor skaal til min kaere mor...

Vi kom ogsaa - igennem snak - frem til at Argentina er et fantastisk land - selvom vi endnu kun har set en fjerdedel...smiley

Kaerlige Hilsener fra Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post234

Farvel og paa gensyn, Rikke...

cyklingPosted by eva køngerskov Mon, January 14, 2008 22:18:16

Loerdag d. 12/1

Dag 225

I dag var det tid til at vende snuden hjemad. Taxamanden Luiz kom og hentede os, hvorefter vi glade, men traette paany kunne forene os med metropolen Santiago. Turen ned til byen var smuk, og paa grund af weekendens indtraeden, havde et vaeld af chilenere valgt at hoppe paa cyklen og koere en tur op ad bjerget og ned igen...

De tre danskere var dog langt fra i den energiske face. Tvaertimod gjaldt det om at lave saa lidt som muligt. Saa i stedet med at tage et taettere kig paa Chile's hovedstad, fik vi lidt mad, et bad og senere smuttede vi i biffen - alt sammen dejligt afslappende!

Vi sluttede dagen af med en afskedsmiddag til os - og til Rikke. Finn og jeg tog nemlig paa natbus tilbage til Mendoza, imens Rikke blev i Santiago en ekstra dag, for at vente paa flyet der skulle foere hende til Danmark.

Det har simpelthen vaeret super hyggeligt at have hende paa besoeg, og vise hende en lillebitte del af det kontinent jeg elsker saa hoejt. Desvaerre blev hun dog noed til at tage hjem igen, da studierne ventede spaendt paa hende i Danmark...men mon dog ikke hun kommer tilbage igen en skoenne dag....?!

De tilbagevaerende to, tog som sagt hjem til Mendoza, hvor forberedelserne til Aconcagua-bestigningen begynder!

Rikke - tak for nogle hyggelige uger...

Kaerligst,

Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post233

Hmmm...Suppe med nudler!

cyklingPosted by eva køngerskov Mon, January 14, 2008 21:52:58

Fredag d. 11/1

Dag 224

Jeg vaagnede midt i nat med en voldsom omgang toerst, og maatte i lange underbukser paa vandjagt i den tilfrosne nat - puh det var koldt. Da jeg vaagnede anden gang, skinnede solen varmende, men da jeg gik ud af teltet var det(som sidst) ikke frosten - men i stedet kroppens oemme muskler som overraskede mig...

Jeg kunne knapt gaa og gangbesvaeret skulle vise sig at vare ved hele dagen lang. I dag var det tid til tilbagetog - og dermed tid til igen at vende tilbage til La Parva - byen , hvor vi for fem dage siden startede det chilenske eventyr.

Turen til La Parva gik alletiders, og uden de store problemer - altsaa lige set bort fra de hammer oemme muller. Jo taettere vi kom paa byen, des stoerre blev droemmene om kold oel og god mad. Da de sidste fem dages mad har bestaaet af suppe med nudler, var der i dag ved at vaere et rent fysisk behov for ordentlig mad.

Glade ankom vi endelig til La Parva, men maatte desvaerre tage imod nyheden om at ingen restauranter var at finde. Det var jo en skisportsby, hvor alt liv er at finde om vinteren(dansk sommer, red.). Det tog fem store aesler at sluge den nyhed, som jo ogsaa betoed at vores afsked med bjergene endnu engang skulle bestaa af - suppe med nudler!

Naar alt kom til alt var suppen, som altid, ganske udemaerket. Endnu bedre var udsigten dog. Vi konsumerede knorr-suppen i selskab med den skoenneste solnedgang samt et fantastisk tilbageblik paa de sidste fem dages bjergstrabadser!

Kaerligst,

Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post232

"At Undervurdere"

cyklingPosted by eva køngerskov Mon, January 14, 2008 21:34:37

Torsdag d. 10/1

"At Undervurdere"

Foer vi startede trekket der skulle foere os op paa toppen af det 5450 meter hoeje bjerg, El Plomo, var min evne til at undervurdere bjerget, en tand for god. 5450 meter lyder maaske af meget, men efter at jeg i Peru var op paa to bjerget, som rakte noget hoejere, var det for mig ikke en hoejde der var vaerd at vaere nervoes for.

Nej, mere end at bestige et bjerg, var det for mig en vandretur til toppen af et hoejt pas. Men jeg blev noget saa overrasket. Det der nok overraskede mig mest var kulden, som jeg slet ikke var forberedt paa. Derudover undervurderede jeg terraenet samt lungernes paavirkning i den tynde luft.

Det var fantastisk at vaere paa El Plomo. Men ikke kun paa grund af naturen, det faktum at vi naaede toppen eller det gode selskab. Det gav ogsaa en rigtig god fornemmelse af hvordan det bliver at vandre paa Aconcagua. Respekten for at vandre i disse bjergegne er steget enormt og respekten for Aconcagua er derfor ogsaa steget.

Om jeg kom op paa det 6962 meter hoeje Aconcagua ved jeg ikke. Selvfoelgelig tror jeg paa mig selv og mine evner og vilje i hoejden - men samtidig ved jeg ogsaa at det ikke bliver nogen dans paa roser. Naar alt kommer til alt, glaeder jeg mig virkelig meget til Aconcagua-turen, og virkelig meget til forhaabentlig at staa paa toppen af en af "The seven summits"!

I foerste omgang skal vi dog foerst tilbage til civilisationen, og have et par dage i Mendoza med afslapning og pakning, inden vi igen rykker ind i bjergene...

Kaerlig Hilsen Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post231

Paa toppen af El Plomo...

cyklingPosted by eva køngerskov Sun, January 13, 2008 23:47:43

Torsdag d. 10/1

Dag 223

Som sagt som gjort. Klokken tre i nat vaekkede det indre ur - men det havde saamaend ikke noed at ringe. Jeg laa nemlig vaagen fra minuttet jeg havde lagt mig, og var kun paa grund af en enkelt ting - vinden. Der var helt vanvittigt meget vind og det hev, trak og larmede i teltdugen. En enkelt gang roeg en plykke op, og vi maatte ud i kulden og stable flere sten ovenpaa den udsatte plykke....

Klokken tre i nat var det tid. tid til topforsoeg. Vi startede morgenen med et par spegedrenge, hvorefter vi drog deropaf i bjaeldragende moerke og i en temmelig heftig vind/kulde. Hvad der i starten var temmelig heftig kulde, blev hurtigt til ekstrem og knap uudholdelig kulde...Og hvad der i starten var en stigning med middelmaadig haeldning , blev hurtigt til det stejleste man kan komme ud for som vandrekvinde(/mand)!

Det gik fint for Finn og jeg, mens Rikke havde flere problemer. Noget naer tyve gange hoerte jeg ende raabe noget naer: "Aaarh, HVOR' DET HAAAAARDT..." ud i den sorte nat. Da vi kom hoejere op paa bjerget og stigningerne blev mere kraevende samtidig med at kulden blev mere ekstrem, kapitulerede hun og tog paa tilbagetog fra El Plomo.

Finn og jeg fortsatte, og kom ud i noget virkeligt haardt terraen. Mange smaa sten gjorde stien glat og vi maatte kaempe med baade arme og ben for ikke at skride, hvilket tog meget af, den i forvejen, tynde luft. Jeg begyndte at fryse en del, imens kroppen sagde mere og mere fra. Hovedet havde dog et maal, og det skulle kroppen foelge - saa med et skridt ad gangen, kom vi stille og roligt(!) laengere op.

Lige foer vi naaede toppen begyndte det at blaese mere end jeg nogensinde har proevet det foer. Jeg maatte derfor kaempe med alle kroppens muskler, for at vinden ikke tog mig med sig. Midt i al paastyret med kampen mod vinden - ogsaa kaldet David mod Goliat! - maerkede jeg hvordan min naese var haerget af vindens rasen. Naar jeg skriver at jeg "maerkede det", passer det ikke - for jeg kunne slet ikke foele den...Paa med alt hvad jeg havde af halsterklaeder og med ét blev den brandvarm som bare pokkers!

Da jeg hjemme i Danmark arbejdede i hjemmeplejen, spurgte en kaer kollega mig et spoergsmaal der angik min interesse for bjergbestigning. "Hvorfor?", spurgte hun...I dag paa vejen op spurgte jeg mig selv det samme. Hvorfor skal man pine sin krop saa haardt, for at naa toppen af et bjerg? Er det ikke det skilifter er til for?!

Da jeg endelig - efter en lang lang og haard kamp - stod paa toppen af El Plomo, var svaret der. -Det er jo den mest fantastiske foelelse i verden. En foelelse af uovervindelighed, en foelelse af sejr, en foelelse ingen nogensinde vil kunne tage fra mig, en foelelse jeg som jeg udelukkende kan takke mig selv for(og lidt Finn for psykisk support!) og en foelelse jeg vil huske for altid. Det er kulminationen af forberedelser, tanker og vanvittigt haardt arbejde, der paa en og samme tid kommer til udtryk. Alt sammen der helt sikkert er svaert at styre foelelsesmaessigt...

Pga den rasende kulde blev vi kun paa toppen - toppen med en virkelig smuk udsigt - i kort tid, hvorefter vi tog den lange vej ned til lejren, hvor Rikke moedte os. Der fik vi en god lur, hvorefter vi pakkede lejren sammen og gik laengere ned endnu, hvor der blev slaaet en ny lejr op og, og hvor alle tre....hurtigt hoppede i poserne!!

Kaerlige hilsener fra en meget glad Eva!

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post230

wild wild wind...

cyklingPosted by eva køngerskov Sun, January 13, 2008 23:04:03

Onsdag d. 9/1

Dag 222

Vi vaagnede igen i dag til den smukkeste morgen. Himlen var blaa og hele dalen synlig. Til den ene side kunne vi se de smukke "bloede" bjerge og til den anden side kunne vi se en masse toppe med sne - deriblandt - El Plomo!

Til at starte med var det ret haardt og foerst efter en halv times tid kom rytmen og det begyndte at gaa som smurgt. Finn koerte det ogsaa for, hvorimod Rikke var den eneste som ikke havde "heldet" med sig, i og med at hun blev offer for den mindre rare hoejdesyge, som kom til udtryk i form af hovedpine og svimmelhed.

Langsomt og stille begyndte vinden at tage fat og et kaempe skylag roeg ind i bjergene. Vi endte i midten af alle skyerne, og valgte derfor at tage en lur, for lige at se vejret og Rikke's hoejdesyge an. I to timers tid laa vi i dejlige soveposer, med vinden piftende om oerene paa os - rart!

Vi gik derefter lidt videre og kom hurtigt frem til den naeste lejr, hvor vi lavede lidt mad og ellers fortsatte vores vandren. Vi kunne godt have sovet her, men det ville have givet os en stigning paa 1300 hoejdemeter i morgen, og vi valgte derfor at gaa weitergehen...

Vi ligger nu i 4300 meters hoejde og vinden blaeser mere end nogensinde foer. Det er det gode Hilleberg-telt's allerfoerste proeve og hidtil vigtigste. Kan det overleve denne nat, kan det ogsaa overleve de vindfulde oplevelser den faar i Patagonien, laengere sydpaa.

Klokken er 19 og vi har allerede lagt os til koejs. I nat klokken tre ringer vores indre vaekkeur forhaabentlig og saa skal vi ellers paa topforsoeg paa El Plomo - 5450 meter hoejt!

KH Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post229

Vandring eller klatring??

cyklingPosted by eva køngerskov Sun, January 13, 2008 22:47:58

Tirsdag d. 8/1

Dag 221

Jeg vaagnede i morges - frisk og overskudsagtig. Da jeg kom ud af teltet steg det i forvejen hoeje overskud, direkte i vejret. Luften var ren og frisk - udsigten var helt fantastisk! I dag var foerste trekkingdag, og den startede noget saa dramatisk.

Det var helt fantastisk at gaa i bjergene igen og jeg glaedede mig simpelthen saa meget over at de naeste fem dage skulle spenderes i selskab med den smukke natur. I foerste omgang skulle vi dog foerst finde stien som skulle foere os til toppen af El Plomo...og det skulle vise sig at vaere svaerere end som saa...

Vi tog det lidt paa retningsfornemmelse og gefühl, men kom hurtigt ud paa dybt vand - om man saa maa sige! I hvertfald startede dagens vandring med at vi kom ud paa nogle virkelig stejle stigninger, hvor klippestykker med tusindevis af smaasten praegede terraenet. Til at starte med gik det nogenlunde, men lidt efter lidt blev stigningen stejlere og mere glat. Det var ekstremt svaert at finde fodfaeste saavel som "haandtag"!

Paa et tidspunkt blev det dog helt galt og det var som at klatre mere end det var at vandre. jeg fik en masse associationer til den aarlige klatretur paa Kulden. Eneste mindre forskel var dog at man ikke bare kunne raabe ned: "Hey, HELGE....Kan du ikke lige stramme op i rebet?!?"...

Op kom vi dog og vi fandt hurtigt den rigtige sti. Derfra gik det som smurgt - op ad stok og sten. Naturen var helt fantastisk - idyl blandet med storslaaenhed! Efter en hel dags vandring kunne vi endelig se El Plomo tordne op. Vi saa ogsaa turens foerste lejrplads, samt en fugleedderkop, hvilket i den grad fik sat motoren i gang hos frk. Koengerskov, der fik travet saa langt og saa hurtigt vaek fra udyret som muligt, mens Rikke og Finn med beundrende blikke gav det lille krae sin debut foran en kameralinse...

Vi kom dog ned i lejren, fik sat teltene, lavet suppen med nudlerne, og nu ligger vi alle i hver sin(!) sovepose - klar til en god nats soevn!

KH Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post228

Naar ventetid foerer til vin!

cyklingPosted by eva køngerskov Sun, January 13, 2008 22:31:43

Mandag d. 7/1

Dag 220

SAA...kom vi emdelig afsted. Efter en mere eller mindre stressende morgen, blev vi endelig hentet af bussen, som skulle bringe os over paa den anden side af Andesbjergkaeden og dermed til den anden side af graensen. Maalet var nemlig, Santiago de Chile!

Det var en lille minibus vi koerte med, og sammen med os sad en hyggelig colombiansk familie. Jeg brugte starten paa turen i en tilstand, hvor den ene side af hjernen var langt vaek i droemmene, mens den anden side sad og bandede og svovlede over de daarlige saeder, som langt fra var bygget til sovende turister...

Paa toppen af det hoejeste pas naaede vi endelig graenseposten, hvis tempo var ganske usammenligneligt. Koeen af busser var ikke vanvittig lang - alligevel naaede vi dog at vente i godt fire meget lange og utaalmodige timer. Da vi havde faaet stemplet i passet, og ventet saa lang tid sammen, var det som om at faellesskabet blandt minibussens passagerer var stoerre. Den colombianske far, aabnede fx en flaske roedvin, som roeg paa omgang i bussen!

Turen fra passet og ned til dalen var vanvittig smuk. De storslaaede omgivelser var praeget af lysegroenne soeer, store klippebjerge, samt haarnaalesving saa skarpe at de mindede mere om kunst end om en lastbilsbetynget bjergvej! Hurtigt naaede vi til busterminalen i Santiago, hvor vi i de mest hektiske omgivelser forgaeves proevede at finde en bus til byen, La parva, hvor trekket startede.

Efter at have brugt meget energi, alt hvad jeg havde i mig af spanske diskutionsgloser og efter at have sagt en del mindre paene ting til en mand, som for haardt proevede at tage roeven paa os, hvorefter han forlangte en god dum drikkepenge, fandt vi endelig frem til Luiz - en superflink taxamand, som gav os en god pris, saa vi endelig kunne komme afted til bjergene.

Vi startede med at koere igennem Santiago og kunne lade os fascinere af denne supermoderne metropol. Hurtigt var vi dog oppe i bjergene og noed for hver kilometer vi koerte, en endnu bedre udsigt, som kulminerede i en af turens smukkeste solnedgange.

Vi ankom efter moerskets frembrud til byen, skisportsbyen, la Parva, hvor vi satte telt op, fik lidt at spise og nu ligger vi alle godt puttet i poserne - klar til at sove.

KH Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post227

Hvad har vi glemt?!?

cyklingPosted by eva køngerskov Sun, January 13, 2008 22:07:51

Soendag d. 6/1

Dag 219

Dagen i dag blev, ligesom i gaar, brugt paa at organisere for fuld droen. Derudover fik jeg brugt fem timer paa nettet, hvor billeder fra de sidste tre uger blev lagt ind....

Dagen foer en stor tur er dog altid lidt hektisk, da der skal koebes meget ind - og saa er der jo altid de ting man glemmer at koebe eller glemmer at ordne! Fx. er begge mine memorycards til kameraerne fyldt helt op, men naar man finder ud af det paa en soendag i Argentina, kan man ikke goere saa hammer meget ved det, andet end at stresse over sin manglende billedplads - og saa ellers komme videre!

I sidste ende fik vi dog det hele til at falde paa plads, og kunne derfor foer sengetid, skaale paa nogle gode uger sammen i Mendoza og haave paa nogle super stunder sammen i bjergene...

KH Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post226

Too much steak?!?

cyklingPosted by eva køngerskov Sun, January 06, 2008 19:50:03

Loerdag d. 5/1

Dag 218

I dag var om noget en slapperdag - og alligevel ikke! Det var en dag, hvor den praktiske situation var i hoejsaedet. Vi laerte af Mads' fejl, saa dagen startede med en tur i busterminalen, hvor mandagens bustur til santiago blev sikret...

Og hvorfor at det nu at vi skal til Chile's hovedstad, Santiago?! Jo, vi bestige bjerget, El Plomo, som ligger i ca. 5300 meters hoejde. Det er dels for at Rikke kan opleve Andesbjergene paa taet hold, og dels saa Finn og jeg kan akklimatisere os til Aconcagua...

Vi skulle dermed i dag ogsaa leje alt det udstyr som vi skulle bruge baade til Aconcagua og til El Plomo....og det tog sin tid! Tre-fire timer senere stod vi dog udstyrsklar til at tage paa bjergtur. Alt udstyret er nu paa plads og vi mangler derfor nu kun smaatingene, hvilket giver en god portion overskud...

Overskuddet blev brugt paa noget saa anti-argentinsk, som en Mexicansk restaurant. Efter mange uger hvor bunker af koed er blevet konsumeret, var det helt fantastisk at faa noget helt andet end det der har med steaks at goere...det var hermed en saetning jeg aldrig troede jeg skulle skrive...dog er det nok saa sandt!

KH fra Eva

  • Comments(1)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post225

Helbredet SKAL vaere i top!!

cyklingPosted by eva køngerskov Sun, January 06, 2008 19:36:44

Fredag d. 4/1

Dag 217

Km i dag: 54 km

Tid paa cyklen: 3 t 5 min

Genmemsnit: 17,38 km/t

KM ialt: 6638 km

Jeg glemte vist at naevne i gaar at der kom nye boller paa suppen, hvad angaar den brok jeg fik konstateret for en uges tid siden. Pga stigende usikkerhed med hensyn til hvorvidt jeg kunne tage op og bestige bjerge eller ej, tog jeg i gaar et smut paa hospitalet, for at faa den endelige "dom"!

Jeg blev moedt af en flink doktor, som konstaterede mig hundrede procent rask!!! Ifoelge ham var der ikke det mindste spor paa at jeg havde brok i mavsen, men at det jeg har kunne maerke i stedet var musklerne, der aabenbart havde gang i noget nytaarsballade...

Rigtig dejlige nyheder at gaa i seng med. Da jeg stod op i morges var der dog igen helbredsmaessige problemer. Denne gang var det taenderne som gjorde nas. Jeg syntes absolut at det foeltes som et hul, som jo skulle ordnes inden bjergturen startede...

I foerste omgang drejede det dig dog om vin. Vi gentog vin/cykelsuccessen vi havde med Mads, og tog dermed paa cykeltur sydpaa, for at besoege nogle flere vingaarde. Vejret var dejligt, byen smuk og cyklingen vidunderlig...

Vi startede med at besoege en lille familiedrevet vingaard, som var meget familiaer. Vi fik foerst en kort fortaelling om familiens historie, hvorefter vi smagte paa druerne. Det var store glas vi fik, saa efter en god cykeltur i varmen, ingen frokost og tre glas vin, kunne alkoholen saktens maerkes i blodet!

Ingen piveri her! Vi tog direkte over til det store vingaard, AltaVista, som bl.a. eksporterer vin til danmark. Der fik vi baade rundvisning og vinsmagning, men det var dog ikke saerligt hyggeligt. det var mere som at besoege en stor fabrik, som ikke indeholdte den store portion personlighed. Fra AltaVista koerte vi igen hjem til Medoza...

Tandsmerten var stadig intakt, saa jeg tog et kort besoeg til tandlaegen, som kunne fortaelle at ingen huller var at finde. Derefter gjorde hun mirakler, saa jeg ikke laengere havde ondt, og jeg kunne derefter tage glad og tilfreds tilbage til lejligheden!

KH Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post224

Livet i midten af en noeddeskal!

cyklingPosted by eva køngerskov Sun, January 06, 2008 19:19:42

Torsdag d. 3/1

Dag 216

I dag var dagen hvor Mads skulle tilbage til Colombia, og dermed afsted herfra og det skulle vise sig at tage det meste af dagen at sende ham afsted. For enten lever Mads livet i midten af en noeddeskal, eller ogsaa er han bare en af de mest uheldige mennesker i verden...

Da han kom hertil, virkede hans visakort ikke i Chile, og han maatte derfor gaa rundt i Santiago's gader en hel dag, uden mad og drikke, inden han endelig fik solgt sit kamera, saa han kunne faa en billet her til Mendoza!

Formiddagen gik med at faa pakket de sidste af tingene, inden hele flokken endelig begav sig ud til busterminalen. Det var her noeddeskalstilstanden startede - ingen busbilletter var der at faa. Naeste bus var natbussen, hvilket ikke gik an, da han i morgen tidlig skulle med flyveren til Colombia. Efter at have faret frem og tilbage i busterminalen, saa det sort ud...

Mulighederne var derfor snaevret ned til to: Taxa(!) eller fly(!!)....

...Og afsted to lufthavnen. Heldigvis var der plads paa dagens fly og han fik reserveret sig en billet. Da han saa skulle betale svigtede det gode visakort ham endnu engang. Soesteren kom ham til undsaetning, og han havde endelig en billet i haanden til Santiago...

For lige at faa Mads' efterhaanden ret saa negative tanker paa afstand, tog vi ud i parken, hvor vi fik lidt frokost. Jeg tror det hjalp lidt paa humoeret, selv om baade duer og tjenere ikke skulle hverken goere eller sige meget foer der blev brummet sure ting ovre fra Mads' hjoerne. Fra parken tog han en taxa ud til lufthavnen, og vi fik dermed sagt farvel til ham paa bedste vis.

Mads var her i Mendoza sammen med os i tre uger. Tre uger, som har vaeret helt fantastiske og ganske uforglemmelige samt tre uger hvor alt blev oplevet med humoren i det absolutte centrum. Mads' selskab vil helt sikkert blive savnet, saa jeg glaeder mig allerede til at se ham igen, naar jeg til sommer genforener mig med venner, familie og det dejlige Danmark!

Mange kaerlige hilsnener fra Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post223

Roadtrip!

cyklingPosted by eva køngerskov Fri, January 04, 2008 22:15:20

Onsdag d. 2/1

Dag 214

For lang tid siden lejede vi en bil til netop i dag. Der skulle i den grad aabnes op for en omgang roadtrip, og det lykkedes ganske godt! Vi tog af sted klokken 9 i morges, hvilket her i Argentina er ganske tidligt - og kom hjem i aftes, efter en rigtig dejlig tur gennem loest og fast!

Vi startede bilturen med at koere nordpaa. Det var ekstra spaendende fordi jeg cykler videre af denne vej, naar dagen engang kommer. Dermed kunne jeg observere omgivelserne og blive gennemsproejtet med en lille omgang frygt for de voldsomme stigninger, men en stor omgang glaede over at jeg en dag faar lov til at koere selvsamme og supersmukke tur paa cykel...

Paa toppen af passet kunne vi endelig se hende. Bjerget. Toppen af the Americas og toppen af mine droemme - Aconcagua. For foerste gang saa jeg hende straale udover alle de andre toppe, og det gav lidt gys i maven at vide at Finn og jeg om to uger ville staa klar og parate til at begive os mod toppen af dette bjerg. Dog havde jeg ogsaa svaert ved helt at glaede mig, da mange af dagens tanker gik paa det nyligt diagnostiserede brok i mavsen.

En fagmand(kvinde) skrev til mig hvordan brok kan vaere yderst livsfarligt hvis det bliver negligeret, saa naar alt kom til alt var det med blandede foelelser at jeg endelig saa Aconcagua. Kom jeg afsted, eller ville jeg blive tvunget til at blive hjemme?!?

Vi holdt frokostpause i landsbyen Uspallata, hvorefter vi koerte stik nordpaa til byen, vi havde foert saa meget om - Barreal. Vi blev dog dybt skuffede over at se at det var som enhver anden landsby - i virkeligheden intet specielt! Derfor koerte vi hurtigt videre igen og kom frem til den smukkeste dal, vi laenge har set...

Ude i horisonten var der fyldt op med snefyldte tinder, nede i dalen var der masser af traeer og andet groent, som omringede en smuk flod. Der hvor der hverken var traeer, flod eller sneklaedte bjerge var der de smukkeste klippeagtige formationer i alle verdens farver. Det var i den grad et ubeskriveligt landskab som moedte os - naermest var det som at befinde sig i midten af en indianerfilm - bare uden indianerne.

Fra indianerdroemme til motorvej. Vi koerte det sidste vej hjem fra San Juan til Mendoza i hoej fart. Det var dog vejen hvorpaa vi cyklede til Mendoza, saa det var ganske sjovt at kigge tilbage og taenke paa hvilke steder vi var moeg hamrende traette, hvilke steder vi holdte pause og hvilke steder der var saa ubegribeligt varmt at tanken om at naa Mendoza var uvirkelig.

Ovenpaa en rigtig god dag, spillede vi pool om vinen. Rikke tabte, og blev dermed den heldige vinder af helt selv at bestemme aftenens vin. Det var i dag Mads' sidste aften i Mendoza, saa i morgen deler den ellers saa gode kvartet sig i to dele. Trioen bliver, mens det sidste led desvaerre maa flyve tilbage til Colombia!

KH Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post222

HVad skete der med nytaarsskihoppen?

cyklingPosted by eva køngerskov Fri, January 04, 2008 02:07:40

Tirsdag d. 1/1

Dag 214

Vi kom foerst i seng klokken halv syv i morges, saa af gode grunde var dagen i dag praeget af traethed og afslapning. Men der manglede dog en ting. Og i vores familie er det en meget vigtig ting - naesten vigtigere end nytaaret selv...Dog fandt vi ogsaa ud af hvor forskellige vores syn paa vigtigheden af denne event i virkeligheden er...

NYTAARSSKIHOP....hvad skete der med nytaarsskihoppen? Der var ingen skihop her i argentina og hoerte ogsaa rygter om en nytaarsskihopsfri tirsdag i Danmark. Vi kom senere paa dagen til at snakke om hvorfor vi fandt nytaarsskihoppen som saa vigtig en begivenhed.

Jeg har altid vaeret meget interesseret i skihop og har fulgt hopperne i mange aar nu(ja, lidt noerdet er man vel...), saa nytaarsskihoppen er for mig en god maade at blive opdateret paa det sidste nye samt bare at se spaendende og traditionsrig sport i fjerneren.

Finn's reaktion paa hvorfor nytaarsskihoppen er et must var dog anderledes: "Nytaarsskihop er det ALLERBEDSTE sovefjernsyn. INTET er med at falde i soevn til end nytaarsskihop!!!" Jaja - hver mand sin smag....saa kan det nogle gange goere lige meget hvad der bliver snakket om!

Foerste januar er og bliver foerste januar, og foerste januar vil altid bestaa af dasning og afslapning. Dermed blev foerste januar aar 2008 afholdt lige efter bogen...

Forresten ser aarets nytaarsforsaets saaledes ud:

-Bestigning af Aconcagua

-Gennemfoersel af tur igennem Sydamerika

og

-En maaned med uforglemmelig cykling igennem Europa...

KH fra Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post221

Nytaarstango!

cyklingPosted by eva køngerskov Fri, January 04, 2008 01:45:44

Mandag d. 31/12

Dag 213

I dag var det nytaarsaftensdag. Normalt er alle planer paa plads og humoeret hoejt paa denne dag. I alt var der dog temmelig mange spekulative tanker, vedroerende hvordan aftenen lige skulle fejres. Humoeret var dog stadigvaek hoejt!

Hjemmefra saa vi for os en nytaarsaften i Mendoza, som fik hele armen, hvor hele byen var til fest, hvor fyrvaerkeriet lyste hele natten op og hvor mad, vin og beruselse gik op i en hoejere enhed. Alt i alt - en nytaarsaften som ville gaa i uforglemmeligehedens lune hjoerne!

MEN! Skaebnen vil det, at nytaarsaften i Argentina er en familiefest, hvor alt har lukket og hvor alle tilbringer det nye aar i selskab med et enkelt glas champagne og familiaere toner. Dermed tog det en krig bare at finde en aaben restaurant paa denne specielle aften.

Vi endte dog paa tango. Vi skulle til tangoshow. Og det viste sig at overraske os ganske positivt. Vi havde nok paa forhaand forventet et turistfaelde udover det saedvanlige, men overraskende nok var vi de eneste europaere i blandt den Latinamerikanske flok af folk som ogsaa havde faaet tango paa nytaars-hjernen...

Det var en kanon hyggelig aften. Vi sad ved det forreste bord og kiggede paa de dygtige tangodansere og den karismatiske tango-sanger! Det hele var meget intimt og familiaert, og da klokken blev tolv, var der champagne, kindkys og godt nytaar til hele flokken. Det var en helt specielt og aldeles naervaerende oplevelse.

Halvvejs inde i tangoshowet, stoppede danserne, som mente at "nu maa det vaere publikums tur"! Danserne var paa vej ned til bordene for at invitere os doedelige folk op. Jeg kunne ikke helt baere tanken om at skulle inviteres op og dermed danse tango foran en stor flok heppende latinoer, saa gjorde alt i min magt for ikke faa skabt nogen unoedvendig oejenkontakt med de mandlige dansere.

Oejenkontakt eller ej. Den ene fyr havde fundet sig et maal: Den lyshaarede pige i den hvide troeje. Op paa scenen med undertegnede, som sammen med tangofyren lagde bunden for et stort tangoorgie med alle publikummerne involverede! Det var en alletiders oplevelse, faktisk...

Efter maden gik vi udenfor. Gaderne var doede, saa Mads og Finn mente at de skulle faa lidt gang i festivitasne....med lidt ekstra staerke knaldperler - Nogle roede sataner med navnet "Dynamita", samt noget superfesent fyrvaerkeri, som startede med lidt farver og endte i et stort knald - what happened to the store fede nytaarsraketter?!

Vi gik lidt rundt i byens gader, men den var helt officielt doed. Vi fandt en bar som kunne give et par oel, men traetheden overvaeldede os udover det saevanlige, saa vi tog alle hjem. Mads roeg direkte paa hovedet i seng, mens Rikke, Finn og jeg sluttede aftenen af med en god og solid omgang femhundrede!!!

Det var i aar en anderledes, uforventet men i saerdeles hed ganske uforglemmelig nytaarsaften!

Godt nytaar til det ganske land...og mange haab om et fantastisk aar 2008 til alle...

Mange kaerlige hilsener fra Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post220

Brokhoved!

cyklingPosted by eva køngerskov Thu, January 03, 2008 15:31:19

Soendag d. 30/12

Dag 212

Dagen i dag blev brugt i selskab med meget venten, efterfulgt af daarlige nyheder og igen efterfulgt af et dejligt gensyn. Dermed sagt var det en dag der indeholdte lidt af hvert, stort som smaat, godt som skidt - en dag med indhold...og alligevel en dag uden det store aktivitetsniveau!

Jeg startede dagen med at ringe efter en laege, som jeg brugte en del timer paa at vente paa. Og hvorfor skulle jeg have laegebesoeg? Jo, i starten af Argentina(6 ugers tid siden) opdagede jeg en lille bule i min mave lige over navlen. Jeg valgte at se den an med tiden, men den var der stadigvaek da vi kom til Mendoza - og den var begyndt at goere en lille smule ondt.

Laegen kom endelig og fik kigget paa den, hvorefter hun konstaterede at det var brok, og at det ville forvaerre sig hvis jeg anstrengte mig for meget. Med en upcoming bestigelse af Aconcagua og 5000 km paa cyklen, var det muligvis de daarligste nyheder jeg kunne have faaet...

Hvad der kommer til at ske nu i forhold til brokken, ved jeg endnu ikke...

Fra daarlige broknyheder, til en omgang risk og videre til et telefonopkald! Det var min veninde Rikke der ringede. Hun stod nede i foyeren - klar til at blive vist op paa vaerelset! Fantastisk. Hun kom i dag og bliver her i to uger...

Det var super dejligt at se hende igen, og vi fejrede hendes ankomst paa restauranten nede paa hjoernet, hvor der blev spist god mad og drukket god vin!

KH Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post219

Adventuredag!

cyklingPosted by eva køngerskov Tue, January 01, 2008 21:31:11

Loerdag d. 29/12

Dag 211

I julegave fik Mads og mig af Finn en "Adventure Dag"! Det gik ud paa at vi en dag skulle op i bjergene hvor vi foerst skulle lave noget Canopying, som gaar ud paa at flyve paa en masse kabler(som en svaevebane) rundt omkring i bjergene. Derefter skulle vi vise vores vaerd med en omgang Rafting!

Vi blev hentet tidligt i morges og blev koert ud til adventurestedet. Det var vores foerste guidede tur hidtil, og det kunne saktens maerkes at vi ikke var helt gearet til de alt for guideagtige("How are we all doing this morning..."!) guider. Vi startede som sagt med Canopying - noget jeg aldrig har proevet foer.

Det var saamaend meget sjovt at flyve fra den ene side af floden til den anden, osv. Det som var mindre sjovt var maaden guiderne behandlede os paa. Som var vi i boernehave, satte de os i snor hver eneste gang vi ventede - for saa var alle da sikre paa at der hverken blev lavet balade eller skete ulykker!!

Efter en lang frokostpause var det saa tid til at rafte, hvilket til gengaeld var rigtig sjovt. Der var godt gang i floden og flere gange var man taet paa at falde af! Eneste gang jeg rigtig faldt af var dog uden for boelgerne da jeg proevede at skubbe Finn i vandet, men i stedet selv endte i det kolde vand - med Finn over mig!!!

Til trods for nogle temmeligt belastende guider og det at man foelte sig strandet i midten af én stor turistmaskine, var det nu en god dag. Det var specielt dejligt at komme op i bjergene og nyde den smukke natur, langt vaek fra storbyen!

KH fra Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post218

Paa cyklen igen...

cyklingPosted by eva køngerskov Sun, December 30, 2007 18:41:52

Fredag d. 28/12

Dag 210

Km i dag: 26 km

Tid paa cyklen: 2 t 1 min

Gennemsnit: 12,67 km/t

Km ialt: 6585 km

I dag kom der igen lidt aktivitet ind i den Mendozianske hverdag. Vi havde en dejlig dag paa cyklen, hvor vi kom taettere paa bjergene og laengere vaek fra byen. Vi lejede en cykel til Mads, og tog afsted efter middagstid...

Egentlig var formaalet med turen at finde nogle varme kilder vi havde laest om, men vi valgte at tage en lille detour for lige at faa lidt kilometer paa cyklen, samt nyde naturen en del mere - i sidste ende fandt vi aldrig de varme kilder!

Det var dejligt koere igen - denne gang ganske upaavirket af den begraensede maengde trafik. Vi skulle ikke cykle laenge foer vi var vaek fra alle huse, og ude i den friske natur. Det gik stille og roligt opad i lang tid, indtil vi naaede til en lille restaurant hvor frokosten blev indtaget.

At komme ud at cykle igen mindede mig om hvor meget jeg igen begyndte at glaede mig til at cykle videre sydpaa. Mads og Finn cyklede hurtigt forrest, mens jeg bagerst noed lidt stille og rolig cykling sammen med Koga'en.

Med en udtur bestaaende af en konstant stigning, fulgte der en fantastisk tur ned til byen, hvor cyklingen udelukkende bestod af frihjulskoersel! Vi sluttede af i byens store park, hvor vi udforskede det der nu var at udforske!

Efter en super god dag gik vi i seng tidligt, da dagen i morgen ville byde paa en god del mere en den rene afslapning!!!

KH Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post217

Risk!

cyklingPosted by eva køngerskov Sun, December 30, 2007 18:27:29

Torsdag d. 27/12

Dag 209

De fleste dage starter med at man laver en "plan" for hvad dagen skal bruges paa. I dag var planen for eksempel at vi skulle tage cyklerne til parken og nyde de friske groenne omgivelser. Som det saa ofte sker, skal man dog som regel lige ordne "det ene" og "det andet" inden "dagens plan" rent faktisk bliver realiseret!!

Skaebnen ville det at dagens plan roeg fuldstaendig i vasken, i stedet blev der familiekonkurreret store dele af dagen! Dagens mest alvorlige dyst skete i form af et spil Risk(braetspil der handler om at erobre verden, red.), som Finn og jeg fik af Mads i julegave...

Risk er naesten altid vanvittigt spaendende, fordi det hele kan vende saa hurtigt - alt efter hvilken taktik man har, og selvfoelgelig ogsaa hvilket held man render rundt med...

Et kort resume: Mads lagde haardt ud med at erobre det vigtige nordamerikanske kontinent. Finn ville erobre det sydamerikanske kontinent, men Mads's roede armé ville saette en stopper for Finn's koldblodighed. Det endte med en blodig borgerkrig i Mellemamerika. Imens forholdte jeg mig roligt og styrkede langsomt men sikkert mine tropper, uden at traede nogle over taeerne(ja, man er vel hensynsfuld!), indtil jeg satte alle angreb ind, udslettede den Mads' roede armé én efter én, imens Finn gik en fatal taktisk fejl, ved at proeve at erobre hele Asien, med ti maend og en vilje af sejr. Mads blev udslettet, jeg vandt og Finn endte som en halvhjertet asiatisk krigsherre!

Som det nok kan hoeres, var det en vigtig kamp som blev kaempet. Som sejrsherre kunne jeg endelig smutte i seng med en god og uovervindelig fornemmelse i kroppen!

KH Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post216

Den dramatiske tangodans!

cyklingPosted by eva køngerskov Sun, December 30, 2007 18:06:03

Onsdag d. 26/12 - 2. juledag!

Dag 208

Jeg vaagnede i morges med nyheden om at den haarde juleaften endnu ikke helt var stroemmet fri fra kroppen. Meget traet og med slappe muskler, brugte jeg hele dagen paa at genfinde kraefterne...

Det gode i en saadan situation er at have en bog man er dybt optaget af, saa selvom jeg havde vaeret super frisk og klar paa en 200 kilometers cykeltur, sku det undre mig om ikke jeg alligevel havde set mig selv ende i selvskab med den gode Dan Brown, og hans spaendende historier!

Tilbage til virkeligheden havde Finn i nogle dage gerne ville besoege en lokal tango klub, hvor der om onsdagen var undervisning for de tango-uvidende turister. Jeg husker svagt at Mads og jeg fik indvilget i at tage med til tangoundervisning. Pludselig var det dog blevet onsdag, og dermed ogsaa Tid Til Tango!

Finn tog lidt tango-timer hjemme i Danmark, saa han vidste lidt om hvad der skulle ske. Mere nervoes var jeg og i saerdeleshed, Mads. Med rysten og koldsved entrede vi tango-stedet a.k.a. Milongaen! Jeg tabte aftenens pooldyst og stod derfor til at skulle give vinen, men det passede mig ganske udemaerket at faa dulmet nerverne...

Undervisningen startede, dansen koerte og alle tre dele af den koengerskovske trio, gav moves paa dansegulvet, som var svaere at staa for. Med dramatiske udfoldelser, der maaske mere hoerte til i "Vild med Dans", blev Mads og jeg paent bedt af laereren om at fokusere mere paa korrekt benarbejde end den ellers udemaerkede underholdningsvaerdi vi i stoerre grad lagde i dansen!

I sidste ende var det at danse tango, en super god oplevelse, som hurtigt stoppede da de hardcore dansere kom til gulvet, og vi satte os for at nyde synet af rigtige tangodanse! Alt ialt var det en god aften, og et godt moede med lidt argentinsk kultur...

KH Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post215

Diagnosen: Toemmermaend!

cyklingPosted by eva køngerskov Thu, December 27, 2007 17:43:36

Tirsdag d. 25/12

Dag 207

Puha - vaagnede klokken 11 - kunne knapt staa op. Taenkte tilbage. Juleaften i gaar var fantastisk - men hold da fest hvor var det lige festligt nok, da jeg maerkede til de signaler min krop gav mig. Jo - jeg var helt klart blevet syg, med diagnosen: Toemmermaend!

Foerste juledag er normalt dagen i afslapningens tegn. Det blev det ogsaa i dag. hele dagen endda. Vi gik en kort tur i byen, men baade krop og sind var hundehamrende traette, og jeg endte med at ligge i sengen hele dagen lang!

Harry Potter og Ringenes Herre koerte lidt i baggrunden, men jeg saa i alt circa fem minutters fjernsyn, da resten af tiden i sengen foregik i droemmeland. Da det blev aften tog vi dog i biografen, hvor vi saa en mindre god film...

Bedre end filmen var dog endnu et tegn paa den argentinske venlighed. Biografen laa 15 minutters bilkoersel vaek fra byen, saa haabede paa at kunne fange en taxa - men nada. Det var helt umuligt at faa fat i taxa, samtidig med at ingen busser var at finde. Vi besluttede os dermed for at gaa hjem, da en argentinsk pige, som havde overhoert vores samtale med den arbejdende mand, som fortalte nyheden om de ikke-eksisterende transportmuligheder, tilboed os et lift hjem...det var simpelthen aarets julegave - intet mindre!

Hjem vi kom og kastede os direkte paa hovedet i seng!

Sikken en dag!

KH Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post214

Dansk jul i argentinske omgivelser...

cyklingPosted by eva køngerskov Thu, December 27, 2007 17:28:26

Mandag d. 24/12

Dag 206

Juleaftensdag! Hvordan man holder jul paa argentinsk ved jeg ikke. Men i dag oplevede jeg hvordan man holder dansk jul i argentinske omgivelser! Da jeg i morges stod op, havde jeg aldrig troet at julen skulle ende som den gjorde - nemlig med en slutning udover det saedvanlige!!

For -og eftermiddagen forloeb som var det en normal hverdag her i Mendoza. Vi hyggede, vi laeste lidt, vi gik lidt bytur og vi spiste lidt god frokost! Da vi kom senere hen paa eftermiddagen, tog vi dog plads paa tagterassen med champagne, efterfulgt af en tur i tagterassens jacuzzi!

Traditionen tro, er juleaften ikke juleaften, uden en tur i kirken. Der var julegudstjeneste klokken ni og det var ganske spaendende at vaere med til. Den foregik paa gaagaden, og bestod af sympatisk musik og en sympatisk praest! Mest sympatisk af alt var dog den argentinske tradition om at oenske familie og folk omkring sig, glaedelig jul. Pludselig fik vi kram og kindkys af en masse fremmede, hvilket dog virkede som en superhyggelig tradition!!

Tilbage i lejligheden blev der sat gang i koekkenet, og i selskab med den dejligste oksemoerbrad og supergod vin, var juleaften endelig i gang! Vi rykkede dog hurtigt op paa tagterassen med plastikjuletraeet, gaverne, vin, soede sager og en masse andre ting(intet manglede), hvorefter vi tilbragte mange gode juletimer sammen!!

Der blev danset om traet, samtidig med at smukke(!) julesalmer blev sunget med stor entusiasme. Dog skete det uden det lille teksthaefte, hvilket gjorde teksterne uforstaaelige, men handlingen aldeles helhjertet!

Saa fik Mads og jeg da soereme ogsaa besoeg af julemanden. Igen i aar havde han fundet vejen frem til familien Koengerskov og som altid var det dejligt med gensynet!

Gaverne blev aabnet og det var familiehygge i hoejeste gear. Ganske uforglemmeligt! Efter en kort tur i poelen, rykkede vi igen ned til lejligheden, hvor der blev doemt julespil og tilsyneladende ogsaa juledrinks! I hvertfald gik vi i seng henad klokken 6 om morgenen, godt bedukkede!

Dermed - ganske uforglemmelig jul, et ganske uforglemmeligt sted, et ganske uforglemmeligt aar!

Kaerligst,

Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post213

Tilbageblik!

cyklingPosted by eva køngerskov Thu, December 27, 2007 16:54:30

Soendag d. 23/12

Dag 205

Den treogtyvende december er normalt dagen, hvor man har faaet fri fra skole/arbejde, dagen hvor julegaverne burde vaere koebt ind og dagen hvor man kan slappe af, komme i julehumoer og kigge tilbage paa aaret der gik...

Aaret der gik for mig, har vaeret et af de mere vanvittige af slagsen - dog ogsaa et af de bedste af slagsen! Jeg huskede blandt andet tilbage paa sidste jul, hvor jeg tilbragte alle juledagene paa mit hoejtelskede arbejde i hjemmeplejen. Da vi kom igang med det nye aar, arbejdede jeg mere end nogensinde foer. Nogle uger tilbragte jeg saagar flere timer paa arbejdet, end jeg gjorde derhjemme!

Den foerste juni kom dog endelig kulminationen af et aars haardt arbejde og to aars droemme om at cykling igennem det Sydamerikanske kontinent. Afsted jeg var, og eventyret kunne starte. Turen startede i Ecuador's hovedstad, Quito, hvor jeg for foerstegang i 12 aar(!) kom op paa en fuldtoppakket cykel. Den var ikke til at styre, og i Quito's vanvittige trafik, tilbragte jeg tre timer i selskab med os, busser, dyt, larm og stigninger, inden jeg endelig kom ud paa landet; ud i den friske luft!

Derfra er det gaaet som smurgt - saadan da!! Et groft overfald satte en midlertidig stopper for min cykelfaerden, men efter at have genfundet de stjaalne ting, kunne jeg igen fortsaette.

Jeg har du cyklet snart 7000 kilometer igennem fire lande og en bjergkaede - nemlig Andesbjergene, som har budt paa umenneskelige stigninger og vanvittigt daarlige veje. De har dog ogsaa budt paa de venligste folkefaerd, anderledes kulturer, smuk smuk natur og dermed en masse uforglemmelige oplevelser.

I oktober moedtes jeg med min kaere far, som har cyklet med mig lige siden. De seneste seks uger har vi tilbragt i Argentina, som har vaeret en virkelig positiv overraskelse. Landet har budt paa mange oede straekninger igennem den argentinske pampa, men har dog ogsaa budt paa Sydamerikas venligste folk. Specielt er det en fornoejelse for mig som gringa(hvis pige, red.), da de tilraab, floejt og kyslyde jeg fik overalt i fx Peru, paa ingen maade eksisterer her...

Det har vaeret et aar med faa nedture, og ekstremt mange opture og personlige sejrer. Jeg kan slet ikke vente med at tage hul paa et nyt aar, som forhaabentlig byder paa ligesaa mange uforglemmelige oplevelser, ligesaa meget pulserende cykelliv og lige saa mange dejlige moeder med gaestfrie mennesker og ubegribelig naturomgivelser!

Jeg oensker alle en glaedelig jul!

Kaerlig hilsen Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post212

"De der dage..."!

cyklingPosted by eva køngerskov Sun, December 23, 2007 23:55:12

Loerdag d. 22/12

Dag 204

Alle kender dem. "De der dage.."...I dag var en af "de der dage", hvor produktiviteten var paa sit absolutte nulpunkt, hvor rationaliteten ikke eksisterer og hvor aktiviteten kommer til udtryk i form af gaaturen til parken eller naar kaffen skal laves!

Naar alt kommer til alt, er det dog rart at tage en pause fra alt, og begrave sig selv i en spaendende bog. Efter at have laest store dele af formiddagen, tog vi alle tre til parken, for at ligge i skyggen og fortsaette laesningen. That's life taenkte jeg hver gang jeg fik tankerne foert fra bogen og frem til virkeligheden...

Bogen blev dog lagt til hvile, da aftenen begyndte og aktiviteten startede! Vi tog paa den lokale poolbar, men ikke kun for at spille om sejren. I dag blev der spillet om middagens vin. Saa snart der var noget paa spil, roeg intensiteten i kampens hede oejeblikkeligt i vejret, og vi spillede det mest spaendende og nervepirrende pool nogensinde!

Udfaldet - vil jeg gerne skrive om! Finn vandt suveraent(eller var det held?!?), mens Mads og jeg spillede lige op, hvilket resulterede i en afgoerende dyst, hvor nerverne var svaere at faa kontrol over, og hvor et enkelt fejlskud kunne koste sejren - hvis den anden altsaa var koldblodet nok til at ramme bolden lige i den rette side af den ene roevballe, saa den kom i hul...

Jeg vandt, Mads tabte og Mads gav vin. Han forstod dog i den grad at vaere en god vinder, men attituden: "Jeg ved jeg spillede bedst, saa for mig er det intet tab"!!! Vi endte aftenen paa en restaurant, som serverede turens hidtil bedste mad. Med koedet ultramoert, tilbehoeret delikat og roedvinen fantastisk, var dette maaltid ganske usammenligneligt med alle andre sydamerikanske middage!

Kh fra Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post211

Aarets gaveraes!

cyklingPosted by eva køngerskov Sun, December 23, 2007 23:22:59

Fredag d. 21/12

Dag 203

Vi havde dedikeret dagen her til JULEGAVEINDKOEB! I nu mange aar, har vi hvert aar haft spoergsmaalet, om hvorvidt vi skulle give gaver eller ej, oppe til diskussion. Hvert eneste aar er det dog endt med det samme gaveraes som de fleste andre danskere koerer...

Igen i aar var spoergsmaalet om at droppe gaverne paa tale. Det var de samme argumenter for, og de samme argumenter imod, som alle andre aar. Til trods for den anderledes julesituation i aar, valgte vi dog tradition tro igen at holde os til gaverne - det er nu alligevel ikke en rigtig jul uden gaver - just ask santa...

Som i Danmark har der her i Mendoza ogsaa vaeret juletravlt i byen, og en enkelt gang endte jeg i en doedssyg koe paa tredive meter! Ikke desdo mindre giver det dog julestemningen et pift i den rigtige retning, naar den saedvanlige frustration over julegavevalget kommet til syne!

Gaverne blev dog koebt og vi endte dagen med nogle gode hjemmelavede KAEMPESTORE boeffer. Efter middagen gik Mads og jeg ud og spillede pool et par timer paa den lokale poolbar. Jeg fik vist lovet ham at jeg ville skrive at han endte som aftenens vinder!!

KH Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post210

Vinsmagning!

cyklingPosted by eva køngerskov Fri, December 21, 2007 16:04:11

Torsdag d. 20/12

Dag 202

Efter mange dage med afslapning i Mendoza, var det i dag tid til igen at hoppe paa cyklerne, og tage et kig paa det Mendoza-omraadet er allermest kendt for - deres vin!

Det var dejligt at se Koga'en igen, efter at den har vaeret indelukket i et lille opbevaringsrum, siden vi flyttede i lejlighed. Mads fik lejet sig en cykle, og afsted var vi! Vingaardene ligger syd for byen, og det tog os tyve kilometers tid at komme ned til byen Lujan, hvor der er spaekket med vingaarde!

Vi endte i foerste omgang paa vingaarden, San Huberto, hvor den rare mand, gav os en fin rundtur. Det var super spaendende at se, hvordan de gyldne draaber kommer til verden, og entusiasmen hos "guiden", gjorde hele seancen virkelig interessant. Vi sluttede rundturen af med det essentielle ved et vingaardsbesoeg - vinsmagningen!

Det fantastiske var hvor meget "guiden" kaelede for vinen, og gjorde alt for at vores oplevelse af vinen, blev optimal. Han laerte os en masse om vinen, om hvad man skulle kigge efter i glasset, i vinen, farverne og smagen. Vinen vi smagte var fantastisk, og urimlig billig. 30 kroner for en flaske, som ville have kostet 100 kroner i Danmark - dermed koebte vi et par flasker med af den gode Capo de Hornos!

Det blev det eneste vinbesoeg i denne omgang, men slet ikke det sidste. Denne by kommer jeg helt sikkert tilbage til. Maaske man skulle bo der et par dage, naar jeg igen koerer videre sydpaa!?

De tyve kilometer tilbage til Mendoza gik som smurgt, til trods for en virkelig voldsom og taet trafik. I det hele taget fik Mads dog en god fornemmelse af hvad vi har vaeret igennem i loebet af tiden i Sydamerika - for det er jo ikke altid fantastisk at koere paa en oppakket cykel i og omkring de store byer!

For foerste gang i vores tid i lejligheden, lavede vi i aftes selv mad. Store roede boeffer og god roedvin - det vi havde droemt om siden dengang vi var i Danmark. Efter middagen, maatte Mads kapitulere og realisere at han endnu ikke er kommet ind i den argentinske dagsrytme, som er "jo senere des bedre!!!"...Finn og jeg er dog i den grad blevet hardcore argentinere, og tog virkelig overskudagtige klokken 1 i nat paa poolbar - fantastisk!!

Julehilsener fra Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post209

Med hygge og byvandring i hoejsaedet...

cyklingPosted by eva køngerskov Fri, December 21, 2007 15:31:42

Onsdag d. 19/12

Dag 201

Mads kom til Argentina med en god omgang sygdom. Dermed gik den foerste argentinske formiddag i selskab med et par laeger, som efter en mindre behagelig sproejte, endelig mente at sygdommen kunne kureres med et par piller. Jeg endte dermed som brorens personal assistent med pillehentning etc!

I dag var det igen en af de dage, hvor vi paa ingen maader var produktive, men paa alle maader satte hygge og byvandring i hoejsaedet! Som os andre er Mads ogsaa vild med byen...

Vi tog i eftermiddags paa endnu et poolbesoeg paa stedet hvor alle de gamle hardcore argentinere haenger ud. Overraskende nok var Mads en haj til det pool, og vi kan nu se frem til mange og lange taette dyster!!

Julen naermer sig jo som sagt med hastige skridt, og spoergsmaalet om hvordan dagen skal fejres, er flere gange endt i diskussion! Vi er stadigvaek ikke helt kommet frem til en loesning, men mon dog ikke at det nok skal blive en god jul, no matter what!?

KH Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post208

Brormanden, der paa bedste vis ankom til Mendoza!

cyklingPosted by eva køngerskov Thu, December 20, 2007 01:26:46

Tirsdag d. 18/12

Dag 200

Da jeg vaagnede i morgen, kunne jeg se frem til en dag nummer tohundrede som ville vaere fuld af glaeder. Til at starte med faldt vi under morgenmaden i snak med en svensk par, og et amerikansk par. Begge var meget interesseret i cykelturen, og snakkede koerte derudaf, indtil vi var tvunget til at forlade det gode selskab til fordel for indflytningen i den nye lejlighed...

Lejligheden - bedre end jeg husker. Placeret lige ved den lille Plaza Chile, byder den baade paa venlighed fra the staff, gode udsigter over plaza'en og sidst men ikke mindst en tagterasse med jacuzzi!

Finn har taget lidt spansktimer her i Mendoza, og efter lidt ekstra indlaering tog vi paa shopping i det store supermarked i byen. En droem er det at komme ind i saadan et kaempe supermarked, efter mange maaneder paa cyklen, hvor dagens indkoeb hovedsageligt blev gjort i smaa kiosker. Her var der ingen graenser for hvad der kunne koebes - og ingen graenser for hvor billigt det kunne vaere!

Vi fik koebt en masse laekkerier ind, og ventede derefter paa at hoere noget fra Mads. Endelig da telefonen ringede, og Mads fortalte at han ventede paa busstationen, kunne vi hoppe i en taxa, for at hente ham. Gensynen var fantastisk, og hans tur til Mendoza var mindst ligesaa fantastisk - here goes:

Fra Colombia kom han paa den rigtige flyver(!). Alt forloeb roligt, indtil han landede i Santiago lufthavnen i Chile, hvor han fik vekslet sine columbianske penge til pesos, saa han kunne faa en taxa til centrum, hvor han kunne haeve penge. Visakortet strejkede dog(pga. tre ganges indtastning med forkert kode, fandt han senere ud af!), og efter mislykkedes besoeg i diverse banker, maatte han opgive at faa penge!! Uden raad til vand gik han i lang tid rundt i den chilenske varme, og endte til sidst med at saelge sit kamera, for at faa raad til busbilletten til Mendoza!

Vi fejrede Mads' ankomst med en fantastisk middag paa en fin fin restaurant, efterfulgt af en nat i selskab med en af turens bedste senge, so far!

Dag nummer 200 endte dermed i succes, og jeg kan nu kigge fremad paa de naeste hundrede dage, som forhaabentlig byder paa mindst ligesaa mange uforglemmelige oplevelser, som de foregaaende hundrede dage unaegteligt har gjort!

Mange kaerlige hilsener fra Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post207

Argentinsk hverdag naar den er bedst!

cyklingPosted by eva køngerskov Thu, December 20, 2007 01:02:10

Mandag d. 17/12

Dag 199

Mandag den syttende december - den foerste dag i ugen og den sidste dag ud af hundrede, for ikke at forglemme at der i dag en uge til jul. Til trods for omstaendighederne, blev dagen dog betragtet som enhver anden mendoziansk dag, hvor varmen dominerede, men alt forloeb glat - saadan da!

Jeg startede nemlig med at kaempe en sej kamp foran en computer, som gjorde alt hvad den kunne for at modarbejde mig. Jeg endte dermed med et solidt nederlag, og kunne efter to og en halv time forlade netcaféen, uden snerten af brugbart arbejde at have god samvittighed over...

Der var dog nogle billeder som skulle saettes ind, saa fra den ene netcafé stroeg jeg til den anden, hvor to effektive timer, endte med et nyt saet billeder paa hjemmesiden.

Resten af dagen gik med en argentinsk hverdag naar den er bedst - en solid omgang siesta, efterfulgt af en middag, pool og sidst men ikke mindst - bowling...

I morgen er dagen hvor jeg igen skal se min kaere bror. Hold da helt fest, hvor jeg glaeder mig. Han tager i dag afsted, og hvis alt gaar efter planen, lander han i Santiago de Chile i nat, og tager den foerste bus til Mendoza i morgen tidlig...

I morgen er dermed ogsaa dagen hvor vi flytter fra de hotelvaerelserne og ind i den super laekre lejlighed, vi har booket os ind paa.

KH Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post206

Foerste - men ikke sidste - besoeg i parken...

cyklingPosted by eva køngerskov Mon, December 17, 2007 16:01:31

Soendag d. 16/12

Dag 198

Soendag i Mendoza er lig med super lav aktivitet i gaderne. Ikke et oeje var der, og jeg brugte derfor formiddagen paa at tuldre rundt i de mennesketomme gader, mens jeg vred enhver hjernecelle, for at finde ud af hvor hele det Mendozianske folk befandt sig paa denne dejlige dag...

Under frokosten snakkede Finn dog med vaeldig stor begejstring om byens park, som var kaempestor og laa et par hundrede meter fra byens centrum. Vi tog derfor sammen paa cykel til parken, og her kom der svar paa alle formiddagens undrende spoergsmaal.

Det var ikke mindre end fantastisk i den park. Simpelthen liv og glade dage, hvor loebere, cyklister, folk paa rulleskoejter, folk med hund og folk med hele familien, noed de frie og smukke omgivelser. Kiggede man den ene vej saa man tre unge maend kaste med frisbee, saa man den anden vej saa man far, soen og datter spille fodbold til hinanden, saa man den tredje vej, hyggede hele familien Rodrigues i selskab med det helt store picnicmaaltid, og sidst men ikke mindst saa man, den fjerde vej, det nyforelskede kaerestepar ligge bag ved traet, mens de mest af alt haabede at ingen var omkring dem, saa de for real kunne hengive sig til hinanden...

Der var en stor soe midt i det hele, og da Finn tog tilbage til hotellet, fandt jeg et trae ved soeen, hvor jeg sad 3-4 timer, dybt begravet i en god bog. Det var kvalitetstid saa det vil noget, og jeg noed hvert et minut, mens jeg sad der under traets skygge.

Moerket fik mig dog til at vende naesen hjemad. Da jeg igen moedtes med Finn var det tid til tango. Vi gik noget der naermede sig om en halv maraton, inden vi endelig naaede til et tangosted. Jeg var hamrende traet, saa noed det ikke saa meget som jeg maaske havde gjort hvis jeg havde vaeret frisk. Det var dog alligevel sjovt at se argentinerne udfolde sig paa dansegulvet, og klientiellet bestod af alt lige fra unge maend til gamle bedstemoedre...

Det skal nok blive til en gentagelse eller to - men nok uden deltagelse fra undertegnede...

Glaedelig 3. soendag i advent!

KH Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post205

Hvor er julestemningen?

cyklingPosted by eva køngerskov Mon, December 17, 2007 01:07:11

Loerdag d. 15/12

Dag 197

Med ni dage til jul, kan jeg kun konstatere at julestemningen hverken er kommet og nok heller ikke kommer til mig i aar. Jeg har ellers gjort diverse forseog for at faa den frem, den gode julestemning, bl.a. ved at give den kaere Koga en god omgang julepynt omkring den aluminiumsprydret manke...

Her i Mendoza er der nu ellers julepyntet med et stort juletrae(plastik selvfoelgelig) i gaagaden, samt super usmageligt glimmerjulepynt i hvert butiksvindue. HVad mere kan man mangle?! Man kan for eksempel mangle en jinglebells-sang i ny og nae, samt duften af braendte mandler, der er naer ved at knaekke taenderne saa snart de bliver proppet i munden.

Derudover er der det med kulden. Jeg er af den slags som synes at december maaneds umenneskelige kulde, er en del af julehyggen og i sidste ende er ganske hyggelig. Specielt er det jo netop kulden, som er anledning til at fyre op i pejsen, starte den gode musik og familiehygge over nogle laekre bagerbagte norske klejner!

Nok om det. Den argentinske julestemning er ikke ankommet til den koengerskovske lejr i Mendoza. Jeg naevnte foer det med min forkaerlighed for decemberkulden. Det skal dog lige siges at vi her i Mendoza oplever fantastiske temperaturer. Til trods for den kroniske skyfri himmel, er der altid en let frisk brise, som ikke goer varmen uudholdelig. Derudover er alle gader fyldt op med store traaer, som giver en dejlig skygge paa alle fortove...I love this place!

Mendoza er fantastisk. Jeg annoncerede i dag til offentligheden a.k.a Finn, at Mendoza er blevet placeret paa 2. pladsen over "Eva's yndlingsbyer i verden"....naestefter Bangsebro...eller noget i den dur!

De kaerligste loerdagshilsener fra Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post204

Der er nu dato paa droemmen!

cyklingPosted by eva køngerskov Sat, December 15, 2007 22:29:16

Fredag d. 14/12

Dag 196

Det var dejligt at vaagne op i morges, og kunne se frem til at skulle ud i mendoza's sol og udforske byen. Morgenmaden blev indtaget med krilder i bentoejet. Ikke krilder for at cykle - men krilder for at vaere en del af gadelivet. Dagen i dag var dog ikke udelukkende dedikeret til byvandring. To store ting var paa programmet...

I foerste omgang handlede det om at faa en gammel droem under kontrol...nemlig ved at realiserer den...eller rettere sagt undersoege om realiseringen i foerste omgang var mulig! Det drejer sig om bestigningen bjerget Aconcagua...

Siden vi var i Danmark, har Finn og jeg snakket om at vi ville proeve at naa toppen, naar vi engang kom herned. Dog gaar anbefalingerne paa at man skal leje guider, muldyr etc etc lang tid i forvejen, pga den stigende aktivitet paa bjerget. Vi var dog heldige at komme i kontakt med den flinke Eduardo, som havde en gruppe vi kunne koble os paa. Dermed tager vi afsted paa bjergekspedition d. 15. januar - en tur som varer 15-17 dage...Jeg glaeder mig simpelthen som et lille barn, og kan slet ikke vente med at komme derop.

Inden da skal vi dog bo i Mendoza i 3-4 uger, og var derfor i dag paa udkig efter en lejlighed. Vi saa i dag en del lejligheder, men i sidste ende var ingen af dem uimodstaaelige. Vi endte derfor at blive enige om at booke os ind paa hotellet El Portal, som har nogle super laekre lejligheder.

Det bliver fantastisk at flytte ind, naar vi paa tirsdag, bliver genforenet med min kaere bror. Saa skal den staa paa en masse god roedvin, store boeffer og dejligt samvaer...

KH Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post203

Mendoza...Oh so great!

cyklingPosted by eva køngerskov Sat, December 15, 2007 21:26:35

Torsdag d. 13/12 San Juan - Mendoza

Dag 195

KM i dag: 115 km

Tid paa cyklen: 6 t 46 min

Gennemsnit: 17,04 km/t

KM i alt: 6559 km

Vi er efterhaanden kommet godt i gang med den argentinske dagsrytme, hvor alting starter nogle timer senere end normalt. Dermed fik vi igen en sen start paa dagen, ovenpaa en sen aften i gaar! Dagens cykling virkede noget saa uoverskuelig, men da der ingen byer var imellem San Juan og Mendoza, var vi baade tvunget og opsatte paa at ramme Mendoza i dag...

Dog gjorde vi det lidt lettere for os selv, da vi skulle ud ad byen. Vejen mod Mendoza startede nemlig med en 60 kilometers lang motorvej, som vi ikke foelte saa meget paa at koere paa. Dermed startede dagen med en ordentlig taxatur!

Da vi blev sat af ved landevejen, var klokken 12, varmen ekstrem, trafikken motorvejsagtig og lysten til en lang dag paa cyklen - ikke stor! At komme til Mendoza er uden tvivl det stoerste delmaal paa turen igennem Sydamerika, og jeg har de seneste par dage kunne maerke at jeg virkelig - baade fysisk og mentalt - har brug for en god pause i det argentinske. Derfor skulle de sidste 115 kilometer bare overstaas - og med den indstilling gaar det ikke ligefrem hurtigere!

Egentlig lagde jeg ud med en fin fart, men al hvad der hed rytme blev bremset af den voldsomme trafik. Der var utallige store lastbiler, busser og trucks, som alle koerte de tilladte 110 km/t. Derudover var cykelsporet mellem 10-20 cm bredt - det gjorde vilkaarerne for glad cykling en del daarligere...

Varmen blev mere og mere tryggende, jo laengere vi kom hen paa eftermiddagen, og antallet af smaa vejsidekiosker med kolde drikke, var minimalt. Vandet i flaskerne var saa varmt saa man ligefrem braendte sig naar man drak det - det havde saagar kunne blive til et par gode kopper kaffer, hvis lysten til kaffen altsaa var der midt i en omgang fysisk udfoldelse i 40 graders varme!

Jo taettere vi kom paa Mendoza, des haardere blev modvinden, samtidig med at trafikken gik fra at vaere vild, til at vaere helt sindsyg. De busser, kom bragende forbi os som umenneskelige robotter, som skulle overholde en tidsplan, og som ikke gjorde sig bekymringer om hvor mange lig det foerte med paa vejen...

Det var i sidste ende, alt andet end fantastisk cykling, og flere gange blev psyken sat paa en proeve, da jeg sagde til mig selv at det ikke nyttede noget at raabe og skrige efter de busserne!

Endelig endelige, ENDELIG...kom vi dog frem til Mendoza....Oh so great! Traette og toerstige ramte vi i moerke Mendoza livfyldte gader. Vi fandt hurtigt frem til et hostel, som vi havde laest noget godt om. Da vi blev vist ind til vaerelset og det viste sig at bestaa af fem koejesenge, som stod paa minimal plads, var jeg den der stod af. Dorms vil aldrig staa hoejt paa oenskelisten over steder at bo - specielt ikke efter en vanvittig haard dag paa cyklen...

Vi roeg derfor hen paa det lille hyggelige Hotel Petit, hvor vi efter en hurtig middag, gik direkte i braedderne - glade og tilfredse med endelig at vaere I emdoza - byen hvor vi skal holde til de naeste seks ugers tid. Jeg kan slet ikke vente til at skulle ud og udforske byen, som allerede har givet mig et fantastisk foersteindtryk!

KH Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post202

Breaking the record!

cyklingPosted by eva køngerskov Thu, December 13, 2007 13:54:50

Onsdag d. 12/12 Jachal - San Juan

Dag 194

KM i dag: 159 km

Tid paa cyklen: 7 t 30 min

Gennemsnit: 21,26 km/t

Km i alt: 6444 km

Da vi i morges stod op, havde vi ingen ide om hvad dagen ville byde paa. At vi skulle sydpaa var dog sikkert. Storbyen San Juan laa langt vaek, saa at pejle paa den var lige optimistisk nok. Paa vej til San Juan laa der dog - ifoelge det ellers udemaerkede vejkort - en stribe byer. Saa helt galt kunne det jo ikke gaa...

Og det gjorde det absolut ikke. Vi noed morgenen i den hyggelige by Jachal, og tog afsted ved 11-tiden efter at have konsumeret en god portion droemmeis. Derefter var det paa cyklerne og afsted...

Sjaeldent har vi faaet saadan en start paa en dag. Vi hamrede simpelthen derudaf - hurtigere end vinden, og staerkere end Thors Hammer. Det var fantastisk cykling. De byer paa vejen, som der laa paa kortet, viste sig dog at vaere nul og en nix i virkeligheden. En saakaldt by, kunne godt bestaa to huse i ruiner - i bogstaveligste forstand.

Derfor maatte vi klare os med de medbragte kiks, noedder og rosiner, for at holde energiniveauet oppe - og det var ikke nemt! Men fred nu vaere med det! Til trods for de inteteksisterende landsbyer, var de alligevel en god hjaelp, til at holde gejsten oppe. Uden nogle pejlemaerker, kan 160 kilometer godt vaere meget langt og kedeligt!

Med den enorme fart vi satte for dagen, var det ligepludselig opnaaeligt at ramme San Juan, og det blev hurtigt fastslaaet at det var maalet for dagen. De sidste 50 kilometer var dog rimlig strenge, da jeg havde brug for mere mad, og den vand jeg havde var noget naer kogende, efter at have ligget hele dagen i det bagende sol.

Vi sluttede dagens etape af med en lille opstigning, efterfulgt af en lang og vidunderlig nedkoersel til byen San Juan. 159 km blev det til i dag, og det er saamaend dagsrekord onthedustyroads!

San Juan virker som et rigtig rart sted, hvor jeg godt kunne tilbringe flere dage. I morgen gaar turen dog igen videre sydpaa, da Mendoza venter lige rundt om hjoernet. Enten gentager vi successen med en kongeetape helt til Mendoza - ellers bliver etapen delt op i to. I sidste ende kommer det alt sammen an paa vejr, vind og terraen!

Mange hilsener sendes fra det alt for varme Argentina, til det alt for kolde Danmark...

og Fra Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post201

Da den staerke konpagnon blev skiftet ud...

cyklingPosted by eva køngerskov Wed, December 12, 2007 04:30:40

Tirsdag d. 11/12 San Bernardo-Jachal

dag 192

KM i dag: 115 km

Tid paa cyklen: 7 t 31 min

Gennemsnit: 15,26 km/t

KM ialt: 6284 km

Sikken en lang lang dag. Det som vi troede var 70 kilometer med en jaevn nedadgaaende vej, viste sig at vaere en jaevn opadgaaende vej - med modvind selvfoelgelig!! Men hold da fest hvor var det haardt, og med 12-13 km/t gav dagens slutning lange udsigter.

Til at starte med sagde vi farvel til den halv-tyske familie og stroeg ellers derudaf. Hurtigt naaede vi hovedvejen, og vi havde begge en forestilling om at 20 km/t var muligt - men vi skulle i den grad faa os en overraskelse i den forkerte drejning. Meget meget haardt var det. Men en ting var at det var haard cykling. Psyken blev ogsaa sat paa en proeve, da vejen var pivlige og med omgivelser som ikke bestod af andet end sand og smaa buske. Det var hamrende kedeligt at se paa, og ikke saerligt smukt!

I dag var ogsa dagen var jeg maatte vinke farvel til mit trofaste bagdaek. Efter to punkteringer to jeg konsekvensen, og lod daekket kapitulere. Men hold da op hvor har det vaeret en god, staerk og solid kompagnon. Naesten 7000 kilometer har det vist en god omgang uovervindelighed paa alle slags veje. I dag var det dog farvel...det blev ret og slet...skiftet ud!

Efter frokostpausen som fandt sted klokken 17, tog vi hul paa dagens sidste stykke, som ogsaa skulle vise sig at goere dagen til en af de smukkeste i lang tid. Absoulut uden at ane hvad vi skulle forvente, roeg vi direkte ud paa en smuk smuk og vanvittig stejl grusvej.

Normalt var stejlhed og grus hvad jeg beklagede mig over i Peru og Bolivia, men i dag var det anderledes. Efter at have koert mange hundrede kilometer igennem den argentinske meget flade og ofte kedelige pampa, var det fantastisk at opleve en "rigtig" stigning. Derudover roeg grusvejen direkte i top tre over "turen's bedste grusveje".

At kunne klatre op ad de uvirkeligt stejle veje, gav den ultimative foelelse af uovervindelig og selvtillid. Derudover var det vanvittigt flot. For foerste gang i det ellers toerre Argentina, saa vi en flod som rent faktisk indeholdte vand. Men ogsaa en fantastisk frodighed og smukke klippeformer var dominerende i disse - lige pludselige - uforglemmelige omgivelser!

Med en dejlig slutning, endte vi endelig dagen ved 21-tiden, i byen Jachal, som er et rart sted at vaere. Jo laengere vi er kommet sydpaa, des senere bliver det moerkt, og det giver os en del flere muligheder, samt ro paa, til at tage den langsomt, da moerkets frembrud foerst kommer ved 21.30-tiden...

Kaere alle - Glaedelig 11. december!

KH Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post200

Let's go where the wind blows!

cyklingPosted by eva køngerskov Wed, December 12, 2007 03:59:59

Mandag d. 10/12 Pagancillo - San Bernardo

Dag 192

KM i dag: 76 km

Tid paa cyklen: 4 t 53 min

Gennemsnit: 15,58 km/t

KM ialt: 6169 km

Planen var i dag at koere sydpaa til nationalparken Talampaya, som skulle vaere ganske vidunderlig. Det kraevede en omgang kaek cykling paa 35 kilometer, men vi var klar...-altsaa lige indtil vi startede dagens cykling. Vinden kom haardt fra syd, og med tanken om strid modvind hele dagen lang vendte vi om. I stedet koerte vi saa nordpaa til byen Villa Union....

Et eller andet sted var det en rar tanke det med "at vinden styrer vejen". Det gjorde den paa sin vis ogsaa i gaar og i dag fik jeg tanken om en dag at tage cyklen med udstyr med ud i verdens midte, og saa ellers bare foelge medvinden!

Fra Villa Union kunne vi dog ikke blive ved med at foelge den dejlige medvind, saa vi tog en anden vej sydpaa igen, og oplevede rigtig haarde vinde, direkte i hovedet. Til at starte med var der en lille stigning, som gjorde cyklingen vanvittig haard, og ikke til at holde ud. Flere gange hoppede jeg af og gik, for "da gad jeg altsaa ikke cykle mere..."!

Dog blev omstaendighederne bedre, og vi naaede endelig ved middagstid byen Guandacol, som var en mindre by end haabet. Der var dermed ingen steder at sove i hele byen, hvilket gav daarlige udsigter med den naermeste by 60 kilometer vaek!

Vi lod os dog fortaelle at der i landsbyen - om man vil(!) - San Bernardo, var et hostel, saa vi koerte derud. Det var et kritisk tidspunkt ifoelge Frk. Koengerskovs overskud og energi, saa at komme ud paa en absolut elendig grusvej, var ikke det der gav stort humoer. Det tog en time at koere de fem kilometer derud - maaske paa baggrund af min store vandreaktivitet, frem for rent faktisk at cykle derud!

Vi kom dog ud til et sted, som var ganske hyggeligt. Der var ingen ledige vaerelser, men vi kunne campere i baghaven, hvilket var ganske udemaerket for os. Hele dagen hang vi ud paa terassen, med oel, kaffe og en lur i ny og nae!

Vi kunne endelig gaa i seng sent paa aftenen, efter en virkelig haard dag, i forhold til det lave kilometerantal...men de hersens argentinske vinde, er ikke til at spoege med..

KH Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post199

Passet - med afslappethed og nydelse!

cyklingPosted by eva køngerskov Mon, December 10, 2007 02:35:09

Soendag d. 9/12 Chilecito - Pagancillo

Dag 191

KM i dag: 94 km

Tid paa cyklen: 7 t 47 min

Gennemsnit: 12,02 km/t

KM ialt: 6093 km

Til trods for de omkring 1500 hoejdemeter vi i dag skulle stige, glaedede jeg mig en del til turen over bjergene. Guidebogen havde beskrevet turen med saetningen: "This is the most spectacular road, with unforgettable views..."! Saa af gode grunde glaedede vi os en del til at se dette fantastiske sted...

Foerst skulle vi dog kaempe os de 1500 meter op til toppen af passet. Det var en kanon dejlig tur, som - ironisk nok - var praeget af afslappethed og nydelse. Vi koerte stille og roligt deropad, og ankom efter middagstid til toppen af passet. Der var ikke meget trafik og det var ganske koent.

Det skal dog fastslaas at guiden, havde gang i lidt for store ord. Lidt skuffede over at stedet ikke levede op til forventningerne, koerte vi ned igen. Alt sammen foregik paa grusveje - dog var de denne gang til at have med at goere, og det var saamaend rigtig dejlig koersel...

Vinden var superhaard, og flere gange fik vi bunker af sand i hovedet. En gang var det i lang tid ikke muligt at se noget som helst, saa jeg koerte direkte ind i en kaempe sandbunke, som jeg vaeltede ned i. Udover det gik alt dog som det skulle - indtil vi ramte den asfalterede vej!

Der tog vinden nemlig for alvor til, og der var naesten umuligt at koere. Med godt halvtreds kilometer til byen, og et overskud i underskud, lavede vi hurtigt planerne om, og tog en grusvej sydpaa. Vinden doejede en lille smule af, men grusvejen var elendig. Mange gange maatte jeg af cyklen og traekke pga at dynger af sand, gjorde det umuligt at cykle.

Efter en meget lang dag, ankom vi dog endelig til lidt civilisation, i form af landsbyen Pagancillo, som var et rart sted - ikke mindst fordi vi endelig saa lidt mennesker, lidt huse og lidt bevoksning, efter en hel dag i mere eller mindre golde omgivelser.

Herfra Pagancillo sender jeg kaempestore "Anden soendag i advent's"-hilsener!

KH Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post198

Chilecito

cyklingPosted by eva køngerskov Mon, December 10, 2007 02:10:04

Loerdag d. 8/12

Dag 190

Vi blev i dag i byen Chilecito. Her er vanvittigt hyggeligt, og det er stedet hvor man kan haenge ud i og omkring byens torv/park i flere timer, bare ved at kigge paa folk, lade tankerne koere, drikke en kold oel eller spise lidt god mad!

Jeg fik vist netop der beskrevet hvad det meste af dagen gik med. Derudover var jeg dog i den grad juleproduktiv. Finn gav mig lidt julepynt til cyklen, og jeg lod kreativiteten loebe, hvilket endte med en fin og ganske julepyntet Koga.

Ogsaa Chilecito fik sat gang i julepunteriet i dag. Under siesta'en valgte flere at ty sig til juledekorationerne, i stedet for at spise, drikke og hoppe i koejen, som denne fire timer lange siesta ellers bliver brugt til.

Med hensyn til de videre planer har der vaeret lidt tvivler. Der var to veje at vaelge imellem, hvoraf den ene gik igennem den noget saa oegede pampa, mens den anden gik op over en bjergkaede og fortsatte sydpaa med lidt flere byer og liv. Til trods for de ekstra anstrengelser vi kommer ud for, valgte vi bjergruten - og jeg glaeder mig i den grad til at opleve stigninger som rent faktisk kan ses, og ikke kun maerkes!

KH Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post197

De usynlige stigninger!

cyklingPosted by eva køngerskov Sat, December 08, 2007 17:02:52

Fredag d. 7/12 Shaqui - Chilecito

dag 189

Km i dag: 109 km

Tid paa cyklen: 7 t 1 min

Gennemsnit: 15,50 km/t

KM ialt: 6000 km

Foer vi i dag forlod det lille hyggelige hospedaje, forhoerte vi os om hvordan turen til byen Chilecito ville blive. De to heldige adspurgte, kom begge med et klart svar, nemlig "Mucha subida"(mange stigninger, red.). Lige fra morgenstunden stod den paa "mucha subida", men ikke "subida" som vi er vandt til. Hele dagen i dag var nemlig praeget af usynlige stigninger - naar det ser ud til at faa nedad, men det i virkeligheden gaar op ad...

Derudover fik vi et god side/modvind med i svinget og med haarde modvinde og usynlige stigninger, kunne vi se frem til en meget meget lang og traettende dag. Efter et par og tredive kilometer, naaede vi frem til en lille landsby, hvor vi fandt en dame, der gerne vi lave os lidt mad. Hun havde aabenbart haft besoeg af mange turcyklister, og vidste at den slags rejsende havde en vanvittig appetit.

Mens hun gik ud og koebte ind til frokosten, faldt min krop og sind stille og roligt helt sammen. Jeg endte med at ligge i dyb soevn over bordet. Mor'en i huset, kunne dog ikke lide synet af en sovende cyklist ved frokostbordet - saa jeg fik en seng, mens hun kokkererede. Det tog sin krig at faa maden faerdig, saa jeg endte med at faa en lang og dejlig middagssoevn i det fremmede...

Efter en laekker portion kylling i det hyggelige hus, var det dog igen op paa cyklerne - denne gang med vinden direkte imod os. De lange seje straek fortsatte, og det var simpelthen saa haardt...vanvittigt haardt, faktisk!

Fem kilometer foer vi naaede til Chilecito var jeg loebet toer for vand, halsen var toer og mine ben helt faerdige. Finn koerte i forvejen, mens jeg kom trillende bagefter. Min eneste tanke da jeg entrede byen var vaeske, vaeke og vaeske. Pludselig kom Finn dog springende ud paa vejen, gemt bag et trae - med to kolde daasebajere og en halvanden liter kold fanta...Helt klar dagens hoejdepunkt!!

Chilecito viste sig at vaere super hyggelig og med masser af liv. Hele aftenen og natten sprudlede det af liv i gaderne og paa torvet. Vi maatte dog tidligt paa natten kapitulere og ty til den dejlige seng!

KH Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post196

Den foerste argentinersteak!

cyklingPosted by eva køngerskov Sat, December 08, 2007 16:47:45

Torsdag d. 6/12

Dag 188

Km i dag: 112 km

Tid paa cykel: 5 t 34 min

Gennemsnit: 20,14 km/t

Km i alt: 5891 km

Til trods for Belèns imponerende status som "The Poncho Capital of Argentina", forlod vi byen, til fordel for at komme et skridt taet paa Mendoza - "The Wine Capital of Argentina"! Mendoza er stedet, hvor der bliver holdt en ordentlig cykelpause, for i stedet at fejre jul, nytaar, smage paa vin og klatre i bjerge...

Jeg glaeder mig afsindig meget til at komme til Mendoza, og som landskabet saa ud i dag, kunne det ikke gaa hurtigt nok med at komme sydpaa. Praeget af lange seje straekninger, hvor man kan se den pivlige vej gaa 15-20 kilometer frem, er landskabet gaaet fra at vaere det smukke frodige, til at vaere en stor omgang meget toer og oede pampa.

Vi koerte i dag paa en straekning, hvor der i loebet af de foerste 90 kilometer, ikke fandtes nogle byer. Det var dermed dejlig igen at se huse, traeer og lidt landsbyliv - hvilket ogsaa betoed at det var tid til dagens kolde Fanta!

Da klokken var 16, kom usikkerheden paa hvad vi skulle stille op med hensyn til overnatning. Vi blev dog enige om at dagens overnatning skulle foregaa ude midt i pampa'en og i telt. Vi kom dog forbi et hyggeligt lille "hospedaje", som vi ikke kunne modstaa fristelsen af. En fantastisk seng til en fantastisk pris.

Vi blev dermed i landsbyen Shaqui, hvor der var ganske behageligt. Om aftenen tog vi en lille aftentur paa cyklen - uden oppakning - og med det maal at finde et sted at spise. At komme ud paa cyklen uden oppakning, var ikke uden risici og faren foeltes langt stoerre end den normalt goer. At styre cyklen, som ligepludselig vejede 30 kilo mindre, kraevede en vis tilpasning - saa jeg kan kun forestille mig at det kraever baade knae og haandledsbestyttere, naar jeg en dag igen kommer hjem og skal cykle paa den superlette gule racer!

Vi fandt en kanon hyggelig restaurant, som laa nede i en lille skov. Her fik vi den foerste rigtige argentinersteak her i landet. Stor, laekker, smagfuld og med masser af...personlighed(!)...

Bunker af torsdagshilsener fra

Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post195

Poolfeber i Sydamerikalejren!

cyklingPosted by eva køngerskov Thu, December 06, 2007 02:31:54

Onsdag d. 5/12

dag 187

Lige siden dengang hjemme i Danmark, hvor jeg boede med paps i Bangsebro, har konkurrencegenet levet hoejt i os begge. Dengang drejede det sig mest om bordfodbold, hvor vi ofte foer aftensmaden havde lange kampe med skrig, skraal og derudover - selvfoelgelig - blod, sved og taarer. Vi har fortsat stilen - altsaa det med at spille spil, som vi begge to hader at tabe i!

Der gaar i den grad konkurrence i alt hvad vi laver. Saagar konkurrere vi i...restaurantsregninger - altsaa hvem kommer taettest paa det vi i sidste ende skal betale?!

Det sidste stykke tid er har vi haft en del dyster i pool billard. HVer eneste gang bliver det mere spaendende og intenst, og hver eneste gang giver det at vinde en stoerre aere. I dag var ingen undtagelse. Undtagelsen var dog at vi spillede hele otte spil. Undtagelsen var maaske ogsaa at jeg vandt stoerstedelen af de otte spil - noget som desvaerre ikke plejer at vaere helt normalt!

Dagen i dag var i sidste ende en af de dage, hvor aktiviteten var paa sit laveste - altsaa set bort fra lidt pool! Det var dog ganske rart, og paany realiserede jeg hvor fantastisk dejligt det kan vaere at bruge en hel dag paa hundrede procents afslapning samt nul procent aktivitet!

I morgen gaar det dog igen videre sydpaa. Jeg aner intet om hvad morgendagen bringer, saa det bliver i aller hoejeste grad spaendende at tjekke forholdene ud - vejr, vej og vindmaessigt!

Mange kaerlige tanker fra Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post194

Som at cykle i en sandkasse...

cyklingPosted by eva køngerskov Wed, December 05, 2007 16:14:13

Tirsdag d. 4/12

Dag 186

Km i dag: 119 km

Tid paa cyklen: 8 t 57 min

Gennemsnit: 13,26 km/t

KM ialt: 5779 km

Da vi i aftes ved 19-tiden ankom til byen Belén, kunne vi se tilbage paa en knaldhaard cykeldag, med alt slags terraen, alle slags veje men kun én slags vind.... nemlig en strid modvind!

I Gaar startede vi med at koere paa den famoese Ruta 40, som gaar hele vejen ned igennem Argentina. Den er kendt for dens smukke udsigter - men i cyklistkredse, ogsaa for sin umenneskellighed overfor turcyklisten...Og umenneskelighed oplevede vi store dele af dagen i dag.

Vi havde paa forhaand udset os dagen til at blive en kongeetape af de hellige af slagsen. Derfor sad vi paa cyklerne meget meget tidligt i morges, og startede morgenen i selskab med 30 kilometers svag stigning og en god portion modvind! Hurtigt derefter stoedte vi dog ind i en meget lang og pivlige vej, da vi skulle koere fra den ene bjergkaede til den anden, og dermed krydse en kaempestor slette.

Selvom vi saa paa det samme landskab i 40 kilometer, var det nu alligevel dejlig koersel, da man holdt god fart samtidig med at man kunne lade tankerne loebe derudaf. Vinden tog dog til og blev rigtig streng, hvilket gjorde det svaerere at lade de gode tanker blomstre...

Godt som vinden var paa det vaerste, sluttede den asfalterede vej midt in the middle of nowhere, og vi kom ud paa noget af det vaerste af det vaerste man kan opleve som cyklist i denne verden - vi kom nemlig ud paa noget da mindede mere om en sandkasse end en grusvej. Ofte koerte vi i et meget tykt lag sand, hvilket gjorde det umuligt at cykle. Baghjulet svoemmede for det meste rundt i sandet, mens jeg i selskab med forhjulet proevede at faa cyklen paa rette kurs - i sidste ende gik alle anstregelser nok ud paa at holde balancen!

Jeg gik flere gange af cyklen, for at traekke - men der skred cyklen naesten lige saa meget i al sandet! Nogle timer og sandfyldte sko senere ankom vi endelig til den lillebitte landsby Hualfin, som ikke havde det store at byde paa. Det var ved at blive sent og vi var traette, men blev alligevel anige om at fortsaette til byen Belen, som laa lidt laengere sydpaa.

For at komme til Belén, skulle vi foerst - igen paa grusvej - over en kaempelang bakke/lillebitte pas. Det var hammerstejlt og for foerste gang paa turen gik det for langsomt til at cykelcomputeren kunne registrere at der overhovedet var fremgang! Jeg kunne paa ingen maader overskue af skulle cykle tre timer til, og stoppede derfor en bil, som ogsaa skulle til Belén, og som gerne ville koere os derned...

Paa ladet med cykler og udstyr, og saa ellers afsted mod Belén. Det var en vaeldig hyggelig fyr som koerte os og snakken blomstrede store dele af turen. Gennem bilen saa vi at turen til Belén var superlang og ville have vaeret rigtig anstrengende paa en cykel - saa med god samvittighed - trods alt - kunne vi staa af i Belén med mange taknemmelige ord til den rare mand.

Sikke en lang og virkelig haard dag - men dem kommer der nok flere af!

Glaedelig 4. december...

KH Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post193

I juleduet med min Koga!

cyklingPosted by eva køngerskov Tue, December 04, 2007 02:16:58

Mandag d. 3/12

Dag 185

Km i dag: 93 km

Tid paa cyklen: 5 t 1 min

Gennemsnit: 18,46 km/t

km i alt: 5660 km

For nogle dage siden startede julemaaneden og i samme omgang kunne jeg fejre min halvaarsdag som turcyklist. Det er vildt at se tilbage paa de sidste seks maaneder, hvor oplevelserne er utallige, uforglemmelige og helt og aldeles ekstraordinaere. Nu er har jeg vaeret lidt over en uges tid i Argentina og elsker det allerede...

Det argentinske folk er fantastisk venlige og altid klar paa en snak. For eksempel tog vi i morges forbi den lokale is-dame, som havde masser af ting at fortaelle samt stor interesse i at hoere om vores cykelfaerd. Generelt er argentinerne kanon gode til at dele smil ud, og en lille hilsen her og der kommer heller ikke ad vejen...

Efter at have proevet is-damens (og Cafayatte's stolthed) roedvinsisen - jeg i oevrigt ikke holdte sig forfaerdelig meget af...nogle ting skal bare spises/drikkes hver for sig! - sad vi igen paa cyklerne, klar til at koere videre.

De foerste halvtreds kilometer var helt fantastiske. Vi koerte igennem et vaeld af vinmarker. Det var overskyet, men det gjorde det bare rart at cykle. Vi koerte kanon hurtigt og med masser af cykelglaede - det var en dejlig formiddag!

Stigningerne kom dog - masser af dem - og de var lange og seje. Efter en god frokost og et hyggeligt moede med en rar argentinsk familie, kunne vi igen falde i hoejderne, og endelig ende i den hyggelige by, Santa Maria. Finn var opsat paa at koere videre, men min bagdel gjorde nas - og kroppen var traet, saa vi blev her i Santa maria.

I sidste ende giver det dog bare en vaeldig lang etape til dagen imorgen. Vi tar det lidt som det kommer, men gaar alt efter planen, kunne det godt gaa hen og ende med en kongeetape af de ypperste af slagsen! Nu maa vi se - i sidste ende kommer alt an paa vejr, vind og terraen!

Forresten kan jeg berette om at jeg muligvis rammer danske radiofrekvenser - i form af DR 2 - enten i morgen eller i overmorgen(kl 14-15)....eller ogsaa slet ikke - saa har jeg vist ikke sagt for meget!!

Jeg sender mange glade hilsener til Danmark her paa decembermaanedens foerste hverdag!

KH Eva

PS. Julesangene er blevet sunget i en fin duet med Koga'en hele dagen lang!

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post192

Ukendte stemmer med bekendt sprog!

cyklingPosted by eva køngerskov Mon, December 03, 2007 14:15:28

Soendag d. 2/12

Dag 184

Vi blev i dag her i Cafayatte, som virker som en hyggelig lille by. Turistet - men hyggelig! Dagen i dag blev sat af til at sidde paa nettet og ordne alle de praktiske ting, der nu var at ordne! Til trods for de praktiske udsigter, skulle det vise sig at blive dagen, hvor vi gjorde et rigtig hyggeligt bekendtskab!

Men foer det nye bekendtskab fandt sted, fik jeg smagt paa Cafayattes store stolthed - deres is. Men ikke kun is var det. Det var is med smagen af den lokale roed -og hvidvin. Til at starte med vovede jeg mig kun ud i hvidvinen, som ikke var saa ringe endda - dog er det heller ikke min nye yndlingsis! Rodvinen maa vente paa sig til i morgen...

Efter at have siddet paa netcaféen en hel eftermiddag, hoerte jeg pludselig bekendte stemmer - eller nok naermere ukendte stemmer med et bekendt sprog. Et dansk par entrede caféen, og efter de havde faaet ordnet deres, og jeg mit, bekendte jeg kuloer - eller nationalitet. Vi fik snakket en hel del, hvorefter vi gik hver for sit!

Da Finn og jeg ledte efter lidt aftensmad, stoedte vi dog paa dem igen, og snakken blomstrede videre, saa vi lod den fortsaette paa en lokal restaurant. De to danskere var Lisbeth og Anders, som lige havde stoppet som aktive paa arbejdsmarkedet, hvorefter de drog paa en fire maaneders rejse til Argentina.

Lisbeth har vaeret en stor del af den tangoverden, som holder til i Buenos Aires, og jo mere hun fortalte om hele dette tangounivers, jo stoerre blev lysten til at besoege nogle af de tango-klubber hun fortalte om. Vi fik en dejlig middag sammen, og noed i den grad igen at vaere i selskab med nogle rare danskere.

I morgen gaar turen videre sydpaa, hvor der - ifoelge kortet - er begraenset med stoerre byer....eller nogle steder, i det hele taget byer! Saa det bliver spaendende at se hvad det bliver til...

KH Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post191

Naar energien er lavest...

cyklingPosted by eva køngerskov Sun, December 02, 2007 17:27:05

Loerdag d. 1/12

Dag 183

Km i dag: 95 km

Tid paa cyklen: 6 t 16 min

Gennemsnit: 15,15 km/t

Km i alt: 5567 km

Naar jeg taenker paa november -og december maaned i Danmark, taenker jeg paa to vidt forskellige ting. D. 30. november minder mig for eksempel om kulde, regn og moerke, imens dagen efter - d. 1.december, minder mig om kalenderlys, ild i pejsen og norske klejner. Der var i morges hverken kalenderlys eller norske klejner paa tapetet - men denne foerste december skulle alligevel vise sig at blive meget meget forskellig fra den 30. november vi oplevede i gaar!

Jeg vaagnede af at Finn sagde noget til mig jeg paa ingen maade kunne hoere. Hvad jeg i stedet kunne hoere var tusindevis af forskellige dyrelyde. Froeer kvaekkede hoejlydt, fugle pippede/skreg/sang og chikaderne skreg derudad, saa det rungede i oererne. Flere gange forseogte jeg med stor koncentration at hoere hvad i alverden Finn sagde, men hans stemme blev hver gang overdoevet af den vilde dyresang...

Vi tog afsted inden landsbyens eneste butik aabnede, og fik derfor kun et par broed til morgenmad inden vi satte os op paa cyklerne, med haabet om at vi ville koere forbi en vejsiderestaurant som vi plejer. Men i dag var "plejer" doed, og det var droemmen om lidt vejsidemad dermed ogsaa. Til gengaeld var der fra starten af dagen en lille stigning i terraenet - en stigning som skulle vise sig at vare ved stort set hele dagen.

Solen stod hoejt, det var varmt og stigningen var draebende - ikke fordi den var stejl - men fordi den ikke kunne ses, men i den grad foeles i laarbenene. Der skulle ikke gaa lang tid foer sulten meldte sin ankomst, for at blive siddende i kroppen hele dagen lang. Efter en meget lang formiddag kom vi dog endelig til en lille landsby, hvor vi kunne koebe et par is og et par empanadas samt faa fyldt lidt vand paa dunkene - dog vand fra hanen!

Det hjalp i den grad at faa lidt i maven. Finn var, af gode grunde, ikke meget for at drikke vandet, men jeg gav min maven tilliden og troen paa at den kunne klare lidt hanevand, og slubrede de kolde draaber i mig. Overskuddet steg langsomt, og vi kunne pludselig kigge ud paa omgivelserne, og se hvilket paradis vi koerte i. De roede bjerge og klipper i alle former var dominerende. Det var gudesmukt og i takt med et vejen saa smaat begyndte at gaa mere nedad, blev det ogsaa en stoerre nydelse at koere.

Ti kilometer foer vi naaede til byen Cafayatte, var det dog igen opad. Det var syrehaardt, og energiniveauet var igen paa sit laveste. Det tog en krig at komme ind til byen, og ved foerste cafe vi saa, styrtede vi ind og gik amok med indkoebet af iskolde drikke. Efter en virkelig haard dag, kunne vi endelig slappe af med lidt god mad og vin, samt en dejlig seng paa et laekkert hostal!

KH Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post190

Flyvende - og paa cykel!

cyklingPosted by eva køngerskov Sun, December 02, 2007 16:48:11

Fredag d. 30/11

Dag 182

Km i dag: 99 km

Tid paa cykel: 4 t 40 min

Gennemsnit: 21,23 km/t

Km i alt: 5472 km

Jeg vaagnede mange gange i loebet af natten og kunne ikke sove. Varmen var ganske uudholdelig og jeg var toerstig men havde intet vand. Dermed vaagnede jeg ogsaa i morges og var hammer traet paa grund af nattens krig med sved og toerst!

I dag skulle vi afsted. Foerst blev der dog lige ordnet et par smaating, saa som at koebe et argentinsk telefonnummer. Hold saa fast:

0054 0387 154775498

Hvis jeg skal vaere aerllig - og det skal man jo - er jeg ikke sikker paa at det her er det rigtige nummer. Det er ikke til at finde ud af de her sydamerikanske numre, hvor man skal taste numre fra eller til hver gang man ringer fra et forskelligt sted. Saa er der nogle som har brug for at fyre nogle penge, er man velkommen til at give mig et kald!

Tilbage til cyklingen. Afsted vi kom, da vi efter lang tids soegen fandt den rette vej ud af byen. Dagens cykling var helt faenomenal, og for foerste gang i lang tid kom jeg over de magiske 20 kilometer i gennemsnit.

Vejret var dejlig og vinden sad - for en af de foerste gange paa turen - rent faktisk i ryggen hele dagen lang. Derudover var det som om det gik en snaert nedad, hvilket gjorde os ganske flyvende. Tankerne var paa plads, og traetheden som jeg doejede med hele formiddagen, forsvandt.

Vi fik et navn paa en landsby, hvor vi ville kunne finde et hostal. Det viste sig dog at hostallet, havde lavet de to gaestevaerelser - om det toiletter. Det blev dermed til camping i den fri natur - lige ved en smuk soe. At falde i soevn var ikke nemt, da varmen fik sveden til at loebe overalt paa kroppen...alligevel var det dog hyggelig igen at sove i telt, efter mange maaneder, hvor teltet har vaeret erstattet af en god seng!

KH Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post189

Humle kan goere undervaerker!

cyklingPosted by eva køngerskov Sun, December 02, 2007 16:26:38

Torsdag d. 29/11

Dag 181

Vi besluttede os i gaar for at blive en til dag her i Salta - byen hvor man kan faa en hel dag til at gaa, uden man egentlig foretager sig noget storartet! Det var super laekkert med en ekstra dag, til lige at gaa lidt ro paa tingene. Formiddagen blev dermed brugt i selskab med 19 andre brugere paa en god internetcafe, hvor jeg bl.a. fik uploadet det nye saet billeder! Derefter kunne Finn ikke vente laengere...han blev noedt til at faa en revanche i golf!

Efter sidste spils begyndertriumf, tog jeg ud paa golfbanen med godt humoer og en god portion selvtillid....alt det, skulle dog vise sig at komme paa en ordentlig proeve.

Om det var begynderheld, da vi spillede i Bolivia, eller om jeg bare havde en daarlig golfdag ved jeg ikke....men hold da fest hvor jeg stank langt vaek. Der er ikke tal for hvor mange gange jeg ikke ramte bolden og de gange jeg saa oplevede at den blev ramt, trillede den tre meter laengere hen i graesset.

Jeg spillede ét godt hul, hvor jeg fik de fire point, som skulle vise sig at blive de fire eneste point. Da vi naede til 8. hul og jeg fyrede bolden direkte i soeen, havde jeg faaede nok. Inden koellen ogsaa roeg i soeen, sagde jeg stop - intet mere golf til mig. Finn sluttede de ni huller, imens jeg surmulende fulgte med, indtil han var faerdig og vi endelig kunne paabegynde golfspillets bedste fase - den obligatoriske humle efter spillet!

Oellen og lidt snak fik sat tanker og humoer paa et mere positivt spor og vi fortsatte muntert tilbage til byen - og til afskedsmiddagen med Salta. I morgen gaar turen igen sydpaa, igennem det indtil videre ganske fantastiske Argentina!

KH Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post188

I afslapningens tegn!

cyklingPosted by eva køngerskov Thu, November 29, 2007 14:55:42

Onsdag d. 28/11

Dag 180

Jeg havde glaedet mig frygteligt meget til at komme til Salta. Dels for at se byen, men ogsaa lige for at faa ro paa tingene. Siden vi var i Tarija har vi ikke haft nogle overliggerdage, og det havde jeg virkelig brug for. Jeg havde brug for at slappe af og vaere mig selv...

Det var derfor lidt i strid med behovet, da vi i gaar tog imod den gaestfrie invitation fra Ramon og hans familie, hvor det mest gjalt om at vaere paa og fortaelle gode historier fra Sydamerikas landeveje. Derfor besluttede vi os for, i dag, at tage ind til centrum og bo resten af vores tid i Salta, paa hotel. Vi spiste en hyggelig morgenmad med Ramon's mor og soester, hvorefter vi tog afsked og drog mod centrum af Salta.

Dagen blev brugt i byens centrum, hvor afslapning, internet og lidt bogshopping stod paa tapetet. I starten skulle vi i den grad vaenne os til den argentinske siesta, men det er nu blevet rigtig rart at man har fire eftermiddagstimer, hvor man er tvunget til at slappe max eller lave nogle mere alternative ting! I dag blev de fire timer brugt i selskab med lidt mad efterfulgt af en god seng....men hvem ved hvad det bliver til i morgen!

Igen i dag ramte jeg sengen med et traet sind og en kvaestet krop - uden egentlig at have lavet noget...et tydeligt tegn paa at et par dage i afslapningens tegn har sin gode ret!

KH Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post187

Kaffe eller jordnoedder?!

cyklingPosted by eva køngerskov Thu, November 29, 2007 14:18:41

Tirsdag d. 27/11

Dag 179

KM i i dag: 98 km

Tid paa cyklen: 5 t 15 min

Gennemsnit: 18,53 km/t

KM i alt: 5373 km

Vi var i morges begge fastbesluttede paa at give dagen en tidlig start. Vi sad derfor paa cyklerne allerede klokken 6:30. Palpalá's udkant skulle dog vise sig at vaere stedet for vejnettet var gaaet i kluddermor. Der var veje alle steder - ingen skilte saa vi, og ingen ad de adspurgte argentinere vidste hvor vi kunne finde vejen som gik mod Salta.

Til sidst bad vi politiet om forstaerkning. En rar politimand, som med det samme naevnte Michael Laudrup da vi naevnte Danmark, kendte heldigvis vejen, og endelig kom vi afsted. Vejen var fin, og uden for mange bakker - men hold da helt fest hvor var jeg traet. Den tidlige morgenstund havde ramt mig og naermest skudt mig ned bagfra.

Da vi naaede til landsbyen, El Carmen, fandt vi frem til en café, saa jeg kunne faa en kop staerk kaffe at vaagne op paa. Det var dog som om kaffen gav modsatte effekt en den plejer - jeg faldt i soevn!

Vi kom ud paa cyklen igen, og jeg ville bare hurtigst muligt til Salta og dermed faa overstaaet dagens cykling. Jeg hamrede i pedalerne og koerte saa hurtigt som muligt, hvilket pludselig gav mig rytme og dermed fornyede kraefter. Jeg kvaernede simpelthen derudaf, som var jeg Indurain i '95!

Vi skulle krydse en lille bjergkaede og dermed op ad et pas. Spoergsmaalet om hvorvidt det var kaffe eller jordnoedder jeg drak tidligere paa dagen, skulle pludselig op til consideration. Gennemsnittet steg - selv op ad bakke. Det var simpelthen saa fed cykling. Ovenpaa paa mit kaempe overskud, var naturen ganske storslaaet - og med storslaaet musik i oererne kunne det ikke blive meget bedre.

Tyve kilometer foer Salta fandt vi frem til et laekkert sted, med en superb restaurant men som samtidig boastede en pool, et bordfodboldspil og et froespil. Efter en laekker frokost, fik den ikke for lidt med spillene og jeg kunne selvfoelgelig gaa derfra ubesejret!! En tur i poolen blev det ogsaa til, hvorefter vi koerte det sidste stykke vej til Salta.

Vejen derind var super smuk. Mage til harmoni skal man lede laenge efter. Paa vej ind i Salta blev vi stoppet af tre cyklister. Det var Ramon og hans to soeskende, som havde La Casa de Ciclistas(Cyklisternes Hus, red.) i Salta, og vi tog derfor med dem hjem.

Aftenen blev brugt i Salta-centrum, som var et meget dynamisk sted, med maengder af liv i gaderne. Paa grund af den fire timers lange siesta, de holder midt paa dagen, har alle butikker sent aabent. Efter en lang lang dag tog vi, meget traette, en taxa hjem til Ramon og hans familie. Sengetid kunne der dog ikke vaere tale om. Et familiemedlem havde foedselsdag og gaesterne var inviteret til klokken 23!

Lidt mad, lidt oel, lidt kage og tre timer senere, maatte jeg kapitulere. Jeg var helt faerdig og det samme var Finn. Vi afbrudte festlighederne, og ramte endelig sengen oven paa en lang men fantastisk dag!

KH Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post186

Dagen hvor vi hoppede over galfbanens soe!

cyklingPosted by eva køngerskov Thu, November 29, 2007 00:01:04

Mandag d. 26/11

Dag 178

Km i dag: 58 km

Tid paa cyklen: 3 t 57 min

Gennemsnit: 14,74 km/t

KM i alt: 5276 km

Da det i gaar var soendag, fik vi ikke oplevet meget andet af byen, San Pedro, end den fantastisk is - som jo altsaa ogsaa var en oplevelse der var vaerd at huske! Alt var lukket, paanaer nogle fortorvscaféer, saa vi besluttede os i dag for at blive i byen indtil middagstid, for lige at opleve den med liv - og saa tage afsted derefter. Det var et kanon godt valg. San Pedro var en super harmonisk by, som vi hyggede rundt i hele formiddagen. Derefter var det ellers ogsaa i gang med det haarde arbejde...

Dagen i dag boed ikke paa mange kilometre, men dem vi koerte var ganske haarde. Varmen var dominerende og det samme var en lille og meget belastende stigning som praegede vejen hele dagen lang. Stigningen var minimal, og lille nok til at den ikke kunne ses, hvilket gjorde cyklingen en lille smule frustrerende, da det bare var haardere og gik langsommere...

Udover det var det vanvittigt smukt med bjerge i baggrunden og groenne marker i siderne! Meget idyllisk og det gav mange glade tanker!

Vi kom endelig frem til byen Palpalá, hvor vi valgte at stoppe. Vi fandt nemlig en lille sportsklub som havde svoemmepoel, golfbane og tennisbane - fristelser vi ikke kunne staa for. Der var ikke tid til golf, saa vi bestilte tid til tennisbanen, hvorefter vi fandt et hotel...

Fra cykeltoej til tennistoej og saa ellers i gang igen. Den velholdte tennisbane ventede paa os. Desvaerre ventede manden som lejede ketcher og bolde ud, ikke paa os. Saa vi maatte skuffende noejes med en gaatur omkring golfbanen, men denne gaatur skulle dog vise sig at ende med en lille omgang adrenalinkick!

Vi gik forbi en af golfbanens soeer, hvorefter Finn sagde: "Eva, jeg tror ikke paa at du kan hoppe over soeen"! (og hvad er det i oevrigt for noget at sige til sin datter!) Jeg lagde den direkte back in his face. Han tog det som en udfordring, og hoppede med noed og naeppe over soeen. Kunne han, kunne jeg ogsaa. Konkurrencemennesket gik op i mig, jeg tog tilloeb og satsede et hundrede procent....og endte paa den anden side af soeen! En sjov leg, som endte i succes - og en maaske ikke helt hensigtsmaessig udnyttelse af en golfbane!

Saa selvom vi ikke fik tenniskamp, fik vi en god gang laengdespring og en sjov oplevelse. Imorgen gaar turen sydpaa til storbyen Salta, hvor vi regner med at blive et par dage...

Mange hilsener fra tanker fra Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post185

Café-crawl!

cyklingPosted by eva køngerskov Mon, November 26, 2007 02:29:28

Soendag d. 25/11

Dag 177

KM i dag: 82 km

Tid paa cyklen: 4 t 37 min

Gennemsnit: 17,74 km/t

KM ialt: 5218 km

Vi havde aftalt at tage lidt tidligere afsted i dag, da dagen hoejst sandsynlig ville blive ret lang. Vaekkeuret var dog ikke blevet sat den ekstra time frem, som alle andre ure, som krydser graensen mellem Bolivia og Argentina, bliver...-saa vi kom alligevel afsted til normal tid. Det var dog ikke det vaerste der kunne ske. Det vaerste der kunne ske var nemlig hvis den lille vej vi havde taenkt os at tage var grusvej i stedet for asfaltvej, som vi troede. Saadan gik det, og dagens planer gennemgik en dratisk aendring!

I stedet for at tage den lille hyggelige vej, som vi havde set frem til, koerte vi ad hovedvejen - og det var slet ikke saa slemt, tvaertimod! Det var soendag, og trafikken var ganske tilforladelig. Derudover var det virkelig idyllisk og smukt. Et vaeld af groenne nuancer ramte oejnene og det var virkelig rart. Efter at have koert i lang tid uden den helt store vegetation, har det vaeret helt fantastisk at komme hertil og opleve groent graes, planter, marker etc etc...

Allerede ved middagstid kom vi frem til byen San Pedro, hvor vi blev enige om at blive natten over. Men foer vi fandt et hotel skulle vi have frokost. Det foerste og det bedste var en hel grillkylling - konsumeret paa en baenk paa byens torv. Til dessert tog vi ogsaa her, det foerste og det bedste - iscafeen paa hjoernet. Der fik vi en is-oplevelse vi aldrig har proevet foer - det var himmelsk. Cremet og frisk paa en og samme tid. Den is bliver aldrig glemt!

Efter indlogereingen paa hotellet efterfulgt af en lille lur, loeb vi ind i turcyklistens evige problem her i Argentina - siesta'en! Hele eftermiddagen holdte alt lukket - altsaa lige paa naer af de smaa caféer, hvor vi endte med at holde til. Det var som café-crawl. Vi gik fra den ene café til den anden, hvilket blev til to ekstra besoeg paa iscaféen, et kaffebeoseg, et oelbeoseg, et billardbesoeg, et pizzabesoeg, endnu et isbesoeg....og til sidst et par meget meget maette danskere!

Det er dog en hyggelig by, denne San Pedro, hvor bylivet som i de andre argentinske steder, har blusset op ved 22-tiden. We've just gotta get used to it...

KH Eva

  • Comments(2)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post184

selv-paceri!

cyklingPosted by eva køngerskov Sun, November 25, 2007 01:01:19

Loerdag d. 24/11

Dag 176

Km i dag: 96 km

Tid paa cyklen: 5 t 1 min

Gennemsnit: 19,08 km/t

Km ialt: 5136 km

I dag er der en maaned til jul, og julehumoeret er i bund. Det er som om julen ikke existerer her i Argentina - maaske det kun er fordi man er dansker og vandt til julehysteriet, som starter tre maaneder foer selve julen! Det er nu dejligt at vaere fri for den danske jul i aar - indtil videre. Snakken har nemlig utvivlsomt gaaet paa bagerens norske klejner, som helt sikkert(og allerede) vil blive savnet!...Og aerlig talt har tanken om at pryde Koga'ens manke med en fin guirlande ogsaa strejfet tankerne...

Men da julen ikke har paavirket os endnu, var der en masse andre ting som kunne paavirke os. Til at starte med, brugte bilisterne hele formiddagen paa, endnu engang, at bevise at deres status som verdens mest hensynsloese bilister, faktisk er sand. Dog kan vejene ogsaa have en vis virkning. I hvertfald blev der koert til paa vejene, mens cyklisterne paa det groveste blev overladt til rabatten, da der intet cykelspor var!

Efter at have naaet et stort kryds, hvor al trafikken blev delt i fire, blev det hele dog lidt mere tilforladeligt, og det var nemmere at nyde koerslen. De sidste femten kilometer af dagens koersel, plejer at skulle overstaas hurtigst muligt. Det skulle de ogsaa i dag. Forskellen var dog bare at jeg i dag krafterne til at faerdiggoere dagens etapoe saa hurtigt som muligt.

Jeg gik derfor ind i et kort og ganske opdigtet selv-traeningsprogram. Der var tre store bakker. Paa den foerste bakke var maalet at holde tempoet paa over 20 km/t. Da jeg naaede den naeste bakke, blev dette maal sat op til 25 km/t. Da den forhindring ogsaa blev klaret, naaede jeg til den laengste af de tre bakker, og lavede et nyt maal: Jeg skulle holde 30 km/t hele vejen op. Da jeg sejrrigt kom op paa toppen var lungerne flade, men tilfredsheden i top...

Tre store skid'er - allsammen slaaet til et stort og fedt UG!

Vi naaede frem til den lille landsby, med det hyggelige navn, Caimancito, og fandt hurtigt et rart sted at bo. Fra altanen kunne vi se ned paa hovedgaden, hvor heste bar paa folk som cykler baerer paa folk i Danmark - og foelelsen af at vi rent faktisk var havnet i Argentina, var komplet!

KH Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post183

Milepaelenes Dag!

cyklingPosted by eva køngerskov Sat, November 24, 2007 00:24:50

Fredag d. 23/11

Dag 175

Km i dag: 54 km

Tid paa cyklen: 3 t 59 min

Gennemsnit: 13,67 km/t

Km ialt: 5040 km

Blusen var vaad af sved allerede inden vi sad paa cyklerne. Det hjalp dog at komme afsted, saa brisen kunne koele os lidt ned. Foerste stop var det bolivianske immigrationskontor, hvor det tog noget naer 10 sekunder at faa det bolivianske udgangsstempel. Vi krydsede broen, og koerte dermed over det magiske Ingenmandsland, hvorefter vi - endelig - befandt os paa Argentinsk jord...

Argentinerne var ikke saa vilde med at faa os hurtigt ind i landet, som bolivianerne var med at faa os ud. Kort efter broen kom foerste kontrolpost, hvor vi skulle have tjekket vores tasker for kokain. Med nul gram paa os, kunne vi koere videre til paskontrollen, som tog en krig at komme igennem. Maaske var det en stoerre krig for stempelmanden end det var for os. Det tog i hvertfald sin tid og foerst taet paa middagstid kunne vi starte den argentinske koersel.

De foerste fem kilometer forsatte i de jungleagtige omgivelser, men lynhurtigt kom den noget saa kendte argentinske Pampa. Der blev aabnet op for landskabet, og kaempestore appelsin -og bananplantager kom til syne i stedet for den tilgroede regnskov.

Bjerge forsvandt ogsaa og det var dermed helt aabent til at vinden kunne faa fat. Og vind var der masser af. Havde vi haft den i ryggen, havde den argentinske del af dagen foregaaet ganske flyvende. Saa heldige havde vi dog ikke lov at vaere. Vi blev overvaeldet af en strid modvind, som flugte os hele dagen lang.

Det gjorde cyklingen i dag, urimlig haard. Der var ingen stigninger - kun en modvind som gjorde alt for at oedelaegge rytmen. Vi fik ogsaa smag paa de argentinske bilister. De er verdenskendte for sin hensynsloese koersel, og vi opleede at det faktum i den grad var sandt...

Vi naaede i eftermiddags frem til byen, Oran, som er noget saa uoverskuelig. Vi fandt alligevel et hotel, og kunne endelig slappe af ovenpaa en kort, men alligevel, haard dag.

Dagen i dag har dog ogsaa vaeret milepaelenes dag. I foerste omgang krydsede vi graensen til Argentina - og dermed entrede den mest europaeiske del af Sydamerika. Derudover naaede jeg i dag op paa de magiske 5000 kilometer. Jeg kan kun se tilbage paa det sidste halve aar og vaere stolt af mig selv over at have koert saa langt, med visheden om de udfordringer vejene har vaeret i stand til at give mig. Det har ikke vaeret let, men helt sikkert alle anstrengelserne vaerd.

Nu kan jeg se frem paa en tid i Argentina, hvor vejene - lige foreloebig - ikke burde volde problemer, men hvor det kunne tyde paa at vinden bliver det helt store irritationsmoment...jaja - man er svaer at goere helt tilfreds!!

Mange kaerlige hilsener fra Eva i Argentina!

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post182

Junglekoersel...

cyklingPosted by eva køngerskov Fri, November 23, 2007 23:48:52

Torsdag d. 22/11

Dag 174

KM i dag: 98 km

Tid paa cyklen: 5 t 24 min

Gennemsnit: 18,19 km/t

Km i alt: 4986 km

Lige fra dagens start var frodigheden i top. Vi dalede ligesaa stille i hoejden hele dagen lang, og koerte dermed fra de komfortable 1400 meter over havet, ned til 400 m.o.h, hvilket betoed en kaempe aendring i form af omgivelser og temperatur...

Det var ganske unik cykling i dag, og vi kom taettere paa junglen end jeg nogensinde har vaeret paa en cykel. Varmen ramte i foerste omgang rigtig haardt, men da jeg saa havde vaennet mig til at troejen konstant var vaad af sved, kunne jeg kigge mig omkring og nyde udsigterne og indtrykkene.

Vi koerte langs floden og var hele dagen omgivet af bjerge, som var spaekket med moerkegroen bevoksning. Der var sommerfugle overalt - i bogstaveligste forstand! Aldrig har jeg vaeret omgivet af saa mange af de smaa flyvende vaesener som jeg var i gaar...

Pga varmen var vi tvunget til, hver gang vi fik muligheden, at smutte ind paa en vejsiderestaurant og faa noget koldt til ganen. Finn forelskede sig dybt i den frosne ananassodavand, det ene sted, og snakkede om den resten af dagen!

I eftermiddags naaede vi endelig frem til Bolivias sidste stop - Bermejo. Graensebyen, som ligesom de fleste andre graensebyer, ikke har meget andet end kaos, forvirring og et par hoteller at byde paa. Vi indlogerede os paa et af byens bedste hoteller, med troen paa at det er sidste gang i meget lang tid at vi kan bo billigt og luksurioest paa en og samme tid.

Efter en maaned i Bolivia, tager vi i morgen til Argentina paa soegen efter nye eventyr. Tiden i Bolivia har vaeret helt fantastisk, og har budt paa saa mange positive oplevelser. I foerste omgang var det jo i Bolivia, jeg moedtes med Finn, og det har vaeret helt kanon at foelges med ham paa cykel igennem landet...

Men ogsaa moedet med de lokale samt den storslaaede natur Bolivia har at byde paa, har vaeret en virkelig positiv oplevelse.

Hermed takker jeg af fra Bolivia og glaeder mig til i morgen at kunne berette fra Argentina...

KH Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post181

Regnens lettelse...

cyklingPosted by eva køngerskov Fri, November 23, 2007 00:56:56

Onsdag d. 21/11

Dag 173

Km i dag: 95 km

Tid paa cyklen: 6 t 4 min

Gennemsnit: 15,59 km/t

MAX HASTIGHED: 68,26 KM/T

Km i alt: 4887 km

Saa kom vi afsted fra Tarija. Det har vaeret en sand fornoejelse at besoege byen. I foerste omgang var det ikke en by jeg hverken har hoert om eller taenkt meget paa, men aktiviteten og entusiasmen var i hoejsaedet. At kunne se tilbage paa to dage hvor hovedingredienserne stod paa golf og vin, var dejligt - samtidig med at det var det ligesaa fantastisk at kunne se frem paa at koere igennem Bolivias vinomraade...

Det var en rigtig flot cykeldag i dag. Jeg havde paa forhaand frygtet at varmen ville vaere dominerende, og i formiddags skinnede solen ogsaa temmelig kraftigt. Det var dog ingenting i forhold til hvor smukt det var. Vinmarker er og bliver bare vanvittigt smukke - specielt naar man er vindrikker fra Danmark!

Til trods for de smukke omgivelser var jeg dog ikke rigtigt saerligt godt koerende i dag. Det var som om mine ben var lavet af cement og ikke gad cykle. Endelig kom vi til en lille landsby hvor jeg kunne slappe lidt af byen fysisk og mentalt - og det lod til at virke. Ovenpaa en god frokost og en kop Peter Larsen(kaffe, red.) var det op paa cyklen igen.

Da vi er i november maaned, er regntiden ogsaa begyndt. Den daglige regn kom lige efter frokostpausen, og det var en sand lettelse. Vi skulle runde et lille pas og jeg oplevede for foerste gang i lang tid, hvordan et pas ikke bare var noget som skulle overstaas - men faktisk var en fornoejelse. Regnen styrtede, men midt i varmens haergelse vat det rart paa de kolde regndraaber...

Regnen stoppede og jeg satte ny personlig hastighedsrekord. Under en fantastisk nedkoersel ramte jeg de magiske(?) 68 km/t. Selvom det er at konkurrere med sig selv, er det altid rart med rekorder - ikke mindst paa grund af det sus der kommer i maven naar farten kommer op paa disse hastigheder!

Vi naaede en gang i eftermiddags frem til den lille landsby La Mamora(som mere var en vej med huse end en landsby...men fred nu vaere med det..!). Da der var intet tegn paa at der i landsbyen fandtes et gaestevaerelse spurgte vi lidt omkring, og vi fandt derved frem til et egtepar som havde en gaestevaerelse vi kunne sove i...

Vi ramte godt moere senge klokken 18.30, med haabet om i mrgen at ramme graensebyen, Bermejo!

KH Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post180

Vinbesoeg...

cyklingPosted by eva køngerskov Wed, November 21, 2007 12:31:26

Tirsdag d. 20/11

Dag 172

I dag skulle vi jo have vaeret ude at race paa lejede cykler, men lige fra morgenstunden saa udsigterne ringe ud, i form af regn, regn og regn! Vi aflyste derfor turen, og maatte finde paa noget andet...

Tarija-omraadet er Bolivias vinomraade. Foer jeg kom hertil, var fordommene overfor boliviansk vin i top, med kommentarer om at "saadan en bananstat kunne da umuligt lave god vin..."! I loebet af de sidste tre ugers tid har vi dog smagt paa mange af de bolivianske druer, og jeg er i den grad blevet positivt overrasket...

Vi tog derfor i dag ud til en vingaard, hvor vinmarkerne stod smukke og groenne. Vi fik paa stedet en lille vinsmagning, og jeg blev hurtigt forelsket i stedets dessertvin....men stod desvaerre som turcyklist med ingen plads til de gyldne draaber!

Eftermiddagen gik med en intens omgang cykelvedligeholdelse. Saa med sorte negle og god samvittighed, kunne jeg til aften sammen med Finn paa den gode restaurant nyde den sidste aften i Tarija. I morgen tager vi videre sydpaa og regner med at ramme graensen til Argentina om et par dage...

KH Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post179

Da den underlegne Bjoern, vandt over den rutinerede Tiger!

cyklingPosted by eva køngerskov Wed, November 21, 2007 01:24:24

Mandag d. 19/11

Dag 171

Der er en del muligheder her i omraadet, saa vores oprindelige plan var at dagen skulle blive fyldt op med baade golf, cykling, vinsmagning og jeg ved ikke hvad. I stedet valgte vi at tage en ting ad gangen. Dagens oplevelse blev dermed....GOLF!

Der laa en super flot golfbane ti kilometer fra byen, og da de ikke skulle have nogle beviser for at man var registreret golfspiller, kunne jeg ogsaa vaere med. Min erfaring gaar dog ikke meget laengere end til at slaa til plastikgolfbolde i baghaven - imens Finn har spillet i flere aar! Udsigterne saa derfor ikke for gode ud...

Men det gik nu godt. Det var ikke hver gang jeg ramte bolden...og naar den blev ramt, roeg den ikke flere hundrede meter vaek. Men fordelen ved det var at bolden ikke roeg ned i nogle soeer, som Finn for eksempel oplevede et par gange!! Der blev foert noeje point, da vi begge var enige om at spillet skulle have en vinder...

Da vi havde gaaet de ni huller, talte vi pointene sammen. Om det var en stor omgang begynderheld eller et kaempe golfpotentiale ved jeg ikke, men faktum var at jeg i sidste ende endte som sejrsherre med 15 point....stort!

Vi har i morgen bestilt en cykeltur med et turistbureau. Vi skal oppe fra toppen af et bjerg, koere paa - lejede cykler med fjedre i forgaflen(!) - ned af bjerget ad smaa veje og stier, saa det skal nok blive sjovt.

Forloebig har det vaeret en kanon fed dag, hvor mit foerste moede med en rigtig golfbane var en ren succes - en succes jeg haaber paa at vi kan gentage senere paa turen...

KH Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post178
« PreviousNext »