cykeldagbog

cykeldagbog

The Final Note

cyklingPosted by eva køngerskov Tue, June 03, 2008 23:02:42

The Final Note

Jeg sad netop og læste dagbogsindlægget for turens første cykeldag. Det var fra dengang hvor jeg stadig var ganske grøn i det turcyklistiske miljø og ikke anede hvad i alverden jeg kunne forvente. Jeg havde dog forventninger og håb, men om nogle af de billeder og tanker som prægede mit indre, nogensinde ville holde stik, vidste jeg intet om.

Jeg sidder nu her, præcist et år senere, og kan kigge tilbage på en hel vild, men ganske fantastisk cykeltur. Jeg har oplevet mere end jeg havde turde håbe på, men også oplevet mere end jeg turde frygte! Der har været få nedture og uheldige episoder, men de fylder virkelig ikke meget i forhold til de mange helt vidunderlige oplevelser jeg har haft både i naturen, med mig selv, med mødet med de lokale og den lokale kultur.

En anden cyklist skrev til mig kort før jeg tog af sted at ”the Andes er ikke børn…”! Jeg kan ikke give ham mere ret. Rent fysisk var de centrale Andesbjerge vanvittig hårde, og musklerne blev ofte presset til det sidste, når gearet ikke kunne komme lavere. Psykisk var der også til tider vanvittige perioder, hvor jeg ihærdigt prøvede at bibeholde overskuddet, imens stigningerne ingen ende havde, vejene var fyldt med store sten og imens der konstant kom kys, fløjt, piften og kommentarer fra de lokale, som ikke kunne gøre andet end at undre sig over hvad i alverden en lys pige på cykel lavede i området!

For mig blev det en vanesag at tackle de ting, som i starten virkede temmelig umenneskelige. Jeg oplevede derfor imponerende udsigter, samt møder med de lokale som jeg aldrig glemmer. Det er i virkeligheden de små pudsige oplevelser, som i sidste ende har samlet sig sammen i en klump og ofte gjort et fantastisk samlet indtryk på mig.

Personligt har jeg lært en del mere om mig selv, og måden hvorpå jeg reagerer i forskellige situationer. Jeg har siddet over 800 timer i sadelen og mange tanker er derfor blevet drøftet i det indre diskussionsforum. Ofte var det dog de samme tanker om livet og verdenssituationen jeg rodede rundt i, så som: ”Verden er smuk…lev livet, oplev verden!”….

Da jeg i sin tid besluttede mig for at tage på cykeltur igennem Sydamerika, var der ikke mange der i sidste ende troede at jeg ville gennemføre projektet. Hele tiden har jeg dog ikke selv tvivlet på noget, men mere set det som en selvfølge. Det har selvfølgelig givet mig en ordentlig portion selvtillid og tro på at fremtidige drømme bliver udlevet.

Jeg håber at min tur har inspireret andre til at skubbe hverdagen lidt til side, for at gøre plads til udlevelsen af alle de drømme der trygt florere i det indre, men som venter på at blive til virkelighed…

Jeg siger tak til alle som har valgt at følge min tur. Tak til mine sponsorer og tak til alle de mails der er kommet fra nær og fjern med en masse forhåbningsfulde ord. Tak til min familie og mine venner for en uforbeholden støtte.

Det har været et stort eventyr – et eventyr jeg aldrig glemmer. Jeg vil til hver en tid opsøge den højtelskede eventyrsfølelse igen. Kun fremtiden vil vise om de næste eventyr bliver oplevet i det tørre Sahara, det golde Tibet, det kolde Grønland eller et helt fjerde sted…

Drømmene er der. Det handler bare om at give dem ben at gå på!!!

Kærligst,

Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post377

Home sweet home!

cyklingPosted by eva køngerskov Sun, June 01, 2008 18:30:06

Lørdag d. 31/5

Dag 365

Haslev - Bangsebro/home sweet home!

KM i dag: 87 km

Tid på cyklen: 3 t 57 min

Gennemsnit: 22 km/t

KM ialt: 12.745 km

Tid ialt på cyklen: 857 timer 52 minutter!

Efter præcist et år fik jeg i dag det længe ventede gensyn med venner og familie. Det var fra starten kaldt et surprisepary, men mens gæsterne glædede mig til at se det overraskende udtryk i mine øjne, havde min kære far lægget al surprise-information til mig, mens jeg lidt efter lidt har bevæget mig længere og længere nordpå!

Dagen startede dog langt fra Bangsebro og langt fra liv i gaderne. Festlighederne var dog ikke på det højeste, da jeg i morges ved 7-tiden kravlede ud af sengen - til gengæld kunne jeg var 365'ens tyvende gang smile ved tanken om endnu en cykeldag i selskab med mig selv og min Koga - et selskab som selvfølgelig aldrig fejler!

Kaffefiltrende var ikke til at finde i min søster's køkken, og jeg kørte derfor ganske kaffeløs afsted fra Haslev. Turen sydpå gik virkelig hurtigt. Benene var i god form og med stor lyst til at kværne igennem en sidste gang. Koga'en var i hopla og solen skinnede. Jeg nød cyklingen og nød når lårmusklerne blev presset hårdt og jeg kunne mærke hvordan de arbejede ihærdigt for at få mig sikkert i mål på denne sidste dag.

Efter smuk kørsel over Storstrømsbroen, kom jeg endelig til Falster, dog kun for, en halv times tid efter, at forlade den igen til fordel for naboøeen Lolland. Jeg blev inviteret fordi til en frugtjuice, af en god veninde's forældre, og nød lidt mere familiært selskab, imens den friske juice gjorde kroppen klar til det sidste stykke ned til Nykøbing...

Turen igennem Nykøbing var overraskende normal - som var jeg på vej hjem på en ganske almindelig lørdag eftermiddag. Jeg så ingen kendte ansigter og ville egentlig bare gerne hurtigst muligt hjem til Bangsebro. Jeg kørte igennem skoven, hvorefter jeg endelig kunne dreje til venstre op ad alléen. Smilet var stor og da jeg så huset og alle menneskene ude foran, blev det kun større.

Jeg blev mødt af en stor flok venner og familie som stod og hujede og klappede. Min gode ven, Rune, kom løbende og fik en hel flaske champagne sprøjtet ud over en Koga i hyldest! Gensynsglæden var selvfølgelig stor...virkelig stor!

Resten af dagen stod den på ualmindelig god mad, god vin, god fadøl og selvfølgelig fantastisk selskab. Der blev fortalt masser af røverhistorier samt hørt et par røvere fra året der gik i Danmark. Hvilken fantastisk finale efter et helt fantastisk og ganske uforglemmeligt og eventyrrigt cykelår i Sydamerika.

Mange kærlige hilsener fra Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post376

Moster-Eva i levende live!

cyklingPosted by eva køngerskov Fri, May 30, 2008 22:35:36

Fredag d. 30/5

Dag 364

København - Haslev

KM i dag: 47 km

Tid på cyklen: 1 t 55 min

Gennemsnit: 24,51 km/t

KM ialt: 12658 km

Jeg sidder nu her i Haslev og kigger lidt tilbage. Når jeg får spørgsmål om de tidllige dage tilbage i Equador, kan jeg knapt huske hvad jeg oplevede, hvor jeg boede og hvad jeg spiste. Jeg glæder mig ualmindeligt meget over at jeg har valgt at føre dagbog og glæder mig til at læse mine oplevelser igennem, når jeg en dag har tid, lyst og en lille smule mod til at vende snuden tilbage!

Jeg har efterhånden vænnet mig til at være i Danmark og glæder mig nu til at komme hjem til Falster. Dagens mål var Haslev, hvor min søster bor sammen med sin kæreste og søn - min gode og snart 3-årige lille nevø Carl! I lang tid har jeg glædet mig til at se dem igen, og allerede fra morgenstunden var jeg opsat på at komme så hurtigt sydpå som muligt!

Jeg startede dog først med lidt morgenmad af den gode slags. Dot havde sørget fra tebirkes og spandauer, og med et par kopper kaffer, kunne det vist ikke gøres meget bedre. Dot bor lige nord for København, og for at undgå at skulle igennem hele hovedstadsmyldret, kørte hun mig udenom al byen, saa jeg kunne starte dagens cykling ved Brøndby strand...

Vinden kom lidt bagfra og lidt fra siden, hvilket gjorde mig flyvende det meste af dagen. Gammel Køgelandevej og virkelig flad, så der var intet der kunne spolere rytme eller gøre lårbasserne trætte. Efter 47 virkelig hurtige kilometer, ramte jeg Haslev, og fandt hurtigt frem til deres hus. Spændeningen var stor, da jeg bankede på døren, men faldt en god del da jeg til min skuffelse måtte indse at der ingen hjemme var!

Jeg ventede i haven, og få minutter senere kom Signe kørende på sin christiana-cykel, hvori Carl sad. Dejligt gensyn, selvom Carl de første par minutter lige skulle vænne sig til synet af en moster-Eva i live og ikke i posserende stil på de mange billeder han har kigget på i løbet af det seneste år.

Saftevand i haven, blev til frokost, som ydermere blev til en velfortjent middagslur til os alle tre. Da Signe's kæreste, Peter, kom hjem var der dog igen liv i huset, hvorefter de tre hurtigt kørte mod Falster...

Jeg selv blev i huset i Haslev og nød lidt god mad, lidt god vin og lidt dansk fjernsyn!

I morgen er turens sidste dag. Det er ikke til at forstå. Der er så mange tanker, som er svært helt at få samlet sammen til noget fornuftigt. Faktum er dog at jeg glæder mig fantastisk meget til at se min familie, venner og hvem der ellers skulle finde på at troppe op i Bangsebro i morgen eftermiddag! De fornuftige tanker må vente til senere...

Mange kærlige hilsener fra Eva

  • Comments(2)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post375

KØBENHAVN!!

cyklingPosted by eva køngerskov Fri, May 30, 2008 09:56:23

Torsdag d. 29/5

Dag 363

Roskilde - København

KM idag: 64 km

Tid på cyklen: 4 t 3 min

Gennemsnit: 15,86 km/t

KM ialt: 12611 km

Jeg vil lige starte med at nævne, til de bekymrede, at den fod der i går morges ikke var til at gå på, kom i løbet af dagen i bedring. Bente lavede fodbad til mig før jeg i går gik i seng, så alt burde være under kontrol, hvad angår mine ankelproblemer! Alt andet var i morges dog også ganske godt under kontrol. Jeg nød en hyggelig morgenstund med Bente, hvorefter hun smuttede på arbejde...

Jeg tog det dog selv stille og roligt, og kom henad formiddagen afsted igen. Turen gik nordpå og da vinden havde taget en del af, var det temmelig god cykling op igennem de nordsjællandske marker. Der er vist ikke helt andre som kan gennemskue mit valg af rute, end jeg selv! For hvorfor i alverden skulle jeg nu også ligepludselig køre nordpå?!

Jo, min kære mor ligger begravet oppe ved Uggeløse Kirkegård, og jeg synes at det var et godt tidspunkt at komme forbi og sige hej. Hun lærte mig rigtig mange ting i livet og om livet, blandt andet ikke at sætte en stopper for sine drømme. Jeg er sikker på at hun, hvis hun stadigvæk havde været her, villle have været drønnervøs hver eneste af de dage jeg havde været afsted. Hun ville dog også have elsket mine oplevelser og have elsket det faktum at jeg søgte drømmene i stedet for at lade dem florere indeni i det uvisse...

Graven lignte sig selv, så efter et par tanker og et smil, kørte jeg videre, denne gang ind mod København. Kort efter at have drejet fra Uggeløse, faldt jeg i snak med en gut som også cyklede til København. Det var hyggeligt med lidt selskab og jeg nød virkelig turen ind til centrum. Kenneth, som han hed, havde ikke cyklet i evigheder og havde derfor store bagdelsproblemer!

København lignede sig selv. Eneste markante umiddelbare forskel var et stigende antal af cykelhjelme i bybilledet. Jeg mødtes på hovedbanegården med journalisten, Karen Fich, fra vores allesammens lokale Folketidende! Sammen med en fotograf gik vi over på Rådhuspladsen, hvor der blev fortalt lidt røvere, hvorefter der blev stillet op til nogle billeder...

Min far kunne ikke vente, så hen på eftermiddagen kom også han til Rådhuspladsen og vi nød et par dejlige far-datter øjeblikke over en kold fadøl. Dot, Finns kæreste, kom og joinede os og vi fik endnu en fantastisk middag. Senere på aftenen tog vi alle hjem hos Dot, hvor endnu en flaske rødvin blev åbnet, og den stearinoplyste terasse, blev hjemsted for mere hyggelig snak. Det er som om at rutschebanen med de gode middage og hyggelige stunder, lige er startet og ikke kan finde sin ende...dejligt!

KH Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post374

Æggene og pandekagerne!

cyklingPosted by eva køngerskov Thu, May 29, 2008 09:51:57

Onsdag d. 28/5

Dag 362

Fåborg - Roskilde

Km i dag: 83 km

Tid på cyklen: 5 t 29 min

Gennemsnit: 15,17 km/t

KM ialt: 12546 km

Da jeg i går gik i seng, var det med dårlig ankel, men da jeg vågnede i morges var det med en ubevægelig ankel, som ikke kunne bruges til hverken stort eller småt. Jeg stod tidligt op og stod klar til afgang allerede ved 7-tiden. Jeg var dog et stort spørgsmålstegn hvad angik et besøg til skadestuen eller ej. Det var dog kun min gang som var hæmmet - cyklingen gik fint og jeg besluttede derfor at prøve at køre uden skadestuebesøg!

De indre billeder af min danske entré, bestod af en Eva K, som sad i solen på et lille landsby konditori, imens kaffe blev drukket i selskab med et par meget savnede og cremefyldte spandauere. I går fandt jeg intet idyllisk landsbykonditori, og trangen til spandauer blev i morges saa stor, at jeg droppede idyllen, og i stedet stoppede ved Statoil, købte tanken fri for spandauere, og endte med at sidde ude på kantstenen i bilos, imens spandauerne glædelig fandt deres vej til maven...

Cyklingen gik fint. Ingen ankelproblemer men i stedet en heftig modvind. Det var virkelig hård kørsel, og derfor tiltrængt da et ældre ægtepar inviteret mig på formiddagskaffe...

Jeg var udover kaffepausen virkelig fokuseret i formiddagens kørsel. Det overraskede mig hvor kuperet et terræn fyn havde at byde på. Da jeg i Sydamerika fortalte om danmark, beskrev jeg et land som var fladt som en pandekage, set bort fra de to-tre 150m+ peaks vi dog har at byde på. Men i virkelighedens verden havde den ellers så flade pandekage i den grad fået tilsat alt for mange æg - pandekagen var fyldt til randen med buler...som i virkeligheden var mange mange bakker!

Det var dog fantastisk kørsel og bakkerne gav smukke udsigter. Jeg blev i løbet af formiddagen temmelig forelsket i fyn og havde lyst til at cykle rundt på hele øen, for at se hvad den ellers kunne byde på. I dag var dog dagen hvor jeg ville krydse over på Sjælland. Jeg tog toget over broen til Korsør, hvorefter jeg på ny kørte ud i vinden, som dog denne gang kom en del mere imod mig og med større styrke.

Jeg bandede og svovlede hele vejen til Slagelse, og var helt kvæstet og vindblæst da jeg endelig ankom. Efter en kort pause fortsatte jeg nordpå, men nåede ikke langt. Modvinden var stadigvæk hård og jeg forsatte min banden og svovlen. "Fanme nej", tænkte jeg til mig selv. "Det her gider jeg simpelthen ikke"! Det var langt fra de ideer jeg havde inde i hovedet om cykling her i Danmark og jeg syntes simpelthen at det var for åndsvagt at bbuge de sidste par dage af min lange cykeltur på at være i elendigt humør over en omgang hård modvind.

Derfor vendte jeg om og tog fra Slagelse toget til Roskilde. Det var virkelig syret at køre rundt i Roskilde's gågade, Algade, med min tungt oppakkede turcykel. To meget forskellige verdener blev pludselig forenet! Jeg overvejede hvor jeg mon kunne overnatte, og tænkte på en god ven af familien, den gode Bente. Jeg kunne dog ikke komme i kontakt med hende via telefon, så jeg fortsatte lidt byvandring i den hyggelige by.

Pludselig så jeg dog en rød bil med en vinkende og storsmilende kvinde bag rettet. Det var Bente! Gensynsglæden var stor og jeg kørte med det samme med hjem til huset, hvor hendes to yngste sønner var. Resten af aftenen blev brugt af fantastisk selskab og med ekseptionel mad. Thomas på 14 var grillmester og havde det helt rette øje for hvordan at de bøffer og lammeculotter skulle grilles indtil de var helt perfekte!

Dejlig dejlig afslutning, på en ellers ganske hård cykeldag!

KH Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post373

Der er et yndigt land!

cyklingPosted by eva køngerskov Wed, May 28, 2008 11:58:32

Tirsdag d. 27/5

dag 361

Flensburg - Fåborg

KM i dag: 78 km

Tid paa cyklen: 4 t 41 min

Gennemsnit: 16,61 km/t

KM ialt: 12463 km

Jeg vågnede sent, da de gode gardiner holdt sollyset, som normalt vækker mig, ude fra vaerelset. Kom først sent ud på cyklen, og startede dagen med endnu en ny omgang band og svovl over den tyske vejvisning. Jeg fulgte de få skilte der var, men endte alligevel med at køre rundt i Flensburg en times tid inden jeg endelig fandt cykelstien mod Kruså!

Jeg var helt oppe at ringe. Virkelig. Som var jeg på stoffer...det var helt vildt. Da jeg for første gang så Dannebrog flavre i vinden og skilte med æ,ø og å'er tog følelserne over og jeg kunne pludselig intet se, fra de tårefyldte øjne! Jeg stoppede ind paa det første supermarked, og kunne slet ikke holde mig selv fra at storsmile og smågrine hele tiden. Det var så absurd....så surrealistisk pludselig at befinde sig i Danmark og være omringet af dansktalende mennesker!

Jeg var et stort smil hele dagen i dag. Virkelig i hopla var jeg, og elskede at køre i Danmark. Solen skinnede og alle hilste med et smil. Nogle få heppede mig endda på vej, højst sandsynligt uden at vide hvor i alverden jeg kom fra på cykel! Jeg kørte forbi Dybbølmølle, og nød en knoppers, hvorefter jeg ramte Sønderborg, som var fyldt med liv og glade dage. Jeg var stadigvæk i en kæmpe rus over at være i danmark!

Jeg drønede videre med ekseptionelt gode ben til Fynshav, hvor jeg ventede en time på færgen. Jeg snakkede med en kvinde, som brokkede sig lidt over den lange ventetid. Jeg så nu anderledes på sagen, og fandt en times ventetid, som en gave. En time, hvor man var tvunget til at saette sig ned og slappe af....holde pause fra livets ellers travle hverdag! ...Men jeg lever selvfølgelig også et liv på cykel...

Færgeovergangen gik som smurgt i selskab med en frankfurter, en kop kaffe og en politiken! Fyn bød på absolut idyl og endnu engang var jeg et stort smil som nød cyklingen indtil jeg ramte Fåborg. Her spurgte jeg på en restaurant om opfyldning af vandflaskerne, og faldt i snak med den bundrelle fynbo, Simone. Hendes kollega Kenneth, hørte med på røverhistorierne og tilbød at jeg kunne sætte mit telt op i han og kærestens kolonihave. Super at være i Danmark!

Kolonihaven var lille, men fyldt med græs, og var derfor perfekt til teltet. Lige før jeg satte teltet op, trådte jeg på siden af en lille tornegren, hvorefter en torn rasede ind i anklen. Det gjorde hammer nas, og anklen blev mere og mere ubrugelig som aftenen og natten skred frem...

Med håb om en bedre ankel sagde jeg farvel til Danmark og goddag til drømme om at være i Danmark, og krøb ned i den altid trofaste sovepose!

KH Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post372

Helt elendig tysk vejvísning!

cyklingPosted by eva køngerskov Tue, May 27, 2008 15:12:10

Mandag d. 26/5

Dag 360

Eckernförde - Flensburg

KM i dag: 72 km

Tid paa cyklen: 4 t 3 min

Gennemsnit: 17,68 km/t

KM ialt: 12386 km

Det styrtede ned hele natten lang, mens vinden rev haardt i teltdugen. Jeg stavlede dog lidt cykeltasker udenfor teltaabningen, saa vand i teltet ikke blev et problem! Da jeg vaagnede i morges, var der stadigvaek heftig regnvejr, saa jeg blev inde i teltet hele formiddagen, imens jeg hyggede mig med Crüsli og endelig fik afsluttet den bog jeg startede paa helt tilbage i Ushuaia...

Vinden var imod mig hele dagen lang og selvom regnen stoppede, gjorde den kolde vind stadigvaek min krop frygtelig kold, hvor eneste gang jeg holdt selv den mindste pause. Jeg styrede derfor direkte mos Schlesvig, hvorefter jeg i lang tid ledte efter cykelvejen til Flensburg - det sidste tyske stop!

Skiltningen mellem Schlesvig og Flensburg var dog helt elendig, og jeg fór konstant vild. Jeg koerte lidt efter kompasset, men stadigvaek kom jeg ud paa de helt forkerte landeveje. Vinden blaeste og det var topfrustrerende at koere med foelelsen af at jeg slet ikke var paa rette vej. Hele tiden tog jeg mig i selv i at raabe ud i vinden..."Typisk Tyskland..."

Jeg koerte op ad en masse bakker lige foer jeg naaede frem til Flensburg og kunne derfor tage skue over hele byen og fjorden. Da jeg i sin tid besluttede mig for at laegge min vej forbi Danmark havde jeg billeder i mit hoved om hvordan min ankomst til Danmark ville foregaa. Billederne boed paa en masse sol og smilende mennesker. Da jeg kiggede ud over Flensburg og det sydligste af danmark, saa jeg intet andet end kulsorte skyer, hvis eneste erinde var at lade de danske gader og straeder flyde med vand...

Derfor...blev jeg endnu en nat i det tyske. For foerste gang i Europa indlogerede jeg mig paa et hostal, og fik et vaerelse i tiptop stand. Efter en lille gaatur i Flensburg centrum, gik jeg traet hjem til vaerelset, hvor der blev skaalet i romaensk roedvin og en masse ost!

I morgen er der vist ingen tvivl. Jeg ankommer til Danmark, og kan kun haabe paa at mine indre billeder om solskin og smil, bliver til virkelighed...

Mange kaerlige hilsener fra Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post371

Dagen der bare skulle overstaas!

cyklingPosted by eva køngerskov Mon, May 26, 2008 15:20:18

Soendag d. 25/5

Dag 359

Kremperheide - Eckernförde

Km i dag: 110 km

Tid paa cyklen: 6 t 24 min

Gennemsnit: 17,19 km/t

Km ialt: 12314 km

Jeg havde en virkelig dejlig morgenstund, og noed at blive vaekket i absolut stilhed da solens straaler ramte den groenne teltdug. Efter de soevnloese nattetimer, var det virkeligt fantastisk at opleve saa smuk og stille en morgen. Jeg blev paa graesplaenen en god times tid, mens et par kopper kaffer glaedeligt roeg ned i selskab med nogle kiks og lidt chokolade...

Vinden var igen i dag temmelig haard og imod mig og med et par traette laarben, gik det soereme da ikke helt nemt. Det var som om at dagen i dag bare skulle overstaas, og i sidste ende handlede det om at komme saa langt nordpaa som overhovedet muligt. Jo laengere jeg kom, jo stoerre ville chancerne for at naa Danmark i morgen vaere...

Jeg naaede sent paa eftermiddagen frem til byen Rendburg, som jeg koerte direkte igennem for at finde vejen til Eckernförde. Til trods for den fine skiltning og masser af cykelstier, gjorde traethed og blaest mig super negativ over at cyklisterne skulle koere paa cykelstierne som var hullede og elendige, imens bilernes asfalt var som en glatbarberet barnenumse - hvor saert det end lyder!

Traetheden tog fuldstaendig over og de sidste kilometer foer jeg naaede til Eckernsförde var ren overlevelse. Inde i byen valgte jeg at forklaele mig selv med en seng, men byens 'jugenherberge' ville ikke have mig boende uden HI medlemskort. Jeg blev temmelig negativ over at de ikke kunne lave en undtagelse, men der var absolut intet at goere, end at fortsaette paa cyklen, og vinke farvel til en nat i en seng!

Vinden blev haardere da jeg koerte ud af byen igen for at finde en campingplads, og jeg endte med at koere temmeligt laenge inden jeg kom frem. Det eneste jeg havde lyst til var en kop roedvin og noget mad, men maatte til min store skuffelse sande at kiosken, med mad og roedvin, var lukket, og jeg noejedes derfor med at indtage mit sidste tyske maaltid i form af nudler og tomatsauce. Regnen startede og jeg kroeb ned i posen...what a day...

Jeg haaber og tror dog paa at jeg er kommet langt nok nordpaa, til at jeg i morgen paany kan forene mig med det ganske land...

KH Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post370

"Skaaaal, für die dänischen!"

cyklingPosted by eva køngerskov Sun, May 25, 2008 12:47:38

Loerdag d. 24/5

Dag 358

Beverstedt - Kremperheide

Km i dag: 97 km

Tid paa cyklen: 5 t 34 min

Gennemsnit: 17,41 km/t

KM ialt: 12204 km

Jeg aftalte jo i gaar med den soede Inge at vi ville ses til morgenmaden. Som sagt som gjort stroeg jeg ud af teltet klokken otte og fik et dejligt langt bad inden morgenmaden blev serveret. Jeg imponerede mig selv, da jeg rent faktisk kunne foelge med i familiens samtale og selv komme med (tyske) indskydelser...temmelig fed fornemmelse!

Inge lavede en frokostpose til mig, men saa ingen ende paa hvad hun kunne finde paa at proppe ned i posen. Jeg endte med at tage fra den rare familie med en stor plastikpose fyldt op til randen med diverse kiks, chokoladebarer, energibarer, slik, frugt - you name it!

Jeg havde kraftig modvind fra starten af og i det smaabakkede terraen var formiddagens cykling en temmelig haard affaere. Jeg styrede direkte imod Elmen, som i og for sig var dagens maal. Det tog tyve minutter at krydse med faergen, og jeg stod udenfor og hundefroes, inden jeg endelig var kommet helskindet over og igen kunne nyde solens varme.

Jeg var virkelig traet og kunne ikke taenke klart, saa besluttede mig for at ramme centrum af byen Glückstadt, hvor det viste sig at der var byfest. Masser af liv og musik gjorde torvet til the place to be, og jeg blev der et par timer og fik endnu engang tankerne paa rette spor. Jeg koerte foerst fra byen hen ad aftenen, og lod igen oejnene tage paa udkig efter overnatningsmuligheder!

Jeg kom forbi et hus hvor tre kvinder stod og snakkede. Jeg spurgte dem om de vidste hvor jeg kunne campere, og den ene kvinde, som boede i huset viste mig om i baghaven. I baghaven var der gang i en stor havefest og det viste sig at kvinden var Angelita, som fejrede sin 60 aars foedselsdag. Jeg blev inviteret til at sidde ned og oel, snaps og et vaeld af god mad blev hurtigt serveret foran mig!

De fleste af gaesterne var fra den lokale tennisklub og de blev enige om at jeg saktens kunne slaa teltet om ved tennisklubbens graesareal, saa efter middagen, en masse klapsalver og "skaal für die dänischen...", blev jeg fulgt hen til tennisbanerne. Her havde byens unge dog indtaget klubhuset, og var parat til at holde stor fest...

Jeg lod mig dog ikke genere, og slog teltet op ved graesplaenen. Musikken var hoej og der var meget larm, men efter en cykeldag i haard vind, skulle der en del mere til at hindre mig fra at ramme droemmene. jeg laa derfor i dyb soevn da en topirriterende teenagetoes vaekkede mig. "Dette er privat grund og du maa ikke sove her. Vi ringer til die polizei hvis du ikke forsvinder..."

Jeg blev godt irriteret paa hendes forsoeg paa at faa magt og respekt. Jeg gad hende ikke og sagde at hun var velkommen til at ringe til politiet...jeg var hammer ligeglad og ville bare sove i fred. Selvfoelgelig kom der intet politi, men hun kom igen lidt senere og proevede at provokere mig noget mere, dog uden held! Resten af natten var praeget af fred i teltet, men tonsvis af larm og hoej musik udenfor den trygge teltdug!

Forresten kan jeg berette om at jeg har lagt min rute til at gaa igennem Danmark i stedet for det nordlige Tyskland. Dermed soeger jeg nu nord mod Schlesvig-Holstein, og havner forhaabentlig om nogle dage derfor i Soenderjylland! Hjemkomstdatoen er dog stadigvaek den samme...loerdag d. 31/5 rammer jeg Falster!

KH Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post369

"Du muss hunger haben"!

cyklingPosted by eva køngerskov Sat, May 24, 2008 12:58:33

Fredag d. 23/5

Dag 357

Detern - Beverstedt

Km i dag: 118 km

tid paa cyklen: 6 t 12 min

gennsmnit: 18,96 km/t

Km ialt: 12107 km

For det meste bliver jeg vaekket af solen, nar den lysner min verden baade indvendig og udvendig. I dag var klokken 4.30 da jeg blev vaekket af solens ankomst, men jeg synes da godt at jeg lige kunne klare et par timer til. Jeg stod dog op kun et par faa timer efter, da jeg begyndte at kunne hoere de absolutte A-mennesker gaa tur med hunden...

Jeg havde ikke behov for at vaere attraktion for lokalbefolkningen og pakkede derfor hurtigt mit telt sammen, hvorefter jeg satte mig paa legepladsen og endelig kunne starte de mere faste morgenritualer som kaffebrygning, morgenmad og kortkigning!

Det koerte alletiders i dag. Uden de store problemer kom jeg til storbyen Oldenburg, hvor jeg blev en tre timers tid. En kort stund paa internettet, hvorefter jeg ramte en af byens parker og noed solen. Sokker, sko og cykeltroeje kom af, mens bog, kaffe og frokosten kom frem. Som en forbipasserende fyr kaekt sagde: "Jah, saadan kan man ogsaa koere paa cykel..."! Han skulle bare vide, taenkte jeg dog for mig selv...

Det blev senere og senere og jo laengere jeg kom ud paa aftenen, jo bedre blev benene og dermed cyklingen. Jeg noed det virkelig, men spekulationer om overnatning var ogsaa saa smaat begyndt at komme. Jeg for lidt vild i byen Beverstadt og stoppede ved et hus, hvor et par damer stod ude i indkoerslen og snakkede.

Jeg spurgte om de vidste hvor jeg kunne slaa et telt op. Den kaepestore have med nyslaaet graes, stod og smilede bag dem, men de vred virkelig deres hjerner for at taenke hvor jeg om muligt kunne slaa mit telt op. Foerst efter lang tids spekulation kom de i tanke om at de jo faktisk havde en temmelig stor have. Det obligatoriske spoergsmaal "Er du alene", gjorde udslaget og jeg blev inviteret ind i haven!

Foer jeg naaede at hive taskerne af cyklen, blev jeg dog med det samme inviteret ind til til mad. "Du muss hunger haben", som den topsympatiske og absolutte sweetheart, Inge sagde til mig. Inde i koekkenet var hele familien samlet. De havde netop brugt hele dagen paa at forberede soesterens aeresport, da hun dagen efter havde 40 aars bryllupsdag!

Imens jeg tog for mig af de gode sager der stod fremme paa bordet, fortalte jeg om min tur - paa tysk selvfoelgelig(!) - og en den lille familieflok sad alle tilbage med aabne munde og polypper! Nogle gange gider jeg ikke fortaeller detaljer om min tur, mens jeg andre gange nyder at forbloeffe folk paa det groveste!

Inge inviterede mig paa morgenmad og morgenbad, og oenskede mig ellers en god nat. Med de nyheder kroeb jeg ind i mit telt, og kunne ikke goere andet end at glaede mig til at se hvad morgendagen boed paa...

KH Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post368

Nakkehaar, laederveste og overskaeg!

cyklingPosted by eva køngerskov Fri, May 23, 2008 13:25:41

Torsdag d. 22/5

Dag 356

Groningen - Detern

KM idag: 100 km

Tid paa cyklen: 5 t 47 min

Gennemsnit: 17,30 km/t

Km ialt: 11989 km

Endnu en sen morgenstund foerte til sen afgang fra Groningen. Jeg noed dog et par hyggelige timer med Anne-Lies uden i deres lille solbeskinnede gaardhave, inden ting og cykel igen var klar til afgang. Anne-Lies koerte med mig ud til udkanten af byen, og efter et 'farvel og paa gensyn' skiltes vores veje endnu engang...

Jeg var ikke rigtigt i stoedet til cykling til at starte med. Tja, ved saamaend ikke helt hvorfor! I hvertfald brugte jeg lang tid paa at holde pauser og haabe paa at benene fandt bedre rytmer efter pauserne. Vejret var smukt, og jeg havde nogle ganske rare stunder i diverse parker og tilfaeldige graesarealer.

Jeg vinkede farvel til Holland, og krydsede hen paa eftermiddagen den usynlige graense til Tyskland, hvor de orange RaboBank skilte er skiftet ud med lyseroede T-mobile skilte, hvor Heiniken er skiftet ud med Hornbacher, hvor nakkehaaret er en tand laengere og hvor antallet af laederveste og fyldige overskaeg, er steget gevaldigt...Jojo, ingen tvivl - Ich bin in Deutchland!

Jeg besluttede med for at glemme alt om de fordomme der desvaerre florerer lystigt i mine tanker, og starte paa en frisk. Det var ganske hyggeligt at cykle rundt og tyskerne virker til at vaere temmelig ivrige, naar det drejer sig om at hilse. Der kommer altid en lille nik, efterfulgt af et "Moin"!

Saa snart jeg aabnede munden, blev jeg dog med det samme afvist af alt og alle. Her i Tyskland snakkes der tysk!!! Da mine engelske forespoergsler altid endte i hovedrystener, vred jeg hjernen godt og grundigt for at fremtvinge lidt tyske gloser og vendinger. Jeg tror dog ikke at min gamle tysklaerer ville have kigget paa min tyske sprogkunnen med alt for beundringsvaerdige blikke!

Solen var stor og roed da den gik ned, og da jeg stadigvaek trampede haardt i pedalerne, var det en fin paamindelse om at det var tid til at taenke paa overnatning. Jeg spurgte et par steder om jeg kunne slaa teltet om i baghaven, men begge gange fik jeg en fin vejvisning til naermeste campingplads. Jeg orkede ikke flere afvisninger og koerte derfor mod campingpladsen, men blev temmelig forarget, da jeg blev moedt af en stor asfalteret parkeringsplads...fyldt op til randen med campere! Teltenes dage er aabenbart ved at vaere ovre, saa jeg maatte ty til den lille landsby's park, hvor teltet blev slaaet op...

Aldi boed paa rugbroed og frikadunser, som blev spist i list for store maengder, inden jeg for den 356'ens tyvende gang kunne taenke tilbage paa en god dag!

KH Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post367

De kontinuerlige jubelscener...

cyklingPosted by eva køngerskov Thu, May 22, 2008 11:21:58

Onsdag d. 21/5

Dag 355

Hviledag i Groningen

Lige fra jeg i gaar kom ind ad doeren hos Jenne og Annelies har de gjort alt for at jeg skulle foele mig hjemme. Og naar jeg siger alt, betyder det selvfoelgelig at de ikke har gjort noget som helst overhovedet...ikke hele tiden at blive opvartet, goer bare tingene en del mere afslappede og hjemlige.

Jeg sov til langt ud paa formiddagen, hvorefter jeg sad ude i den lille have sammen med Annelies, som ikke begynder at arbejde igen foer om et par uger. Vi sad i solen og snakkede, mens der blev spist morgenmad og drukket kaffe, indtil vi kiggede paa klokken og saa at det var tid til frokost!

Hen paa eftermiddagen gik jeg en tur rundt i den smukke by. Begejstringen var stor. Groningen er virkelig en dejlig by, som sprudler med liv og glade dage. Jeg noed at tulre rundt i de mange gader, mens tanker om mit kommende liv i Danmark florerede i stor stil...Det ene minut glaeder jeg mig til at komme hjem og det naeste minut frygter jeg min snarlige hjemkomst.

Vi brugte aftenen i selskab med endnu mere god mad, endnu mere god vin og endnu flere hyggelige stunder. Jeg regner med at koere mod Deutchland i morgen, og jeg har pt ikke flere mellemstop inden jeg rammer home sweet home. Det har dog vaeret virkelig dejligt med en tiltraengt hviledag her i Groningen hos de gode hollaendere.

Efter aftensmaden sad vi i god europaeisk stil og fulgte Champions League finalen, mens et par kolde humler roeg ned. Blaeren skulle konstant toemmes i kampens ophedede slutminutter og det handlede virkelig om at koordinere sine toiletbesoeg, saa man hverken gik glip af overtid, straffespark eller de foelelsesladede jubelscener!

Indvendig - in the world of Eva - hersker der konstant jubelscener...dejligt!

KH Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post366

Flyvende dansker i Holland!

cyklingPosted by eva køngerskov Wed, May 21, 2008 14:41:21

Tirsdag d. 20/5

Dag 354

Kuinre - Groningen

Km idag: 83 km

Tid paa cyklen: 4 t 2 min

Gennemsnit: 20,50 km/t

Km ialt: 11889 km

Jeg sov fabelagtigt i nat og vaagnede op til en naesten lige saa fabelagtig morgen. Solen skinnede og jeg brugte hele formiddagen paa lige saa stille at vaagne. Ingen bekymringer, kun glaede over at have sovet godt, og lyst til at koere videre nordpaa...

I dag var mit maal at naa byen Groningen. det har vaeret planen hele tiden, lige siden jeg besluttede mig for at koere igennem Europa. Her bor nemlig to gamle kendinge, det hollandske par Jenne og Annelies. De laesere som har fulgt med fra begyndelsen onthedustyroad ved at jeg for godt 11 maaneder siden i en uges tid, koerte sammen med de to sympatiske hollaendere, som ogsaa brugte det seneste aar paa at cykle igennem Sydamerika.

Jeg snakkede foer dagens cykelstart i telefon med Jenne, som oenskede mig god tur og ellers fortalte at de ville vente med aftensmad og roedvin hjemme i Groningen. Det var dagens droemmebillede. Aftensmad og roedvin...og det fik benene til at circulere som aldrig foer...de var i super form og jeg noed at kunne kvaerne derudaf selvom modvinden dagen igennem gjorde sit, for at hive mig tilbage sydpaa...

Jeg holdt kun et par faa korte pauser, da lysten allermest var til at koere paa cykel! Sent paa eftermiddagen kom jeg frem til Groningen, og fandt efter overraskende faa komplikationer frem til Jenne og Annelies' hus, som befandt sig i hjertet i byen. Gensynsglaeden var stor og med det samme begyndte det store tog med sydamerikanske anekdoter igen at rulle og stoppede ikke foer natten kom snigende frem...

Aftenen boed paa god mad, vin, oel, kaffe og gaatur...dejlig aften, ovenpaa en dejlig dag!

KH Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post365

Da skiltene legede kispus...

cyklingPosted by eva køngerskov Tue, May 20, 2008 14:36:56

Mandag d. 19/5

Dag 353

Almere Hout - Kuinre

Km i dag: 87 km

Tid paa cyklen: 4 t 58 min

Gennemsnit: 17,46 km/t

Km ialt: 11807 km

Jeg blev vaekket af at en hund som var paa morgentur og foelte for at staa foran mit telt og goe et godt minuts tid. Jeg kiggede ud og saa at det allerede var lyst og at det regnede. Klokken var fem, saa jeg lagde mig til at sove igen. Regnens lyde mod teltdugen fik mig dog hele tiden til at tro at mennesker gik rundt uden for teltet og jeg fik aldrig rigtig fred. Et par timer efter gad jeg ikke den konstante paranoia, og kunne derfor ligesaa godt begive mig ud i regnen.

Morgenmaden blev spist paa den lokale Shell, hvorefter regnen stoppede og jeg startede min cykelvandring, som gik igennem skoven og dermed ogsaa et vaeld af cykelstier. Jeg foelte lidt at skiltene legede kispus med mig...de foerte mig hele tiden i forskellige retninger...Jeg endte dog til sidst i byen Lelystad, hvor jeg tog en ordentlig slapper paa biblioteket, hvor The Times-laesning og dagbogsskrivning gav kroppen en dejlig og tiltraengt pause.

Benene var ikke supergode i dag og jeg var hele tiden traet...- den tidlige morgenstund havde helt sikkert en finger med i spillet. Jeg koerte i modvind hele dagen lang og den blev haardere og haardere som dagen skred frem. Det var mest markkoersel, og mine ben hungrede efter en skov som kunne give lidt lae for vinden...

Ingen skov kom der og jeg satte mig ned i groeftekanten og huggede jordnoedder i mig, mens motionscyklister koerte forbi med et temmeligt spoergende udtryk i oejnene. Jeg havde haabet paa en helt igennem opfriskende virkning fra jordnoedderne, men det var som om at loebet allerede var koert. Jeg koerte faa kilometer, og saa saa den foerste hollandske campingplads, som jeg slog lejr ved. Jeg var den eneste gaest paa pladsen, men det gjorde mig absolut intet. Jeg var saa traet i krop og sind, at jeg lysten til al socialisering var forsvundet fuldstaendig.

Jeg gik en tur i den lille landsby, i haab om at finde en butik saa jeg kunne koebe mig en oel eller lidt vin, men fandt intet. I stedet hoppede jeg ind paa det lokale vaertshus, hvor min oel-toerst blev slukket. Der var borde udenfor og det var rart at sidde i solnedgangens skaer og taenke frem og tilbage, baade i tid og sted...

Der blev i aftes, da jeg laa i posen, hverken laest, skrevet eller kigget paa vejkort, som jeg plejer. Jeg naaede kun at faa pandelampen om hovedet, hvorefter jeg faldt i dyb soevn...

KH Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post364

Coffieshops og kulturchok...

cyklingPosted by eva køngerskov Mon, May 19, 2008 14:37:52

Soendag d. 18/5

Dag 352

Utricht - Almere Hout

Km i dag: 95 km

Tid paa cyklen: 5 t 27 min - tid paa cyklen ialt: 800 timer 48 min!!

Gennemsnit: 17,37 km/t

Km ialt: 11720 km

Efter endnu en formidabelnat og endu en formidabel morgenstund sagde jeg farvel til Caas og Wielhelmien og kunne igen saette mig op paa cyklen, helt og aldeles chanceloes for at vide hvad dagen ville bringe. Denne usikkerhed er ofte temmelig fantastisk, og det faktum at tingene altid loeser sig, er naesten endnu mere fantastisk...

Jeg koerte i dag endnu mere nordpaa, indtil jeg kom indtil Amsterdam's forstaeder. En hollandsk veninde, som jeg gik i skole med da jeg for seks aar siden var udvekslingsstudent i USA, bor i Amsterdam og vi havde lavet en halv aftale om at moedes. Egenetlig ville jeg gerne have undgaaet at skulle igennem det store kaos det ofte er at entre en hovedstad, men jeg fandt hverken internet eller moenttelefon foer jeg naaede helt ind til centrum.

Turen til centrum gik som smurgt, ikke fordi cyklen raesede, men fordi Amsterdam virkelig har forstaaet at give cyklisterne gode vilkaar og ikke en eneste gang koerte jeg forkert, for hele tiden var skiltningen alt for god til at det overhovedet kunne lade sig goere.

Da jeg kom ind til centrum blev jeg overvaeldet af liv og glade dage...lidt for glade dage dog! Glade dage som jeg slet ikke kunne overskue. Fra at have koert gennem smukke marker og med pippende fugle, fik jeg et kaempe kulturchok da jeg pludselig gik rundt i Amsterdams gader, hvor hver andet hus er coffeshops og hvor hashlugten ingen ende har.

Normalt er jeg meget aaben overfor diverse alternativer, men i dag synes jeg at der var saa mange mennesker, da lukkede saa meget l**t ud og jeg foelte simpelthen ikke at det var der jeg foelte mig hjemme...maaske cykelshorts'ne og svedundertroejen ikke hjalp paa det!

Jeg kunne ikke faa fat paa min hollandske veninde, og koerte derfor ud af byen saa hurtigt jeg overhovedet kunne. Et par kilometer udenfor centrum koerte jeg langs med motorvejen og blev pludselig moedt med skiltet "Koebenhavn 773 km"...det var super syret...virkelig syret faktisk, og jeg kunne ikke lade vaere med at knaekke sammen af grin!

Jeg koerte hen paa aftenen over til oeen Flevoland, hvor jeg i lang tid koerte langs vandet som gav smukke udsigter, og jeg neod stilheden. Noed at jeg havde forladt Amsterdam. Jeg kom til en by, som udelukkende bestod af villakvartere. Jeg holdt mig dog for mig selv i dag...satte teltet op ved en legeplads og kunne efter god aftensmad slukke lyset og kravle ned i soveposen...

KH Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post363

Paa rundtur i den hollandske cykelmanege...

cyklingPosted by eva køngerskov Sat, May 17, 2008 23:50:59

Loerdag d. 17/5

Dag 351

Brasschaat - Utricht(Holland)

Km i dag: 121 km

Tid paa cyklen: 6 t 23 min

Gennemsnit: 19,04 km/t

Km ialt: 11625 km

Der var koert et sort lagen over vinduet i vaerelset hvor jeg i nat sov, saa da jeg i morges vaagnede var jeg helt konfus over at klokken var 9, men at det var absolut moerkt...smart var det dog, selvom jeg maa indroemme at jeg selv nok er mere til at blive vaekket af dagslyset, som stille og roligt kan faa sindet aabnet og droemmene omformet til tanker om den forudliggende dag!

Jeg noed en rolig morgenstund med George og Els, hvorefter jeg ved 11-tiden sagde farvel og tak for nogle hyggelige stunder. Regnen havde hele natten vaeltet ned, og til trods for formiddagens toervejr, lignede det i aller hoejeste grad en dag i regndraabens tegn.

Kort efter at have forladt byen og kommet godt igang startede regnen, som mere eller mindre fortsatte resten af dagen. Jeg var nu ligeglad. Humoeret var helt i top. Det var naesten skraemmende saa meget der blev smilet til Gud og hver mand jeg koerte forbi. Reaktionerne paa min hilsen og smilen til hele den belgiske verden var forskellige. Nogle gange blev der maabet for fuld skrue, mens der andre gange, inde fra den opvarmede bil blev sendt et fint smil tilbage.

Jeg indsaa ikke at jeg havde krydset den hollandske graense, foer jeg entrede en by og overalt saa Rabobank og Heiniken-skilte flavre ude i blaesten og regnen. Forskellen paa Belgien og Holland har hidtil vaeret minimal, men det er nu alligevel dejligt at vaere her...

Cykelstierne har dig ingen ende og skiltningen paa stierne er helt formidabel. Det er en droem at vaere cyklist i Holland, ingen tvivl om det. Kun faa gange loeb de smaa stier loebst med mig og fik mig ud paa et par rundture i cykelmanegen. Benene var dog virkelig i stoedet til at kvaerne derudaf, saa ingenting kunne i dag paavirke mig negativt.

Pauserne var faa og korte, da det var temmelig koldt. En enkelt gang holdt jeg pause imens jeg cyklede. En haandfuld engelske vingummier blev lagt oevnpaa styrtasken og saa knaskede jeg ellers derudaf, inden jeg ikke havde mere luft tilbage...

Jeg udsatte hele tiden tankerne om hvor jeg skulle finde paa at sove, men kom pludselig forbi et nabolag i en forstad til storbyen Utricht, som saa super sympatisk ud(!). Jeg bankede paa en doer, og blev moedt af Caas, som efter lidt snakken frem og tilbage med sine kone Wielhelmien, inviterede mig indenfor til et bad, efterfulgt af aftensmad, kaffe og en seng.

Derudover oplevede jeg endnu en gang glimrende selskab og fantastisk gaestfrihed. Jeg synes at der i ojeblikket ruller en lavine af held ned over skuldrene paa mig. Det er fantastisk og jeg nyder at tilbringe saa mange gode stunder i selskab med de lokale i stedet for at sidde paa en campingplads, hvor de sociale aktiviteter ikke har vaeret i hoejsaedet...

Men jah...alt er godt...virkelig godt!

KH Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post362

Tomhaendet fra Paradis...

cyklingPosted by eva køngerskov Fri, May 16, 2008 19:55:40
Fredag d. 16/5

Dag 350

Opwijk - Brasschaat

Km i dag: 62 kmTid paa cyklen: 3 t 26 minGennemsnit: 17,93 km/tKm ialt: 11504 km

Dag nummer 350 startede som de fleste af dens efterkommere - nemlig med en god kop kaffe... - den gode start paa dagen var dermed sikret. Den regn som de i gaar lovede, fandt ikke vej til Opwijks gader, og med toervejr og endda lidt sol, kunne jeg kun forestille mig at dagen ville vaere forrygende...

Det har vaeret virkelig dejligt at bo hos Marc og Christine, hvor jeg har foelt mig godt hjemme. Dog begyndte jeg allerede i gaar at savne cyklingen, saa jeg fik ordnet lidt praktiske sager i loebet af morgenen, hvorefter jeg hoppede op paa cyklen og styrede mod nord. 

Cyklingen var igen nem og det koerte ligesom det skulle. Ingen beklagelser kom der fra hverken cykel, ben eller sind. Jeg var i formidabelt humoer, til trods for en snaert paranoia over trafikken. Der blev koert til - baade fra cyklister, knallerter og bilister, hvilket saktens kunne have foert til uheld. Jeg koerte netop og var saa glad for mit liv, og tanken om uheld gjorde ondt indeni.

Til trods for mit forsoeg paa at koere udenom Antwerpen, endte jeg direkte i centrum af byen, men gav endnu engang min tillid til det lille cykelkompas, som igen gjorde et fantastisk stykke arbejde, og foerte mig paa rette vej. Jeg koerte forbi en kaempe outdoorbutik, og foer jeg havde overvejet situationen, var cyklen parkeret, mens jeg inde i butikken droemte mig langt vaek i de laekre produkter. Fornuften fandt dog sin vej frem og jeg gik tomhaendet fra paradiset...

Skiltningen var god og cykelstierne fulgte mig ud af Antwerpen og ind i det store mylder af forstaeder. Jeg holdt kortkigningspause, hvorefter en mandlig cyklist spurgte om jeg havde brug for hjaelp. Jeg spurgte om vejen til Holland, han pegede mod hoejre og spurgte om jeg havde et sted at sove, hvorefter han inviterede mig til at sove i hans hus.

Selvom jeg havde haabet paa en laengere cykeldag, bragte udsigten til et varmt bad, god mad og en god seng absolut smilet frem, saa jeg fulgte med 'den fremmede'! Han fik dog hurtigt en navn. Den gode George boede sammen med sin kone Els, og havde to soenner som netop var flyttet hjemmefra. George var virkelig sympatisk og snakken gik glat hele vejen hjem til det lille hus.

Jeg sidder nu foran George og Els's computer, og kan se tilbage paa en aften i fuld forkaelelse og fabelagtigt selskab. Nogle gange tager jeg lidt chancer med dem som inviterer mig ind. De fleste gange er jeg dog heldig med at blive inviteret af sympatiske mennesker. I dag var jeg virkelig heldig med at blive inviteret af virkelig sympatiske mennesker!

KH Eva 

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post361

sightseeing a la Eva

cyklingPosted by eva køngerskov Fri, May 16, 2008 10:13:43

Torsdag d. 15/5

Dag 349

Bruxelles

I dag stod den paa Bruxelles-sightseeing. Marc og Christine havde en masse ideer til hvad jeg kunne se og hvad jeg skulle se af ting og sager i den europaeiske kapital. Til hver en tid har jeg det dog bedst med at droppe sightseeingen, og i stedet bruge min tid paa at vandre igennem en masse tilfaeldige gader og kigge paa en masse tilfaeldige mennesker.

Det er i sidste ende paa den maade man oplever en by, men ofte ungaar alle turisterne, og dermed undgaar stederne hvor dyre entréer skal betales og hvor en kop kaffe koster 3Euro...

jeg maa vaere aerlig at indroemme at Bruxelles overraskede mig virkelig positivt med masser af liv og virkelig mange smukke bygninger og hyggelige gader. Jeg moedtes sidst paa eftermiddagen med Marc og Christine, som kom direkte fra arbejde. Vi gik rundt i de mere turistede kvartere, og med deres temmelig store viden om Bruxelles, var der masser at fortaelle af historier og skroener.

efter en tur rundt i byen, begyndte det at styrte ned..."nu stopper det ikke foer soendag", sagde Christine, og jeg begyndte at overveje hvordan tre dages cykling i styrtende regn, mattes foeles som. Men i sidste ende er det vel The name of the game...

Sandt at sige er at jeg i dag fik taenkt rigtig meget over mit liv som turcyklist, og jeg nyder det mere og mere for hver dag der gaar. Naar jeg sidder paa cyklen, har jeg foelelsen af at "Det er her....Det er her jeg hoerer til..."! Derfor kan jeg kun frygte at det bliver virkelig svaert at komme hjem til Danmark igen, og paany starte et normalt liv!

Den tid den sorg. Indtil videre vil jeg nyde de sidste par uger i Europa, og selvfoelgelig haabe paa godt vejr, men kommer regnen...jah, saa tar jeg den derfra!

KH Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post360

En imponerende karl af et oelkort!

cyklingPosted by eva køngerskov Thu, May 15, 2008 10:52:07

Onsdag d. 14/5

Dag 348

HViledag i Opwijk

Det blev i allerhoejeste grad til en hviledag i Opwijk, hvilket gjorde baade krop og sind i fabelagtigt humoer. Jeg vaagnede sent paa formiddagen, og noed en ordentlig omgang kaffe, samt dele af broedet og kagerne som Christine i morges koebte til mig. Hun havde koebt et helt frankbroed og tre store basser, men det var(til christines store overraskelse) alt for meget, til trods for min stadige, men kortvarige, status som turcyklist...

Jeg noed at have huset og eftermiddagen for mig selv, og efter at have vasket en bunke virkelig beskidt og staerkt svedlugtende toej, hoppede jeg ud i haengekoejen med min bog og laa i flere timer og noed solen. Sjaeldent har jeg vaeret saa afslappet og ligget saa godt, absolut bekymringsfri...kun glad og tilfreds...hvilket liv!

Det blev til en lille gaatur rundt i den lille by, Opwijk, og til trods for dens lille stoerrelse naaede jeg et paa gange at fare vild. Veje og huse laa hulter til bulter og det gav den karakter og personlig, men jeg var noed til at forblive i god kontakt med det lille bykort Christine havde givet mig! det begyndte og regne og jeg fandt hurtigt hjem, og roeg direkte ind paa DMI, som 'lovede' regn i hele naeste uge...bad news for mig og mit utaette telt!

Christine og Marc kom hjem sent paa eftermiddagen og de inviterede mig ud til middag. Vi spiste italiensk, og ventede med at spille paa de belgiske tangenter til bagefter hvor vi ramte baren. I foerste omgang roeg en dejlig portion pizza ned, hvorefter vi lod de gode snakke fortsaette paa byens bar, som boastede ikke saa lidt af et oelkort!

Jeg taenkte tilbage til tiden i Mendoza, hvor vinkortet var en tyk bog uden ende. Her i Opwijk var der ingen vin paa kortet, men til gengaeld et virkelig imponerende udvalg af oel, som alle blev serveret af forskellige glas, alt efter karakter. Jeg proevede et par forskellige humler, hvorefter vi alle maatte kapitulere og trave tilbage til det lille hus...

Dejlig dag...

KH Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post359

Byen uden skilte

cyklingPosted by eva køngerskov Wed, May 14, 2008 12:36:10

Tirsdag d. 13/5

Dag 347

Brygge - Opwijk

Km i dag: 102 km

Tid paa cyklen: 5 t 27 min

Gennemsnit: 18,74 km/t

Km ialt: 11442 km

Husbaadsnatten boed ikke paa de helt store maritime udfordringer og jeg havde derfor en fremragende nattesoevn, som selv ikke boelgerskvulp kunne roere ved. Boernene var taget afsted da jeg stod op, men den hjemmegaaende Heidi var...pudsigt nok hjemme, og klar paa lidt morgenmadssnak.

Jeg blev i baaden hele formiddagen, og fik foerst omkring middagstid taget mig sammen til at finde vejen ud af Brygge. Det gik nu ganske let, takket vaere et paar gode vejvisninger fra Heidi. Jeg fandt dermed frem til en lille cykelvej, som koerte langs med kanalen til Gent.

Det var god og let cykling til at starte med. Jeg fik dog halvejs til Gent en kaempe knivtang i maven, som blev ved med at gnave sig laengere og laengere ind, hvilket i sidste ende gjorde mig helt kort for hovedet. Alt handlede pludselig om at naa til Gent, saa jeg kunne finde et supermarket.

Da tanker og krop skreg allermest paa sukker, kom en belgisk mand forbi og spurgte om han maatte give mig selskab. Tankerne sagde nej, mens stemmen gav et friskt "Jah, selvfoelgelig"-svar tilbage. Der var masser modvind og jeg havde problemer med at hoere et eneste ord manden sagde. Jeg havde paa ingen maade lyst til selskab...for jeg ville bare ha' mad!!

Vores veje skiltes dog i yderkanten af Gent og musklerne arbejdede paa sidste vers...hvor er det supermarked?!

I centrum af Gent, stroeg jeg direkte ind i Spar og fyldte kurven med laekre sager, kom ud ved cyklen og fyldte i mig med chokolade, frugt og yoghurt. Kroppen var igen glad, og jeg kunne koere videre, men hvordan i alverden kom jeg nu ud af byen?! Gent vil for altid i mit univers vaere "byen uden skilte". Ikke et eneste skilt viste hvilken vej jeg skulle tage og uden et bykort foelte jeg mig helt lost.

Jeg koerte derfor udenlukkende efter mit lille cykelkompas, og tog alle veje der pegede sydoest. I sidste ende - efter en god times soegning - fandt jeg endelig N9'eren, som koerte over floden og en ny lille cykelsti fortsatte langs det rolige vand.

Planen i dag var at finde frem til et belgisk par, jeg moedte i Peru. Jeg naaede ikke at cykle med dem, men de var en stor hjaelp efter jeg var blevet overfaldet ved kysten. Marc og Christine kom tilbage til Belgien i Marts, efter at have cyklet fra Mexico til Ushuaia...

Hen paa aftenen naaede jeg endelig frem til deres hus og cykelsnakken koerte fra starten af og fortsatte hele aftenen lang. Det var virkelig fantastisk dejligt at snakke om cykling og om Sydamerika med nogle som havde oplevet noejagtigt det samme og praecist kunne saette sig ind i de historier der nu var at fortaelle.

Lasagnen roeg ned i selskab med den chilenske roedvin og lidt over midnat maatte vi alle tre kapitulere, og lade anekdoterne holde hvile for natten...

KH Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post358

Turens letteste graensekrydsning...

cyklingPosted by eva køngerskov Tue, May 13, 2008 12:37:22

Mandag d. 12/5

Dag 346

Bray-dunes - Brygge

KM i dag: 87 km

Tid paa cyklen: 4 t 45 min

Gennemsnit: 18,28 km/t

Km ialt: 11340 km

Endnu en dag med sol, sol og sol. Badegaesterne startede tidligt paa den turistfyldte campingplads, mens jeg tog den med ro og fik foerst hen paa formiddagen pakket teltet sammen og rullet mod den belgiske graense. Det er altid lidt af en milepael at krydse en graense. Tankerne gaar baade frem og tilbage...fysisk gaar jeg kun fremad!

Jeg oplevede i dag turens letteste graensekrydsning. Ingen tolder, ingen politi og intet stempel i passet...kun et soelle lille gult skilt, hvor der med sort stod "Belgique", hvorefter de belgiske farthastigheder var skrevet med stor skrift. Lidt kedeligt at vaere i EU hvad angaar landeskift...!

Men naar det saa er sagt var det fantastisk at entre Belgien, da en absolut uventet kulturforskel faldt bragende ned over mine solbraendte skuldre. Rent landskabsmaessigt forsvandt alt hvad der hed bakker og jeg har ikke koert i saa faldt et landksab siden jeg for 346 dage forlod gode gamle Danmark.

Jeg naaede til den foerste by, Vuerne, som boed paa ren pinsestemning og gaderne var fyldt med oeldrikkende belgiere(Kronenbourg er skiftet ud med Leffe!). Der var barbecue mange steder, og jeg besluttede mig for at foelge trop og nyde godt at de grillede wursten. Alle belgiere snakker engelsk og det er en sand befrielse at blive moedt med et smil og et fint svar, i stedet for den franske rysten med hovedet, rullen med oejnene og et "jeg snakker ikke engelsk", inden jeg overhovedet har faaet faerdiggjort et spoergsmaal!

Alle er paa cykler og der er flere cykelskilte end bilskilte, hvilke godt kan skabe forvirring! Den helt store belgiske trend er at koere med cykeltasker, saa til at starte med troede jeg konstant at jeg kom forbi andre turcyklister, men maatte gang paa gang konstatere at det altsaa bare var den normale gennemsnitsbelgier, der noed cykling i solen.

Jeg koerte paa smaa veje forbi marker og landsbyer - med vinden imod mig hele dagen! Sidst paa eftermiddagen kom jeg til storbyen Brygge, som virkelig gik hen og gav mig en positiv overraskelse. Jeg rejser uden guideboeger, men fandt hurtigt ud af at Brygge er en af Europa's store backpackerbyer. Og med god grund...

Kanalerne snoer sig igennem hele byen og de smukke huse og bygninger staar overalt. Jeg satte mig paa en baenk i skyggen, og kunne med min kaffe i haanden og min Koga ved min side nyde den smukke kanal. Hele tiden kom der baade proppede med turister og guider sejlende forbi, og jeg kunne kun smile til mig selv og vaere glad for at jeg sad paa baenken i stedet for i baaden!

Jeg snakkede i telefon med et belgisk par jeg moedte i Peru, som sagde at de havde venner i Brygge jeg nok kunne bo hos. Jeg fik deres adresse og ledte i to timer efter deres hjem, som i sidste ende viste sig at vaere en 60-70 meter lang husbaad. Den var kaempestor, men sindsygt laekker og et sandt droemmehjem.

Familien boed mig velkommen og gav mig mit eget vaerelse, og et "du blir bare lige saa laenge du vil". De havde selv rejst en del, og to gange vaeret paa 1aars lange rejser. Foerste gang for seks aar siden i bil fra Belgien til Asien og sidste gang for en aar siden, i bil igennem Afrika.

Deres naeste store tur er Sydamerika, saa aftenen blev brugt i selskab med masser af roevere og rejseerfaringer. Rigtig godt selskab, blev til rigtig god seng...og jeg kunne kort foer midnat taende for droemmekanalen...

KH Eva

  • Comments(1)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post357

Smalltalking eller ej...

cyklingPosted by eva køngerskov Mon, May 12, 2008 17:50:23

Soendag d. 11/5

Dag 345

Dunkerque - Bray-Dunes

KM i dag: 18 km

Tid paa cyklen: 1 t 7 min

Gennemsnit: 16,75 km/t

Km ialt: 11253 km

Jeg stod op klokken 9, saa jeg kunne nyde godt af den udvidede morgenmad som sluttede klokken 10. Den var ikke saa god som i gaar, men altsaa....stadigvaek var det helt eminente ting der blev serveret! Jeg blev koert over i VIP-omraadet, hvor jeg tiltrods for en meget maet mave gentog gaardsdagens mad og drikkeorgie...

Dagens foerste foerste moede var med den belgiske Mario, som arbejdede for Shimano. Han snakkede godt engelsk og det var en befrielse endelig at kunne lade ordene trille, uden at skulle taenke paa hverken langsom udtalelse eller mimeri i hoejeste klasse. Jeg gik lidt rundt i omraadet sammen med Mario og vi tog et smut hen til rytteromraadet...

Jeg skal maaske lige naevne at det var temmelig store hold der var repraesenterede...Cofidis, Credit Agricole, Astana og ikke mindst CSC, for at naevne et par stykker. Tiltrods for min store lyst til at snakke dansk, var der dog ingen Eva K, der kaekt begyndte lidt smalltalking med den danske rytterdelegation. "Hej...Jeg er ogsaa fra Danmark..."...Jeg kan lige se ligegyldigheden i deres oejne!

Jeg gik rundt og tog lidt billeder, da Mario pludselig fangede mig med nyheden om at der var plads i Shimano-bilen, hvis jeg havde lyst til at komme lidt taettere paa loebet. Dermed forlod jeg rytteromraadet og tog plads i den blaa shimanobil. Dagens sidste etape boed paa en lille tur udenfor byen, hvorefter der var ti ture rundt i byen.

Jeg sad i den forresten shimanobil og vores job var dermed at foelge med naar en gruppe kom i udbrud og reparere deres cykler samt give rytterne vand, hvis de loeb toer. Det var virkelig super spaendende at vaere saa taet paa, og foelge loebet fra en hel anden side en den jeg er vandt til...den som foregaar foran fjerneren...

Ti kilometer foer maal, blev udbryderne dog hentet ind, og vi skulle koere foran feltet og kunne derfor ikke se selve slutsprinten, som norske Thor Hushovd vandt.

Jeg var helt konfus i hovedet og virkelig traet efter de sidste to dage, hvor jeg har vaeret paa som aldrig foer. Det har vaeret en virkelig god oplevelse at foelge cykelloebet, men jeg kunne ogsaa maerke at jeg var klar til at koere videre i mit eget loeb, hvor tingene foregik i mit eget tempo...i min egen verden.

Jeg sagde derfor farvel til Pascal og de andre jeg har vaeret i selskab med, og koerte dermed paany op ad kysten og taettere paa den belgiske graense. Jeg var helt smadret og jeg koerte kun en times tid inden jeg fandt en campingplads, hvor jeg stilte teltet, varmede lidt pasta og ellers gravede mig dybt ned i min yndlingsseng af dem alle...det lyseroede liggeunderlag med min blaa sovepose...klar til i morgen af lukke op for et nyt land, nye indtryk, nyt sprog og nye vaner....

KH Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post356

Hvem vandt?!?

cyklingPosted by eva køngerskov Mon, May 12, 2008 17:13:46

Loerdag d. 10/5

Dag 344

Cykelloeb i Calais

Jah, jeg vaagnede jo i det dejlige hotelvaerelse, og maatte de foerste par soevnige minutter, taenke tilbage paa gaardsdagens held og endnu engang tage mig en sightseeingtur paa det fine hotelvaerelse. Turen stoppede paa badevaerelset, hvor et varm bad fik tankerne hen paa varm kaffe...

Nede i restauranten var der en hel vild morgenmad serveret til mig...unaegteligt turens bedste morgenmad! Efter et naesten uset antal croissanter, pandekager, roeraeg, poelser og frisk frugt var guflet ned, checkede jeg ud af hotellet og drog mod byens torv.

Her var der liv og glade dage, da det var her dagens etape startede. Pascal havde dog givet mig et VIP-kort, som jeg udnyttede med endnu mere fabelagtig mad og drikke. Borgmesteren, som vi drak champagne med i gaar, spurgte om jeg ville med paa casino, men aerlig talt kunne jeg bedre se mig selv vandre rundt i de normandiske bakker end at vaere en eller anden luckybunny i selskab med mere champagne og flere rige mennesker...

Jeg tog med Sebastien og hans kone og to boern op til etapens mest stejle stigninger, som samtidig var stedet hvor rytterne ville passere adskillige gange. Vi fandt et hyggeligt spot i graesset og der var i den grad doemt familieidyl...det var nogle super hyggelige timer...men hvem var det egentlige lige der vandt etapen...?!?

Jeg koerte med den sympatiske Vincent til byen Dunkerque. Turen tog en times tid, og da Vincent absolut ikke snakkede et eneste(virkelig ikke et eneste) engelsk ord overhovedet, foregik den i dejlig stilhed. Ingen af os havde mod paa at proeve at faa en samtale igang hvilket i sidste ende gjorde stilheden til behagelig i stedet for pinlig!

Pascal havde igen i dag arrangeret overnatning til mig...Jeg takkede mange gange og noed endnu et hotel i den hoeje ende af prisklassementet. De andre officials boed paa oel efter middag og vi tog derfor ned ved vandet, hvor barerne stod i koe. Ingen af de andre kunne et eneste ord paa engelsk, og det var rent faktisk super haardt mentalt at skulle vaere paa uden at kunne hverken sige eller forstaa noget...

Derfor var det rart da vi endelig tog hjem og jeg paany kunne laegge mig i en aldeles god seng. Ovenpaa hovedpuden laa der et hovedpude-menukort. Det vil sige at hvis man hellere ville have sin pude lidt haardere eller lidt bloedere eller af andet materiale end gaasedun, jah, saa var det ellers bare at ringe ned til receptionen og de ville fluks komme med en ny!...det var en service jeg ikke gjorde brug af!

KH Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post355

Hvem havde spaaet at....

cyklingPosted by eva køngerskov Sat, May 10, 2008 10:09:23

Fredag d. 9/5

Dag 343

Km i dag: 70 km

tid paa cyklen: 4 t 11 min

Gennemsnit: 16,75 km/t

Km ialt: 11235 km

Jeg sov elendigt i nat og haabet om at benene ville vaere i topform i dag, blev mindre og mindre, som jeg kom i gang med dagen. Jeg var konstant traet og selv ikke Henry's morgenmad og kaffe kunne aendre paa det faktum at jeg meget hellere ville ligge i en god seng hele formiddagen end jeg ville op paa cyklen...

I sidste ende var det nu udemaerket da jeg foerst kom i gang. Jeg holdt en formiddagspause, hvor en halv pose toerrede abrikoser fik fyret godt op under de Koengerskovske kedler. I byen kystbyen Bolougne holdt jeg en lang pause, og fik kigget mig lidt omkring i den dejlige by. Den nye bydel var prydet med fancy cafeer og butikker, mens den gamle bydel husede nogle fantastiske bygninger som holdt til i et virkeligt hyggeligt kvarter. Havde det ikke vaeret for den (alt for) store maengde 13-aarige og ekstremt larmende engelske skoleelever, havde jeg nok brugt lidt laengere tid indenfor de gamle bymurer...

Jeg koerte langs kysten som var helt fantastisk smuk, udsigterne passede perfekt til de billeder af Normandiet som befandt sig i mit hoved inden jeg kom hertil. Det var blevet til god koersel og jeg noed det bakkede terraen. En lang stigning foerte mig op til Normandiets hoejeste "pas", hvor jeg godt svedig kunne slappe lidt af.

Paa toppen af passet var der linet op med tv-vogne og officials. Jeg faldt i snak med to officials, som fortalte at der i oejeblikket var gang i et stort fransk etapeloeb - det stoerste efter Touren, og at etapen i morgen loeb i dette omraade. de to officials var en af loebsdiriktoerene og pensioneret cykelrytter, Pascal og engelsktalende og virkelig sympatiske sebastien.

Pascal tilboed hurtigt at jeg kunne tage ud og spise med dem i aften, og madinvitationen blev endnu hurtigere til bad og hotelinvitation. Jeg tog med dem til byen, hvor vi startede med at besoege et par venner - borgmester og viceborgmester - som havde en yatch liggende nede i havnen. her blev der drukket champagne til den helt store femmertyveoerer - 6 flasker for at vaere helt praecis. Jeg holdt mig dog tilbage efter det foerste glas!

Senere tog vi paa bar, hvor vi fik lidt at spise. Klokken 24 rundede Pascal det gyldne hjoerne af 49 aar, og det blev fejret. Pascal var en fantastisk mand, og det gik mig virkelig paa at jeg ikke kunne snakke med ham. Han havde det paa samme maade, og vi var begge interesserede i at hoere hinandens historier, og derfor i sidste ende begge super frustrerede. Det var dog tydeligt at kemien var god selvom vi ikke kunne snakke...

Vi tog til hotellet hen ad klokken 2, og her fik jeg et af de stoerre kulturchok. Top, top....TOPhotel, var hvad vi var havnet paa, og jeg kunne slet ikke sove, pga de mange detaljer og finurligheder jeg skulle kigge paa. Mit vaerelse var topmoderne og havde altan med udsigt over havet...skoent!

En helt igennem god dag, som bekraefter en af de mange glaeder ved dette cykelliv...Jeg havde aldrig spaaet at denne dag ville ende her paa et ultrafint hotel i selskab med topsympatiske franskmaend...

Live is good...vive le france...

KH Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post354

C'est la vie...

cyklingPosted by eva køngerskov Fri, May 09, 2008 14:15:56
Torsdag d. 8/5

Dag 342

Boncquemont - Villers

Km i dag: ca 112 km
Tid paa cyklen: ca 6,5 timer
Gennemsnit: ca. 18,50 km/t
Km ialt: 11165 km


Jeg vaagnede tidligt med en kaempe lyst til at hoppe direkte ud paa cyklen, saa efter lidt morgenmad koerte jeg igen forbi de mange marker med koeer, faar og en vaeld af flotte foraarsfarver. Det er altid svaert at planlaegge om man skal kvaerne derudaf eller tage den med ro, da benene er sidste ende dem som bestemmer...I dag beestemte de at kvaerne igennem til den helt store guldmedalje.

Hele tiden foelte jeg at jeg havde hele dagen foran mig. Den sene solnedgang er simpelthen en kaempe gave, og giver mig en hel del mere frihed, da jeg ikke skal planlaegge, men egentlig bare koere derudaf.

Da klokken var 18 mente jeg stadig at have hele dagen foran mig. Jeg kom ind i en fabelagtig rytme og koerte hurtigere end laenge. Aftenens lange skygger, kombineret med den koelige sol goer disse timer helt fantastiske, og jeg havde ikke lyst til at dagens cykling skulle stoppe.

Faktum var dog at solen skulle ned - om jeg ville det eller ej. Og jeg skulle finde et sted at sove inden det blev moerkt. Efter at have banket med tre doere uden held i kasketten, var troen paa en graesplaenenat ikke stor. Landsbyens sidste hus lukkede dog doeren op, og jeg fik lov til at saette teltet op i baghaven.

Det var den midaldrende Henry som boede i det lille hus sammen med hunden Max. Han inviterede mig paa aftensmad og kaffe og jeg accepterede, til trods for det faktum at vi paa ingen maade kunne snakke sammen! Jeg proevede lidt at saette de faa franske ord jeg har laert sammen til smaa saetninger, men han blev ved med ikke at forstaa en bjaelde af mine fremstamninger.

Paa Falster naar der ikke er meget gang i en samtale, blir den som regelt koert i langdrag med kontinuerlige konstateringer om at..."Saaaaaa...Det jo meg' godt" eller "Saaaaa...Saa'n er det bar'"...

I Henry's selskab blev jeg moedt med den franske udgave af ovenstaaende...omkring 8-10 gange i loebet af aftensmaden, kom der et sukkende...."Saaaa....C'est la vie", frem fra Henry's mund. Jeg selv koerte med paa vognen af C'est la vie'er...

Vi proevede at faa lidt snak igang, men i sidste ende tror jeg at jeg spurgte i oest og han svarede i vest. Eneste ting vi begge kunne forstaa og vaere enige om, var dog at "....Le soleil....tres bien!"...

Jeg gik i seng i haabet om at morgendagens ben ville fortsaette i samme rille som de i dag koerte i...

KH Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post353

"Bruger du maelk i kaffen?"...

cyklingPosted by eva køngerskov Thu, May 08, 2008 14:04:08

Onsdag d. 7/5

Dag 341

St-Valery-en-caux - Bracquemont

Km i dag: 45 km

tid paa cyklen: 3 timer

Gennemsnit: 14,97 km/t

Km ialt: 11051 km

Dagens foerste goeremaal var, som altid, paa soegen efter et nybagt baguette - en ting jeg bare ikke kan faa nok af. Jeg fik et broed som kom diekte fra ovnen og som derfor var svaert at holde sig fra paa vej tilbage til teltet. Det foerste der moedte mig da jeg kom tilbage, var et smil fra det aeldre franske aegtepar der sov ved siden af mig, og et "bruger du maelk i kaffen?"...

De gav mig en dejlig stor kop sort kaffe og lod mig laane en af deres gode campingstole. Igen i dag boed den normandiske kyst paa fantastisk vejr og jeg noed formiddagssolen lune om kap med det nybagte baguette...

I god fransk stil koerer jeg rundt med flere forskellige oste...en ost til morgen, en anden til kaffen osv...det er fornemt at (forsoege at) vaere fransk! Jeg blev i den ganske hyggelige kystby st-valery-en-caux hele formiddagen. Jeg ved ikke hvad i alverden jeg lavede i nat, men jeg vaagnede i morges med en ordentlig bule i hovedet samt en solid hovedpine...

Cyklingen koerte slet ikke i dag. Selvom det var virkelig smukt og jeg koerte igennem mange smukke kystbyer, ville benene bare ikke rigtigt. Efter frokost, gik jeg fra at have hovedpine til at have mavepine og foelelsen af kroebling (og en snaert af hypokonder) kunne ikke undgaa at ramme mig.

Jeg brugte lang tid og mange frusterende forsoeg paa at komme ud af byen Dieppe, og herefter besluttede jeg mig for at slappe af og faa kroppen i orden. Jeg fandt en campingplads, hvor udelukkende halvaarscampister holdt til. Der blev lagt fliser, saaet haver og gjort tingene saa hjemlige som mulige. Jeg havde derfor hele teltpladsen for mig selv, og spredte mig godt ud.

Toejet roeg af og bremserne paa cyklen blev skiftet i eftermiddagssolen. Kogaen lovrede igen med halen. Jeg spurgte den rare campingdame om der var nogle butiker i den lille landsby. Hun svarede at de var lukket, hvorpaa hun i stedet gav mig to oel og et oenske om en god nat!

De to oel samt pden daglige dosis pasta gjorde godt og jeg kunne igen falde til ro uden snerten af smerten hverken i hoved, mave eller bagdel..

Mange hilsener fra Eva

  • Comments(2)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post352

Piece of cake...

cyklingPosted by eva køngerskov Wed, May 07, 2008 11:56:32

Tirsdag d. 6/5

Dag 340

Conteville - St-Valery-en-caux

Km i dag: 111 km

Tid paa cyklen: 6 t 20 min

gennemsnit: 17,44 km/t

Km ialt: 11.007 km

Jeg vaagnede da Valerie's bil droenede forbi teltet og ud paa hovedvejen. Solen skinnede igennem teltedugen og jeg kroeb ud i den smukke have. Efter at have spist en pose toerrede abrikoser og brygget lidt kaffe, pakkede jeg alt sammen og ville lige skrive en farvelseddel til Valerie, da jeg saa at hun havde sat kaffe og morgenmad frem ved hoveddoeren. To gange morgenmad kunne vel kun goere dagen to gange saa god...

Og det blev det. Til at starte med koerte jeg i modvind, og det gik lidt doedt, men saa snart jeg fik koert over broen der krydsede Seinen, koerte det en del bedre. Hurtigt naaede jeg frem til kyst -og turistbyen Etretat, hvor smukke klipper prydder kyststraekningen.

Jeg noed igen at se paa hav. Derudover var der masser af liv ved vandet, og blandt andet de aeldre maend som spillede petanque fangede opmaerksomheden. Hele dagen havde jeg glaedet mig til at koere langs kysten. Paa kortet laenede landevejen sig skulder om skulder med kysten, men i virkeligheden var der en skuffende kilometer eller to imellem...

Der var derfor intet kystkoersel, men i stedet rig bjergkoersel...eller bakkekoersel var det vel. Efter at have koert igennem de umenneskelige Andesbjerge var disse bakker piece of cake, og med endnu en dag med gode cykelben var det som at koere paa skinner igennem de franske marker...dejlig koersel!

I ny og nae ramte jeg et par stoerre kystbyer, men jeg fortsatte med maalet om at ramme de 11000 kilometer i dag. Jeg saa en fantastisk smuk og helt roedgloedende sol gaa ned bag kornmarkerne, og kunne til trods for de tusindvis af insekter der floej ind i mund, oejne og oerer, kun nyde den stilhed og ynde som omringede mig.

Det var taet paa moerkt da jeg endelig saa 10999-tallet omforme sig til et 11.000-tal, og jeg kunne da slappe af og lede efter et passende sted at sove. da jeg kom til byen St-valery-en-caux slog jeg teltet op ved en forladt campingplads ved kysten, og kunne i selskab med byens bedste udsigt endnu engang nyde en omgang yderst velsmagende pasta med tomatsauce...

I love this life...

KH Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post351

Med majsolen i ryggen...

cyklingPosted by eva køngerskov Tue, May 06, 2008 17:18:51

Mandag d. 5/5

Dag 339

Livarot - Conteville

Km i dag: 76 km

Tid paa cyklen: 4 t 22 min

Gennemsnit: 17,34 km/t

Km ialt: 10896 km

Solen skinner i Frankrig og jeg nyder dagene og cyklingen. Specielt nyder jeg dagenes laengde, som i den grad har aendret sig siden jeg forlod det sydlige Patagonien. Pauser er der mange af, og ofte er det ren hyggecykling jeg har gang i, men med Frankrigs majsol i ryggen kan man vel ikke forvente saa forfaerdelig meget mere...!

Igen i dag havde jeg gode ben. Brugte dog store dele af dagen paa at ligge paa graesplaener og sippe kaffe og laese, mens solen lunede i ryggen. Jeg koebte ind til lidt god frokost og koerte ud for at finde det perfekt frokostspot. KLokken var 18, da der midt imellem buske, traeer og graes stod et bord og en baenk...lige hvad jeg havde ledt efter i tre timer. Og frokosten blev nydt til det fulde!

Da jeg kom op paa cyklen igen, var lysten til cykling stor...samtidig havde jeg behov for at braende alle frokostkalorierne, saa maven ville vaere klar til lidt sen aftensmad. Jeg farede derudaf, og oplevede endnu engang stor respekt fra biler, busser og lastvogne. Aldrig bliver der taget chancer, naar det handler om at der er cyklister paa vejbanen, og det maa man sige er en noget anden indstilling end den sydamerikanske "jamen de kan da bare la' vaer' med at cykle i vejen"-indstilling!

Klokken var 19 da jeg rammede den smukke, men topturistede by, Honfleur. Jeg kunne dog ikke overskue andre turister end mig selv, saa koerte videre. Jeg saa tegn til en campingplads, og overvejede om det skulle vaere en nem campingpladsloesning, eller den mere besvaerlige men i sidste ende sjovere "maa jeg sove paa din graesplaene"-loesning...

Jeg valgte den sidste og koerte igen videre. Jeg koerte forbi et stort slot, og kunne ikke dy mig. Enten ville jeg blive afvist - ellers ville jeg sove ved, eller paa et slot. Over samtaleanlaegget fik jeg fremstammet min ide - en ide som damen i den anden ende absolut ikke broed sig om...Men hva..det var forsoeget vaerd...

Nogle kilometer senere, kom jeg igennem en lille landsby, hvor jeg stoppede ved en flok kvinder, taenkende at de ikke ville kunne afvise den glade cyklist. Heller ikke denne gang var der bid! De sagde dog at der var en campingplads et par kilometer laengere nede af vejen. Fred vaere med det, taenkte jeg, og koerte mod campingen.

Uden rigtig at taenke koerte jeg dog fra hovedvejen og ind paa en bitte landevej som foerte til et hyggeligt lille hus. Her fik jeg gennem koekkenkvinduet oejenkontakt med kvinden i huset, Valerie, som inviterede mig til aftensmad og bad samt lod mig slaa teltet op i hendes have.

Valerie boede sammen med sin 18-aarige datter Margoux, og de var begge et par fantastisk sympatiske kvinder. Begge snakkede engelsk, og samtalen havde ingen ende. Det var virkelig rart at foele sig i godt selskab igen. Foerst efter midnat kryb jeg ned i soveposen, mens jeg taenkte tilbage paa en dejlig dejlig dag...

KH Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post350

De smaa ting i livet...

cyklingPosted by eva køngerskov Mon, May 05, 2008 14:47:36

Soendag d. 4/5

Dag 338

Alençon - Livarot

Km idag: 81 km
Tid paa cyklen: 4 t 23 min
Gennemsnit: 18,46 km/t
Km ialt: 10821 km

Jeg vaagnede med en god fornemmelse i maven. Jeg maatte dog springe morgenmaden over, da soendagen havde ladet alt ligge lukket...ikke engang den lokale bager havde taenkt sig at staa tidligt op og bage broed til byens haabefulde befolkning...eller dens cykelturister!

Jeg pakkede cyklen sammen, og startede koerslen. Efter at have trillet i godt to minutter kom der et brag fra bagdaekket - slangen havde valgt at springe hul i sig selv. Forskellen paa frankmaend og sydamerikanere er at sydamerikanere straks ville have tilbudt hjaelp, mens fransmaendene stod i deres haver og kiggede lurrende paa mig! Jeg fik dog hurtigt skiftet slangen og fortsatte - overskuddet var der stadigvaek!

En lokal fransk kvinde jeg i gaar moedte i campingen var engelsktalende og kom med en masse gode raad om hvilke steder og byer der er vaerd at besoege. Det var super rart og jeg stilede i dag derfor direkte nordpaa, hvor de smukke egne abbenbart er. Psykisk er det en kaempe fordel at jeg nu koerer med retning mod Danmark i stedet for at trille rundt paa lidt tilfaeldige landeveje, som ikke rigtigt foerer mig nogen specifikke steder hen.

Benene i dag er i sit es, og kvaerner derudaf uden at vise nogle form for svaghedstegn. Jeg holder frokostpause ved Haras National de Pin, som vaelter med turistbusser, caravans og personbiler. Jeg finder aldrig helt ud af hvad det er, men som jeg forstaar det er det Frankrigs foerende hesteopdraettere som holder til her. Mod 8 euro kan man faa lov til at kigge indenfor. Jeg har dog altid vaeret smaabange for heste, og aldrig nogensinde haft den mindste interesse for dyret, saa jeg koerer glad og tilfreds videre...8€ 'rigere'!

I gaar valgte jeg at investere i en termokande, som allerede i dag viste dens vaerd. Den er blevet en del af min lille cykelfamilie, og jeg noed i dag at laegge mig i graesset i tide og utide og drik en lille kop kaffe...I sidste ende handler det om at saette pris paa de smaa ting i livet!

KH Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post349

Hvilken morgen...

cyklingPosted by eva køngerskov Mon, May 05, 2008 14:23:53

Loerdag d. 3/5

Dag 337

Hviledag i Alençon

Midt i nattens mulm og maerke begyndte maven at opfoere sig underligt. Foer jeg havde set mig om og inden jeg havde naaet at loebe ud i en busk, laa jeg halvejs ud af teltet, mens jeg aflagde det fysiske bevis paa at maven havde det skidt. Ikke en eneste gang i Sydamerika gik min mave i madforgiftningens farlige forspor - men ironisk nok sker det i Europa...

Solen varmede dejligt da jeg vaagnede hen paa morgenen - maven var stadig lidt skidt. Jeg kiggede ud og blev mindet om den oedelagte lynlaas i teltdugen. Det eneste jeg havde brug for og lyst til var en kop kaffe. Jeg kroeb derfor ud af soveposen, hvorefter jeg i et dumt og uopmaerksomt oejeblik traeder direkte ud af teltet - ud i de roede tomater, jeg fik braekket op i nat!

Tilbage til kaffetankerne. Braenderen kan jeg ikke faa til at virke - hvilken morgen. Uden den mindste snaert af overskud koerer jeg ned til bycentrum, hvor jeg bestiller to store kopper kaffe paa en café. Caféen viser sig at have gratis brug af internet og jeg finder til min store glaede et par mails fra venner, som ikke har andet end kaerlige ord, som jeg med stor glaede tager til mig.

Kaffe og internet faar overskuddet frem, og jeg starter den lange soegen paa rensebenzin, som instiktet siger mig at braenderen har brug for. Endelig finder jeg en hardware butik som har rensebenzin. Ekspedienten loeber og kommer tilbage med en 30 euro dyr og 5 liter stor benzindunk...Hun forklarer at jeg kan bruge de resterende 4 liter til at rengoere mit koekken - jah tak, madame...og jeg smutter tomhaendet ud af butikken igen.

Jeg finder endelig den svaert opnaaelige rensebenzin, og droener tilbage til campingpladsen, hvor braenderen bliver renset og igen virker. Solen skinner for fuld droen og jeg nyder at ligge paa min madras, mens god musik spiller i oerene, kaffen koerer ned i store stroemme og bogen jeg for nylig har paabegyndt, bliver mere og mere interessant!

Hen paa eftermiddagen faar Koga'en en ordentlig tur i vaskeriet. Specielt kaeden har i flere dage udtrykt utilfredshed, saa der bliver ikke sparet paa petroleum, kraefter, tid og kaerlighed. Cyklen staar bagefter saa god som ny - det foeles godt baade for mig og cyklen!

Efter en mindre heldig morgen, kan jeg glad og tilfreds lappe en god portion aftensmad i mig. Alt fungerer nu, bortset fra teltet, men jeg har valgt at haabe og tro paa en maj maaned uden regn, i stedet paa at fokusere paa en masse "hvad nu hvis'ere" som ingen i sidste ende faar noget som helst godt ud af...

Mange hilsener fra Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post347

Kunsten at kombinere cykling med kortkigning...

cyklingPosted by eva køngerskov Sat, May 03, 2008 12:07:06
Fredag d. 2/5

Dag 336

Nogent-le-Rotrou - Alençon

Km i dag: 84 km
Tid paa cyklen: 5 t 10 min
Gennemsnit: 16,16 km/t
Km ialt: 10740 km

Jeg vaagnede, da en bil forlod gaarden. Efter en virkelig kold nat, havde jeg ikke spor lyst til at rykke mig ud at posen, men ville heller ikke blive ved med at dase i familiens have. Det hjalp faktisk at komme ud af soveposen og faa kroppen i gang. Godt som jeg manglede at nedlaegge teltet, raabte den aeldre kvinde i huset dog paa mig...det var en invitation til morgenmad!

Det var begraenset hvad vi kunne snakke om. Hun snakkede fransk, jeg snakkede en fin blanding af spansk og engelsk, og i sidste ende hyggede vi os begge to med det. Hvor meget mening der var i vores samtale, kan jeg ikke fortaelle! Efter morgenmaden lagde hun haandklaeder frem til mig. Det var enten en god gaestus, eller en endnu bedre hentydning. Vigtigst var at jeg kom i bad og noed det til det fulde...

Jeg startede cykeldagen i virkelig tung taage, men det gav en magisk fornemmelse i kroppen at koere ud i intetheden, og jeg noed virkelig de foerste par morgentimer. hen paa formiddagen lettede taagen, og solen kom tittende frem. Jeg valgte at nyde solens timer i en park, hvor det drivvaade telt fik en tur paa toerresnoeren...

Da jeg koerte nede i Patagonien sammen med Rose og Ty, var det med kortkigning lidt af en joke, for vi havde konstant kortet fremme, men i sidste ende var der som regel kun en enkelt vej at tage, og det at man kigger en ekstra gang paa kortet, aendrer ikke paa det faktum at man er hvor man er, og paa samme vej som man var paa for tre dage siden...

Her i Frankrig er det dog anderledes. Jeg er dybt forbloeffet over hvordan det franske vejnet absolut ingen graense har. der er veje og skilte overalt og derfor hele tiden overvejelser at tage. jeg er noed til konstant at stoppe, for at kigge paa kortet, og i dag foregik det i saa ekstrem en grad at jeg absolut ingen cykelrytme havde. Et par gange legede jeg med kunsten at kigge paa kort, imens jeg cyklede, hvilket ikke var et hit.

Jeg naaede hen paa aftenen frem til byen Alençon, hvor jeg slog teltet op paa byens campingplads. Under opsaetningen gik lynlaasen totalt i stykker, og kan nu paa ingen maade lukkes, hvilket kan blive en kold fornoejelse naar det foerst begynder at regne. Er usikker paa hvad jeg skal stille op....

KH Eva

  • Comments(2)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post345

Jo mindre jo bedre...

cyklingPosted by eva køngerskov Fri, May 02, 2008 12:16:34

Torsdag d. 1/5

Dag 335

Chartres - Nogent-le-Rotrou

Km i dag: 75 km

Tid paa cyklen: 4 t 31 min

Gennemsnit: 16,54 km/t

Km ialt: 10657 km

Efter en regnfuld nat vaagnede jeg med den bitre nyhed om at Hillebergens gulv i den grad er blevet utaet...mindre fedt naar regnen virker til at vaere godt koerende for tiden. Jeg lod teltet ligge og toerre, imens jeg tog et kig paa den helligdagslukkede Chartres...

Turen til centrum gik via stejle brustensbelagte gader, som foerte op til byens store og absolut smukke katedral. Efter en lille rundtur rundt omkring i de oede gader, koebte jeg mig et baguette, som totalt uplanlagt endte med at blive konsumeret imens jeg cyklede tilbage til campingpladsen.

Tilbage paa pladsen, var teltet igen blevet toert, saa jeg pakkede mine ting sammen og koerte videre. Jeg naaede kun lige ud ad byen, da regnen begyndte at storme ned i uoverskuelige stroemme. Det gik langsomt og var smaakedelig cykling paa den store landevej.

Regn og uoplagte ben fik mig ind paa en cafe, hvor jeg i lang tid hyggede i varmen. Den indre stemme sagde dog promte det velkendte:"Naah...Eva K...ska' vi koere videre?!"...

Godt som jeg havde sat mig ud paa cyklen igen, stoppede regnen, og jeg valgte at eksperimentere lidt med nogle alternative veje. Jo mindre jo bedre, var min overbevisning. Jeg er helt sikker paa at jeg havde gang i nogle vilde omveje, men det var saadan set ligegyldigt; for i sidste ende var det virkelig fedt at koere paa de smaa veje, og jeg noed cyklingen i stor stil.

Hen paa aftenen begyndte det igen at skylle ned, og jeg fik lov til at slaa teltet op i en baghave, hvor jeg hurtigt fandt plads i den varme sovepose.

Jeg kan forresten fortaelle at jeg har valgt at saette en hjemkomstdato, saa jeg ikke risikerer at komme hjem til et helt tomt hus! D. 31. maj burde derfor vaere dagen hvor jeg svinger styret til venstre og drejer ned ad Bangsebro Allé...indtil da er planen at koere lidt her i det nordvestlige hjoerne af Frankrig, hvorefter turen gaar til Belgien, Holland og til sidst Tyskland...

Kaerlige hilsener fra Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post344

Med stigende tolerence...

cyklingPosted by eva køngerskov Thu, May 01, 2008 11:08:59
Onsdag d. 30/4

Dag 334

Chapelle - Chartres

Km i dag: 88 km
Tid paa cyklen:5 t 53 min
Gennemsnit: 14,97 km/t
Km ialt: 10582 km

Sjaeldent har jeg sovet saa tungt og saa godt, som jeg gjorde i familiens gaestevaerelse. Jeg vaagnede op med en foelelse af at kunne blive liggende hele dagen lang - dog ogsaa med en stor lyst til at komme ud paa cyklen og vaek fra Paris' uoverskuelige mylder af forstaeder...

Efter i Paris at have fedtet rundt med bittesmaa kaffekopper, som paa en god dag indeholdt tre smaa taare, var det helt fantastisk, dog overraskende, da Patricia skaenkede kaffen i en stor skaal paa stoerrelse med min cornflakes skaal!...hvilken tradition...

Det smaaregnede store dele af dagen, saa regntoejet kom paa naesten fra starten af. De foerste to-tre timer koerte jeg udelukkende i forstaeder, som ikke var saa forfaerdelige spaendende, da det saktens kunne sammenlignes med tre timers koersel i udkanten af Ishoej...

Det var svaert at finde den gode rytme, da der konstant var vejkryds og skilte, som gjorde mig fuldstaendig konfus. At finde den rette vej, var ikke let. Efter lidt koerende frem og tilbage roeg jeg dog ud paa D91'eren, som virkede paalidelig.

Forstaederne forsvand, solen stikkede i ny og nae naesen frem og en god cykelrytme fik mig til endnu engang til at elske denne maade at rejse paa. Det var helt fantastisk at koere igennem de nyligt udsprungede foraarsskove, som ingen ende havde. Naar jeg ikke koerte igennem skov, koerte jeg igennem smaa landsbyer, som var som taget ud fra et eventyr...

Idyllen var i top og jeg koebte i den ene landsby et baguette og en moegfuld jordbaer(2 kilo!), og satte mig ned i parken, hvor solen skinnede videre. Her fik jeg fyldt maven til bristepunktet, og lidt til. Den var for fuld til at cykle, saa jeg laa i lang tid i solen, med en god bog og glade tanker...

Skyerne kom dog, og jeg blev kold. Ude paa cyklen igen fik vinden mere styrke og kom direkte imod mig. Jeg koerte i strid modvind de sidste par timer, indtil jeg naaede til byen, Chartres, hvor jeg indlogerede mig paa campingpladsen. Her oplevede jeg hvordan min tolerence overfor koldt vejr i den grad er blevet hoej. Alle jeg faldt i snak med brugte meget tid og energi paa at brokke sig over vejret - jeg selv havde ikke paa et eneste tidspunkt taenkt at det var skidt - altsaa lige indtil alle folk paa campingen mindede mig om det. Jeg kan saktens se at modvind og regn ikke er ideelt, men for fa'n...det ku' vaere meget vaerre!!!

KH Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post343

"Din lille hvidloegsstinkende franske fidus..."

cyklingPosted by eva køngerskov Tue, April 29, 2008 22:50:16

Tirsdag d. 29/4

Dag 333

Paris - Chapelle

I dag var dagen hvor den gode Sara Sjölin tog hjem, og jeg havde dermed planlagt at det for mig var dagen hvor jeg igen sagde farvel til storbyens herligheder og paa koga'en koerte ud i det uvisse...

Vi havde sat vaekkeuret, saa vi tidligt kunne pakke tingene sammen, inden vi klokken 11 skulle vaere ude af lejligheden. Det har vaeret fantastisk at bo i lejlighed her i Paris - mest paa grund af de lave udgifter paa mad. Sara var saa soed at tage en masse unoedvendige ting med hjem - mest en masse vinterting, saa nu haaber jeg paa en solbeskindet maj maaned i Europa!

Det regnede dog i Paris hele dagen i dag. Efter lidt madindkoeb, tog vi ned paa Bastillepladsen. PLanen var at suge det sidste ind af Paris, men med de faldne draaber, blev plan B hurtigt taget i brug - ...kaffe! Det er dog aabenbart saadan i det parisiske cafémiljoe, at man ikke maa sidde indenfor i varmen, hvis man kun koeber en kop kaffe - en regel jeg ikke kan kalde mig tilhaenger af!

Saa vi bukkede under for presset og bestilte hver en salat(peruvianerne ville aldrig have troet paa disse salatpriser). Det smagte mums, men vil nok aldrig vinde over den sandwich jeg selv kreerer hver dag ved 14-15 tiden! Regnen kom i stridere stroemme, og efter en lille kop kaffe, loeb vi ned til den naermeste metro, hvor jeg tog tilbage til hotellet og Sara fortsatte sin faerden i det regnfulde Paris. Det har vaeret virkeligt hyggelig at have besoeg - Sara, tak for nogle fantastiske dage...

Tilbage paa hotellets storageroom hev jeg et par kabler op ad tasken og drog afsted mod den naermeste internetcafe, hvor jeg i loebet af to effektive timer paany fik opdateret fotosiden og dagbogen.

KLokken blev 18, og jeg var fast besluttet paa ikke at tilbringe endnu en nat i Paris. Jeg hoppede derfor op paa cyklen i haab om at finde min vej ud af Paris inden moerkets frembrud. Trafikken var temmelig heftig, og en enkelt gang valgte en taxa mere eller mindre at koere ind i mig da han svinger til hoejre. Din lille hvidloegsstinkende franske fidus..."Hvad fanden har du gang i", raabte jeg af al kraft...chauffoeren raabte igen og kastede teatralsk armene til alle sider...Begge fortsatte med chokket!

Klokken blev mange og jeg blev mere og mere bekymret over min nattesituation. HVor filen skulle jeg sove?! Jeg saa ved 20-tiden en stor park, og spurgte et par naboer om jeg maatte slaa teltet op i parken. INgen vidste noget...

Ved det sidste hus jeg opsoegte behoevede jeg ikke at ringe paa doeren. En kvinde stod i koekkenet og smilede ud til mig. Det var Patricia, som boed mig indenfor. Hurtigt kom hendes soen, som snakkede engelsk, og efter lidt snakken frem og tilbage, tilboed de mig at sove i et vaerelse de havde nede i kaelderen...Den franske gaestfrihed laenge leve!!!

Efter et bad spiste vi en formidabel middag, som paa aegte fransk manér blev sluttet af med oestebord og lidt friske jordbaer(jordbaersaesonen er lige startet her i Frankrig)...

Hele familien var fantastisk soede, og meget interesserede. Specielt datteren af familien faldt jeg godt i snak med. Hendes engelske var paa graensen til det basale, men der var alligevel en god forstaaelse mellem os. Det var rart at opleve, hvordan man saktens kan goere sig forstaaelige for hinanden selvom det sprogligt ikke er helt nemt.

Mange hilsener fra Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post342

Paa slentren i de krogede gader...

cyklingPosted by eva køngerskov Tue, April 29, 2008 17:27:37

Mandag d. 28/4

Dag 332

Paris

Jeg foelte mig enormt fransk da jeg i morges kom slentrende ned af avenuen med to baguette's i haanden. Mindre fransk foelte jeg mig da jeg skulle sige "god morgen" til receptionisten og jeg fra starten opgav, og slog over i et halvhjertet "good morning, sir..."!

Vi tog i dag paa slentretur ved latinerkvarteret, som boed paa et uendeligt antal smaa krogede gader, hvor baade hyggelige antikbutikker og farverige sourvenirbutikker holdt til. Solen havde i dag gemt sig vaek, hvilket i sidste ende gjorde det saa meget desdo mere behageligt at gaa rundt!

En toesetur til Paris er sjaeldent en toesetur, hvis ikke mindst én eftermiddag gaar med shopping. En tur paa Rue de Rivoli fik shoppegenet i sving. Jeg har aldrig vaeret en haj til at shoppe, og efter naesten et helt aars pause, er jeg ikke blevet bedre! Derfor var det mest mig der kom med gode raad og meninger, og Sara som fik svinget godt og grundigt med det spritnye visakort.

Vi tog hen ad eftermiddagen metroen noedpaa, og endte ved den smukke kirke Sacrecour. Udsigten over Paris var formidabel, og blev endnu engang nydt i selskab med mange andre nationaliteter. Efter lidt hyggen rundt i de smaa gader, koebte vi en halv flaske vin, og fandt vores eget lille graeshjoerne, hvor hverken turister og lokale var at finde. Her sad vi i gode stunder med snak og vin og det smukke Paris for vores skue.

Aftensmaden/ farvelmiddagen blev nydt paa en lille hyggelig fransk restaurant hvor vi i lang tid var de eneste gaester. Det gjorde os dog intet - vi udgjorde et ganske godt selskab for os selv!

Tilbage i lejligheden blev der pakket og gjort klar til at vi i morgen forlader stedet...

KH Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post341

I Paris eller Patagonien?!

cyklingPosted by eva køngerskov Tue, April 29, 2008 17:08:59

Soendag d. 27/4

Dag 331

Paris

Igen i dag var vi heldige med vejret, saa efter en god omgang morgenmad paa vaerelset bestaaende af kaffe, baguette og brie tog vi det praktiske fodtoej paa og paabegyndte dagens byvandring...

Da jeg cyklede i Sydamerika var det usaedvanligt sjaeldent at jeg besoegte de store turistattraktioner. Menneskemylderet og foelelsen af at vaere turist af 1. grad er for mig, simpelthen ikke saerlig tiltraekkende. Vi startede dog formiddagen ved et af Europa's turistsights numero uno - Eiffeltaarnet!

Hele formiddagen befandt jeg mig fysisk i centrum af Paris, men mentalt var jeg stadigvaek turcyklist i det raa Patagonien! Det var svaert helt at loebe fra det faktum at Sydamerika virkelig blev savnet i dag.

Udsigten over Paris var smuk, men jeg foelte mig langt fra i mit yndlingselement imellem de uendelige koeer af forvirrede turister. Da vi kom ned igen, satte vi os i en park, hvor vi noed de groenne omgivelser og den ro som fulgte med. Ydermere noed vi et par virkelig gode hjemmelavede sandwich'er...

Fra Eiffeltaarnet gik vi ned mod Champs Elysses, hvor jeg ku have spist menukortet paa den danske restaurant - raat! "Frikadeller med kartoffelsalat...wienerbroed...Det kolde bord...og ikke mindst sildemadder", var alle danske delikatesser som har vaeret svaert savnet igennem de sidste 11 maaneder. Sandwich'en laa dog stadig godt i maven og euro'erne godt placeret i lommen, saa vi valgte at trisse videre igennem det store hav af dyre modebutikker...

Egentlig ville vi have spist hjemme, men daarlig planlaegning efterlod os ved supermarkedets indgang efter lukketid. Derfor tog vi metroen til latinerkvarteret, hvor vi endte paa en shawarma-joint; en rullekebab hurtigt fik lagt en god bund. Vi sluttede aftenen af paa bar i selskab med de gode gamle rock klassikere, som dansede ud af de franske hoejtalere...

Mvh eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post340

I love Paris in the spring...

cyklingPosted by eva køngerskov Sun, April 27, 2008 21:21:31

Loerdag d. 26/4

Dag 330

Paris

Jack bankede paa min doer, da klokken var ni og tid til at staa op. efter lidt morgenmad pakkede jeg tingene sammen og koerte med Jack og Patricia taettere paa centrum af Paris, hvorefter jeg igen hoppede op paa Koga'en, og cyklede videre igennem det parisiske mylder af trafik, gader og caféer...

Jeg naaede frem til hotellet, hvor jeg de naeste tre naetter sammen med min gode veninde Sara Sjölin skulle bo. Hun var dog ikke naaet frem da jeg kom, saa jeg laessede tingene af og cyklede ud for at koebe ind til lidt god frokost. Hotellet, hvor vi bor ligger i bydelen Charenton. Det har et lille koekken, og goer derfor at vi ikke er noedsaget til at ruinere os selv og hinanden paa dyr parisermad!

Temmelig selvsikker koerte jeg ud i myldret af gader og fandt frem til frankrig's helt store supermarkedkaede, Carrefour. Der blev koebt godt ind, og med to baguette paa ryggen, koerte jeg i aegte fransk stil tilbage til hotellet...men hvor var det lige jeg kom fra?!

Jeg havde absolut ingen anelse om, hvor i alverden jeg skulle hen, og fòr temmelig haardt vildt, indtil en venlig franskmand fik peget mig paa rette vej. Tilbage ved hotellet stod Sara Sjölin ude ved gadehjoernet og flavrede. Gensynsglaeden var stor og vi fejrede gensynet med en dejlig fransk frokost, hvor baguette, brie og druer var de vigtigste ingredienser...

Himlen var skyfri og vejret derfor helt perfekt til at udforske Paris. Vi gik ind mod centrum og sugede alle de nye indtryk godt ind. Der var en dejlig stemning og en duft af foraar. Det var helt specielt at komme fra Argentina's efteraar, hvor bladene var gyldne og vejret raat, til at gaa rundt i Paris' gader, hvor de nyligt udspringede traeer og blomster gav stemningen et godt ryk i den rigtige retning.

Aftensmaden blev koebt ind i Carrefour, som var en verden for sig. Delikatesserne stod i koe, og groensagsafdelingen var paa stoerrelse med et helt supermarked. Efter en "hvor er det dejligt at koebe god mad"-fornemmelse i kroppen, var det til til at finde den rigtige vej hjem. Endnu engang laeste jeg forkert, og vejnettet snoed os big time. Vi endte med at gaa rundt paa den store Perifique motorvej, som cirkler sig hele vejen rundt om Paris.

Den "alternative genvej" snoed os, og var en sti, som i enden velkomte os mig en aflaast laage. Tilbage paa Le Perifique gik turen tilbage til supermarkedet, hvorefter vi endelig fandt frem til den rigtige vej - temmeligt sikre paa at besoeget i carrefour var en engangsforestilling!

Aftensmaden var manifique, men gjorde os noget doesige, saa det blev til en tidlig sengetid, efter en dejlig dag i det foraarsramte Paris...

Merci Boucoup por le manifique vin rouge...

J'Mapelle...Eva!!

  • Comments(2)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post339

"Do any of you voulevouz ingles?"...

cyklingPosted by eva køngerskov Sun, April 27, 2008 20:51:02

fredag d. 25/4

Dag 329

Charles de Gaulle - Paris

Km i dag: 32 km

Tid paa cyklen: 2 t 32 min

Gennemsnit: 12,71 km/t

Km ialt: 10479 km

Efter en soevnloes nat, landede jeg i Charles de Gaulle lufthavnen. Overskuddet var ikke paa det hoejeste, da jeg skulle finde ud af hvordan jeg skulle forlade lufthavnen, og mere specifikt - hvordan jeg skulle forlade lufthavnen med en cykel i pap samt fire stykker bagage udover det!

Jeg tog en spontan beslutning, da jeg pludselig fandt det allermest naturligt at saette cyklen sammen i lufthavnen og cykle derfra. dermed stod jeg i den temmelig smarte Charles de Gaulle lufthavn med sorte oliehaender i en bravt forsoeg paa at samle min kaere Koga, imens hundredevis af mennesker + et demonstrationsoptog gik stirrende forbi!

Med cyklen samlet og pakket spurgte jeg en kvinde i informationen om hvordan jeg paa cykel kunne forlade lufthavnen og finde vejen mod Paris. Hun kiggede paa mig og sagde saa: "For you - Paris is too far away". Jeg svarede hende (helt praecist) tilbage med ordene: Miss, I just rode my bike for 10.000 kilometers. Nothing is too far for me..."!

det var fantastisk at komme op paa cyklen igen, og selvom eneste mulighed for at forlade lufthavnen var via en taet trafikkeret motorvej, noed jeg det ganske meget! Efter et par kilometer koerte jeg dog fra, for at finde en mere cykelvenlig/lovlig vej at koere paa. Da jeg spurgte omkring kom min foerste og stoerste franske udfordring - at kommunikere med de lokale.

Det var topfrustrerende at vaere helt lost sprogmaessigt, specielt naar jeg kommer fra Sydamerika, hvor enhver chance for lidt smalltalk bliver udnyttet til det fulde. Jeg proevede mig lidt frem med et: "Do any of ustedes voulevouz ingles" - det var dengang jeg troede at voulevouz betyder "snakker"!!!

Jeg havde ikke en jordisk chance for at vaere hoeflig, saa da jeg stoppede folk, sagde jeg spoergende: "Gare du nord?", og haabede paa at de ville pege den ene eller den anden vej! I sidste ende var det dog dejligt at cykle igennem de parisiske forstaeder, og jeg naaede ganske rigtig ogsaa frem til Gare du Nord, hvor jeg for foerste gang blev konfronteret med det franske prisniveau, som var lidt af et 'slap in the face', efter at have danset rundt fra cafe til cafe i det ultrabillige Sydamerika...

Ved gare du Nord moedtes jeg med fransmanden, Jack, som jeg igennem hospitalityclub.org havde faaet lov til at sove hos. Jack boede med sin kaereste Patricia i en lille forstadslejlighed. Efter en god lur, fik jeg serveret superb mad, som paa god fransk stil blev efterfulgt af et kaempe ostebord...

Au Revoir fra Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post338

Da alt flaskede sig...

cyklingPosted by eva køngerskov Sun, April 27, 2008 20:18:34

torsdag d. 24/4

Dag 328

Buenos aires - Paris

Her paa min sidste morgen i Sydamerika vaagnede jeg sent og fik en god morgenmad paa caféen nede paa hjoernet. En ekstra kop kaffe blev endda haeldt ned. Jeg havde svaert ved helt at fokusere paa andet end at jeg skulle vaere i lufthavnen to timer foer. Jeg tog derfor fire timer foer en taxa til lufthavnen!!

Da jeg for maaneder siden ringede til Air france kontoret med en forespoergsel om hvorvidt det kunne lade sig goere at staa af flyet i Paris i stedet for i Kastrup, var der ingen problemer overhovedet - dog skulle jeg helt praktisk ordne det paa Air France kontoret i Buenos Aires. Da jeg forleden dag besoegte kontoret fik jeg meddelelsen om at det ville koste mig den nette sum paa 20.000 kroner at lande i Paris i stedet for i Danmark!

Jeg var derfor temmelig nervoes og uvidende da jeg koerte mod lufthavnen, for naar jeg foerst havde hoppet paa flyet - hvor i alverden ville jeg saa lande!?

Jeg havde lagt en streng taktik fra starten af - en taktik hvis hovedingredienser var synpatisme og flirt! Jeg fandt check-in koeen, hvorefter jeg skabte godt humoer i folk omkring mig. Jeg fik snakket en masse med de andre i koeen, og hjulpet hvis nogle tabte bagage fra deres vogne etc. Maaske flypersonalet saa det, og ville goere lidt ekstra for hende som skabte saa fantastisk humoer i deres passagerflok!

Som haabet, var det en mand der stod bag disken, og sjaeldent har jeg haft gang i en saa heftig omgang flirten. Manden flirtede tilbage, og endte med ordene: "Hvis jeg hjaelper dig med at komme til Paris i stedet for Koebenhavn, kommer du aldrig til at glemme mig". "Selvfoelgelig ikke", svarede jeg, og den rare mand fiksede billetterne og bagagen, saa jeg med ro i sindet kunne finde flyet der gik til Paris...

Det gode humoer fortsatte og jeg faldt lynhurtigt i snak med de to frankmaend jeg sad imellem. Faktisk var det kun den ene, for den andet var aerkefransk - ergo ikke-engelsktalende!

Den anden franksmand snakkede dog lidt engelsk og var vaeldig imponeret over at jeg havde cyklet igennen kontinentet. Han selv havde vaeret paa rundrejse med en stor gruppe, og hver gang et nyt medlem af gruppen kom forbi ham, fik han fortalt dem om min tur. Hver eneste reaktion var rullende oejne, efterfulgt af et grinende "you are crazy"!

Jeg sad i flyet i 13 timer, men saa hverken film, sov eller laeste. Det eneste jeg lavede var at taende for min iPod og lukke mig ind i min helt egen verden - verdenen hvor jeg stadig koerte paa cykel rundt i det fantastiske sydamerika!

KH eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post337

Sidste dag i Sydamerika!

cyklingPosted by eva køngerskov Fri, April 25, 2008 21:10:28
Onsdag d. 23/4

Dag 327

Buenos Aires

Igen i dag stod den paa en serioes omgang byvandring. Mange af de samme kvarterer blev besoegt - dog i dag med en vis rolighed og "jeg tar det som, det kommer"-tone! Til at starte med, tog varmen sig dog et serioest indtog i byen, og tvang mig til at saette gearet et hak ned...eller var det bare en god undskyldning for nogle flere cafèbesoeg?!

Jeg gik den lange tur ned langs Puerto Madero-kajerne, hvor der var masser af liv. Mest var der upclass-folk, som noed tiden langt vaek fra skrivebordene og meget taet paa den argentinske siesta-sol. Alle klasser og typer var dog repraesenteret - specielt blev jeg overrumplet af en gammel mand med ansigtet fuld af rynker. Han sendte mig dagens stoerste smil, efterfuldt af ordene - "Te amo"!

Usikker paa hvad der ville vaere den bedste reaktion, fortsatte jeg - halvt smilende, halvt maalloes! Jeg havde haabet at jeg i dag kunne tage et kig paa Palermo's store parker. Det taetteste jeg kom var dog da jeg faldt i snak med kunsthandleren, Maxime, som inviterede mig paa weekendcykeltur - et tilbud jeg dog af gode grunde maatte afslaa.

I stedet for parkbesoeg blev jeg hevet rundt i der forskellige gader. Lidt til hoejre og lidt til venstre. Det var udelukkende instiktet der styrede og det endte med en Eva K, som var alt andet end bevidst om sin placering i den - nu moerke - kapital!

Jeg kom dog efter lidt kortlaesning back on track, men endte alligevel med at tage en taxi tilbage til de stilfulde restauranter ved Puerto Madero. Taxamanden provede ihaerdigt at indlede en diskution med ordene: "Jah, I kvinder er ikke til noget godt. Det eneste i kan give samfundet er vores boern...!" - Saa ved man at det er tid til at tage afsted!

Det var min sidste aften i Argentina og min sidste aften i Sydamerika, saa jeg saa det som en selvfoelge at skaale af paa toppen af toppen.

Jeg fik uforglemmelig god mad. Ikke steak, men i stedet de fineste delikatesser, som fik mig helt bloed i knaeene. Aftenen blev sluttet af med en martini, som fik promillen i vejret... - alt i alt en dejlig 'sidste dag' i det Sydamerikanske!

KH Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post336

Med varme i luften og liv i gaderne!

cyklingPosted by eva køngerskov Wed, April 23, 2008 17:22:29

Tirsdag d. 22/4

Dag 326

Buenos Aires

Da jeg i Ushuaia laa i hyttens faellesrum og sov, vaagnede jeg normalt op til enten duften af den bryggende kaffemaskine eller lidt smaasludren inde fra vaerelset, hvor Rose og Ty sov. I dag vaagnede jeg af heftig larm fra gaden - Jo, jeg var i Buenos Aires, livet var godt i gang i gaderne, og det var tid til at staa op!

Morgenmaden blev spist paa caféen nede paa hjoernet. Her i San Telmo, hvor jeg bor vrimler der med caféer....og antikvitetsbutikker!

Det foerste lag toej kom af, da varmen gav mig et fint pust i den rette ende af overraskelsesbarometret, og jeg begav mig ud i byen. Buenos Aires vaelder med liv, indtryk, mennesker, lyde og dufte - specielt naar man kommer hertil efter mange ugers cykling i det isolerede Patagonien.

Jeg fik ordnet et par praktiske ting hos Air France, saa nu burde flyet vaerte sikret! Derefter gik den paa mere byvandring. Jeg gik ned til kajerne ved Puerto Madero, hvorefter jeg gik laengere nordpaa til Retiro, hvor jeg havde i sinde at besoege en ven fra baskerlandet - Aitor, som jeg moedte for en maaneds tid siden i El Chaltén. Han var dog ikke hjemme, saa jeg gik videre igennem det absolut stilsikre og fancy kvarter, Palermo.

Efter endnu et café-besoeg tog moerket sin ankomst og jeg noed at slentre rundt i de mange gader som var fyldt med butikker og liv. Det var rart at kunne gaa rundt i korte aermer, selvom solen var gaaet ned...

Jeg tog efter en hyggelig Palermo-time tilbage til Aitor's lejlighed, hvor der denne gang var liv og glade dage. Her tilbragte jeg hele aftenen sammen med ham, hans roomie og en faelles ven. Den aktive dag kom dog ved midnatstid til syne i form af heftig traethed. Jeg tog en taxa hjem til San Telmo, hvor formiddagslivet var udvekslet med et rigt natteliv. Her kan vist ikke forventes nattero!

KH Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post335

Da foelelserne tog over...

cyklingPosted by eva køngerskov Tue, April 22, 2008 16:49:28

Mandag d. 21/4

Dag 325

Ushuaia - Buenos Aires

Da jeg tidligt i morges vaagnede havde jeg en fornemmelse af at dagen godt kunne bringe lidt foelelser op i frk Koengerskov. I hvilken grad var dog ukendt. Jeg vidste at jeg rent fysisk skulle afsted fra Ushuaia og i nat ville falde i soevn i Buenos Aires. Men psykisk var jeg hele dagen i Tierra del Fuego - og ikke parat til at tage til storbyen...

Til at starte med, stod jeg tidligt op - timer foer at solen gik op. D. 21/4 er min kaere mors foedselsdag og jeg havde paa forhaand besluttet at gaa mig en lille mindegaatur. Jeg gik ude i moerket og kulden fra hostellet og ned til vandet, hvor hver en tanke blev sendt til himlen. Hun ville vaere fyldt 60 aar, og en lille skaal blev sendt afsted sammen med de mange kaerlige tanker.

Tilbage i hytten, laa Ty og Rose stadigvaek og boblede(som planlagt) saa jeg roerte en pandekagedej sammen og gik i gang med et vaeld af pandekager, mens det ultimative morgenbord blev daekket. Intet manglede! Jeg vaekkede Ty og Rose med et "happy weddingday" og nyheden om at den nybryggede kaffe stod klar. Vi havde en vidunderlig morgenstund sammen, og noed alle tre de sidste par timer i hinandens selskab inden jeg forlod trekloeveren og fortsatte solo.

Efter morgenmaden blev de sidste ting pakket og jeg tog til lufthavnen, for at checke alt ind. En heftig overvaegtsboede stod for skud, og selv ikke en heftig omgang flirt fra min side, kunne aendre regningens stoerrelse. Med alle tingene tjekkede ind, roeg jeg i fuld fart tilbage til byen, med haab om at Rose og Ty allerede havde taget afsted til Registro Civil, hvor brylluppet fandt sted.

Timingen var perfekt og jeg udnyttede lidt alenetid i hytten til at goere klar til at det nygiftede par vendte tilbage. Champagne, chokolade og lidt frugt stod klar og jeg tog derefter afsted og moedtes med dem nede paa Registro Civil. De fik skrevet under paa et par papirer og kunne endelig kalde sig selv for "husband and wife"!

Efter "brylluppet" var det igen tid til at tage til lufthavnen. At sige farvel til Ty og Rose var ikke noget jeg havde glaedet mig til - af gode grunde. Vi har tilbragt en maaned sammen, og har stort set vaeret sammen 24 timer i doegnet, hvilket har gjort det til et af de mest intense moeder nogensinde. Uden at roebe for meget kan jeg vel saktens noejes med at sige at en stor maengde taarer var involeret i afskeden med de to!

Flyet gik klokken 14 og landede i Buenos Aires tre timer senere. Jeg havnede paa et lidt tilfaeldigt hostel i San Telmo bydelen, og naaede at tilbringe et par minutter paa stedet, inden jeg begav mig ud i det store net af gader. Jeg var blevet inviteret til middag hos nogle bekendte - det danske par Kasper og Inge-Marie, som studerer her i byen.

Det var super cool at moedes med dem. Jeg har aldrig moedt dem foer, men snakken floed glat over den gode omgang spaghetti med koedsauce. Det var rart igen at vaere i dansk selskab - sidste danske selskab oplevede jeg tilbage i starten af februar, da jeg moedtes med min far her i Buenos Aires.

Efter en lang lang dag, tog jeg tilbage paa hostellet, hvor jeg endnu engang forenede mig selv med en fantastisk seng - dejligt!

Jeg blir i BA indtil paa torsdag, hvor jeg flyver til Paris!

KH Eva

  • Comments(2)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post334

Det praktiske bagslag!

cyklingPosted by eva køngerskov Tue, April 22, 2008 16:09:45

Soendag d. 20/4

Dag 324

Praktisk dag i Ushuaia

Jeg er en af de slags mennesker, som ofte og uintentionelt, vaelger at udsaette tingene til sidste oejeblik. Det er ikke noget jeg er stolt af, men jeg har laert at leve med det. De sidste dages tid her i Ushuaia, har jeg tilsidesat alle praktiske goeremaal af med saetningen: "aarh, det kan jeg altid goere senere..."...I dag fik jeg bagslag!

Rose og Ty havde planlagt en tur til Tierra del Fuego nationalparken. Vejret var perfekt og jeg ville virkelig gerne med. Fornuften tog dog over, og jeg fik presset mig selv til at blive hjemme og faa styr paa flyinformation, sidste indkoeb og pakning!

De to andre tog afsted, og jeg satte musikken paa hoejeste volume, aabnede doeren og gik udenfor i gang med at skille min kaere Koga fra hinanden. Det var imidlertid ikke helt nemt. Specielt den ene pedal var urokkelig. Jeg hentede hjaelp hos hostal-ejer Alexandro, som heller ikke kunne presse pedalen ud af sit hul...

Jeg skillede alt andet ad og proppede den et-pedalede cykel ned i en alt for lille cykelboks. Der blev sagt farvel og oensket god ferie til Kogaen, hvorefter mange meter tape blev viklet omkring den brune boks.

Der blev ogsaa koebt ind. Jeg begav mig paa tur i byens stoerste supermarked, og rev alle ingredienser til den helt store afskedsmiddag, ned fra hylderne. Der manglede intet...og da jeg kom hjem kunne jeg faa helt styr paa de sidste par smaating, inden taskerne blev pakket.

Rose og Ty kom hjem fra en dejlig tur i nationalparken og endnu engang var det dem som stod for madlavningen. Vi havde en fantastisk hyggelig middag(som altid), og et halvt kilo god chokolade, gav maven den ultimative foelelse af maethed.

KH Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post333

Nederlag til visa'et...

cyklingPosted by eva køngerskov Sun, April 20, 2008 21:30:50

Loerdag d. 19/4

Dag 323

Hviledag i Ushuaia!

Under normale omstaendigheder bliver et bryllup fejret i fint toej - oftest med en brud i hvidt og en gom i smoking. Da vi i dag stod op,var Ty og Rose's fineste toej, det meget besidte og til stadighed svedige cykeltoej, som var prydet med mayonese-pletter, kaedeolie og alt andet som blev toerret af i de praktiske klaeder...

Rose bad Ty om at koebe sig noget rent toej at blive i gift i - dog saa hun ingen problemer i selv at blive gift i sorte cykeltights, med sin lyseblaa regnjakke til!

Som vi kom mere og mere i gang med at koebe toej til Ty, blev Rose dog mere og mere tilboejelig til at koebe nyt bryllupstoej, saa det endte med en dag, hvor visakortet led et stort nederlag over mange maaneders beskidt cykeltoejsrejse...!

Vi var alle ekstrem traette efter en haard shoppingdag, saa Ty tryllede lidt med nogle rester fra de foregaaende dages festmaaltider, hvorefter vi gik tidligt i seng...

KH Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post332

Selvforkaelelse uden for kategori...

cyklingPosted by eva køngerskov Sun, April 20, 2008 21:12:24

Fredag d. 18/4

Dag 322

Hviledag i Ushuaia!

Mens jeg de sidste mange maaneder har siddet paa min cykel, har dagdroemmene koert derudaf i en fart jeg selv har haft svaert ved at foelge med i. Mange droemme handlede om fortiden, mange om fremtiden og mange om hvordan jeg skulle forkaele mig selv, naar jeg en dag naaede frem til Ushuaia...

I dag stod den paa selvforkaeleri - uden for katagori! Dagen startede som de fleste andre, med en hyggelig morgenstund. I dag var det mig, som stod tidligt op og satte kaffen over, hvorefter jeg forsigtigt aabnede doeren til Ty og Rose's vaerelse, saa aroma'en langsomt men sikkert kunne stroemme op i deres naeser!

Morgenhyggen er der altid, og har vaeret der hver eneste dag ligesiden jeg moedte de to amerikanere. Det er som om vi alle tre hele tiden goer forsoeg paa at forkaele hinanden, paa mange forskellige maader. Vi kender efterhaanden saa godt, saa vi lige ved hvad der mangler for at goere en hyggelig situation endnu mere hyggelig!

Efter morgenmaden tog Rose og Ty paa tur i byen, mens jeg blev hjemme i hytten og fortsatte morgenhyggen solo - det blev efterhaanden til formiddagshygge!

Jeg fik i dag min foerste massage siden de billige, men slappe massager, jeg i store maengder koebte mig til i Peru. Jeg har haft mange problemer med en meget oem venstre skulder og nakke, saa i dag var forhaabningen at det blev loesnet op. Dog var standarden paa samme niveau som i Peru - prisen var dog fem gange saa meget!

Da jeg kom tilbage i hytten, fortsatte selvforkaelelsen. Badekarret blev fyldt op med varmt vand og saebe. oel og iPod blev hentet ind til karret og i lang tid laa jeg og lod simple tanker vandre rundt i mit univers af bobler, damt og en krop der sjaeldent oplever saadanne tider!

De andre kom tilbage med fabelagtig mad, bestaaende af Lomito'er, salat og roedvin - bedre blir det vist ikke!

Forresten kan jeg berette om at Rose og Ty har valgt at gifte sig her i Ushuaia. Den store dag er paa mandag, og med lidt god vilje kan jeg netop naa det, inden jeg flyver til Buenos Aires. De har forresten en rejseblog, med velskrevne beretninger og billeder, som er vaerd at besoege. Adressen er www.longroadsouth.blogspot.com

KH Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post331

Ushuaia!

cyklingPosted by eva køngerskov Fri, April 18, 2008 18:16:27

Torsdag d. 17/4

Dag 321

Hviledag i Ushuaia

Jeg vaagnede meget tidligt - lidt for tidligt, faktisk. Det sene nattetanker viste sine spor, og jeg var traet, men kunne ikke sove laenge. I stedet blev der laest lidt og drukket lidt kaffe, indtil de andre stod op,og vi endelig kunne spise morgenmad.

De afslappede morgentimer skulle vise sig at vare ved resten af dagen. Jeg fik lavet lidt arbejde paa nettet, men ellers er det ikke meget jeg kan prale med i dag! Gaaturen i Ushuaia boed paa god - men ekstrem turistet(!) - stemning. Byen's hovedgade, Avenida San Martin, er fyldt med sourvenirsshops, caféer, toej og elektronikbutikker samt et vaeld af turistbureauer!

Rose og Ty fik undersoegt mulighederne for at blive gift her i Ushuaia! En masse formaliteter skal klares, men maaske - hvis heldet er med mig - kan jeg naa at vaere med til brylluppet, som vil blive mit livs foerste!

Jeg taenkte i dag paa hvordan jeg ikke kan forestille mig selv som backpacker laengere, men i stedet for altid vil foretraekke det fantastisk cykelliv. Havde jeg haft pengene, havde jeg fortsat. Lysten til at cykle videre er virkelig stor - foreloebig noejes jeg dog med at cykle det sidste stykke igennem det vestlige Europa, indtil jeg rammer Falster.

Droemmene er dog stadigvaek intakt og hver dag straekker tankerne sig baade langt vaek og taet paa, hvor de nye (cykel)droemme venter paa at blive realiseret...

Jeg taenkte tilbage paa de sidste ti en halv maaned jeg nu har vaeret afsted. Jeg kan kun vaere stolt af mig selv, og kigge ind i mig selv med beundring, hvilket er en rimlig fantastisk foelelse. Jeg har vaeret ude for en del uheld, men i sidste ende har de oplevelser jeg har haft kun gjort mig staerkere. Derudover har jeg hver dag oplevet kaempe stoette hjemmefra - en stoette som har betydet helt enormt meget for mig.

Jeg skriver nu, som vardet turens sidste dag. Det er det dog langt fra. Jeg har en uge tilbage i Argentina, inden jeg flyver til Paris, og paabegynder mit europaeiske cykeleventyr - et eventyr jeg glaeder mig virkelig meget til...

...og selvfoelgelig fortsaetter beretningerne!!!

Mange kaerlige hilsener fra Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post330

A Perfect day...

cyklingPosted by eva køngerskov Thu, April 17, 2008 20:59:21

Onsdag d. 16/4

Dag 320

Lago Fagnano - USHUAIA

KM i dag: 92 km

Tid paa cyklen: 4 t 58 min

Gennemsnit: 18,57 km/t

KM ialt. 10446 km

De tidlige morgentimer boed paa en god omgang kulde, saa det var naesten en lettelse da Rose i moerket kaldte paa mig, med nyheden om at kaffen var klar og klokken var syv! Hurtigt var jeg i gang med toejskift og taskepakning, hvorefter jeg kunne glaede maven med lidt god morgenmad, bestaaende af banansandwich'er og et par aebler!

Vi kom hurtigt afsted og fra starten af var det vidunderlig koersel. Det var gudesmukt og kombinationen af de gyldne efteraarsfarver og de sneklaedte bjerge var taet paa at traekke taarer. Vejene var gode, trafikken minimal og himlen var blaa - det kunne ikke blive meget bedre.

Hele dagen igennem blev der paa min indre radiostation spillet Lou Reed's "Perfect Day", igen og igen. Og det var virkelig hvad det var - a perfect day...

Min glaede over at vaere turcyklist har den seneste tid vaeret helt enorm, og dagens cykling bekraeftede i stor grad denne glaede. At slutte den sydamerikanske cykling af med en saadan dag, er mere end jeg kunne oenske mig. Derfor var der ogsaa en vis portion vemod indblandet, jo taettere vi kom paa Ushuaia.

En lille snebyge ramte os kort foer ankomsten til "Verden's Sydligst Beliggende By", men jeg var ligeglad - jeg tordnede igennem bygen, indtil jeg for foerste gang kunne skue udover Beagle-kanalen. Kort tid efter kunne jeg se Ushuaia ligge lunt i vandkanten, smukt placeret mellem den rolige kanal paa den ene side og de smukke sneklaedtebjerge paa den anden side...

Vi blev moedt af en overvaelende venlighed midt i vores soegning efter et passende hostal. Foerste hostal var fyldt op, men vi blev lykoensket oven paa vores ankomst til byen og budt indenfor til kaffe og kage, imens den kvindelig ejer ringede rundt til andre hostales, foer at finde det perfekte sted til os...

Det perfekte sted viste sig at vaere lige rundt om hjoernet, hvor en toptjekkethytte stod klar. Der blev badet, drukket vin og spist store boeffer imens snakken og hyggen endnu engang rullede derudaf og ingen ende ville tage...

Jeg kunne dog ikke selv falde til ro, da lyset ved 1-tiden blev slukket og de andre soegte deres droemme. Tankerne fór rundt i hovedet paa mig. Mest dominerende var tanken om ikke at skulle cykle mere i Sydamerika - en tanke jeg ikke kunne slippe af med. Spontane ideer, som at trille Koga'en rundt i de moerke nattetimer, blev hurtigt standset af en mindre frustrerende rationalitet. Jeg laa i mange soevnloese timer, inden tankerne endelig fandt ro og jeg endnu engang kunne lade droemmeverdenen tage over...

Mange tanker fra Ushuaia...

Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post329

Fra oede pampa til efteraars idyl...

cyklingPosted by eva køngerskov Thu, April 17, 2008 20:24:30

Tirsdag d. 15/4

Dag 319

Río Grande - Lago Fagnano

KM i dag: 121 km

Tid paa cyklen: 5 t 37 min

Gennemsnit: 21,52 km/t

KM ialt: 10.254 km

Vi stod tidligt op, og Ty spurgte mig hurtigt om dagens vejrrapport. Jeg havde ingen ide, saa lavede et af de mere optimistiske gaet: "Skyfrit og vindstille" - hvilket er naesten uopnaaelige udsigter her i Tierra del Fuego. Jeg gik dog efter den lille hvide loegn, uden for og blev vinket godmorgen af...en skyfri himmel og en kun middelmaadig staerk vind!

Vi kom ud paa cyklerne hvor jeg tog frastarten af tog foeringen. Baade jeg og de to andre kunne maerke at det danske bentoej var godt koerende i dag....Ushuaia trak i mig hele dagen lang. Jeg var virkelig flyvende og i super humoer i dag. Rose spurgte under foerste snack pause, hvordan det foeles at vaere saa taet paa et stort maal - jeg vidste det ikke rigtig selv...havde ingen ord - kun en stor foelelse af glaede i kroppen.

Landskabet aendrede sig drastisk i loebet af dagen. Vi lagde ud paa den flade pampa, men saa lidt efter lidt hvordan smaa bakker kom til syne, buske blev til bladloese traaer og de bladloese traaer blev til store traaer med smukke roede og gyldne efteraarskroner...

Hen paa eftermiddagen koerte vi paa snoede veje igennem de smukkeste skove og med udsigt over de sneklaedte bjerge. Vi kom frem til den lille landsby, Tolhuen, hvor en meget engageret fyr anbefalede os at tage paa visit i det han kaldte "Tierra del Fuego's mest kendte kaffebar"!

Inde i kaffebaren var der fyldt op med billeder af lokale celebs, og jeg spurgte om de ville tage vores billeder, saa vi kunne pryde de celebre vaegge. Det var der ingen interesse i! Vi fik dog koebt et par kopper kaffe og spist en ordentlig moegfuld kager, inden vi koerte videre rundt om soeen Lago Fagnano.

En rar mand lod os slaa teltene op paa en nedlagt campingplads, og gav os braende til at fyre op i en lille hytte. God aftenhygge i den varme hytte - tanken om en mulig Ushuaia-ankomst dagen efter varmede endnu mere!

KH Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post328

Lyt til kroppen...

cyklingPosted by eva køngerskov Tue, April 15, 2008 13:05:23

Mandag d. 14/4

Dag 318

HViledag i Río Grande

Da vi i gaar gik i seng, var der ikke rigtig noge planer om hvorvidt vi i dag ville koere videre eller blive i Río Grande. Saa snart vi vaagnede, gav benene os dog hurtigt et klart svar: "Bliv"...! Kroppen var ekstremt traet efter gaarsdagens udfoldelser, og lysten til paa ny at vove sig ud i blaesten var ikke stor!

Dagen blev i store traek brugt paa at opdatere min indbakke, hygge paa hostallet og saa fik jeg gaaet lidt rundt i Río Grande, som minder mig mere om at vaere i USA end i Sydamerika. Den er praeget af store avenuer, samt en lang raekke nationale og internationale kaedebutikker. Olien har i den grad gjort byen til en af de rigere i slagsen...

Rose brugte hele eftermiddagen paa at lave suppe, og efter et fantastisk maaltid aftensmad, tog vi i biffen. Udbuddet af film var minimalt og ganske elendigt. Vi fik dog set "10.000 aar BC", som ikke var meget at raabe hurra for...

Alt ialt en meget stille og rolig dag - lige som kroppen havde brug for!

I morgen gaar turen dog videre sydpaa, og endnu engang skal vi i kamp med vinden. I loebet af to eller tre dage skulle vi gerne vaere naaet frem til Ushuiaia - can´t wait! Bare at se vejskilte mod byen, faar mig helt oppe at koere. Jeg har hoert at Ushuaia er fantastisk smuk, men for mig er det pt. tanken om at naa Ushuaia, der er mest smuk!

KH Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post327

Med vinden i ryggen!

cyklingPosted by eva køngerskov Mon, April 14, 2008 21:54:58

Soendag d. 13/4

Dag 317

Estancia v. Bahía Inutil

KM i dag: 175 km

Tid paa cyklen: 6 t 49 min

Gennemsnit: 25,60 km/t

KM ialt: 10233 km

Jeg vaagnede da det blev lyst, og gik ud i koekkenet, hvor José puslede. Han sagde at det var alt for tidligt til at staa op og at jeg saktens kunne laegge mig igen. Jeg hoppede, ganske enig, ned i posen igen, og noed den frede morgenstund. En halv times tid var Rose dog oppe og kaffen blev serverede. Jeg stod op, og noed dagens foerste kop, mens jeg kiggede ud paa de friske vidder...

Vinden var haard og der var gang i boelgerne, som kunne ses fra estancia'en. Vinden kom dog fra vest, og da vi skulle koere oestpaa store dele af dagen, var lysten til at koere afsted stor. Det blev dermed til en kort omgang morgenmad, hvorefter vi floej derudaf!

Og floej var lige hvad vi gjorde - i bogstaveligste forstand. Koerslen foregik udelukkende paa grusvej, og det var til tider fuldstaendig uforsvarlige hastigheder(55 km/t paa grus!) vinden udsatte os for, men sjovt var det!

Tre timer efter vi startede, havde vi koert 90 kilometer og var klar til at krydse graensen til Argentina. Et par kilometer foer graensen blev naaet, kiggede jeg ud over markerne. Det baade undrede og fascinerede mig, hvor fladt landskabet var - absolut ingen bakker var at se langt ud i horisonten. Da jeg moedtes med Rose som ventede ved graenseposten, spurgte hun med glaede i stemmen, om jeg havde set at vi havde naaet hele vejen til Atlanterhavet! Saa meget for fascination over det flade landskab...

Vi krydsede graensen ved frokosttid, og foelte alle tre stor trang til at koere videre - selvom "videre" mente sydpaa og dermed koersel med en heftig sidevind. Vinden i dag, skal maaske naevnes, var 80-100 km/t! Saa efter en frokostpause var det haard haard koersel i naesten fire lange timer. Vi skiftedes til at ligge i lae af hinanden, hvilket var en stor hjaelp og haardt arbejde paa én og samme tid...

Moerket moedte os da vi endelig - endelig - kunne koere ind i byen Río Grande. Godt traette fandt vi frem til hostal Argentino, hvorefter de andre hoppede i bad, mens jeg hev taskerne af cyklen og paa ny, tog afsted i moerket - denne gang paa madindkoeb. En times tid efter sad vi endnu engang i selskab med gode boeffer og roedvin - traette, men glade for igen af vaere i Argentina!

KH Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post326

Moedet med Tierra del Fuego...

cyklingPosted by eva køngerskov Mon, April 14, 2008 14:00:58

Loerdag d. 12/4

Dag 316

Punta Arenas - Estancia v. Bahìa Inutil

KM i dag: 69 km
Tid paa cyklen: 4 t 23 min
Gennemsnit: 15,81 km/t
km ialt: 10059 km

Vi stod tidligt op, med udsigt om at komme til Tierra del Fuego i dag. Under morgenmaden fortalte en forhenvaerende faarehyrde dog om Tierra del Fuego's manglende gaestfrihed! Men "No se preocupen" sagde han - "Lovgivningen siger at de chilenske gaarde skal lukke fremmede ind og give husly hvis det er noedvendigt"...!

Med de ord drog vi afsted mod kajen, fik anbragt cyklerne nederst paa faergen og os selv oeverst, hvor der var stole og varme! Til at starte med var det en ganske god overgang, og med min soe-erfaring hos Scandlines(!), foelte jeg mig godt rustet til at krydse straedet uden problemer...

Lidt efter lidt kom boelgerne dog frem og det endte med at blive en temmelig vild overgang - saa vild at frk. Koengerskov blev ret saa soesyg, og endte ude paa det kolde daek med en braekpose i haanden. Faa sekunder foer jeg skulle til at toemme maven, blev jeg afbrudt - af delfiner! Masser af delfiner legerne i faergens boelger, og det fik meget pronte soesygen til at forsvinde. Resten af turen blev jeg ude paa daekket og noed delfinernes selskab!

Vi ankom til havnebyen, Porvenir, og kunne for foerste gang saette fod paa Tierra del Fuego - Sydamerika's stoerste oe! Efter at have koert kun faa kilometer kunne jeg se cykelcomputeren gaa fra 9999 til 10.000 - en stor milepael naaet!

Vi koerte fra Porvenir i grusveje og med virkelig haard modvind. Jeg havde svaert ved helt at overskue strabadserne, hvis modvinden ville fortsaette i samme styrke og kraft. Efter en lettere gennemblaest frokostpause, blev det dog bedre. Baade vej og vind drejede, hvilket gav fantastiske cykelforhold!

Pludselig handlede det ikke om at havde hovedet dukket mod vinden, men om, at nyde naturen som omringede os. Det var virkelig smukt og de groenne bakker saa endnu mere groenne og vilde ud, da de stod i kontrast til det livlige farvand! Jeg gav et lille stykke af mit hjerte til denne absoluute raa natur...

Vi kom hen paa eftermiddagen frem til en gaard - en Estancia - hvor vi kom i kontakt med den gode José. Usikre paa hvad José ville sige til os mht. overnatning, var der bare en lille smule nervoesitet da jeg gik hen til ham. José smilte dog, saa taenderne blev vist under det taette overskaeg. Han tog alpehuen af og viste os indenfor!

Her lavede han kaffe og serverede nybagt broed mens der blev fyret ekstra godt op i braendeovnen. Vi sad i selskab med Josè hele aftenen, og kunne efter gode stunder og formidabel gaestfrihed, laegge os tilrette i de tomme senge han havde staaende!

KH Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post325

Hviledagen, som ikke boed paa hvil!

cyklingPosted by eva køngerskov Sat, April 12, 2008 04:33:44

Fredag d. 11/4

Dag 315

HViledag i Punta Arenas

Naar jeg skriver "HViledag", betyder det i virkeligheden kun "Hviledag fra cyklen". Dagen i dag har langt fra vaeret en hviledag, af den slags, hvor man rent faktisk slapper af. I stedet har jeg siddet omkring 6-7 timer paa internetcafèen og knoklet loes!!

Dermed er det begraenset hvad jeg kan berette om i dag, andet end at der er lagt en ordentlig moegfuld billeder ud paa foto-siden, og for foerste gang i lang tid er jeg nu endnu engang fuldt opdateret hvad angaar min hjemmeside.

Jeg fik ogsaa kigget ind paa hjemmesidens statistikker. Det viser sig at det daglige gennemsnit, igennem hele turen er steget jaevnt og er nu oppe paa 42 besoeg om dagen. Det goer mig super glad og stolt at have saa mange laesere og andre interesserede. Lysten til at skrive om mine oplevelser stiger i den grad, naar jeg ved at opbakningen kommer i solidt antal hjemmefra...

I morgen gaar turen til Tierra del Fuego. Magellan-straedet skal krydses og dermed indledes den sidste uges cykling i Sydamerika. Maalet er som sagt Ushuaia, hvorefter jeg tager enten en bus eller et fly til Buenos Aires, hvorefter et fly bringer mig til paris, hvorfra jeg igen hopper paa Koga'en og fortsaetter eventyret igennem den vestlige del af det europaiske kontinent...

Forleobig lever jeg i nuet mere end nogensinde foer. Jeg nyder hver en dag og Paris ligger lbaade fysisk og psykisk lige nu meget meget langt vaek!

KH Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post324

Den Dejlige Dyne!

cyklingPosted by eva køngerskov Sat, April 12, 2008 04:19:18

Torsdag d. 10/4

Dag 314

Gobernador Philippi - Punta Arenas

KM i dag: 52 km

Tid paa cyklen: 3 timer

Gennemsnit: 17,40 km/t

KM ialt: 9989 km

Igen i dag var Ty den foerste, der viste tegn paa liv i hytten. Braendeovnen blev igen sat i gang og paany var vandet til kaffen sat over som det foerste. Det var en hyggelig morgenstund, men vi havde alle stor lyst til at faa pakket tingene sammen, og koere det sidste stykke vej til storbyen Punta Arenas...

Vinden i dag var en god del haardere end i gaar, og den kom endnu engang direkte fra siden. Det var ikke muligt paa noget som helst tidspunkt at slappe af, hverken i ben eller arme, for alle tiden gjorde vinden sit for at skubbe styret i retningen af den rimlig taetkoerende trafik.

Til at starte med koerte vi alle tre sammen, men jeg faldt hurtigt fra, og paa en maade hjalp det at glemme alt om at foelge med, men i stedet koere i mit eget tempo. Min helt egen verden! Vi koerte langs med Magellan-straedet, og kunne se over til Tierra del Fuego. Det er steder har jeg altid forbundet med opdagelsesrejsende, som efter mange aars eventyrer er kommet frem til disse totalt og fuldstaendig afskaarede omraader af Sydamerika....af Verden. Og her koerte jeg paa cykel...rimligt fantastisk!

De sidste 10 kilometer var draebende haarde. Jeg var stjernetraet og den koncentration, der konstant eksisterede gjorde mig kun mere traet. Trafikken blev taettere, vinden haardere og mere direkte. Vi naaede endelig Punta Arenas ved frokosttid, hvilket var fantastisk...

Endnu mere fantastisk var det hostal vi endte med at bo paa. Hostal La Luna har store vaerelser, hyggelig faelleskoekken og faellesstue, men bedst af alt har de en af de bedste dyner jeg noglesinde har oplevet. Det er indtil videre turens allerfoerste reelle dundyne...jeg havde svaert ved helt at taenke paa andet resten af dagen!

Dagen i Punta Arenas gik med ren afslapning. Vi var alle tre fuldtseandig traette i baade hoved og krop efter at have kaempet den haarde kamp imod vinden. Et lille opkald hjem til farmor i anledning af hendes 85 aars foedselsdag blev det dog til...! Ellers kunne jeg nyde godt af Ty og rose's fabelagtige madlavning, og hen paa aftenen stille og glad kravle ned under den dejlige dyne!!

KH Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post323

Sneet inde!

cyklingPosted by eva køngerskov Sat, April 12, 2008 03:55:08

Onsdag d. 9/4

Dag 313

Morro Chico - Gobernador Philippi

KM i dag: 94 km

Tid paa cyklen: 4 t 33 min

Gennemsnit: 20,69 km/t

Km ialt: 9937 km

Jeg vaagnede klokken seks ved at det puslede i stuen/koekkenet. Det var Ty, der - som den foerste - havde moedt morgenkulden, der bredte sig til kroppen saa snart det store lag af uldtaepper blev skubbet vaek! Han var godt i gang med at faa gang i pejsen igen, og jeg hoerte endda hvordan han fyldte en gryde med vand og puttede den over den varme ovn...

En halv times tid efter stod jeg op. Vandet i gryden kogte og det betoed kaffetid! Jeg fik dog naesten kaffen galt i halsen, da jeg efter at have taget den foerste slurb, fik kigget ud af vinduet. Kridhvidt! Sneen havde over natten lagt sig i store maengder, saa tanker om snemaend overrumplede tankerne om at koere paa cykel!

Vi tog det alle tre med en god omgang humor. I sidste ende var vi dog mere eller mindre sneet inde. Ikke fordi vi ikke kunne komme ud, men fordi sneen paa vejene blev trygget til is af de faa biler der koerte forbi. Her i omraadet er der aabenbart intet der hedder hverken saltning eller sneplov!

I stedet for at begive os ud paa isen, blev vi inde ved braendeovnen hele morgenen, og laeste lidt boeger og drak lidt kaffe. Ved 10-tiden begyndte isen dog saa smaat at smelte, og vi kunne endelig pakke tingene og begive os ud i den haarde sidevind!

Sidevind er simpelthen en pestilens fik jeg i dag erfaret. For man kan ikke rigtig ligge i lae af hinanden som man kan naar der er modvind. Saa det var haardt arbejde fra starten af - virkelig haardt arbejde. Samtidig med det var det vanvittigt koldt og svaert at sammensaette det helt rigtige saet toej, uden at man hverken froes eller svedte!

Da moerket kom, begyndte vi at lede efter et sted at sove. Vi kom frem til en efterladt benzintank, hvor en mand viste os et overdaekket sted hvor vi kunne slaa et telt op. Rose kunne dog ikke helt klare tanken om at slaa teltene op et saa usselt et sted, saa hun koerte over paa den anden side af vejen, hvor et par gaarde laa...

Der fik hun kontakt til den gode Nelson, som spurgte om vi ville sove "indenfor". Vi var alle meget traette og kolde, saa "indenfor" loed fantastisk. Han viste os ind ad laagen, og om i den vindfyldte baghave, hvor vi kunne slaa et telt op. Den definition af "indenfor" havde vi paa dette tidspunkt absolut ikke regnet med. Jeg tror at vi alle tre "indenfor" i hans have - uden at det var intentionen - fik udtrygt stor skuffelse. Vi sagde intet, men jeg tror at vores ansigtsudtryk sagde en hel del!

Nelson saa det, og spurgte om vi da hellere ville sove "indendoers"!! Han viste os over til en gammel vogn, som var indrettet som en lille hyrdehytte. Med en koejeseng, en braendeovn og endda et bord, var det alt hvad vi kunne oenske os. Der blev dermed sat gang i pejsen, brygget lidt kaffe og lavet lidt mad. Hytten var lillbitte og blev hurtig temmelig varm - men det var nu kun dejligt!

Endnu engang var heldet med os...fantastisk...

KH Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post322

Naar cyklen omringes af sne!

cyklingPosted by eva køngerskov Fri, April 11, 2008 20:02:37

Tirsdag d. 8/4

Dag 312

Puerto Natales - Morro Chico

KM i dag: 100 km

Tid paa cyklen: 4 t 27 min

Gennemsnit: 22,55 km/t

Km ialt: 9843 Km

Igen i dag var der budt paa pandekager til morgenmad, hvilket altid vil vaere den sikre morgenmadsvinder!!! Vi pakkede tingene sammen og gjorde os klar til endnu en dag paa cyklerne. Pludselig fik vi dog kigget udenfor, hvor sneen vaeltede ned!

Et faelles gruppemoede blev holdt, og i sidste ende var vi alle tre indstillet paa at koere videre. Vi tog derfor vores varmeste toej paa og trillede saa smaat ud af byen. Sneeriet stoppede og vi fik hurtigt varmen i de mange lag toej...

Som vi koerte derudaf kunne vi dog se hvordan sneen havde lagt sig i stoerre og stoerre maengder. Vi koerte lidt efter lidt med mere og mere sne omkring os og til sidst var alt hvidt, paanaer vejen! det var fantastsik smuk cykling, og jeg noed det i dén grad.

Som vi koerte videre,forsvandt sneen dog og i stedet blev vi omringet af en heftig kulde. Frokosten blev indtaget i stilhed, da det var for koldt at fokusere paa andet end at smoere et par madder og ellers starte forfra med at varme kroppens muskler.

Saa snart jeg var blevet varm igen, koerte det fantastisk. Jeg indsaa hvor meget jeg holder af at yde fysisk aktivitet naar det er rigtig koldt! Naar naesen loeber og det er for koldt til at holde pauser, men naar man er i en tilstand, hvor kroppen er glad og varm. Det giver en dejlig god foelelse af tilfredshed...

Solens nedgang passede godt sammen med vores ankomst til landsbyen Morro chico, som mere var tre huse end en landsby. Det ene af de tre huse var en restaurant, hvor vi spurgte om overnatning. Kokken, Oscar, lod os tilbringe natten i hans hus - en absolut uisoleret hytte, hvor mange kilo braende blev fyret i ovnen. I sidste ende var det dog umuligt at holde hytten varm...

I stedet varmede vi os paa lidt hjemmebagt broed, ris med tomatsauce og lidt kaffe. Det blev til en tidlig sengetid, da vi blev enige om at give morgendagen en tidlig start...

KH Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post321

Store Bagedag!

cyklingPosted by eva køngerskov Fri, April 11, 2008 19:42:21

Mandag d. 7/4

Dag 311

hviledag i Puerto Natales

I dag var der doemt "Stor Bagedag" i Puerto Natales. Er man rigtig falstring kan det godt forveksles med "Stor Badedag", men i dette tilfaelde handlede det udelukkende om bagning af pandekager, broed og brownies...

Der var ikke meget andet at lave....end at bage. Vinden blaeste heftigt udenfor, mens regn, slud - og senere - sne, faldt i stride stroemme. For mit vedkommende var planen at faa lagt billeder ind paa hjemmesiden, men indnu engang maatte jeg udsaette det noedvendige, da computerforbindelsen roeg pga det daarlige vejr!

For at starte fra dagens start, vaagnede jeg op med en dejligt og overskudsagtig foelelse i kroppen. Det fik mig til at saette musik paa og gaa i gang med en dobbeltstor omgang pandekagedej. Rose og Ty vaagnede af musikken og de gode dufte der efterhaanden spredte sig i huset...

Vi fik en dejlig formiddag, hvor den stod paa god hygge i det varme koekken. Den gode koekkenstemning fortsatte dagen lang, da Rose gik i krig med at bage broed og brownies - en kunst, hun klarede temmelig godt!!

Vi spiste god middag til aften, og fejrede, med tre dages forsinkelse, Ty's foedselsdag med sang, lys, kage og is!

Hotelejeren kom hen paa aftenen hjem med de naeste par ugers vejrmelding! Hun kunne blandt andet rapportere om regn og sne de naeste fjorten dage. Ifoelge hende, ville det kun blive vaerre jo laengere sydpaa vi bevaegede os, hvorefter hun kom med de ganske vise ord: "Det vil derfor i sidste ende vaere baade billigere, hurtigere, nemmere og mindre koldt at tage en bus direkte herfra og til Ushuaia..."!

Havde jeg bedt om den nemme loesning kunne jeg saamaend ligesaa godt have taget et fly fra Quito og til Ushuaia! For mig at se er det at koere i vild vind og vejr, en del af cyklingen i det sydlige Patagonien, og en del af oplevelsen, eventyret og udfordringen!

KH Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post320

Sulten, der ikke kunne besejres!

cyklingPosted by eva køngerskov Tue, April 08, 2008 01:20:56

Soendag d. 6/4

Dag 310

Río Serrano - Puerto Natales

KM i dag: 84 km

Tid paa cyklen: 5 t 36 min

Gennemsnit: 14,99 km/t

KM ialt: 9743 km

Vi havde aftalt at en tidlig afgang ville blive noedvendigt hvis vi skulle naa byen, Puerto Natales i dag. Dermed stod vi op da klokken var seks og moerket stadig intakt. De tre pandelamper sad i stilhed og drak lidt varmt vand og spiste lidt kiks. Det regnede og det var hunde hamrende koldt...

Jeg oplevede i dag en konstant sult, som startede fra det oejeblik hvor mine oejne aabnedes og fortsatte helt indtil jeg igen kunne lukke dem! For os alle tre var denne dag i allerhoejeste grad praeget af regn, kulde og sult, og ingen af os havde nogen saertlig tro paa at dagen skulle bringe noget godt frem, da vi tidligt i morges satte os tilrette i cyklerne.

Regnen blev kun staerkere og i sidste ende handlede det om at faa kvaernet en ordentlig bunke kilometer! Min kaede viste dog for foerste gang paa turen alvorlige svaghedstegn, og faldt flere gange af eller satte sig i spaend paa kransen. det var frygteligt frustrerende...

Vi indhentede efter et par timer det amerikanske par Matt og Cindy, som havde cyklet helt fra San Diego. De havde dog undladt at cykle i Peru, da de "havde hoert om en pige som blev overfaldet ved kysten"!! De var dog ogsaa selv blevet overfaldet i Nicaragua, saa lysten til at koere igennem endnu et farligt omraade var forstaaelig nok ikke stor.

Da vi foelte at vi absolut ikke kunne blive mere vaade, holdt vi en lille frokostpause paa cyklen. En vanddunk fyldt op med linser samt en pakke kiks blev budt velkommen af de tre knurrende maver. Jeg var dog stadig sulten da vi fortsatte...

Humoeret fik dog et stort ryk i den rigtige retning da vi ved et vejside-museum fik lov til at koge lidt pasta, og varmt vand. Samtidig stoppede regnen for en stund og vi kunne nu igen lukke op for humoren, som havde vaeret stillestaaende hele dagen. Ti kilometer foer vi naaede byen blev vi endda moedt med glat asfalt!

Slutningen paa dagens koersel var temmelig fantastisk. Vi koerte i sol, men kunne se hvordan himlen forude var kuldsort og absolut udstraalede storm og regnskyld - men smukt var det! En stor regnbue praegede havnebyen, Puerto Natales, da vi - godt traette - endelig kunne entre byen. Vi var alle tre ekstremt ubeslutsomme, og vi stod i lang tid i et vejkryds og bare kiggede ned i asfalten - ingen gad at foere an.

Vi havnede dog paa et superhyggeligt hospedaje, hvor vi blev budt velkommen med varm kaffe, smaakager og noedder. Kulminationen paa den vaskeaegte regnvejrsdag kom dog, da Ty foldede sig ud i koekkenet og lavede fantastisk middag, som blev nydt til det fulde i selskab med god vin og et opvarmet koekken.

Maethedsfornemmelse var der dog ingen af. Efter fire portioners aftensmad, maatte jeg kapitulere og endnu engang lade sulten vinde. Med knorrende mave, kryb jeg ned under de mange taepper, fast besluttet paa at morgendagen skulle vaere dagen, hvor jeg igen ville blive maet!

KH Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post319

Museangreb!

cyklingPosted by eva køngerskov Tue, April 08, 2008 00:48:54

Loerdag d. 5/4

Dag 309

Camping v. Hostería los Torres - Río Serrano

KM i dag: 50 km

Tid paa cyklen: 3 t 56 min

Gennemsnit: 12,63 km/t

Km ialt: 9659 km

I gaar loeb baade jeg, Rose og Ty toer for kaffe - vores allesammens "bedste ven" om morgenen. Normalt ville man kunne koebe kaffe(og mad som vi ogsaa naesten er loebet toer for) i de smaa kiosker, der ligger rundt omkring i parken, men saa let skulle det ikke vaere. Enten er de lukkede, eller ogsaa saelger de bunker af chokoladebarer, kiks og pisco(chilensk/peruviansk braendevin, red.) - men ingen kaffe eller det der lignede aftensmad var at finde nogle steder.

Udover at min morgen startede uden kaffe, startede den ogsaa uden morgenmad. I loebet af natten hoerte jeg muselyde i forteltet. For at undgaa netop dette havde jeg lukket alle cykeltasker, og der laa kun en plastikpose med shampoo tilbage. Jeg maatte derfor ud i nattekulden og haenge shampooposen i et trae, saa mussegnaveriet kunne stoppe.

Tilbage i posen fortsatte musselydene og denne gang gik det op for mig at de rent faktisk kom fra en af cykeltaskerne - Foej for Pokker! En heftig adrenalin fór pludselig rundt i kroppen paa mig, og med rystende fingre fik jeg langsomt aabnet for tasken. Ingen mus. Jeg kastede lidt efter lidt poser med mad ud af tasken, og pludselig fulgte en lille mus, som stroeg direkte ud af teltet.

Maden var dog mussebidt af, og det var nok til at jeg lod den dumpe i skralderen. Foer vi koerte afsted tog vi dog et smuk forbi El Refugio, hvor vi betalte urimlig mange penge for lidt kaffe og broed. Det var dog det hele vaerd - specielt da det blev nydt foran den braendende pejs.

I dag koerte vi igennem Torres del Paine nationalparken, og det var helt exceptionelt smukt - en af Sydamerikaturens absolut flotteste dage. Vejret var ikke i top, men vi undgik regnen og det var i sidste ende det vigtigste...

Vi camperede vildt, lige ud for parken. Det var meget vild camping, og mindede mig mere om et kaempe krat vi var hagnet i, end det var et essentielt teltspot. Der var dog en flod fuld af fisk, og hvis Ty havde en lille portion fiskeheld, kunne aftensmaden muligvis blive reddet...

Heldet var der ikke, saa mens Rose og Ty spiste lidt linser, fik jeg bakset lidt toerre ris ned i maven. KLokken 19.20 var solen gaaet ned, og jeg laa i posen med en god portion paranoia over de lyde jeg hoerte udenfor - endnu et musseangreb kunne jeg ikke helt overskue...

Heldigvis blev det en mussefri nat!

KH Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post318

Foedselsdagsfejring med Los Torres paa dagsordenen...

cyklingPosted by eva køngerskov Tue, April 08, 2008 00:19:19

Fredag d. 4/4

Dag 308

Trekking i PN Torres del Paine

I dag var det Ty's foedselsdag og det blev fejret med manér. Efter at have gjort et helhjertet forsoeg, maatte Rose dog konstatere at det ikke ville vaere muligt at fejre dagen med kage, saa vi noejedes med kaffen. Som en lille foedselsdagsgave hentede jeg braende og huggede det - en aktivitet jeg er blevet stor tilhaenger af(!) - saa der laa en stor stak braende klar til Ty da han vaagnede!!

Vi tog efter morgenmaden paa trekking ind til "Los Torres", som er nogle 1000-meter hoeje granitblokke, der straekker sig direkte lodret op i vejret. Turen derop var temmelig anstrengende - specielt da Rose bestemte sig for at foere an med et tempo der i den grad fik pulsen i vejret!

Det var dog en smuk tur med idyl og smukke udsigter. Det sidste stykke op til Los Torres var temmelig stejle, men beloennelsen kom da vi naaede toppen og kunne skue udover de massive klippeblokke. Da det begyndte at sne da vi naaede toppen, blev vi ikke laenge - Vi havde dog heller ikke taget frokost med, saa da knivtangen(sulten, red.) kom, handlede det om at komme ned hurtigst muligt!Det var dog et dejligt moede med taarnene, og igen kunne Ty brilliere med autentiske klatrehistorier!

Turen ned gik vanvittigt staerkt - allermest fordi sulten helt tog over i tankerne. Rose loeb noget af vejen, og Ty og jeg gjorde et godt stykke arbejde for at foelge med! Da vi kom ned til lejren, hoppede vi ind paa foerste(og eneste) café, og sjaeldent har ost, empanadas, pommes fritter og oel smagt saa godt og vaeret saa velkommen i min mave...

Vi kom tilbage til teltet og fyrrede op for en ordentlig moegfuld kaffe, hvorefter vi tog bad. Rose havde arrangeret middag paa et refugio i naerheden, og her blev Ty endnu engang fejret. I sidste ende tror jeg ikke at han kunne have oensket sig en bedre foedselsdagsfejring end den han fik i Torres del Paine nationalparken.

KH Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post317

Hillebergen saaret!

cyklingPosted by eva køngerskov Mon, April 07, 2008 19:43:59

Torsdag d. 3/4

Dag 307

Laguna Amarga - Camping v. Hostería Los Torres

KM i dag: 14 km

Tid paa cyklen: 1 t 24 min

Gennemsnit: 9,71 km/t

Km ialt: 9609 km

Natten boed paa heftig blaest, som flere gang fik mig til stikke hovedet ud ad inderteltet, for at tjekke at alt er som det skal vaere. Vindmaessigt var det fint nok. Vaerre er, at lynlaasen til yderteltet i gaar aftes gik i stykker, og hver gang hovedet roeg ud, blev jeg mindet om at Hillebergen er saaret. Med kraftig vind, var det ikke den heldigste drejning teltet har taget...

Jeg faldt dog tilbage i soevn, forsikret om at teltet flyver ingen vegne. For flyver teltet, flyver jeg med - et syn, der overgaar min fantasi! Efter lidt morgenmad, starter regnen sin haergen. Det pisker ned, hvilket hurtigt faar os ind i teltene igen. Ingen af os kan overskue at skulle ud i regnen, saa vi venter med taalmodighed paa at vejret vender!

Ved middagstid er regnen stoppet og vi koerer afsted mod indgangen til Torres del Paine. At bede om en vejrmelding er lidt af en joke her i omraadet, da det siges at alle dage praeges af alle fire saesoner. Alligevel spurgte vi parkbetjenten om en melding, og han fortalte at vinden i dag ville komme op paa 80 km/t. Dog forsikrede han os lovende om at det i morgen ville blive bedre og "kun" blaese med 70 km/t...!

Turen til dagens campingspot boed paa svaer cykling, da blaesten gjorde sit bedste for at bestemme cykelretningen. En enkelt gang skubbede den saa haardt at mit styr blev drejet 180 grader den forkerte vej!

Vi kom ved frokosttid frem til campingpladsen v. Hostería Los Torres, som var et superhyggeligt sted, hvor der var varme bade og baalplads - alt hvad vi turde haabe paa! Snakken koerte derudaf hele dagen og aftenen, indtil regnen paany startede og tvang os hver til sit. Jeg fortsatte aftenen i teltet, som jeg forresten har fundet en midlertidig lynlaasloesning paa!

KH Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post316

Da regnfulde udsigter blev til en dag med solskin!

cyklingPosted by eva køngerskov Mon, April 07, 2008 19:18:40

Onsdag d. 2/4

Dag 306

Cancha Carrera - Laguna Amarga

KM i dag: 59 km

tid paa cyklen: 3 t 29 min

gennemsnit: 16,83 km/t

KM ialt: 9595 km

Kaffen blev i gaar haeldt ned i lidt for store maengder, og jeg laa derfor vaagen det meste af natten, hvilket ville have vaeret ganske hyggeligt, hvis jeg ikke havde vaeret bevidst om morgendagens barske vilkaar! jeg naade dog at faa lidt soevn, og det var rart at vaagne op til endnu en kop kaffe, varme i pejsen og lidt gode stunder med Ty og Rose.

Vi var saa godt som paa vejen igen, da kokken inviterede os paa mere morgenmad og kaffe - et tilbud vi ikke kunne modstaa! Efter lidt hyggelig snak med den rare kok, sagde vi dog farvel og tak, og koerte mod den chilenske graense...

Det lignede en dag, hvor regnen ville dominere, saa vi var forberedte paa det vaerste. Det vaerste kom dog aldrig, men blev hele tiden ude i horisonton. I stedet blev vi moedt af sol og varme, imens vi langsomt men sikkert naermede os et af Sydamerika's absolutte hoejdepunkter - Nationalparken Torres del Paine.

Det var smuk cykling i dag, selvom alle udsigter til nationalparkens hoeje tinder, var daekket af et tykt lag skyer. Til trods for en kort dag paa cyklen, var vi alle sammen fuldstaendig smadret da vi slog lejr ved den groenne Laguna Amarga, kort foer vi naaede indgangen til Torres del Paine. Vi gik derfor tidligt i seng efter lidt aftensmad og lidt roedvin...

KH Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post315

Dagen hvor puma varslen blev til virkelighed...

cyklingPosted by eva køngerskov Mon, April 07, 2008 19:01:14

Tirsdag d. 1/4

Dag 305

Rio Pelque - Cancha Carrera

KM i dag: 90 km

Tid paa cyklen: 5 t 30 min

gennemsnit: 16,30 km/t

Km ialt: 9537 km

Vi blev vaekket da de foregaaende dages puma-varsel blev til virkelighed. Jeg hoerte foerst lyde ude fra traeerne, hvorefter jeg hoerte Rose's skrig. Uden at taenke, hoppede jeg ud af teltet, med madposen i haanden, hvorefter jeg saa mig selv fyre daaser med, tun, tomatsauce og muslinger efter den angribende puma. Tundaaserne skraemte livet af pumaen, som lod Rose slippe vaek fra dens gab...

Rose slap med chokket og vi kunne efter lidt morgenmad sige farvel til Juan Carlos og igen begive os ud i den argentinske pampa. Hurtigt var Rose og Ty flyvende, og trioen blev delt i to. Jeg mistede min cykelcomputer efter 20 kilometers tid, hvilket gav mig en god loebetur tilbage, for at indlede jagten paa den gode computer. Efter en kilometers tilbagetog, opgav jeg eftersoegningen, da det alligevel ville vaere umuligt at se min graa ven, midt i myldret af alle de graa sten. Skuffet og trist gik jeg tilbage til cyklen, da jeg havde heldet med mig og cykelcomputeren pludselig laa for oejnene ad mig!

Jeg moedte Ty og Rose ved frokostpausen, og vi fortsatte syngende sammen, sangen rullende i tagt med hjulene. Lyseroede flamingo'er stod langs vejen, og vi stod i lang tid og kiggede paa dem - fascineret over de smukke farver som udfoldede sig imellem den graa himmel og den groenne pampa...

Da vi igen ramte asfalten, drejede vejen, og vi fik vinden direkte i hovedet. Vi proevede at skiftes mellem at ligge i lae, men jeg maa indroemme at jeg brugte mest tid bagerst i feltet, end jeg gjorde forrest. Ty og Rose er i en vanvittig form, saa bare at foelge med dem, mens jeg laa i lae, var vanvittigt haardt.

Imens jeg knapt kunne traekke vejret af udmattelse, hoerte jeg hvordan Rose ekstremt overskudagtigt fortsatte de syngende toner, mens hun tordnede derudaf - langt fra hvad jeg havde kraefter til! Mens jeg har koert med de to amerikanere, har jeg dog koert haardere til end jeg gjorde da jeg koerte alene, og det foeles saamaend ganske godt at presse musklerne lidt ekstra!

Vi kom ved solens nedgang frem til den 50.000 faars store rancho, Cancha Carrera, hvor vi fik lov til at bo i et ekstra vaerelse, som gaardens kok havde til raadighed. Det lille vaerelse var udstyret med en yderst velfungerende braendeovn, som i sidste ende gav saa meget varme, at vi var tvunget til at smide al toej, og endte derfor i undertoej under madlavningen.

Rose kom efter en lille gaatur tilbage med et kilo faarekoed og nybagt broed, som kokken havde givet hende. Det udgjorde dagens aftensmad, som blev nydt i selskab med god musik og godt selskab. Vi sluttede aftenen af med kaffe, dagbogsskrivning, boglaesning - det kunne ikke blive meget mere hyggeligt!

KH Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post314

Tour-noerderi!

cyklingPosted by eva køngerskov Mon, April 07, 2008 18:23:30

Mandag d. 31/3

Dag 304

El Calafate - Rio Pelque

Km i dag: 114 km

Tid paa cyklen: 6 timer

Gennemsnit: 18,97 km/t

Km ialt: 9447 km

I dag kom vi som planlagt afsted fra El Calafate. De foerste 30 kilometer koerte vi tilbage ad vejen hvor vi kom fra, og det var ikke saa fantastisk motiverende. Det var dog let koersel, paa asfalt og med vind i ryggen...jeg koerte dog alligevel som befandt jeg mig inde i en lille osteklokken, hvor tankerne var paa det forkerte sted...

Frokostpausen fik dog lavet om paa humoeret, da snakken floed glat om Tour de France-minder. Ty viste sig at vaere lidt af en Tour-noerd, saa det var alletiders at noerde den lidt, mens den ene efter den anden laekre sandwich blev guffet ned.

Efter at have fyldt maverne, kom vi paa haardt arbejde. Et pas skulle passeres - en usaedvanlig ting, paa den ellers helt flade pampa. Hver gang vejen snoede, lignede det passets ende, men gang paa gang maatte vi med stor skuffelse indse at stigningerne fortsatte. Det var dog fantastiske udsigter vi kunne se tilbage paa - udsigter som gjorde alle anstrengelserne vaerd.

Efter at have klatret en times tid, kunne vi endelig koere ud over den aabne slette. Med vinden i ryggen var vi absolut flyvende - baade fysisk og mentalt. Det var dejlig cykling, og humoeret var i top!

Paa kortet laa der en lille landsby efter 94 kilometer. Landsbyen, El Cerrito, viste sig dog at vaere en gammel lade, saa i stedet for at slaa os ned, fyldte vi vandflaskerne og fortsatte af en grus(gen)vej.

Efter 20 kilometers hyggelig gruskoersel(Rose og Ty koerte i forvejen, og jeg valgte at tilbringe alenetiden i selskab med et tilbageblik paa et par af de gode gamle danske klasikkere. Rabalderstraede og Jutlandia var nogle af favoritterne!), kom vi frem til en lille gaard, hvor den hyggelig Juan Carlos boede. Her satte vi teltene op, og Juan Carlos lod os bruge han koekken...

Inde i varmen blev der spist god mad, mens livet som cykelrejsende blev sammenlignet med livet som pampa-beboer!

KH Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post313

Internet paa fuldtid...

cyklingPosted by eva køngerskov Mon, March 31, 2008 02:13:21

Soendag d. 30/3

Dag 303

HViledag i El Calafate

Hosten koerte derudaf natten lang, men stoppet naese og haevede oejne var heldigvis fortid da jeg i morges vaagnede fra skoenhedssoevnen. Efter morgenmaden tog Ty hen og moedtes med den lokale cykelhandler, som havde lovet af et nyt hjul ville staa klar til ham klokken 9. Imens blev jeg i lejren sammen med Rose, hvor der blev hyggesnakket mens cyklerne blev topchecket!

Jeg endte med at bruge hele dagen paa at gaa rundt fra den ene net-cafe til den anden. Egentlig havde vi taenkt os at lette anker i dag, men da jeg havde tekniske problemer paa nettet og Ty havde mekaniske problemer med cyklen, blev vi i El Calafate...

Jeg proevede igen i dag at saette billeder ind paa hjemmsiden, men det har ikke en eneste gang lykkedes, selvom viljen hver gang var der! Nu er klokken 21 og jeg tror at jeg har proevet for sidste gang i denne omgang...

I morgen gaar turen helt sikkert videre sydpaa. Maalet er om nogle dage at naa til Torres del Paine Nationalparken, og derfra koere sydpaa indtil vi naar til byen Puerto Natales, som muligvis bliver naeste internet-stop...

INdtil videre bliver vi ved med at cykle sammen(jeg og de to amerikanere). Dels fordi vi nyder hinandens selskab, og dels fordi vi skal noejagtigt de samme steder hen! Bedre kunne det vist ikke vaere. Tidsmaessigt er jeg bagud, mht at naa Ushuaia om to ugers tid. Jeg tager det dog med ro. Jeg har besluttet mig for at jeg hellere vil nyde de sidste ugers cykling, end at have to umenneskelige cykeluger foran mig. Dermed regner jeg med at faa lidt bus-hjaelp laengere sydpaa, men fred vaere med det....jeg tager en dag ad gangen!

For tiden gaar det rigtig godt og jeg nyder virkelig cyklingen, det gode selskab og det faktum at jeg cykler rundt i det sydlige Patagonien. Ushuaia er stadigvaek langt vaek, men for hver dag der gaar, kommer jeg taettere og taettere paa - baade fysisk og mentalt.

KH Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post312

Perito Moreno

cyklingPosted by eva køngerskov Sun, March 30, 2008 18:24:08

Loerdag d. 29/3

Dag 302

Hviledag i El Calafate

I loebet af natten blev min rustne hals, mere og mere daarlig, og samtidig begyndte naesen at loebe, oejnene at haeve sig og en god omgang forkoelelse kunne igen konstateres - kun halvanden maaned siden jeg sidst laa syg!!

Det blev dog ikke til nogen sygedag i denne omgang. Syg var jeg dog - men dagens aktive program startede da jeg allerede klokkens 7.30 blev vaekket af uret. I gaar fik jeg bestilt billet paa bussen, som koerte til den kaempestore gletcher, Perito Moreno...

Perito Moreno er en ad Sydamerika's allerstoerste turistattraktioner, og fra at vaere uafhaengig turcyklist, som sjaeldent ser andre turister, befandt jeg mig pludselig i midten af et kaempe turistcirkus. Jeg foelte mig lost og kunne ikke rigtig haandtere det. At jeg var syg gjorde dog slet ikke situationen bedre!

Selve gletcheren var kaempestor og fantastisk smuk og alle de andre turister havde razon i at rejse mange kilometer igennem de oede landskaber, for at komme taet paa dette kaempe isfelt. Den globale opvarmning er et stort emne her i omraadet, da alle store gletcherne i den grad forsvinder lidt efter lidt. Alligevel kom der glaedesraab fra turister, hver gang stoerre dele is flaekkede af gletcheren og smadrede nede i det iskolde vand, som var fyldt af smaa isbjerge/klodser som ogsaa havde givet efter for den globale opvarmning...

"Ude er godt, men hjemme er bedst". Det var saadan jeg havde det da jeg kom tilbage til lejren, hvor Rose og Ty sad og var i gang med frokosten. Jeg havde ikke lyst til saa forfaerdeligt meget andet end at sidde i deres sleksab og hygge og ikke taenke paa hvor meget naesen blev pudset og oejnene loeb! Derudover var det rart at faa lidt sygdomsmedlidenhed!!!

En lille tur i byen blev det til, men ellers blev dagen brugt paa hygge i lejren. Et par timer proevede jeg forgaeves at uploade et saet billeder til hjemmesiden, men computerne var simpelthen for langsomme til at kunne aabne hjemmesideprogrammet, saa baade jeg og mine kaere laesere maa vaebne sig med en god portion taalmodighed, indtil det igen er muligt...

Med haab om at morgendagen bliver sygdomsfri, oenskede jeg endnu engang Rose og Ty, "que duerman con los angelitos"...(At I maa sove med englene...)...

Kaerligst, Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post311

Cafébesoeg med svedigt toej og uglet haar!

cyklingPosted by eva køngerskov Sat, March 29, 2008 23:02:59

Fredag d. 28/3

Dag 301

Lago Argentino - El Calafate

KM i Dag: 39 km

Tid paa cyklen: 2 t 14 min

Gennemsnit: 17,47 km/t

KM i alt: 9333 km

Natten igennem blev den hoste jeg fik paadraget mig i gaar, gradvist vaerre og vaerre. Jeg blev dog i morges vaekket af Rose, som tilboed mig varm te. Det var lige hvad baade jeg og halsen havde brug for efter en lang og sej nat, hvor soevn ikke var hovedingrediensen...

For en sjaeldent gang var det helt vindstille da vi stod op, og vi besluttede os derfor for at komme saa hurtigt ud af roeret som muligt. Vinden ville hoejst sandsynlig overhale os i loebet af nogle timer, saa det var med at udnytte de vindstille stunder.

Dermed kom speederen i bund saa snart vi sad paa cyklerne. Rose var i saerdeleshed optaget af at vinde over vinden - saa optaget at Ty og jeg maatte opgive at foelge med hende, og i stedet koere i et lidt mere humant tempo. Dagens maal var byen, El Calafate. Da jeg i sin tid kiggede paa det store kort over Sydamerika, syntes El Calafate meget meget langt vaek. I dag var der kun 39 kilometer!

Da vi kom frem til "Bienvenidos a El Calafate"-skiltet stod Rose midt i en samtale med en argentinsk familie. De havde saa godt som taget hende under deres arme , og ind i familien. De var virkelig fantastisk soede og adresser blev udvekslet, mens billeder blev taget!

Nede i el Calafate, fandt vi allerfoerst en cafe. Dog var standarten virkelig hoej, og vi foelte ikke helt at vi hoerte til, da vi ifoert svedigt cykeltoej og uglet haar entrede caféen. Kaffen var dog god og glaeden over at vaere ankommet stor...

Vi slog lejr paa byens campingplads, hvorefter den stod paa byvandring, efterfulgt af indkoeb til bbq-aften. Jeg stod for vinen, Rose for salaten og Ty var grillmester(fair fordeling!!?), og vi havde endnu en god aften, inden vi sagde godnat og hoppede i poserne...

KH Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post310

Día numero 300!

cyklingPosted by eva køngerskov Fri, March 28, 2008 21:53:35
Torsdag d. 27/3

Dag 300

Estancia La Leona - Lago Argentino

KM i dag: 69 km
Tid paa cyklen: 3 t 50 min
Gennemsnit: 18,06 km/t
KM ialt: 9294 km

Jeg vaagnede da jeg hoerte hvordan baalet igen var koerende. Udenfor teltet havde Ty netop lavet kaffe - super timing! Dagens morgenmad bestod af oste -og banan sandwicher - den evige vinder!!

Igen i dag tog vi et smut forbi caféen, foer vi hoppede op paa de pakkede cykler. Estancia la Leona var et temmeligt specielt, smukt og interessant sted. Lige saa specielt, smukt og interessant var dog deres banenkager, som nok mest af alt smagte himmelsk!

Vi startede koerslen paa grusvej, og med en solid sidevind. Det var nu ganske fin koersel, selvom forhjulet efter mange maaneder uden en punktering matte kapitulere, og lade en lille sten give gummislangen en fint lille hul. Imens jeg skiftede slange havde Ty og Rose fundet et hyggeligt lille hjem, hvor frokosten blev indtaget.

Hjemmets beboer, en hyggelig lille mand, med en stor og velpolstret mave, havde masser ting at fortaelle, og mange grin blev delt ud. Han var af den type som var sikker paa hvad man spurgte om efter at vaere halvejs inde i saetningen, saa hvis jeg fx. spurgte om hvor mange kilometer der var til naeste by, svarede han smilende tilbage -"Jah - der bor 20.000 mennesker..."!

Ved fire-tiden kom vi frem til endnu flok traaer. Her i pampaen er traaer en ekstrem sjaeldenhed, og da vinden tog virkelig meget til, slog vi lejr bag traeerne. Der var lae, en flod og et udemaerket ildsted...Rent faktisk var det ganske hyggeligt!

Vi slog teltene op og mens Ty med fiskestangen under armen tog paa fiskejagt, blev Rose og jeg ved teltene, mens der blev snakket om alt fra barndom til snakken om livet's smaa mirakler. Hyggeligt var det, og da Ty kom skuffet og fiskeloes tilbage, blev baalet taendt og endnu engang blev en omgang pasta med tomatsovs bikset sammen...

I loebet af dagen begyndte halsen at goere godt og grundigt ondt. Det blev kun vaerre og jeg kunne paa ingen maade overskue udsigterne til endnu nogle dage med sygdom...Med haabet om at en god og varm nattesoevn kunne skabe mirakler, fik jeg en forholdsvis tidlig start paa natten...

KH Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post309

Med vinden i ryggen...

cyklingPosted by eva køngerskov Fri, March 28, 2008 21:12:13
Onsdag d. 26/3

Dag 299

El Chaltén - Estancia La Leona

KM i dag: 110 km
Tid paa cyklen: 4 t 52 min
Gennemsnit: 22,60 km/t
KM ialt: 9225 km

Vi stod tidligt op og gjorde cyklerne klar. Dagens maal var at overleve den eftersigende vindfyldte pampa, saa vi undgik en gentagelse af de tidligere dages
formiddagshygge...i dag blev det kun til morgenhygge, inden vi igen var klar til at hoppe paa cyklerne...

Inden vi kom ud af byen, gik det dog op for os at vi i loebet af de naeste par dagte ikke ville komme forbi nogle byer, og dermed valgte vi at sige ordentligt farvel til El Chaltén med en ordentlig kop kaffe og den saedvanlige formiddaghygge!

Efter fire kilometers gruskoersel kom vi ud paa en nylavet asfaltvej, og med en ubeskrivelig haard vind - i ryggen - floej vi igennem landskabet med 30 kilometer i timen. Til trods for den nemme cykling, var det svaert at lade vaere med at stoppe op, kigge sig tilbage og se Fitz Roy, Cerro Torre og de andre kaemper tordne op i baggrunden... - meget smukt!

Efter tre ekstrem lette timer, drejede vejen med et skarpt sving til hoejre, hvilket gjorde den eller saa favorable vind, til en vaskeaegte omgang modvind! Det var temmelig haard koersel, men de hyggelige snakke med Rose og Ty gjorde at jeg naesten helt glemte den heftige vind.

Vi stoppede dagens cykling, da vi naaede til hotellet, Estancia La Leona, hvor vi satte teltene op, og lavede baal. Pasta med tomatsauce var endnu engang oeverst paa det tynde menukort, men endnu engang smagte det godt, da det med lidt soed musik i baggrunden blev konsumeret, imens ilden legede og en masse anekdoter fra cykellivets Sydamerika blev delt imellem de tre cyklister...

Da maanen tog over, blev musikken slukket, pandelamperne taendt og soveposerne varmen...

Dejlig Dag...

KH Eva


  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post308

"Cerro Torre is really Cool!"...

cyklingPosted by eva køngerskov Wed, March 26, 2008 15:32:07

Tirsdag d. 25/3

Dag 298

Trekking i Fitz Roy Nationalparken

I dag var dagen hvor jeg ville tage afsted, saa da jeg vaagnede pakkede jeg soveposen og nogle andre ting, inden jeg begyndte paa morgenmaden. Hurtigt kom Ty og Rose da ud af deres telt, og kaffen og snakken gik igen haand i haand derudaf, uden at jeg gjorde nogle tanker om at pakke de resterende ting!!

Lidt efter kom Iker og hans ven Aitor ud fra deres telt og det blev igen til nogle virkelige hyggelige stunder, indtil vi ved middagstid, kiggede op og saa en perfekt skyfri himmel. De andre ville i dag tage paa tur i den smukke Fitz Roy Nationalpark, og det trak i mig for at droppe dagens cykelplaner og ty til bjergstierne!

Dermed udsatte jeg cyklingen og tog sammen med Ty og Rose op i bjergene. Vi havde en fantastisk dag, og det var helt ubegribeligt smukt. Ty er garvet klatrer og kunne komme med mange gode klatrehistorier, fra de tinder som omringede os...

Vi gik ind i parken indtil vi naaede til den soeen, Laguna Torres, som ligger lige nedenfor det imponerende klippebjerg, Cerro Torre, som eftersigende er ekstremt svaert at klatre. Som Ty ganske fornuftigt udtrygte det, mens han smaasnakkede med sig selv, "Cerro Torre is really cool. It has a cool history...and also a pretty cool present...! - Actually it also has a really cool future..."! Der var ingen tvivl om hans syn paa den smukke Cerro Torre...

Vi gik i parken hele dagen indtil solen gik ned. Tilbage ved teltene stod den paa aftensmad, roedvin og en masse grin og snak. Vi har kun haft faa dage i hinandens selskab, men allerede kan jeg se tilbage paa saa mange gode stunder...fantastisk!

I morgen fortsaetter jeg cyklingen. Forhaabentlig er vinden i min favoer. Dog kommer jeg dog hoejst sansynligt ikke forbi nogle landsbyer, saa jeg er meget spaendt paa hvad de naeste par dage har at byde paa...

KH Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post307

Hviledag!

cyklingPosted by eva køngerskov Wed, March 26, 2008 15:17:09

Mandag d. 24/3

Dag 297

Hviledag

Vi moedtes til morgenmad med de resterende medlemmer af cykelgruppen, som sammen krydsede graensen. Morgenmaden blev indtaget paa landsbyens hyggeligste/billigste morgenmadssted, og udviklede sig hurtigt til en formiddagsforestilling!

Lidt efter lidt forlod folk morgenmadsbordet, imens jeg blev sammen med Ty og Rose, hvor snakken koerte imens kaffen blev konsumeret i (alt for) stride stroemme...men hyggeligt var det nu!

Egentlig havde jeg taenkt mig at koere videre i dag, men hurtigt blev det klart at jeg ville blive. Dels for at opdatere dagbogen, da jeg fik hoert om en bekymret farmor, der manglede nye roeverhistorier!! Dels for at undgaa at cykle i den heftige vind, som prydede formiddagen...

Hele eftermiddagen sad jeg sammen med Rose og Ty ved teltene og snakkede. Igen virkelig hyggeligt. De er typiske amerikanere(en en forkaerlighed til CocaCola og Maple Syrup!), men paa en virkelig god maade. Vi har mange ting til faelles, og humoren er hele tiden det helt rigtige sted. De er et virkeligt godt bekendtskab!

Efter en lang siesta, gik jeg en tur i byen, og stoedte tilfaeldigt ind i min ven fra Baskerlandet, den gode Iker! Vi fik en fantastisk middag paa en fin fin restaurant. Det var noedvendigt, fordi jeg er loebet toer for kontanter og har derfor maattet klare mig udelukkende paa steder, hvor det var muligt at betale med visa!!

Iker er en meget meget sympatisk mand, som har masser af gode historier fra alle sine rejser. Han har tidligere vaeret paa diverse cykelture, men har den sidste maaned vaeret paa en lang vandretur igennem Andesbjergene.

Meget atypisk El Chaltén var vinden i eftermiddags ikke tilstede - gode nyheder for mig som cyklist! Med haab om at vinden de naeste par dage fortsaetter med sine forsvindingsnumrer, kunne jeg trygt og godt laegge mig i soveposen...den dejlige sovepose!

KH Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post306

Den alternative paaskeweekend!

cyklingPosted by eva køngerskov Mon, March 24, 2008 17:34:21

Soendag d. 23/3

Dag 296

Lago del Desierto - El Chaltén

KM i dag: 36 km

Tid paa cyklen: 2 t 45 min

Gennemsnit: 12,88 km/t

Km ialt: 9115 km

Baaden over soeen, Lago del Desierto, gik foerst sent paa formiddagen. Jeg blev dermed liggende i soveposen lang tid efter jeg vaagnede. Der var stille og fredfyldt. Kun lidt smaasnakken fra de andre telte kunne hoeres. Lidt efter lidt stod folk dog op og jeg fulgte som den sidste trop!

Det var en smuk morgen. Vi havde udsigt over soeen, og kunne se Mount Fitz Roy paa den modsatte side af soeen, haevet langt over alle de andre bjerge. Det var en rigtig hyggelig morgen med masser af god snak i hyggeligt selskab...

Turen over soeen var igen smuk og paa den anden side af soeen, ventede os 36 kilometers gruskoersel indtil vi endelig kunne entre landsbyen El Chaltén. Landsbyen her lever af turister, som kommer til omraadet for at bestige bjerge og ikke mindst trekke i Fitz Roy Nationalparken...

Jeg selv er lidt i tvivl om mit naeste 'move'. Om jeg blir her nogle dage og maaske gaar lidt i bjergene eller om fortsaetter i det der nu for alvor er sydlige patagonien - kendt for sine umennesklige vinde, som ofte blaeser 60 til 80 km/t...

Cykeltankerne blev dog sat til side til fordel for madtanker! Jeg camperede sammen med Ty og Rosa, som jeg har det rigtig godt sammen med. Vi moedtes til middag i aftes med hele gruppen samlet igen. Humoer og humor var i top, og det argentinske koed blev spist i ekstreme maengder...meget bedre blev det ikke!

Alt i alt en paaskeweekend jeg aldrig glemmer...-selvom den hverken boed paa paaskeaeg, paaskeharer eller gaekkebreve!

God Paaske til alle..

KH Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post305

Det Uforglemmelige Eventyr...

cyklingPosted by eva køngerskov Mon, March 24, 2008 17:17:24

Loerdag d. 22/3

Dag 295

Villa O'Higgens - Lago del Desierto

Km i dag: 29 km

Tid paa cyklen: 4 t 49 min + ca. 4 timer udenfor computerens maaling...

KM ialt: 9079 km

Dagen i dag var helt ekstrem. Turens mest ekstreme af slagsen. En dag jeg aldrig vil glemme, men heller aldrig vil gentage! Det var en dag hvor eventyrsfoelelsen var i top, hvor naturens ynde ikke kunne blive bedre og endelig en dag jeg foelte mig mere i live end nogensinde foer - men samtidig foelte at kroppen til hver en tid ville bryde sammen og at mine dage ville ende midt inde i den fuldt bevoksede skov.

Vi stod tidligt op og pakkede alle tingene, hvorefter vi cyklede de syv kilometer til faergen. Vi brugte tre gode timer om bord, mens vi noed udsigterne paa den smukke faergetur. Vi naaede endelig frem, pakkede paany tingene...tid til at begynde!

Vi startede med at traekke. og traekke, traekke og traekke. Meget opad og paa smaa veje, med ekstremt mange loese og store sten. Det var haardt arbejde og jeg var hurtigt blandt de sidste, da min cykel vejede mest af alle. Efter tre kvarters tid, kom det amerikanske par, Ty og Rosa, op til mig med nyheden om at passet skulle have vaeret stemplet nede ved faergen....Great!

En god gaatur ned til faergen og op igen, fik mig langt bag alle de andre, som fandt det overfloedigt at faa sit pas stemplet! Det gjorde mig dog intet, da jeg paa den maade kunne goere tingene i mit helt eget tempo, hvilket ofte er en del langsommere end andres...

Efter at have trukket i tre timer, kom jeg op til toppen af passet og kunne nyde nogle fabelagtige udsigter af det smukke bjerg, Mount Fitz Roy, som med sin store klippeblok, stiger sig over hele Fitz Roy Nationalparken. Jeg kunne endelig komme op paa cyklen og koere igennem et fantastisk omraade, hvor alt var groent. Selv "vejen" var daekket med graes og det var ganske eventyrligt at vaere omringet af saa mange groenne farver paa en gang!

Jeg noed omgivelserne, da jeg pludselig blev tvunget til at stoppe. En flod kom til syne, men broen over floden gik kun halvejs over, hvorefter den midt paa floden stoppede brat, hvilket bestoed at taskerne maatte af og alt skulle baeres over! Kort derefter naaede jeg skiltet "Bienvenidos a Argentina". Samme oejeblik forsvandt vejen...

Tilbage var en lillebitte spor. En lille sti. Jeg troede knapt mine egne oejne. Kunne ikek lade vaere med at le - det var simpelthen for surrealistisk! Det endte dog med fire meget meget haarde timer, hvor otte kilometer skulle passeres. Konstant var der store roedder, faldne traaer, smaa floder og mudderhuller som skulle passeres.

Hele tiden sad taskerne fast i buske og grene, og ofte var stien simpelthen var smal til at jeg kunne komme forbi. Jeg var frygtelig traet til sidst og kunne ikke se en ende paa det. Koga'en,taskerne og mine ben blev godt smadret. Benene, fordi der ikke var plads til baade cyklen og jeg saa hele tiden smadrede pedalerne ind i mine laegge, hvilket gjorde super nas...

Hvis noget skete mig her, ville jeg vaere temmelig alene. ingen folk andre end en flok krydsende cyklister end gang om ugen, kommer forbi, saa det var med at passe paa at ingen ankler vred om, eller haender forstuvede!

Jeg kom endelig ned til Lago del Desierto og var taet paa et sammenbrud. At vaere naaet frem efter saa heftig en dag, var bare stort og det var fantastisk igen at moedes med de andre, som havde slaaet lejr ved soeen, og var begyndt at lave mad...

Sjaeldent har paproedvin og pasta med tomatsauce smagt bedre, og sjaeldent har en bloed sovepose vaeret saa elsket som den var da jeg endelig kapitulerede og lod kroppen slappe af efter denne absolut uforglemmelige dag...dette uforglemmlige eventyr...!

Kaerlig Hilsen Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post304

Store Ventedag

cyklingPosted by eva køngerskov Mon, March 24, 2008 16:41:06

Fredag d. 21/3

Dag 294

Ventedag i Villa O'Higgens

I dag var Store Ventedag. Ikke kun for mig, men for hele flokken, der boede paa El Mosco Hostallet. Alle ventede paa at faergen skulle sejle over til den Argentinske side af O'Higgens soeen. Vi havde dog de bedst mulige betingelser for en dag, som i al sin enkelthed bare skulle overstaas...

I alt var vi 9 rejsende, hvoraf de seks var turcyklister. Mange nationaliteter var repraesenteretog rent sprogligt blev alt snakket i en rigtig god coctail af spansk, engelsk og portugisisk! Hostallet, som mere var en hytte end et hostal, havde to smaa vaerelser, et koekken og en hyggelig stue med bloede stole og sofaer...

Der var hele dagen ild i pejsen og kaffe paa kanden, og med en reol fyldt med alverdens boeer og et selskab fyldt med god humor og fortaellinger, kunne dagen ikke blive byde paa ret meget andet en vaskeaegte raahygge!

Morgendagen er en dag som jeg igennem hele turen har hoerte mange historier om. Nogle er frygtelige andre er fantastiske! Der har dog altid vaeret en generel enighed om, at dagen i morgen er en af de haardeste dage paa turen igennem Sydamerika...

Blandt andet siges det at cyklen skal skubbes en del, og med den (lettere uoverskuelige) udsigt steg nervoesiteten til morgendagens udfordring en god del. Cykelskubning har aldrig vaeret blandt mine favoritter - specielt ikke naar det drejer sig om at skubbe en ektrem tung cykel, som Koga'en unaegteligt er!

Tankerne om morgendagen forsvandt dog, da jeg gik en tur op i bjergene med Iker. Vi gik op til en 'mirador', som gav en smuk udsigt over den lille landsby og den omkringliggende bjerge. Vi saa solen gaa ned bag de sneklaedte bjerge, hvorefter vi selv gik ned i hytten, hvor der blev lavet lidt god mad - det sidste chilenske maaltid i et stykke tid...

Selvom jeg frygter morgendagen, glaeder jeg mig virkelig meget til hvad der skal ske. Uvisheden giver eventyrlyst, hvilket virkelig kan faa energien frem og glaeden ved livet til at sprudle!

KH Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post303

Kampen i den rumlende bus...

cyklingPosted by eva køngerskov Mon, March 24, 2008 16:19:12

Torsdag d. 20/3

dag 293

Bus fra Cochrane - Villa O'Higgens

I gaar fik jeg som sagt skaffet en af de dyrebare billetter til bussen, som i dag ville forlade Cochrane til fordel for La Carretera Austral's absolutte endestaion - landsbyen Villa O'Higgens...

I morges koerte José og Ulrike videre og de andre beboere havde aabenbart samme intension, saa foer jeg havde set mig om, sad jeg som den eneste tilbage og drak kaffe sammen med den rare ejer, Ana Luz - hvor var det dejligt igen at opleve den absolutte stilhed, efter i mange dage at vaere sammen med mennesker hele tiden.

Jeg brugte formiddagen paa at uploade billeder til hjemmesiden, og kunne dermed staa paa bussen med et par ganske gode og produktive timer paa samvittigheden. Koga'en fik ogsaa en billet og alt var pakket og parat til den sidste tur paa La Carretera Austral...

Klokken 14.30 koerte bussen og jeg satte mig med tilfredshed ind paa det aller forreste saede, velvidende at mine talenter indenfor rumlende busture aldrig har staaet oeverst paa CV'et. Jeg fik dog paent besked paa at saette mig paa den plads, som nummeret paa billetten indikerede, hvilket betoed at jeg endte med at sidde helt bagerst i bussen paa et absolut smadret saede.

Bussen koerte og det blev hurtigt tydeligt hvem der var cyklist og hvem der var bustransportist. Der gik ikke mange minutter foer jeg - i bogstaveligste forstand - hang med hovedet ud ad vinduet, imens jeg kaempede en brag kamp imod den tynde spyt, som syntes at komme i stoerre og stoerre maengder...

Der blev kaemper til det sidste, for at undgaa at paafoere bussens side en brun og grumset substans og i sidste ende kunne jeg med stolthed lukke vinduet i og og laene mig tilbage i saedet - sejrrig! Endnu engang blev jeg mindet om min glaede ved at rejse paa cykel!

Efter syv haarde timer, kom vi endelig frem til det jeg vil ynde at kalde for Verden's Blindgyde nummer et - landsbyen, Villa O'Higgens. Sammen med den spanske fyr, Iker, som jeg moedte i Cochrane, fandt jeg frem til Hostal el Mosco, som havde en hyggelig og ikke mindst hjemlig atmosfaere.

Det var dog som om at koeresygen fulgte mig i haelene resten af aftenen. maven foeltes stadig som var den haengt paa hovedet, og appetitten var ikke-eksisterende. Iker lavede dog lidt salat som jeg fik spist en smule af, inden jeg sagde godnat til flokken af rejsende og cyklister og meget traet kunne laegge mig under de tre tygge uldtaepper og starte filmen som koerte paa indersiden af oejenlaagene..

KH Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post302

Dagens gode nyhed: "Baaden er fikset..."!

cyklingPosted by eva køngerskov Thu, March 20, 2008 16:39:56

Onsdag d. 19/3

Dag 292

Hviledag

Jeg valgte at se "situationen" med baaden lidt an i dag. Efter en hyggelig morgenstund i det virkelig hyggelige hospedaje, forhoerte jeg mig omkring, og der var stadig intet nyt om baaden. Det blev fortalt at den ikke var blevet fikset endnu, men at det muligvis ville ske i dag...

Store dele af ventetiden blev brugt paa nettet, hvor jeg fik opdateret en del paa hjemmesiden samt researchet lidt paa nettet. Det er jo simpelthen et sted med uendelige muligheder og jeg hoppede med hurtige spring fra den ene soegning til den anden. Hele tiden kom der nye ideer og nye sider, jeg maatte ind paa!

Naar jeg ikke var paa internettet, sad jeg hjemme i hospedaje's faellesstue og drak kaffe og fortalte gode historier. En lille siesta blev det ogsaa til inden jeg igen drog paa baadinformations-togt! Den rare dame sagde med et smil da jeg kom ind ad doeren at faergen endelig var blevet lavet og at det godt kunne lade sig goere at min cykel kom med paa bussen, der gik i morgen...

Det var dejlige nyheder og frustrationerne forsvandt mens humoeret steg. Endelig kunne jeg komme til Villa o'Higgens, og forhaabentlig naa loerdagens baad over til den argentinske graense.

I loebet af dagen kom adskillige nye rejsende til hospedajet, og ved aftentid var vi en hel flok. Jeg sad og delte en flaske roevin med en amerikaner, mens snakken floed om USA og dets op -og nedture. Han drejede dog hele tiden snakken ind paa alt hvad der havde med oekonomi at goere, og det kunne jeg til sidst ikke helt overskue. Min egen oekonomi er slem nok, saa pludselig at skulle koncentrere sig om hans, hans familie's og hans lands oekonomi fik traetheden til at blomstre og jeg efter at have nippet det sidste glas roedvin, gik der ikke mange minutter foer jeg sagde godnat og paa gensyn til resten af den internationale flok...

KH Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post301

Havnet i verden's ende...

cyklingPosted by eva køngerskov Wed, March 19, 2008 00:10:22

Tirsdag d. 18/3

Dag 291

Camping v. Carretera Austral - Cochrane

Km i dag: 9 km

Tid paa cyklen: 1 t 6 min

Gennemsnit: 8,27 km/t

Km ialt: 9051 km

Jeg vaagnede for foerste gang i lang tid rigtig tidligt og samtidig veludhvilet og kunne derfor se med, da solen valgte at vise dens roede gloed paa himlen - udover alle bjergene. Sidste gang jeg saa denne morgenhimmel saa smuk var paa trekkingtur i Huayhuash, Peru. Tiden gaar og oplevelser bliver til gode minder...

Situationen er den at jeg, for at kunne krydse graensen til Argentina, skal over en stoerre soe med en baad fra Carretera Austral's sidste landsby, Villa O'Higgens. Denne baad gaar en gang om ugen - hver loerdag. Da jeg ikke har tid til at vente paa naeste baad, bliver jeg noed til at tage den baad der gaar nu paa loerdag. Der er dog langt til Villa O'Higgens og da jeg ikke kan naa at cykle, bliver jeg noed til at kigge paa alternativer...

Derfor tog vi tidligt afsted i morges. Planen var hurtigst muligt at ramme landsbyen Cochrane, og saa ville jeg tage den derfra. José og Ulrike har masser af tid, saa for dem er der ingen problemer...

Vi kom afsted og til trods for at det var stjernehaardt som altid, gik det saamaend ganske fint. der kom dog en truck, og jeg koerte med til Cochrane, hvor jeg foerst fik nyheden om at en bus kunne tage mig til Villa O'Higgens paa torsdag, men cyklen kunne kun maaske komme med - det kom an paa antallet af passagerer!

Anden mulighed var trucklifts, hvilket indtil videre ikke har vaeret naaet problem. Efter dagbogsopdatering, satte jeg mig derfor ud paa Carretera Austral, men ingen kom. Aabenbart er Cochrane det sidste stop for de fleste der koerer rundt i dette omraade!

Jeg valgte at blive her i byen og se situationen an indtil i morgen...

Situationen er dog muligvis igen blevet aendret, i og med at en mindre faerge, der skulle tage mig over en mindre soe, nu er gaaet i stykker. Ret typisk og ret frustrerende. Det virker som om at det er verden's ende jeg er havnet i, og jeg kan naesten kun vente til den mindre faerge er blevet fikset - hvilket kan tage mellem en dag og to uger!

Igen kan jeg kun se situationen an...

Jose og Ulrike har dog lige sagt at de har koebt ind til god vegetar-mad og god roedvin, saa nu gaar jeg tilbage til stedet hvor vi bor og faar lidt laekkert i maven! Det burde goere godt...

KH Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post300

Mage til skoenhed skal man lede laenge efter...

cyklingPosted by eva køngerskov Tue, March 18, 2008 23:41:33

Mandag d. 17/3

Dag 290

Puerto Guadal - Camping v. La Carretera Austral

KM i dag: 53 km

Tid paa cyklen: 5 t 9 min

Gennemsnit: 10,23 km/t

Km ialt: 9014 km

Det var en rigtig smuk morgen vi stod op til. Himlen var blaa, og solen saa smaat ved at stige sig over bjergene saa de kunne varme os og toerre teltene. Intet manglede ved morgenbordet, som var naesten ligesaa godt som det morgenmaaltid jeg i mange timer har droemt om at faa naar jeg en dag igen rammer Falsters trygge omgivelser...

Dagen i dag var en af de smukkeste hidtil, og det fik mig til at glemme de daarlige veje for en stund. Vi startede med at koere fra soe til soe. Soeerne var helt blaa og klare og i baggrunden kunne ses diverse store hvidtindede bjerge, som ikke blev mindre klare, naar de kaelede sig op ad den skyfri himmel. Det var ret saa fantastisk...

Vi holdt frokost ved den smukke Rio Pampa, som var en af de smukkeste floder jeg laenge har set. Det gik godt at koere med Jose og Ulrike. De er et ret saa usaedvanligt kaerestepar, som mere opfoerer sig som lillebror og storesoester end som et forelsket og forlovet(han friede paa toppen af Aconcagua) par!

Efter en god frokostpause blev det virkelig til haard cykling. Ekstrem mange stigninger ramte os og tog al energien fra os. Vi alle tre maatte af og traekke cyklerne, hvilket i sidste ende er mere haardt end at cykle...

José og Ulrike er begge vegetarer og der har derfor de sidste par dage aabnet sig en hel ny verden for mig. Dog vil jeg aldrig kunne undvaere de godder boeffer eller bratwurster, som ofte florerer i mine tanker! I aftes fik vi vegetarisk "snydekoed", som ganske rigtig lignede koed...men smagen af koed var af gode grunde absolut ikke-eksisterende!

Jeg lagde mig efter aftensmaden ind i mit telt, kroeb ned i soveposen og aabnede for den nystartede bog - naaede dog hverken at laese eller overveje at laese inden bogen faldt ud af mine haender og oejelaagene knaekkede sammen. Sweet dreams Eva K...

KH

Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post299

God chilensk morgenstund...

cyklingPosted by eva køngerskov Tue, March 18, 2008 16:51:37

Soendag d. 16/3

Dag 289

Mallín Grande - Puerte Guadal

Km i dag: 18 km

Tid paa cyklen: 2 t 9 min

Gennemsnit: 8,19 km/t

Km i alt: 8989 km

Jeg vaagnede ved lyden af den silende regn. Det gav mig god grund til at fortsaette de gode toner og glade billeder som droemmenes verden forsynede mig med. Droemmeverdenen skuffer aldrig! De chilenske señora'er skuffer aabenbart heller aldrig. Da jeg stod op blev jeg indviteret paa morgenmad og maté i det dejlig opvarmede koekken...

Det var nogle dejlige stunder og snakken gik naesten ligesaa glat som det hjemmelavede marmelade paa ovnbagt broed gled ned i den tomme morgenmave. Da regnen stoppede var det tid til afgang. Jeg lovede at sende et postkort fra "den anden verden" og tog ellers afted fra det chilenske par.

Normalt brokker jeg mig over vejene. Men i dag var det helt ekstremt, som vaskebraettet fortsatte. Det ville ingen ende tage og det var som om at bumpene blev stoerre og stoerre. Jeg overvejede hvordan man bedst muligt ville kunne beskrive foelelsen af at koere paa disse veje.

I sidste ende naaet jeg frem til at forskellen paa at koere paa en glat asfalteret vej og paa at koere paa en vaske aegte vaskebraetsvej, var forskellen paa at koere i bil paa en rolig dansk landevej og paa en smadre rundt i en af Tivoli's farvede radiobiler!

I dag foelte jeg at alle kroppens dele skiftede plads. Derudover var benene ikke gode i dag. Jeg var virkelig traet efter bare to timers koersel. Fuldtaendig smadret var jeg noed til at traekke cyklen op ad de fleste stigninger. Virkelig haardt!

En stor lastbil kom dyttende. I den sad den tyske Ulrike som jeg havde moedt forleden dag, da hun cyklede sammen med sin kaereste, den spanske José. Jeg hoppede selv op paa lastbilen og vi koerte i 15 kilometer indtil vi naaede frem til landsbyen Puerto Guadal.

José havde valgt at cykle, mens Ulrike og jeg blev i landsbyen og snakkede. Det var godt selskab og jeg besluttede mig for at blive sammen med dem natten over. Vi fandt et perfekt sted at saette teltene op, hvorefter vi tog paa storindkoeb...

Der blev koebt godt ind til god mad, hvorefter jeg ringede hjem i forbindelse med min fars foedselsdag. Tilbage ved teltene kom Jose koerende, hvorefter vi lavede laekker mad, drak god vin og havde en super hyggelig aften. Ulrike og Jose var alletiders selskab. Et godt bekendtskab...

KH Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post298

Hvor er cykellysten?!

cyklingPosted by eva køngerskov Tue, March 18, 2008 16:19:36

Loerdag d. 15/3

Dag 288

Camping v. Lago Carrera - Mallín Grande

KM i dag: 48 km

Tid paa cyklen: 5 t 25 min

Gennemsnit: 8,84 km/t

KM ialt: 8971 km

Efter nattens storm og regn, frygtede jeg det vaerste i morges. Jeg vaagnede dog op til en vindstille dag, dog stadig med lidt dryppen her og der. De smaaregnende toner forsatte dagen lang. Det gjorde - overraskende nok - de daarlige veje og stejle stigninger ogsaa...

Cykellysten manglede virkelig i dag.

Ofte kan man sige at eventyret og udfordringen haenger sammen. I hvert fald for min vedkommende. I dag var der ikke meget cykellyst, samtidig med at eventyrlysten svigtede mig. Jeg glaeder mig frygteligt meget til at komme til Argentina igen, hvor det (for det meste af tiden) er slut med de daarlig veje, som virkelig gaar mig paa...

Jeg taenkte laengere frem og glaedede mig endnu engang. Denne gang var det til at ramme Sydamerikas endestation, Ushuaia. Om en maaned skulle jeg meget gerne sidde og drikke god argentinsk roedvin paa en udsoegt resturant i Ushuaia. Bare tanken goer mig glad og faar smilet frem.

Jeg regner dog ikke med at kunne naa det, saa paa den ene eller den anden maade, bliver jeg noed til at faa mere haelp fra de store og staerke motordrevne transportmidler...

Da regnen sent paa eftermiddagen bliver mere og mere dominerende, soeger jeg kaffe-tilflugt i den lille landsby Mallín Grande. Her bliver jeg vist over til en lille señora, som ogsaa har et vaerelse jeg kan leje. Traet, vaad, kold og sulten siger jeg ja til vaerelset, kaffen, det kolde bad og den hjemlige hygge...

Det er rart at blive hygget om af de chilenske par. Jeg laver min egen mad i deres lille koekken, hvor gryderne med blommemarmelade simrer over braendeovnen, der goer koekkenet til huset varme stue. Husets hjem!

KH Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post297

Worst Case Scenario undgaaet...

cyklingPosted by eva køngerskov Tue, March 18, 2008 15:48:13

Fredag d. 14/3

Dag 287

Puerto Ibañez - Fri camping v. Lago Carrera

KM i dag: 31 km

Tid paa cyklen: 3 t 31 min

Gennemsnit: 8,82 km/t

Km ialt: 8923 km

Efter en hektisk morgen, stod jeg foran faergen, der skulle bringe mig over paa den anden side af soeen - til Chile Chico. Det var rart at kunne se cyklen blive spaendt fast og endelig kunne saette mig ned og slappe af i hoved, krop og sind...

Mens jeg sad og noed de smukke udsigter over soeen, kom en faergearbejder og spurgte om jeg var 'pigen med cyklen'. Jeg sagde ja, og fik besked med at foelge med ham. Aabenbart ville kaptajnen se mit pas. Det loed maerkelig, men jeg gav ham mit pas. Han skulle dog ikke se noget i det. Han kiggede lidt paa billedet og kommenterede det. Saa kiggede han paa mine mange stempler og spurgte lidt til de forskellige lande jeg havde rejst i. Det pissede mig lidt af at han brugte sin autoritet til at se passet, uden der var grund til det...

Da vi kom frem tog jeg min cykel og gik i land. Jeg var ikke naaet langt foer en mand raabte efter mig. Inden jeg havde naaet at sige hej, flashede han i bedste NYPD-stil et politibatch i hovedet paa mig. Ogsaa han ville se passet, hvorefter han beordrede mig hen til en groen pick-up truck.

Der stod to andre politimaend og de ville tjekke mine ting. Jeg blev super irriteret, over at de valgte at tjekke mig frem for alle andre. Jeg fornemmede dog at de gik direkte efter mig, og nervoesiteten begyndte saa smaat at komme op i mig. Jeg spurgte hvad de ledte efter. INtet svar. Saa blev jeg endelig spurgt: "Koerer du med kokain i dine tasker?"...

Efter at jeg havde benaegtet at koere med kokain og de havde tjekket alle tasker, virkede de stadigvaek sikre i sin sag - og jeg mere og mere usikker. Cyklen havde staaet efterladt under faergens 2 og en halv times lange overgang og kaptajnen kunne nemt have holdt mig i hans kontor imens nogle puttede kokain i taskerne. Jeg blev pludselig grebet af panik. Specielt da en af betjentene kom med en kokain-hund...

Totalt panisk begynte jeg selv at lede efter kokain, og i det minut hunden loeb vildt rundt oven paa mine tasker og snusede, pumpede mit hjerte langt haardere og hurtigere end godt var. Ingen hundegoegen betoed dog aabenbart at jeg var kokainfri. Med rystende fingre kun jeg igen faa mit pas og pakkede derpaa tingene sammen igen og koerte vaek, saa hurtigt som muligt...

Jeg gik ind i en café, og bestilte en stor kop kaffe. Tankerne fór rundt i hovedet paa mig og jeg saa for mig, hvad der var sket hvis der rent faktisk var blevet fundet kokain i mine tasker. Tanken om et liv i chilensk faengsel bragte taarerne frem...

Stadigvaek chokkeret, valgte jeg at koere saa lagt vaek fra Chile Chico som jeg overhovedet kunne komme. Daarlig vej og stejle stigninger tillod mig dog ikke at komme langt foer moerket tog over. Jeg satte teltet op paa et lille graesstykke der laa ved siden af vejen, hvorefter jeg lagde mig ned i posen, mens stormen bragede godt og grundigt udenfor. En enkelt gang flej dele af teltdugen op og jeg matte paa midnatstur ud og hente sten som kunne stabilisere teltet...

Absolut heftig dag, hvor worst case scenario blev undgaaet...

Kaerlig Hilsen Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post296

"Jamen, er du da Eva?!?"...

cyklingPosted by eva køngerskov Fri, March 14, 2008 17:43:43

Torsdag d. 13/3

Dag 286

Coyhaique - Puerto Ibañez

Km i dag: 117 km

Tid paa cyklen: 7 t 20 min

Gennemsnit: 15,96 km/t

KM ialt: 8892 km

Jeg sagde farvel til den dejlige Coyhaique, og fortsatte tidligere end normalt min cykelvandring sydpaa. Landskabet var dejligt boelget og dermed ikke praeget af alt for stejle stigninger. Ydermere var vejen af asfalt hvilken var en ren befrielse og i stoerre grad gjorde cyklingen vaerd at nyde...

Efter kort tid paa cyklen indhentede jeg to andre turcyklister, som jeg hurtigt faldt i snak med. De koerte noejagtigt samme tur som jeg. Det var lidt vildt saa faa steder vi havde valgt forskellige ruter. De spurgte hvordan det var at vaere solo kvinde i Peru og jeg svarede at det gik fint i hoejlandet, men at kyststraekningen ikke var uden problemer. De spurgte derpaa straks: "Jamen, er du da Eva?"...

Aabenbart har historien om mit overfald i Peru gaaet igennem diverse cykelkredse og situationen er nu den at ingen cykler forbi omraadet hvor jeg blev overfaldet. Det er det ene sted i Sydamerika, hvor alle vaelger at tage bussen. Det var paa sin vis rart at vide at mit overfald har gjort en forskel sidenhen.

Jeg koerte sammen med José og Ulrike hele dagen, men de koerte ekstremt langsomt, hvilket gav mig mange pauser, hvor jeg noed omgivelserne. Som vi kom laengere og laengere sydpaa forsvandt de dejlige boelger i landskabet og blev udskiftet med store bjerge, som en dén grad gav sved paa panden. Til gengaeld fik vi foreaeret en meget flot nedkoersel, inden vi koerte hver sin vej.

De tog den laengere og eftersigende, smukkere, vej mens jeg tog den mere direkte rute. Jeg kan dog ikke forestille at noget kan vaere smukkere end den vej hvorpaa jeg koerte. Det var helt stille og gik dejligt meget nedad. Solen var paa vej ned og bagude saa jeg hvordan den farvede himmel straalede over de spidse sneklaedte bjerge. Det var et fantastisk syn...

Jeg kom lige foer det blev helt moerkt frem til havnebyen Puerto Ibañez, hvor jeg imorgen hopper paa faergen der gaar over soeen til endnu en lille havneby - Chile Chico...

Mange hilsener fra Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post295

Foraar i luften...

cyklingPosted by eva køngerskov Thu, March 13, 2008 00:48:33

Onsdag d. 12/3

Dag 285

Hviledag

I dag har tankerne bare floejet derudaf. De har vaeret helt ustyrlige og det har vaeret dejligt, mest af alt fordi de har vaeret ustyrlige paa den gode maade. Jeg er roeget forbi store og vigtige dele af mit liv, men ogsaa forbi smaa skandaler, oplevelser og udfordringer, som egentlig har vaeret ude af betydning i den helt store sammenhaeng, men som forbliver i min erindring for altid....

Imens flyvende tanker om livet har floreret i sindet, har jeg selv rent fysisk vandret Coyhaiques gader tynde. I loebet af bare faa timer naaede byen her at komme op i toppen af samlingen over yndlingsbyer paa min cykeltur...

Hele dagen har der vaeret en virkelig smittende foraarsstemning. Til trods for at det er efteraaret som for alvor har taget sit indtog, er det noejagtigt som var det foraar i Danmark - en tid som man kun kan elske og dermed kun kan savne naar man ikke er en del af den. Derfor var der begejstring i lejren da jeg trods alt kunne vaere en del af Coyhaiques efteraarsstemning.

Det var i dag dagen hvor man med god vilje og med overtoej kunne sidde ude i solen og drikke en kop friskbrygget kaffe. Det var ogsaa en af de foerste skoledage efter boernenes sommerferie, saa det vrimlede i gaderne med uniformsklaedte skoleboern, der alle virkede glade og tilfredse ved at vaere tilbage sammen med vennerne...

De praktiske opgaver blev ogsaa ordnet, og det blev gjort i form af billed-oploadning samt et indkoeb af de mere ekstreme. Naar jeg i morgen fortsaetter sydpaa bliver det igen ad La carratera Austral. Af gode grunde har jeg dog ingen ideer om hvordan turen kommer til at gaa, og ingen ideer om hvorvidt jeg gennemfoerer hele straekningen paa cykel eller igen faar hjaelp fra de forbikoerende. Allerhelst ville jeg cykle mig igennem hele balladen, indtil jeg naar til vejens endestation, landsbyen Villa O`Higgens, men samtidig ved jeg nu hvor let planer kan aendres her paa vejen - specielt med den manglende kaerlighed til ekstrem grovhed i vejene, som jeg af alle er i besiddelse af!

Alt i alt er der koebt rigelidt med frugt, broed, paalaeg, pasta og diverse saucer til at overleve i mange mange dage. Men igen er jeg ekstrem usikker paa hvad de naeste par dage byder paa af landsbyer og muligheder - saa indtil videre er jeg forberedt paa det vaerste!

Glaedeligt Foraar!

Kaerligst, Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post294

Snyd eller ej?!?

cyklingPosted by eva køngerskov Wed, March 12, 2008 16:10:47

Tirsdag d. 11/3

Dag 284

Villa Santa Lucia - Cohaique

Km i dag: 37 km

Tid paa cyklen: 3 t 51 min

Gennemsnit: 9,59 km/t

KM ialt: 8775 km

Efter en superb morgenmad og hyggelig snak over kaffen med den kvindelige del af det unge teenagepar, som koerte hospedajet, blev mine ejendele endnu engang lagt paa sin plads i taskerne. Efterhaanden som tiden er gaaet har alle ting sin helt egen plads i taskerne. Lige fra negleklipper til reperationsvaertoej til sportstape til ligther - alt har sin plads og kan til hver en tid findes paa nul komma fem...

Jeg var spaendt paa at starte koerslen paa Carretera Austral, og startede turen i godt humoer. De positive toner kom dog muligvis af den foerste overbevisning om at denne vej, ville give fantastiske oplevelser! Efter kort tid paa cyklen maatte jeg indse at det ikke var udelukkende gode stunder man blev udsat for!

Det var syrehaardt. Men ikke saa meget haardt som det var frustrerende. Jeg hoppede op og ned i ukontrollerede bevaegelser. Skridtet gjorde nas, benene gad ikke foelge med og de mange smaa sten, gjorde at cyklen skred konstant, ligemeget om jeg cyklede eller trak cyklen.

Normalt hjaelper det med en omgang glad musik, men i dag hjalp intet. Cykeldagens bedste oplevelse var frokostpausen, hvor jeg igen kunne nyde omgivelserne og sidde paa en god traestub, imens spejepoelsemadder blev smurgt i stor stil...

Paa cyklen igen forrsatte spetaklet, og da en pick-up truck kom forbi roeg tommeltotten ud. Det var helt intuitivt, og foer jeg naaede at taenke over situationen, stod Koga'en paa ladet af pick-up'en og jeg sad inde paa forsaedet i sleksab med den sympatiske Eduardo.

Pick-up'en boed paa gode oplevelser, smooth koersel og smilet kom nu igen frem. Imens bilen i loebet af seks timer koerte igennem smukke omgivelser, koerte snakken mellem Eduardo og jeg ogsaa derudaf og alle emner blev daekket. Det var godt chilensk selskab og den gensidige humor gjorde turen virkelig vaerd at huske!

Vi endte i Eduardo's hjemby, Cohaique, som er en af Chile'es allersydligste stoerre byer. Jeg blev sat af ved et hospedaje, og aftalte med Eduardo at vi skulle drikke lidt vin senere. Dog var vi begge virkelig traette, og det blev ved snakken. I stedet fik jeg mig et varmt bad, en boef og en seng som til min store glaede og overraskelse boed paa en dejlig og bloed dyne!

Kh fra Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post293

Ankomst til La Carretera Austral...

cyklingPosted by eva køngerskov Wed, March 12, 2008 15:34:20

Mandag d. 10/3

Dag 283

Futaleufu - Villa Santa Lucia

Km i dag: 77 km

Tid paa cyklen: 7 timer....sharp!

Gennemsnit: 10,95 km/t

Km ialt: 8739 km

Morgenen var igen kold, og det kan jeg vist godt ta at vaenne mig til. Det goer mig nu intet. Det er saa smukt og frisk med de iskolde morgener, der altid byder paa en aldeles skyfri himmel. En turcyklist som koerte modsat mig, fortalte at dagens etape ville byde paa heftige stigninger og ganske elendige veje. Med de ord satte jeg mig tilrette paa Koga'en og koerte derudaf...

Meldingerne om daarlige veje og urimlige stigninger holdt stik, men paa en eller anden maade forstod jeg for en gangs skyld at lade tankerne rokke sig fra de frustrationer der nu og da maatte dukke op, og oplevede i stedet en dag med virkeligt godt humoer.

Det var fantastisk smukt. Floden som jeg fulgte, var vanvittig smuk og havde det mest tyrkisblaa vand. Jeg kunne blive ved med at kigge paa vandet og lytte, imens det broelede sin vej igennem bjergene.

Der var ikke mange mennesker. Ikke meget liv, andet end lidt fugle der pippede liv i de omkringliggende traaer. Jeg noed dagens koersel og det var rart endelig at kunne faa tankerne vaek fra de daarlige veje, som ellers normalt plager mig saa meget...

Efter syv timers cykling kom jeg endelig frem til den 130 menneskers store landsby, Villa Santa Lucia. Her fandt jeg frem til et lille hospedaje som blev koert af to teenagere. KNaegten havde lige mistet bedstemoren, og havde derfor overtaget hendes hus, hvorefter hans kaereste, med lillebitte baby, var flyttet ind....

Det hele var meget hjemligt og det kunne jeg lide. Mere af alt kunne jeg dog lide det faktum at jeg nu befandt mig midt paa Carretera Austral, som er vejen som snor sig igennem det chilenske Patagonien. Det er kendt for sin ynde, sin beliggenhed og ikke mindst frygtet(af cyklister) for sine daarlige grusveje...!

Jeg droppede aftensmaden. Var simpelthen for traet. Soevnen tillod mig ikke mere end en overmoden melon, hvorefter jeg faldt sammen i sengen...

KH Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post292

Fra Futalaufquen til futaleufu...

cyklingPosted by eva køngerskov Mon, March 10, 2008 15:14:28

Soendag d. 9/3

Dag 282

Villa Futalaufquen - Futaleufu

KM i dag: 88 km

Tid paa cyklen: 6 t 58 min

Gennemsnit: 12,63 km/t

KM ialt: 8662 km

Det var vindstille, men hundehamrende koldt da jeg vaagnede. Med rystende fingre fik jeg spist lidt morgenmad, inden jeg med isfingre og istaeer pakkede tingene sammen. der skulle gaa en halv times cykling foer jeg fik varmen og kunne laegge det yderste lag toej, og nyde morgenens friskhed...

For det var virkelig vaerd at nyde. Det var helt klart og koldt som en smuk december formiddag i Danmark. De foerste tyve kilometer koerte jeg paa asfalt og jeg noed cyklingen. Martin - en af de argentinske cykelryttere, indhentede mig og vi cyklede sammen, indtil vores vejes skilte, og de fortsatte af den asfalterede vej, mens jeg fortsatte af grusvejen, som skulle foere mig til graenseovergangen...

Jo flere timer der gik, jo varmere blev det, og jeg endte med at smide stort set alt overtoejet. De foerste 20 kilometers cykling paa grusvejen, noed jeg ikke rigtigt. Vejen var elendig og omgivelserne mindre specielle. Jeg blev frygtelig frustreret over de daarlige veje, som jeg ikke tror at jeg nogensinde bliver i stand til at kapere!

Jeg bevaegede mig dog stille og roligt ind paa bjergene, hvor der var dejligt. Vejen var stadigvaek daarlig, men omgivelserne var ganske fantastiske. Moerkegroenne traaer og smukke sneklaedte bjerge praegede landskabet. Jeg foelte mig heldig (vejene til trods) for at vaere her og noed (vejen til trods) cyklingen...

Graensen blev krydset uden problemer. Tolderen ville ikke lade mig krydse med de to argentinske aebler jeg havde, saa dem fik jeg spist og kunne endelig krydse ind til Chile igen. Det er for mig altid en milepael at krydse en graense, og denne gang var ingen undtagelse. At krydse til Chile betyder at jeg nu er kun faa dages koersel fra den legendariske Carretera Austral, som blandt turcyklister baade er kendt, elsket og frygtet...

Jeg kom frem til den lille bjerglandsby, Futaleufu, som er kendt for sine floder. Det siges at stedet her er verden's bedste raftingsted. Dermed er byen temmelig turistet og det vrimler med gummibaade, kajakker og aarer...

Det bliver dog ikke til rafting for mig i denne omgang. Pengepungen er tom og tiden er knap. I stedet koerer jeg i morgen videre, for forhaabentlig at kunne paabegynde koerslen paa la carretera Austral i overmorgen...time will tell...!

mange hilsener fra Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post291

Forsmag paa Syden's vejr og vind...

cyklingPosted by eva køngerskov Mon, March 10, 2008 14:50:47

Loerdag d. 8/3

Dag 281

Lago Rivadavia - Villa Futalaufquen

KM i dag: 61 km

Tid paa cyklen: 6 t 10 min

Gennemsnit: 9,87 km/t

KM ialt: 8574 km

Jeg vaagnede ved lyden af regndraaber mod teltet. Jeg havde det fint i soveposen, og blev i soveposen, mens morgenmaden blev konsumeret. Igang kom jeg dog, og da alle tingene var pakket sammen og jeg var parat til afgang, var det tid til en stor kop kaffe. Inde i faelleslokalet, havde ejeren taendt op i pejsen, og Enya spillede over hoejtalerne....Det var raahygge og jeg noed stemningen til det fulde...

Koga'en stod dog utaalmodigt ude i regnen. Hun ville afsted, saa afsted hun kom. Vi koerte afsted i regnen ind mod nationalparken, som var virkelig smuk, og praeget af soeer og bjerge. Grusvejen var ganske udemaerket og regnen stoppede hen paa eftermiddagen...

Jeg moedtes med de otte cyklister fra i gaar, og de inviterede mig paa lammekoelle, naar vi naaede frem. Egentlig havde jeg taenkt at jeg ville koere laengere end dem, men et lammekoelle-tilbud, er ikke saadan lige til at afslaa.

Med lammekoelle i tankerne naaede jeg langsomt men sikkert frem til den aftalte campingplads. Dog kom de med nyheden om at lammekoelleaftenen var rykket og skulle i stedet holdes i morgen. Aergeligt, aergeligt...

Egentlig ville jeg have koert videre, men som solen var paa vej ned, og vinden havde taget til, var jeg gaaet hen og blevet gennemkold og gennem traet. Jeg havde kun loest til mad og soevn, og satte derfor teltet op ved soeen, udenfor campingpladsen's omraade, hvilket gav mig en gratis overnatning...

Vinden var haard, og det var virkelig koldt. Jeg sad inde i teltet og varmede lidt ravioli, hvorefter jeg hoppede direkte i soveposen. Blev dog aldrig rigtig varm, og vaagnede hele tiden af vinden's haergen. Jeg kan kun forestille mig at vind og vejr situationen bliver vaerre som jeg kommer laengere og laengere sydpaa...

KH Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post290

Frokost bestaaende af broed, paalaeg og stoev...

cyklingPosted by eva køngerskov Mon, March 10, 2008 14:26:48

Fredag d. 7/3

Dag 280

El Bolsón - Villa Rivadavia

KM i dag: 97 km

Tid paa cyklen: 7 t 57 min

Gennemsnit: 12,22 km/t

KM ialt: 8513 km

Jeg stod tidligt op og fik dermed oplevet den heftige morgenkulde der florerer under disse breddegrader. Er solen fremme, er det meget meget varmt. Og der skygge er det dog vanvittigt koldt. At cykle ind og ud af skygger fra traeer, bjerge etc, er som at cykle ud og ind af en lang raekke koeleskabe - selvom det umiddelbart kan virker som en temmelig forskruet tanke!

De foerste 40 kilometers tid gik som smurgt. Jeg var flyvende og i min es-tilstand droenede jeg derudaf, uden saa forfaerdeligt meget andet i hovedet end en masse gode sange, der hoejlydt blevet skraalet med paa...

Kaffepausen blev holdt i mere eller mindre perfekte omgivelser. Em lille hyggelig cafe, som havde en tagterasse med udsigt over alle bjergene. Her sad jeg alene og noed min kaffe og de friske hindbaer. Sangteksterne var nu blevet skiftet ud med smukke tanker om livet.

Da jeg koerte videre, kom dilemmaet saa ellers ogsaa. Jeg havde et rutevalg at skulle tage mig af. Selvom den asfaterede rute ville byde paa god vej og medvind, valgte jeg den ringe grusvej, som foerte til nationalparken, Parque National Los Alerces...

Efter at have koert to kilometer, var aergelsen stor efter valget af ruten. Kunne maerke at det ville blive en meget meget lang dag - og det blev det. Vejen var absolut elendig, og mange gange maatte jeg staa af og traekke cyklen. Vinden var uregerlig, og stoevet farede konstant i mine oejne. Min frokost bestod dermed af broed, paalaeg og en ordentlig omgang dust...

Hen paa aftenen kom jeg forbi et lille skur, hvor en kvinde med sit barn solgte hjemmelavet is. det var simpelthen det bedste der kunne ske for mig! Jah - til tider skal der ikke meget til! Isen var perfekt og jeg blev i lang tid og snakkede med kvinden om loest og fast, mens barnet for det meste proevede at overbevise mig om at hun rent faktisk ejede en motorcykel. OG den var rigtig - ikke kun af plastik, som moren paastod!!

Lige foer moerket kom, fandt jeg frem til en lillebitte campingplads, hvor teltet blev slaaet op. Hurtigt kom en flok maend hen og snakkede med mig. De var argentinske cyklister, som var paa vej igennem hele Argentina. De inviterede paa aftensmad - et tilbud jeg selvfoelgelig ikke afslog!

Foer jeg gik op til faelleslokalet til aftensmaden, fik jeg lige set mig selv i spejlet, og fik et chok. Jeg var moerkebrun i hele ansigtet - paa naer der hvor brillerne havde siddet. Foerst troede jeg at det var solens vaerk, men hurtigt indsaa jeg hvordan det var et ordentlig lag snavs, der havde lagt sig over hele ansigtet. ..

Med ansigtet vasket kunne jeg endelig saette mig til bords hos den otte-mand store cykelgruppe. De repraesenterede alle aldre, alle meninger og alle former for humor. Det var en broget flok, som brugte det meste af aftenen paa at diskuttere alt fra Abba tekster til hundeopdragelse. Det var en underholdende forestilling, og jeg noed selskabet!

KH Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post289

Praktisk dag i "det tilsidesatte's" favoer!

cyklingPosted by eva køngerskov Fri, March 07, 2008 13:00:48

Torsdag d. 6/3

Dag 279

Hviledag

Da jeg vaagnede, foelte jeg foerst den heftige morgenkulde. Derefter blev jeg moedt af en gevaldig smerten i skridtet. Jeg lod cykeltankerne vente og lagde mig tilbage i posen, hvor jeg laa hele formiddagen. Men da jeg foerst var kommet ud, var jeg ogsaa i gang. Ikke i gang med at cykle, men i gang med at ordne diverse praktiske ting, jeg har tilsidesat den seneste stykke tid...

Dels brugte jeg nogle effektiver timer paa at faa besvaret en ordentlig omgang e-mails, hvilket altid er rart, naar foerst jeg er kommet i gang...

Derefter blev byens store supermarket rippet for diverse broed, frugter, paaleg, supper og pastaretter. Jeg er nu klar til igen at drage ud i naturen, uden at vaere afhaengig af restaurant eller hotel. Saa laenge der er en rindende flod, kan jeg klare mig i mange dage fremad!

Der blev koebt petroleum, og kaeden blev derfor omhyggeligt renset, indtil kaeden var blevet ren, og jeg var blevet beskidt. Forunderlig verden! Koga'en er dog nu klar til nye og ekstreme oplevelser paa de grusveje der kommer til at foelge mig de naeste mange dages tid...

Hen paa aftenen faldt jeg i snak med et hollandsk par, som havde boet paa campingpladsen et par uger. De var i gang med en mange aars lang jordomrejse i deres firhjulstraekker. De havde nu vaeret afsted i fem aar, og det var dermed ikke saa lidt historier de kunne brilliere med. Check deres tur ud paa www.landcruising.nl

I morgen gaar turen igen videre, med haab om at hviledagen har givet skridtet den pause der skulle til for at blive klar til endnu nogle dage paa cyklen. Turen gaar igennem nationalparken Parque national Los Alerces, hvorefter jeg igen krydser Andesbjergene, og fortsaetter paa Chile-siden....

KH Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post288

Naar sadelen fyldes med spidse spidse knive...

cyklingPosted by eva køngerskov Thu, March 06, 2008 01:48:52

Onsdag d. 5/3

Dag 278

Bariloche - El Bolsón

KM i dag: 119 km

Tid paa cyklen: 7 t 4 min

Gennemsnit: 16,78 km/t

KM ialt: 8416 km

Jeg sov af hekkenfeldt til i nat, hvilket var ganske ironisk, eftersom jeg som en sjaeldenhed havde valgt lidt luksus i form af en god seng. Hotellet hvorpaa jeg boede havde dog hjemme overfor den irske pub, hvor der ud til de tidlige morgentimer var larm fra den gode coctail af fulde turister og haemningsloese lokale....

Til at starte med var dagens maal landsbyen El Bolsón. Jeg kom dog alt for sent afsted og fornyede dermed maalet. El Bolsón skulle naas i to dage og jeg kunne derfor tage det med stille og rolighed, og derudover pleje skridtet som stadigvaek led af heftige smerter.

De foerste tredive kilometer sad jeg frygteligt uroligt paa cyklen. Ligemeget hvor meget jeg proevede kunne det ikke lade vaere med at foeltes som om sadlen var fyldt spidse knive der skar direkte op i det oemme skridt. Jeg begyndte at lede efter overnatning, men vidste samtidig at morgendagen ville blive endnu haardere, jo tidligere jeg slog lejr...

I stedet for at hejse teltet, slog jeg lejr paa en tankstation naer vejen. Med kaffe i den ene haand og den svenske krimi i den anden, skete der mirakler. Jeg er ikke helt sikker paa hvad der skete, men da jeg kom ud paa cyklen igen, var jeg flyvende. Simpelthen. Der var ingen smerter. Kun fart, vilje og loest...

Selvom op ad bakke arbejdede bentoejet som aldrig foer og det var ganske fantastisk at opleve. selvtilliden fejlede i loebet af nul komma fem intet og efter at have regnet lidt paa gennemsnit og tid inden moerkets frembrud, kom jeg frem til at jeg med god vilje og heftig cykling ville kunne naa dagens oprindelige maal, El Bolsón.

Fem intensive timer efter trillede jeg glad, tilfreds og stolt ind i El Bolsón, og indlogerede mig paa den naermeste campingplads. Personalet er ganske fantastisk og jeg har allerede brugt det meste af aftenen paa en god omgang hyggesnak med campingejeren.

I morgen gaar det dog igen sydpaa. Jeg er dog meget i tvivl om ruten. der er to muligheder.

1: At koere den "lette" rute ad den asfalterede vej igennem halvmonotont og vindfyldt landskab.

2: At koere igennem nationalparken ad den smukke, men eftersigende virkelig ringe grusvej...

Jeg har stadigvaek ikke bestemt mig. Tror at det bliver tilfaeldighedernes rasen jeg kommer til at opleve i morgen. Sikkert er dog at jeg de naeste par dage igen vil vaere i ét med naturen og langt vaek fra alle kommunikationsmidler! Jeg glaeder mig meget til at se hvad de naeste par dage har at byde paa...

Elsker dette cykelliv...

Kaerligst, Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post287

Den Uendelige Chokolade...

cyklingPosted by eva køngerskov Wed, March 05, 2008 14:11:21

Tirsdag d. 4/3

Dag 277

Hviledag

Endnu en dag med en god omgang soevn. Saa snart jeg vaagnede pakkede jeg dog tingene sammen, og tog indtil byen. Som sagt var campingpladsen langt fra hyggelig og det vrimlende med hunde der goegede som jeg ved ikke hvad...

I byen indlogerede jeg mig paa det lille hyggelige La Sirena hotel, hvor jeg kunne faa et dejligt langt og varmt bad. Det gode ved dette campingliv, er hvor meget et hotelvaerelse med en god god bruser vaerdsaettes, der det en sjaelden gang kommer paa tale!

De seneste dage har jeg i den grad belastet skridtet, som gjorde hammer nas hele dagen lang. Virkelig ondt gjorde det hele tiden - lige meget om jeg stod, gik, sad eller laa! Brugte store dele af dagen paa en god omgang byvandring. Der er masser af liv her i Bariloche, og masser af butikker, som dels indeholder uendelig mange unoedvendige ting med "bariloche" paaskrevet - dels en masse laekkert outdoorudstyr. Havde det ikke vaeret for det heftige minus jeg har skaffet mig paa kontoen havde jeg helt sikkert koebt lidt varmeforsyninger til mit udstyr...maaske det dog alligevel bliver noedvendigt naar jeg kommer laengere sydpaa...

Efter at have uploadet billeder til hjemmesiden, var planen at finde en fin restaurant med god mad. Den blev i sin tid slaaet i stykker, da jeg gik forbi chokoladebutikken som havde stoerrelsen som et supermarket. Bariloche er kendt for sin chokolade, og i det oejeblik jeg traadte ind i butikken, blev den gode sundhedsstime jeg har koert de seneste par uger, i den grad oedelagt...

Tilbage paa hotelvaerelset sad jeg og guffede i mig af lidt af hvert. Tre laksesandwich, 300 gram kvali-chokolade og en halv flaske vin senere, var jeg godt maet og laa naermest bevidstloes i sengen. Kunne ikke roere mig. Var helt fyldt op. Saa boerstede bisserne og lagde mig tilbage i sengen, hvor jeg faldt i dyb soevn med fjernsynet koerende i baggrunden!

Kaerlig hilsen Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post286

Mit hjem - Hillebergen!

cyklingPosted by eva køngerskov Wed, March 05, 2008 00:28:00

Mandag d. 3/3

Dag 276

Villa la Angostura - Bariloche

KM i dag: 72 km

Tid paa cyklen: 4 t 19 min

Gennemsnit: 16,73 km/t

KM ialt: 8297 km

Efter nattens stjernekiggeri sov jeg tungt og godt indtil langt ud paa formiddagen. Tidligere sov jeg elendigt i telt og vaagnede de foerste 10 gange paa en nat, men efter de sidste par uger i teltets selskab, sover jeg som en sten. Det er hyggeligt at ligge i teltet, som for hver dag der gaar, i stoerre og stoerre grad er blevet til Hillebergen - mit nye hjem...

Dagen i dag var endnu en dag med smukke udsigter. Jeg koerte i dag langs den smukke Nahuel Huapi soe, som indeholder det mest krystalklare og drikkevenlige vand, man kan forestille sig. Jo taettere jeg kom paa Bariloche, des taettere blev trafikken, og flere gange var der tale om ren og skaer held, da jeg ikke blev ramt af de kaempestore luksusbusser, der fraesede forbi mig.

Jeg kom dog helskindet til Bariloche som er en stoerre by og en af Argentinas allerstoerste turistmagneter. Jeg koerte ind i byen og direkte ud af den anden ende, for til sidst at finde mig ved byens campingplads. Jeg satte teltet op, men stedet var ikke et sted jeg gad at bruge ret meget af min tid...

Det var dyrt og ikke saerligt hyggeligt. Jeg fik derfor hurtigt pletvasket mig lidt, og tog derefter paa byvandring, som varede resten af aftenen. Foerst skulle Koga'en have et kig hos byens bedste cykelmand, da de voldsomme rystelser paa grusvejene, fik et par skruer til at knaekke. Cykelmekanikeren fik fikset problemet og tjekket at alt andet var som det sku vaere, for at forsaette ned i Patagonien.

Med 'thumbs up' fra ham, fortsatte jeg byvandringen nede ved soeen, hvor solen gik ned og de lyseroede skyer gav et imponerende syn.

Aftenen sluttede tilbage til campingpladsen og dermed tilbage til Hillebergen, til sengen, til den gode krimi og den hoejt aktive droemmeverden!

KH Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post285

Minimal cykelkontrol...

cyklingPosted by eva køngerskov Tue, March 04, 2008 18:40:22

Soendag d. 2/3

Dag 275

Lago Villarino - Villa la Angostura

KM i dag: 75 km

Tid paa cyklen: 6 t 44 min

Gennemsnit: 11,12 km/t

KM ialt: 8225 km

Jeg vaagnede sent og blev moedt af et vaeld af lavtliggende skyer da jeg kom ud fra teltet. Men det var smukt, og gav en helt speciel stemning. Efter den obligatoriske ost/skinke sandwich, var det igen afsted...videre af La Ruta de los siete lagos...

Jeg koerte et par kilometer paa den glatte asfaltvej, inden jeg blev moedt med grusvejen. Det gik dog ganske udemaerket, selvom jeg maa indroemme at grusveje aldrig bliver min prioritet. De smukke omgivelser fortsatte og jeg noed cyklingen...

INDTIL...

at jeg blev moedt med den vaerste grusvej i mands rige. Den var fyldt op med store loese sten, som gjorde kontrollen over cyklen minimal. Det var helvedes til underlag at koere paa og jeg kunne ikke lade vaere med at blive en lille smule harm over at vejen var saa ringe, naar denne rute i diverse guider bliver naevnt som vaerende en af hoejdepunkterne i Argentina...

Efter mange lange og varme timer i stenene, kom jeg dog endelig frem til asfalten igen og droenede hurtigt ind til den topturistede landsby, Villa la Angostura. Den var dog ganske hyggelig, men pga en urimlig hoej pris paa byens campingplads cyklede jeg videre, indtil jeg naaede til en superbillig campingplads, hvor belliggenheden var i top...

Jeg satte teltet op lige ved soeen, og sad med den mest fantastiske udsigt, imens jeg fik bikset en omgang nudler og koedsovs sammen. Igen var det svaert helt at komme mig over virkelighedens ynde...

Godt som jeg havde gjort klar til sengetid, kom en pige hen til teltet og inviterede mig til socialisering med hendes venner. Soevnen blev udsat og i stedet fandt jeg mig selv sidde med fem argentinske ex-spejdere, som udgjorde et alletiders selskab...

Efter at have snakket ved baalet, gik vi tur paa stranden, mens der blev drukket store maengder af màte og kigget paa den imponerende stjernehimmel...

Fantastisk afslutning paa en kraevende dag...

KH Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post284

Ganske tilsyneladende...

cyklingPosted by eva køngerskov Tue, March 04, 2008 16:54:46

Loerdag d. 1/3

Dag 274

San Martin de los Andes - Lago Villarino

KM i dag: 50 km

Tid paa cyklen: 3 t 33 min

Gennemsnit: 14,17 km/t

Km ialt: 8150 km

Foerste marts. Aarets foerste foraarsdag - eller som det er her i Sydamerika, aarets foerste efteraarsdag. Lige meget hvad er det er dag 9 maaneder siden jeg forlod det trygge Danmark, for at leve i eventyrets lune - og opleve Sydamerika paa cykel...

Ni maaneder er lang tid, og mange ting kan ske paa ni maaneder. Jeg kunne naa at have faaet en baby fx. Det har jeg nu ikke - men jeg har naaet en masse andet, faaet saa mange uforglemmelige oplevelser, at det er svaert helt at forstaa. Overskue.

Tilbage til virkeligheden i San Martin de los Andes, brugte jeg formiddagen paa dagbogsopdatering, efter at de seneste dage har fundet sted langt ude for lands, lov og ret. Derefter blev det et farvel og (forhaabentlig) paa gensyn til Betina og Dario, som tog hjem til deres tre boern..

Jeg selv koerte videre sydpaa ad den famoese Ruta de los siete lagos(Ruten med de syv soeer), som var ganske fantastisk. I starten koerte det tungt, men hurtigt var jeg godt koerende og noed mine omgivelser til det fulde. Bjergsoeer med krystalklart vand, samt moerkegroenne bjerge praegede landskabet og jeg var i mit absolutte es.

Jeg havde foelelsen af en droem der gik i opfyldelse. Jeg oplevede det jeg, i sin tid, kun turde droemme om. Oplevede friheden som var den uendelig og nogle omgivelser, hvor alle muligheder var aabne. Jeg var ikke afhaengig af nogle eller noget og i sidste ende roeg haenderne i vejret og taarerne trillede af ren og skaer glaede...

Da solen saa smaat trak sig nedad fandt jeg en hyggelig teltplads ved den smukke Lago Villarino soe. Ravioli og kaffe blev konsumeret i rigelige maengder og da solen var gaaet ned kroeb jeg ind i teltet, ned i soveposen og taenkte paa hvor heldig jeg var. Hvor fantastisk det var at vaere her...

Mange hilsener fra Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post283

Regn, regn og endnu mere regn...

cyklingPosted by eva køngerskov Sat, March 01, 2008 15:47:11

Fredag d. 29/2 - de seneste par adge har datoerne svigtet, men jeg tror jeg er kommet back on track...

Dag 273

Puerte Pirihueico - San Martin de los Andes

KM i dag: 56 km

Tid paa cyklen: 5 t 11 min

Gennemsnit: 10,79 km/t

KM i alt: 8100 km

Efter gaarsdagens snak om hvor fantastisk vejret havde vaeret det seneste stykke tid, kom morgenen os i forkoebet. Dagens foerste lyde var lyden af draaber mod teltdugen. Det var dog alletiders for skovene, som paa det sidste har haft en del brande, paa grund af toerken.

Jeg stod klar og parat til at koere videre sammen med Betina og Dario. De to andre koerte videre lidt tidligere. Regnen var stoppet og lysten til at cykle var stor. Betina og jeg havde saa godt som sat os op paa cyklerne, da Dario kaldte paa os. Han var faldet i snak med fiskermanden fra i gaar, som havde inviteret os paa en omgang mate...

Af cyklerne igen og nyde en omgang mate i det lille fiskerskur. Argentinere siger aldrig nej mate!!

Da vi startede igen var regnen stoppet, men jeg blev helt chokeret over hvor elendig vejen var. Baade mine og Koga'ens led var ved at ryste fra hinanden og cykeltaskerne faldt af i tide og utide. De foerste par kilometer var ikke fantastiske, men saa snart vi kom over paa den argentinske side, var vejsituationen en helt andet. Stadigvaek grus, men ganske paalidelig grus...

Det begyndte at regne igen. Regnen startede som smuk toevregn, som vi noed i det uendelige antal af stigninger vi maatte opad. Det var dejlig cykling og vi fulgte hinanden godt. Stoevregnen blev dog til mere regn som til sidst blev til en heftig omgang styrtregn...

Vi var vaade og kolde da vi efter en lang dag endelig ankom til byen San Martin de los Andes, hvor regnen hele aftenen stod ned i stride stroemme. Det varme bad var fantastisk, og selvom jeg var oploest i forvejen, tilbragte jeg alt for lang tid under det varme vand...men det var bare saa dejligt!

Aftenen boed endnu engang paa nogle fantastiske timer i Betina og Dario's selskab. Efter en god middag, var vi alle traette og smuttede hjem i en dejlig varm og toer seng...

KH Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post282

I de argentinske cyklisters selskab...

cyklingPosted by eva køngerskov Sat, March 01, 2008 15:23:22

Fredag d. 29/2

Dag 273

Lago Panguipulli - Puerto Pirihueico

KM i dag 20 km

Tid paa cyklen: 2 t 16 min

Gennemsnit: 8,73 km/t

KM ialt: 8044 km

Det var en dejlig morgen at vaagne op til. Soeens udsigter kunne simpelthen ikke nydes laenge nok. Jeg skulle dog videre op i bjergene, saa pakkede cyklerne og kom afsted - men noed stadigvaek udsigterne over soeen. Vejen koerte langs med og var af asfalt. Der var ingen biler og jeg noed at have den glatte asfaltvej helt for mig selv...

Ifoelge kortet skulle den asfalterede vej foelge mig hele vejen til den argentinske graense, og jeg havde en god fornemmelse af at jeg kunne se frem til en fabelagtig cykeldag.

Kortet svigtede dog, og efter faa kilometers asfaltkoersel, blev jeg budt velkommen af en af de vaerste veje jeg har koert paa i lang tid. Det var et sandt helvede - selvom det selvfoelgelig stadigvaek var gudesmukt. Det begyndte dog at opstaa lidt problemer. Det var virkelig varmt, og jeg var saa godt som loebet toer for vand. Som jeg koerte laengere og laengere og jeg stadigvaek ikke passerede nogle huse, der kunne fylde flaskerne op, blev jeg mere og mere urolig, over vandsituationen.

Heldet kom til mig, da en roed pick-up'er med to knaegte koerte forbi mig og stoppede, for at hoere om jeg ville ahve et lift. Alletiders. Vi skulle samme sted hen og jeg koerte derfor med dem de sidste 30 kilometer til landsbyen Puerte Fui. Derfra gik en faerge over til den anden side af soeen, men til min skuffelse var timingen elendig og jeg fik lov til at vente 5 timer i Puerte Fui.

Det skulle dog vise sig at vaere fem super hyggelige timer. For det foerste var stedet som en lille bid af paradis. Det var ganske ubegribeligt saa smukt det kunne vaere. Vejret var perfekt og jeg noed at haenge ud.

Jeg saa dog hurtigt to andre turcyklister, som jeg faldt i snak med. Det var de to argentinere, Betina og Dario, som var et meget sympatisk par. De havde cyklet en uge rundt i bjergene, og var nu paa vej tilbage til Argentina - som jeg.

Jeg brugte resten af eftermiddagen i deres selskab og snakken lod aldrig til at have en ende. Hele tiden var der nye samtaleemner og nye interessante historier. Foer faergen gik ankom to nye cyklister - de to argentinske maend, Eduardo og Ardo - som blev en del af det velfungerende selskab.

Faergeturen var vanvittig smuk, selskabet i top og vejret kunne naeppe have vaeret meget bedre. Efter halvanden times sejlads kom vi frem til den 5 huse store landsby, Puerto Pirihueico, hvor vi fandt en fantastisk stykke graes et stenkast fra soeen, hvor teltede blev sat op.

Lyset var saa smukt. Der var helt stille og idyllen var i top. Betina havde en plan om at fange fisk, saa jeg tog med hende paa en fisketur, som startede paa kysten, men sluttede i en jolle, da en lokal fiskermand, hentede os og sejlede os ud paa midten af soeen, hvor vi gav alt hvad vi havde af fiskeevner. Det blev ikke til nogle fisk, men turen var alligevel smuk og uforglemmelig.

Aftenen var superhyggelig og foregik i de argentinske cyklisters selskab. Der blev drukket oel og fortalt et uendeligt antal af vittigheder fra den pudsige fyr, Ardo.

Fantastisk dag.

KH Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post281

vulkaner, bjerge og soeer...

cyklingPosted by eva køngerskov Thu, February 28, 2008 18:26:16

Torsdag d. 28/2

Dag 272

Villarica - Lago Panguipulli

KM i dag: 82 km

Tid paa cyklen: 5 t 33 min

Gennemsnit: 14,70 km/t

Km ialt: 8024 km

Da jeg i gaars krev dagbogsindlaeg, naevnte jeg hvordan jeg ikke anede hvad dagen i dag ville frembringe. I morges stod jeg op og havde stadigvaek ingen ide om denne dag. INtet maal. Ingen destination. Planen var simpelthen at koere derudaf og tage et "skridt" ad gangen...

det endte med at blive dagen hvor jeg kom paa den gode side af de 8000 km. Jeg husker dog allermest tilbage paa dagen i dag som vaerende stjerne haard, men hver en anstrengelse vaerd.

Der var vulkaner, bjerge og soeer, hvilket er en fantastisk kombination. Stigningerne var draebende og da jeg kom ud paa grusvejene, virkede de endnu mere stejle. Flere gange kiggede jeg op ad en stigning og taenkte: "Ej...det her kan simpelthen ikke lade sig goere..."! Men op kom jeg dog hver gang og hver gang fieltes det som en lille sejr.

Jeg noed cyklingen og med de udsigter jeg blev udsat for i dag, var det svaet at vaetre fuldt ud koncentreret naar Koga'en skulle styres uden om store sten og huller i vejen. Det blev senere og senere og da solen begyndte sin nedgang, ledte jeg stadigvaek efter et sted at slaa mig ned.

Jeg kom dog forbi et soeskendepar, som jeg faldt i snak med. Da jeg udtrygte en lille portion bekymring over ikke at kunne finde et ordentligt sted til teltet, fikjeg hurtigt lov til at slaa det op paa deres grund.

Helt perfekt og med en vidunderlig udsigt over soeen, stod teltet - solidt som altid. Efter et lille bad, kreeret af vaadservietter, sad jeg og overvejede mulighederne for aftensmaden.

Netop som jeg grublede over om minestronesuppe eller ostesandwich ville vaere aekrest, bankede det paa teltdugen. Det var familens lille pige som kom med aftensmad til mig. Det var lige hvad jeg havde brug for og kunne dermed nyde et laekkert og velfortjent maaltid samt udsigten af solen som gik ned bag den smukke soe.

KH Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post280

I den vaerdsatte "Es" tilstand...

cyklingPosted by eva køngerskov Wed, February 27, 2008 14:25:53

Onsdag d. 27/2

Dag 271

Temuco - Villarica

KM i dag: 81 km

Tid paa cyklen: 4 t 7 min

Gennemsnit: 19,65 km/t

KM i alt: 7942 km

Jeg kan meddele om at jeg er nu helt og aldeles rask. I morges var jeg dog i en tilstand, der foerte mig en god del udover den raske - jeg var simpelthen i et es, og brugte hele dagen paa at droemme mig langt vaek ifoert det stoerste smil paa laeben...

Samtidig koerte cyklingen som smurt og uden alt for meget vind, hvilket goer det hele meget mere...rart! Efter 10 dages koersel paa motorvejen, sagde jeg i dag farvel og koerte fra, ind mod Andesbjergene. Til at starte med skulle jeg lige vaennne mig til at trafikken var en del taettere og mit ellers hoejt vaerdsatte 2,5 meters cykelspor, nu var erstattet med en miniatureudgave...

Men der var dejligt. Jeg koerte det meste af tiden efter en kaempe vulkan, som strakte sig over alle de andre smaavulkaner og bjerge. Det var idyl af foerste klasse, da jeg paa snoede veje koerte forbi et vaeld af enge, krydsede en masse floder og i sidste ende var simpelthen saa glad for at vaere der paa cykel.

Jeg naaede hen paa eftermiddagen frem til byen Villarica, hvor jeg fandt et fint lille vaerelse. Oven paa en god dag, brugte jeg det meste af aftenen paa at vaere stjerne traet. En traethed som foerte til et fuldstaendig kollaps i sengen omkring klokken 20!

Jeg er spaendt paa at se hvad der sker i morgen. HVor jeg ender, hvad jeg koerer igennem og hvem jeg moeder. Aner intet - og det er dejligt og det goer livet paa cyklen helt fantastisk...

KH Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post279

Vasketoejsrekord...

cyklingPosted by eva køngerskov Tue, February 26, 2008 14:33:30

Tirsdag d. 26/2

Dag 270

Hviledag

Det er en dag omkring en maaned siden jeg sidst har faaet vasket toej(rekord...juhuu!) og det kan baade maerkes, ses og lugtes. Da hotellet fortalte at de kunne vaske mit toej, var jeg lutter oerer og meget meget glad...Dermed fik jeg mig en hviledag her i Temuco.

Paa foerste spadseretur i formiddags blev jeg overvaeldet af mennesker og liv. Der var alt fra markeder med alverdens frugter til et gadeliv som bestod af folk fra alle byens samfundklasser. Der var hjemloese, der var forretningsfolk og der var den gennemsnitlige mand som med en avis i den ene haand og noget nybagt broed i den anden, stod paa gadehjoernet og smaasnakkede med forbipasserende venner og bekendte...

Saa var der undertegnede, som noed at vaere en del af dette kaos, som det unaegteligt var. Noed at vaere en saa lille og ubetydelig brik i hele denne labyrint af byens formiddagsliv...

Mange timer blev tilbragt paa nettet og paa telefon samt i supermarkedet og biografen. En rigtig slapperdag, inden at jeg i morgen igen koerer mod Andesbjergene, som i loebet af de naeste par dage skal krydses. Maalet er det kendte Lake District i Argentina, som skulle vaere fantastisk for alle, men et vaskeaegte paradis for cyklister....

Mange hilsener fra Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post278

On-Air...

cyklingPosted by eva køngerskov Mon, February 25, 2008 21:39:23

Mandag d. 25/2

Lige en lille reminder. Eller maaske nok mere en besked end en reminder.

Jeg gaar - hvis alt gaar vel - on air, paa RadioSydhavsoeerne i morgen tirsdag omkring kl. 13.20 dansk tid...

Eva

  • Comments(0)//dagbog1.onthedustyroad.dk/#post277
Next »